Hogwarts 1 - Kagemagi og Eliksirkundskaber (færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2012
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Færdig
Jeg synes det kunne være sjovt at lave en lille fan fiction med Harry potters verden. Harry Potter og co. vil ikke være at finde i denne fan fiktion, men derimod vil personer som fx Dumbeldore, professor Snape osv. optræde.

Jeg skal dog have fundet en anden titel, men indtil videre må den hedde sådan.
En ting til... det er et stykke tid siden jeg har læst HP-bøgerne, så hvis jeg har lavet nogen fejl, er I velkomne til at smide en kommentar om det:)








Om selve historien:
Møder man den 11 årige Mathie Serverius, der skal til at starte på Hogwarts, hun har faktisk været der en gang før bare uden en officiel invitation.
Der er kun 2 problemer med hensyn til sin skolegang på Hogwarts:
1. Hun er fuldkommen elendig til magi
2. Hun blander sig konstant i Professor Snapes undervisning.




Coveret til denne movella er lavet af: tøzzzen herinde fra Movella:)


31Likes
124Kommentarer
6046Visninger
AA

13. Eksamen

Mathie koncentrerede sig om fornemmelsen af tryllestaven i hendes hånd. Hun bildte sig ind at hun kunne mærke kræften fra staven. Hun lavede svinget. Svinget hun havde øvet utallige gange til perfektions, mens hun samtidig sagde: ”winegardium leviosa.”

Og…. Intet skete.

Skuffet så pigen på fjeren, der lå midt på kateteret. ”Jeg tror den svævede sidelæns….” lød det optimistisk fra en dreng med flyveører, mens han havde sat på hug foran kateteret for at holde øje med fjeren. En pige stemme afbrød dog en smule undskyldende: ”Undskyld jeg kom til at trække vejret lidt for dybt…” Jerry så irriteret op på pigen, der stod i den anden af kateteret og rejste sig op imens han snerrede sagde: ”Milla det er fjerde gang du gør det!” De bevægede sig hurtig hen imod hinanden og knurede af hinanden. Mathie skyndte sig at sænke sin stav og gik i mellem de to kamp haner, da de gjorde klar til at lange ud efter hinanden. Hun så fra den ene til anden, forslog træt: ”måske skal vi tage en pause?” det fik Milla og Jerry til at trække kløerne til sig mens de så fornærmet væk fra hinanden, lagde helt symmetrisk armene over kors, mumlede begge: ”Fint…” De havde brugt to timer i træk på at hjælpe hende med at øve sig til eksamen og indtil videre havde fjeren ikke så meget som flyttet sig en mm. Det var kun fem dage siden at Mathie havde gået ubekymret ind på Dumbeldoors kontor og fået af vide at hun måske aldrig kunne gå mere på Hogwarts: 

Fordi hun var en fuser….

 

Men hun havde fået en chance, hvis hun altså bestod eksamen. Eksamen der var i morgen. Men hun havde ingen fremskridt gjort selvom hun kun havde trænet med besværgelser i 6 dage konstant. Hun var endda blevet fritaget fra alle fagene. Hun savnede frygtelig meget eliksirtimerne, hun var endda begyndt at savne faget magiens historie. Hun fik ekstra undervisning af følgende professorer: Flitwick og Mcgonagal. Flitwick øvede hendes håndbevægelser, så hun kunne lave svingene til forskellige besværgelser til perfektions, men Mcgonagal forsøgte at lærer hende besværgelserne samt forvandlingens kunst. Når de havde givet hende den hjælp de kunne, hentede hun hjælp ved sine venner. Hendes venner havde delt sig op i tre grupper, for selvom Mathie var fritaget for fagene var hendes venner det ikke, derfor skiftede hun imellem grupperne alt efter hvem der havde undervisning hvornår: 1. Melissa og Malu, 2. Jerry og Milla og 3. Jessica og Patrick havde tilbudt at hjælpe hende også. 

