Hogwarts 1 - Kagemagi og Eliksirkundskaber (færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2012
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Færdig
Jeg synes det kunne være sjovt at lave en lille fan fiction med Harry potters verden. Harry Potter og co. vil ikke være at finde i denne fan fiktion, men derimod vil personer som fx Dumbeldore, professor Snape osv. optræde.

Jeg skal dog have fundet en anden titel, men indtil videre må den hedde sådan.
En ting til... det er et stykke tid siden jeg har læst HP-bøgerne, så hvis jeg har lavet nogen fejl, er I velkomne til at smide en kommentar om det:)








Om selve historien:
Møder man den 11 årige Mathie Serverius, der skal til at starte på Hogwarts, hun har faktisk været der en gang før bare uden en officiel invitation.
Der er kun 2 problemer med hensyn til sin skolegang på Hogwarts:
1. Hun er fuldkommen elendig til magi
2. Hun blander sig konstant i Professor Snapes undervisning.




Coveret til denne movella er lavet af: tøzzzen herinde fra Movella:)


32Likes
124Kommentarer
6335Visninger
AA

4. Den nye generation part 2 – Fordelingen af en Serverius

En flok forventningfulde førsteårs elever vrimlede ned på perronen, og så sig nysgerrige rundt. De ældre elever skubbede til dem for at kunne komme forbi i det de blot var standset op og drejede næsten rundt om dem selv. Nogen af de ældre elever grinede og mindes selv den gang, de lige selv var ankommet for første gang på vej til Hogwarts. De havde nok ikke været meget anderledes end denne flok nye elever, men det nægtede de fleste af dem at indrømme. Helt ærlig de var jo de store nu.
Det var let at genkende, hvem der var første års elever, hvis man så ud over perronen. For det første var de mindre, men at også på det punkt at de skyndte dem at samle sig i en stor klump gjorde dem let genkendelige. De vidste heller ikke hvad der nu skulle ske, hvilket gjorde dem mere nervøse. De havde forventet at en undeviser eller i det mindste en af de ældre elever ville vise dem vej hen til skolen. Derfor  stivnede de fleste da de fik øje på en kæmpe af en mand med fuldskæg og det hele, som stod længere nede af perronen, hvordan de kunne have overset ham før var dem en gåde, men han ventede tydeligvis på dem, hvilket blev bekræftet i det han gav sig til at råbe ”1års elever denne vej. Kom i bare herover til mig.”  

Hvordan kunne en mand blive så stor?
Ingen af første års eleverne gjorde mine til at gå hen til manden, de skævede nervøst til hinanden. Hvem turde gå hen til mand? "Han er jo større end en ladeport," som en af drengene mumlede bag Mathie, hvilket hun gav dem ret i. De ældre elever var væk. Så kæmpen kunne tydeligvis se klumpen af elever, der var tilbage på perronen, han lo buldrende. Han havde det tydeligvis sjovt over denne forskræmte flok, for i det næste sagde han: "Kom så unger festlighederne begynder først når I kommer..." Hvilket afgjorde sagen for Mathie, hun trak let i Malus kappe, som kiggede underligt på Mathie inden hun forstod det. Milla og Melissa nikkede, de var med på Mathies usagte ord. Pigerne begyndte at glide ud af klumpen for at gå ned til Kæmpen, da de gik ned mod kæmpen fulgte resten af flokken med. Ingen ville efterlades på perronen nu, hvor nogen havde taget initiativet til at tage de første skridt. Hagrid nikkede til pigerne og nu kunne pigerne se at han faktisk smilede gennem skægget.  