Men alt denne ekstra træning havde givet problemer for hendes omgivelser samt hende selv:

Nogen af pigerne på hendes sovesal havde svoret overfor hende, at hun altså var begyndt at tale i søvne om natten og holdt dem alle vågne ved at remse flere forskellige besværgelser op, mens hun kastede sig rundt i sengen. Dette gjorde at de andre måtte vække hende, så de kunne sove til gengæld kunne Mathie ikke falde i søvn igen, så hun forblev vågen hele natten til de faktisk skulle stå op. På den måde havde Jerry og de andre fundet hende halv sovende nede i stor salen, når de så forslog at hun gik op og hvilede sig nægtede hun. Hun kom til at se mere og mere træt ud, det betød også at hun heller ikke var særlig sulten. Hendes røde hår var ikke så kruset mere, smilet var der endnu, men det var begyndt at se tvunget ud. Hendes øjne var præget af nervøsitet og som eksamen havde nærmet sig, var hendes blik også begyndt at flakke.
Selvfølgelig havde nyheden om hendes forstående eksamen bredt sig, den første dag havde nogen slyteriner hånet hende, havde sagt ord som: ”nå ja sådan nogen fuser skulle slet ikke eksisterer," men da Melissa hørte dette brugte hun for alvorlig sin autoritet offentlig over for hendes kollegium. Da dette ikke var en særlig køn episode, vil den pæneste forklaring være, at Melissa Dracuna forlangte, at de skred et vidst sted hen. Det hjalp selvfølgelig lidt, at man ikke skulle tale ondt om Professor Snapes protege medmindre man gerne ville have ekstra timer. Mange ekstra timer og fratrukket flere point, at man troede det var løgn.

Men uanset hvad var eksamen i morgen.

Det så ikke ud til, at det blev i dag hellere, at hun fik sine evner til at virke. Hun sukkede dybt i det Jerry og Milla satte sig op på kateteret og så på deres veninde, mens denne gned sine øjne med den ene hånd, da tryllestaven sad næsten klistret fast til den anden hånd, der hang slap ned af hendes runde skikkelse. Pludselig blev døren ind til Flitwicks lokale smækket op, Flitwick havde givet dem lov til at øve herinde, og ind kom resten af gruppen samt de to ældre elever. Mathie vendte sig halvt rundt, så fuldkommen forvirret på dem: ”Jeg skal da ikke træne sammen med jer nu….” Patrick gik forbi rækken af border og standsede først da han stod foran den lille rødtop, han tog forsigtig fat i hendes skuldre og sagde stille, mens han fornemmede den lille piges anspændthed som hun sådan forsøgte at skjule: ”Mathie… du bliver nødt til at hvile ud..” Pigen ville trække sig væk fra ham, men han holdt fast selvom hun protesterede med en stemme, der var ved at blive skinger af frustration og udmattelse: ”Jeg er nødt til at træne mere…meget mere...” Hun så mat op på den ældre elev, fik tårer øjne. Hun kastede et blik hen på sine venner og spærrede så øjne op, da hun så at Jessica havde hævet sin tryllestav og var ved at mumle et eller andet. Hun nåede ikke en gang at åbne munden før hendes blik pludselig blev sløret og bene knækkede sammen, i det besværgelsen ramte hende. Kun fordi Patrick havde fat i den lille skikkelse væltede hun ikke hårdt ned på gulvet, i stedet løftede han hende op i sine arme, hendes hoved kom til hvile mod hans skulder.

Milla, Jerry og Malu så taknemligt på Jessica og Patrick.

De havde planlagt det her dagen før, da Jerry havde fået af vide fra Anna fra deres kollegium og deres årgang, at Mathie slet ikke fik sovet ordentligt. Det gik ikke.  De havde fået fat i Jessica og Patrick for at få nogen ideer til hvordan de kunne få Mathie til at hvile ud. De havde faktisk fået den ide at gå til professor Snape og havde bedt om en sovemikstur. Serverus Snape havde fnyst af dem, fortalte dem koldt og kort, at hun var immun overfor sovemiksturen. Dette fik Malu til at spærre overrasket øjne op men hun sagde ingenting. Hun nævnte det ikke en gang for de andre da de forlod krypten igen efter den afvisning. Det lød næsten til at Snape selv havde forsøgt at give Mathie sovemiksturen. Og hun havde ret. Serverus Snape havde to dage forinden nemlig selv set den lille rødtop gået rundt i en slags døs rundt i korridorerne uden at lægge mærke til sine omgivelser, mens hun med sorte rander under øjne gik med sin tryllestav klistret til hånden og lavede alle mulige sving. Hun havde endda lydløst mumlet besværgelserne. Dette påvirkede ham så meget at se, at han havde faktisk nedværdigede sig til at be Griffindoors overhoved McGonagall om hjælp til sin lille plan. Planen var lige til, det gik ud på, at McGonagall skulle tilbyde Mathie noget, at drikke fra en drikkepokal som Snape havde ladet miksturen dryppe ned i. Han havde faktisk med vilje hældt for meget i, eftersom frk. Serverius jo kunne drikke gift uden der skete noget.  Men det var mislykkedes. Minerva Mcgonagal kom nogle timer efter, hun havde givet Mathie hendes ekstra timer og fortalte ham, at hun ikke så meget som havde glippet med øjne, da hun havde fået drukket alt indholdet i bægret.

Milla kiggede forsigtigt på pigen i Patrick arme, spurgte bekymret: ”Hvor længe vil hun sove, er magisk søvn ikke farligt?” Jessica svarede, mens hun forsøgte at få Mathies små runde fingre til at give slip på sin tryllestav, hun havde åbenbart flere fingre kræfter end man skulle tro: ”Det er bedre end ingen søvn og virkningen er varierende, men jeg vil skyde på ca. 2 timer, så får vi nok alle sammen en skideballe så Hovedløse Nick faktisk vil blive hovedløs.…Endelig!” Det sidste var en anelse triumferende, da det lykkedes for Jessica at få tryllestaven fra den sovende pige og holdt den muntert ud foran sig så de andre kunne se den.
Det vidste sig, at de gjorde sig unødige bekymringer. Da de to timer var gået, vendte Jessica tilbage fra Huffelpuffs opholdsted til gruppen, der havde sat sig i stor salen og fortalte, at hun havde efterladt Mathie i en saglig drømmeverden i sin seng. Åbenbart var hun gledet fra den magiske søvn over i den rigtige søvn. Den søvn, der forhåbentlig kunne give hende den ro og styrke til at stå igennem eksamen og forhåbentlig give hendes magiske evner en chance for at vågne til dåd. Det håbede de i hvert fald på og de bad til, at det ville lykkedes.

Mens resten af gruppen fik en søvnløs nat, fik den lille rødtop sovet godt og grundig igennem for dem alle sammen.

Den følgende morgen vågnede Mathie op til lyden af et møg irriterende vækkeur, der lød som et lastbilhorn, hvor lastbilchaufføren blev ved med at trykke på hornet. Mathie brummede lavt, vendte sig i sengen og pressede sit ene øre længere ned i puden, mens hun trak dynen op over hovedet. Lyden af lastbilhornet blev lavere. Hun gav et veltilfredsgrynt, da lyden holdt op. Det var kun indtil at en eller anden sagde halv højt: ”Hun sover endnu… Hmm måske vil hun slet ikke til eksamen….” Forventningsfuld tavshed fulgte. Mathies søvnige hjerne gav sig til at arbejde. Eksamen….? Tænkte hun sløvt, hun krøb mere sammen til en kugle og forsøgte at falde i søvn igen. Men tanken gnavede lidt også pludselig slog hun øjne op, kæmpede herefter en brutal kamp med dynen for at komme ud af sengen.