Da alle 1års eleverne tilsyneladende var der, gik de ned mod en række små ro både, der vuggede stille op og ned. Der var ingen årer i det nogen af de nye elever som pludselig kunne tale igen begyndte at brokke sig over om de skulle ro hele vejen hen til skolen? Hagrid sendte dem muntert blik inden han hoppede i en båd for sig selv. Alle holdt vejret i forventning om at båden måtte knække eller vippe rundt og smide kæmpen i vandet. Intet skete. Langsom begyndte eleverne at kravle ned i bådene. Nysgerrigt satte de fire piger sig ned i en båd, de fik hurtig selskab af to mere, de fik lige sat til rette inden det pludselig gav et ryk i båden og den begyndte at skyde fremad mod først en mørk silhuet med små lys i, men som de kom tættere på rejste slottet sig over dem.

Det var Hogwarts.

Et kvarter senere blev de sendt op af en masse trapper. De var ivrige snakkende. Glade for at de ikke var røget i baljen som den dreng, Hagrid havde fortalt dem om for nogen år siden havde gjort. Drengen havde lænet sig for langt ud over kanten af båden var røget overbord. Der var heldigvis ikke sket noget ud over drengen var drivende våd og stadig gik under øget navnet: Prins buksevåd.  Flokken standsede dog brat op i det nogen spærrede dem vejen op.
På det øverste trin stod hun. En ældre dame klædt i mørkerøde gevandter. Hun havde lagt armene over kors og så en smule stram ud i ansigtet, hun gjorde en gestus med armene, der nærmest sagde endelig. Hendes navn var professor Mcgonalgall. Hun var ikke en dame man løb om hjørner med kunne alle de nye elever fornemme. Ikke fordi hun råbte eller noget, men hele hendes udstråling kølede mærkbart flokken ned.

Skulle hun være en af deres undervisere?
Mathie kunne lige skimte damen, pigen stod bag ved en mega høj dreng, så selvom Mcgonalgall ragede højt op over dem, kunne hun ikke næsten ikke se hende, men alligevel virkede hun bekendt. Hun kneb øjne let sammen, men det kunne ikke passe. Nej det måtte være noget hun bildte sig ind. Hun rystede på hovedet og koncentrerede sig i stedet om at høre efter hvad damen sagde: "I går ind på to rækker og når jeg råber jeres navn op kommer I op og sætter jer på skammelen, hvor jeg placere fordelingshatten på jeres hoved og I vil blive fordelt ud på jeres kollegier. Godt har I forstået?” Hun så strengt ned på flokken og alle var muse stille ingen vovede at sige noget. ”godt følg efter mig,” lød det fra hende, det lød næsten venligt, selvom det var en ordre. Hun vendte ryggen til flokken, begyndte at gå, eleverne snublende skyndte sig op af de sidste trin og efter hende. Som flok ællinger, der fulgte efter deres mor. Kort efter stod de foran nogen kæmpemæssige døre, ventede på professor Mcgonagalls næste træk var. Hun foretog sig ingenting, for dørene ind til storsalen slog sig selv op, en larm uden lige efter den pludselige stilhed var larmen øredøvende, men alligevel lød det fra Mathie samt andre, der ikke kunne holde udbruddet et højt: "WOW...."

Larmen vidste sig at stamme fra de fire lange rækker borde, hvor alle de ældre elever sad og snakkede. Oppe ved højbordet sad underviserne og deres rektor, dette fik 1års eleverne først øje på da de samlede sig klump foran trinene, der førte op til det første podiet. De havde skyndt sig forbi rækken af borde, for at følge efter Mcgonagall, mange af dem havde set beundrene op   i loftet for at se lysene, der svævede rundt. Mathie havde set beundrene på de fire bannere, der hang over hver deres bord. Så klare og rene i farverne.
De ældre elever klappede nogen vildere end den anden, andre klappede af høflighed, da de nye elever endelig dukkede. Det fremkaldte lidt spredt latter, da 1års eleverne havde så travlt at de var ved at falde over hinanden da professoren pludselig stoppede foran dem, gjorde tegn til dem om at blive, mens hun selv gik op af trinene. Hun gik hen og stilte sig bagved en skammel, den var en meter høj, her tog hun et stykke dokument frem fra sit ærme, som hun slog let på med sin tryllestav, der pludselig var dukket op i hendes anden hånd op for at få papiret til at svæve. Det fremkaldte den ønskede stilhed og den respektfulde tavshed. Det fik de nervøse 1års elever til at rette ryggen og stirre stift frem på professoren, mens hun læste det første navn op, som det dukkede frem på papiret: ”Annabelle Solonunia,” en grønlandsk udseende pige tumlede op af trinene og skyndte sig hen, satte sig på skamlen. Damen satte hatten på hendes hoved, der gik lidt tid inden hatten pludselig råbte: ”Ravencloor!” Pigen sank lettet sammen, rejste sig fra skammelen i det hatten blev fjernet og skyndte sig hen imod bordet, hvor der var dækket op med blå farver samt at der blev klappet og hujet højere i det hun satte sig ved dem.