Hun kom også ud af sengen.

Med et hørligt bump faldt hun sidelæns ned af sengen og landede dog heldigvis på sin dyne. Jessica skreg af grin, da hun så 1 års eleven tumlede omkring som en nyfødt troldeunge og gik hen og hjalp den fortumlede Mathie op. Den ældre elev sagde beroligende: ”Bare rolig Mathie, der er mindst fem timer endnu til du skal til eksamen… og…” Hun afbrød sig selv, da hun så at Mathie var blevet distraheret af sin uniform, tydeligvis tænkte: hvorfor havde hun sovet med sin uniform på? 
Den var blevet godt krøllet, hun havde dog godt nok ingen sko på, de stod lige ved siden af sengen. Nogen havde taget dem af hende, mens hun sov.
Så hun huskede hun det.. Jessica der pegede på hende med sin tryllestav. Fornemmelsen af varme og så mørket, der pludselig uden varsel havde grebet fat i hende. Mathie vendte langsomt sit blik op imod Jessica, der så alvorligt på hende, svarede hende: ”Mathie du havde behov for søvn…og..” denne gang afbrød den lille rødtop hende, ved at løfte træt sin ene hånd imod hende og sagde med et stille smil, et smil, der faktisk ikke så anstrengt ud: ”Jeg giver jer alle sammen en skideballe, så snart jeg har været i bad, fået en ren uniform på og har fået morgenmad….” Med disse ord begyndte Mathies mave at knurre højlydt: kkkrrrr…. Dette fik Jessica til at smile bredt, så hendes sort malede læber blev til nogen tynde streger. 

En halv time senere, gik begge huffelpuff piger ned mod storsalen.

Klokken var 9 om morgen, så de fleste andre elever ville være til undervisning nu. Det troede Mathie i hvert fald altså udover Patrick og Jessica årgang eftersom de først skulle møde senere. Hun følte sig mere frisk og udhvilet end hun havde gjort længe. Tænk hvad en smule søvn og et dejligt varmt bad kunne gøre for en?                                                                                 
Tryllestaven lå i hendes kappelomme. Hendes hånd havde flere gange været ned i lommen og mærke efter om den var der. Men hun vovede ikke at tage den op ikke endnu. Hun ville ikke gøre sine venner bekymrede, hvis de fandt hende et eller andet sted i gang med at øve og der intet skete, når de altså fik fri. Hun spekulerede på alt dette, registrerede egentlig først, at de var stor salen, i det en stemme høj og klar, der bestemt ikke var Jessicas stemme, brød igennem hendes tanker: ”Godmorgen Rødtop, jeg har gemt lidt morgenmad til dig..” Mathies blik for hen imod Huffelpuff bordet hvor stemmen kom fra og fik øje på: ”Jerry? Malu, Milla og Melissa?” udbrød hun og små løb over til dem og standsede fuldkommen forvirret op så fra den ene til den anden. Patrick sad grinende overfor Malu, som var at hælde en stor portion havre grød op til sig selv, og forklarede med et smil, der gik fra øre til øre, da han så at Mathie gjorde klar til at spørge: ”De bad og tiggede professor Mcgonagall, Spire og endda hr. høgenæse om lov til at få fri. De ville gerne være moralsk opbakning for dig Mathie…” Inden han kunne nå at gøre mere, stak Malu en stor skefuld havregrød ind i munden af ham, så han var ved at blive kvalt. Milla dunkede ham i ryggen, mens Malu roligt så hen på Mathie, lavede sin puste-hår-væk-fra-øjne og ignorerede ellers Patricks kamp mod havregrøden. Mathies øjne blev store, en svag rødmen dukkede op i det runde ansigt, så bukkede hun så en smule for over og begyndte at grine, mens hun holdt sig for maven. Da hun endelig kunne få vejret igen smilede hun et bredt smil til sine venner og tog sin plads ved siden af Jerry, mens Melissa hældte græskarjuice op til hende. Hun undlod at kommentere Patricks øgenavn til professor Snape. Han var blevet straffet nok. 

For en tid var eksamensangsten gledet en smule i baggrunden.

Mathie brugte de sidste par timer på inden sin eksamen sammen med sine venner ved bordet. Først da der var en time tilbage sagde hun ganske stille: ”Jeg skal til at gå… eksamen vil foregå i professor Mcgonagalls klasselokale… Jeg er nødt til at være alene lidt før jeg…” Milla rakte blidt sine hænder over og holdt blidt fast i Mathies hænder. De små buttede hænder føltes kolde og klamme, men det kommenterede hun dog ikke, i stedet sagde hun smilede et nervøst smil: ”Held og lykke, vi vil stå uden for lokalet, når du kommer ud igen…”  Mathie nikkede om det var til held og lykket eller til det andet, vidste hun ikke en gang selv, men hun rejste sig langsomt op fra bordet, gik med rolige skridt hen imod dørene. Hun kunne mærke sine venners blikke i ryggen inden hun til sidst var ude af storsalen. 

Turen hen til lokalet foregik i en slags trance, først da hun stod foran døren, gik det for alvor op for hende at hele hendes fremtid ville blive afgjort i løbet af den time eksamen foregik i. Hun trak vejret dybt ind og ud, da hun mærkede at hun var ved at hyperventilerede. Hun tørrede sine fingre af i sin kappe gentagende gange, inden hun til sidst havde fået så meget ro på, at hun kunne gøre sine forberedelser, men så ombestemte hun sig. Hvis hun konstaterede nu, at hendes evner ikke fungerede, ville hun ikke kunne gå ind i lokalet. Mathie tvang sine urolige fingre igennem sit røde krøllede hår, mærkede et par genstridige filtrer i sit hår og trak vejret roligt igen, mens hun tvang sin mave til at opføre sig ordenligt. Tiden gik utrolig langsomt, men så kunne hun høre svage fodtrin bag døren. Det bildte hun i hvert fald sig selv ind, men døren åbnede sig og professor Spire dukkede op i døråbningen. Hun smilede til den lille, som en rar moster, så ikke spor overrasket ud at Mathie allerede stod klar. Hun lod den lille rødhårede pige træde ind i lokalet, mens hun lukkede døren hørte hun pigen hilste på sine ”dommere” med en frisk stemme, helt uden spor af nervøsitet: ”Goddag professor Dumbeldoor og de må være Hr. Corvus rart at møde dem.” Det skar helt i planteheksens hjerte ved de ord, inden hun tvang sig selv til at give døren det sidste skub.  

Døren lukkede sig med et klik og korridoren lå ødet hen. Mens man i lokalet skulle afgøre en lille fusers skæbne.

55 min senere stod hendes venner klar ude foran døren. Det ville sige at det var Jerry, Milla, Malu og Melissa, da Patrick og Jessica skulle til time. De sagde ikke et ord til hinanden. De vovede det ikke, men de stod alligevel tæt samlet for at støtte hinanden, mens de tavst bad til, at Mathie selvfølgelig havde bestået sin eksamen.

Hun skulle bare bestå.

5 min senere gik døren op med et klik og en lille pige trådte ud af døren med hovedet højt løftet med et smil på læben. Mathie så med et udmattet smil på sine venner, da hun lukkede døren bag sig. De så alle fire forventningsfuldt på hende, mens de stimlede tættere sammen omkring hende, eftersom hun ikke græd. Mathie vidste, at hun havde gjort alt, hvad hun kunne. Hun kunne ikke gøre det om uanset hvad. Så sagde hun ordene, mens tårerne begyndte langsomt at trille ned over de bløde kinder forbi smilet. Smilende på hendes venners ansigter forsvandt, da de fangede ordenes betydning, de ord de ikke ville hører:

”Jeg dumpede…”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...