Sådan forsatte det.

Melissa kom på Slyhterin, Milla på Ravencloor og Malu på Griffindoor. De var kun ti tilbage, der stod foran trappen, pludselig blev der dødelig stille da professoren højt sagde: ”Mathie Serverius” umiddelbart havde det lydt som Severus, men da de så pigen begyndte de alle at hviske. Hr. Serverius var en eftersøgt forbryder som var gået under jorden, men ingen vidste at han havde familie, ikke denne generation. Pigen kunne ligeså godt være en grandkusine eller noget i den stil. Alle havde så travlt med at se nysgerrig på pigen at ingen lagde mærke til at Professor Snape gav et ryk i stolen, og Dumbeldoor sad og smilede, mens professor Mcgonagall ikke gav det mindste antydning af genkendelse.
Mathie skyndte sig op af trinene, hun kunne mærke at hun var ildrød i kinderne og kravlede hurtig op på skamlen, satte sig. Hun kunne kort efter mærke hatten på sit hoved, den føltes tung og så lugtede den underligt.

Der skete ikke noget. Mathie ventede, hun rykkede sig lidt i stolen, hvorfor skete der ikke noget? Hun kunne mærke at hendes håndflader blev svedige tænk, hvis det var en fejl? Derfor gav det et et lille ryk i hende, da hun hørte hatten snakke stille til hende: "loyal, god… men tempermangsfuld, hemmelighedsfuld… jeg tror jeg sætter dig på Huffelpuff." Råbte den pludselig ud i storsalen. Mcgonalgall tog hatten af pigens hoved, men der lød ingen klappen eller hujen fra bordet hvor huffelpufferne sad, ingen vidste tydeligvis hvordan de skulle byde hende velkommen, men Mathie  begyndte stille at gå over mod det bord, hvor hun havde set andre nye huffelpuff elever var gået hen og sat sig. Hun kastede et blik op på banneret, hvor grævlingen var fremtræden på det gule stof. Hendes nye hjem. Hun rettede blikket mod bordet igen, gik med faste skridt hen til bordet, hvor de ældre elever til sidst havde taget sig sammen til at klappe af deres nye kammerat, godt hjulpet på vej af en pludselig piften, og en eller anden klappede vildt overfra Ravencloor bordet af. Det kunne kun være Milla. Hvilket fik et smil frem i den lille piges ansigt, hun gik mere glad hen til bordet hvor der blev gjort plads til hende. Det endte med at hun sad ved siden af en ældre elev, hvilket gjorde at Mathie kiggede ned i bordet med røde kinder, pillede let ved servietten som lå på tallerken og spekulerede som en gal, hvorfor de andre reagerede sådan?
De kendte hende jo ikke, men....

Mathies mor havde godt nok nævnt for sin datter, da Mathie fik brevet fra Hogwarts, at hendes farhavde myrdet nogen betydningsfulde mennesker i denne verden og at han var nødt til at gå under jorden, fordi han nægtede tage sin straf, men hvorfor skulle det gå ud over hende?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...