Hogwarts 1 - Kagemagi og Eliksirkundskaber (færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2012
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Færdig
Jeg synes det kunne være sjovt at lave en lille fan fiction med Harry potters verden. Harry Potter og co. vil ikke være at finde i denne fan fiktion, men derimod vil personer som fx Dumbeldore, professor Snape osv. optræde.

Jeg skal dog have fundet en anden titel, men indtil videre må den hedde sådan.
En ting til... det er et stykke tid siden jeg har læst HP-bøgerne, så hvis jeg har lavet nogen fejl, er I velkomne til at smide en kommentar om det:)








Om selve historien:
Møder man den 11 årige Mathie Serverius, der skal til at starte på Hogwarts, hun har faktisk været der en gang før bare uden en officiel invitation.
Der er kun 2 problemer med hensyn til sin skolegang på Hogwarts:
1. Hun er fuldkommen elendig til magi
2. Hun blander sig konstant i Professor Snapes undervisning.




Coveret til denne movella er lavet af: tøzzzen herinde fra Movella:)


32Likes
124Kommentarer
6338Visninger
AA

14. Den forbudte skov

6 dage er gået siden Mathie dumpede sin eksamen, men fordi hun dumpede havde hun en uge.

7 dage, til at sige farvel til sine venner.

Venner, der var blevet som en familie for hende.       

Jerry den sjove bror, Patrick storebroren, Milla den fornuftige kusine, Malu den søster, der gav hende et velfortjent spark hvis hun sank for meget ned i selv medlidenheden, Jessica… den tossede kammerat og Melissa den lidt snobbede kusine, som egentlig var god nok på bunden, når hun altså kunne se ud over sin egen næsetip.

I morgen ville hun blive hentet og bragt til ministeriet hvor hendes minder og alt, der hun havde lært i den magiske verden ville forsvinde. Hendes mors minder ville lide samme skæbne, eftersom hun kun var muggler.

Men lige nu nød Mathie synet af de få elever, der var ved at give sig i kast med at fodre de orme lignende ting væsner, som Hagrid havde bedt dem om at fodre. Det var de elever, der havde behov for ekstra point til deres kollgium og Hagrid havde tilbudt dem at give lidt point hvis de kom og hjalp ham med at fodre disse ting.. Hagrid var midlertidig underviser i Magiske dyrs pasning og plejning, så for 1 års eleverne så dette som en mulighed for at se hvad faget indebar, selvom de først rigtig skulle have det på deres 3 år.

Undtagen Mathie.

De havde været en lille blandet flok på 15 elever, der mødt op foran Hagrids hytte efter den annoncering, var fulgtes med ham op til en lille indhegning, der lå små hundrede meter væk fra den forbudte skovs grænse. Alle havde kigget kritiske på ormene, der var på størrelse med en gravhund, men den var ikke spor nuttet. Den mindede faktisk meget om en fjerklædt gris uden ben. Ingen af dem fangede hvad Hagrid sagde udover Mathie og Jerry som straks kastede sig over deres ”ormegris”. Den rødhåret pige havde sørget for mindst ti point til Huffelpuff, da hun efter Hagrids anvisninger børstede dens fjer, fodret den og børstet dens tænder?  Og scorede 5 point, da hun påstod, at den faktisk var ganske nuttet.

Hun mente det faktisk. Men Jerry scorede nu flest point, da han fortalte at han havde haft en flyvende minigris som kæledyr. Mange tvivlede dog på historien, men Hagrid faldt straks for den.
Eftersom hun og Jerry var blevet først færdige med at ordne deres væsen, havde Hagrid givet dem lov til at slappe af. De var derfor gået et stykke væk fra indhegningen. For lugten af ormene mindede utroligt meget om gris. Jerry havde dog forladt Mathie igen, da Milla og Melissa skulle have en hånd med ormegrisen eller rettere han havde ondt af den ormegris, de forsøgte at passe. Rettere sagt jagtede de den rundt i indhegningen. 

Mathie lænede sig tilbage i græsset.

Græsset var stadig en smule fugtigt eftersom sommersolen ventede lidt endnu med at bryde frem med sin varme. Hun lå kun 35 meter væk skovbrynet, men alligevel registrerede hun ikke at der var noget inde i mellem træerne. Hun havde lukket øjne, sukkede dybt. Hun tillod sig selv at tænke på at den følgende dag ville være hendes sidste dag på Hogwarts. Hun anede ikke hvornår hun kunne blive hentet, det var simpelthen for, at forhindre at nogen skulle finde på at hjælpe hende med at flygte. Hun havde bedt sine venner at lade som om alt var normalt. Hun ville bare nyde tiden, hun havde sammen med dem. Hun mærkede at hendes krop var ved at slappe, hun begyndte at falde længere hen i den lette søvn, da nogen råbte, det lød som Hagrid: ”MATHIE kom langsomt hen til mig!”

Mathie satte forskrækket den ene albue ned i jorden, rejste sig halvt op mens hun gned sine øjne, skulle til at råbe: ”Hvorfor?” Hun satte sig op på knæene, kiggede fra sine klassekammerater, der stod, viftede af hende. De var mindst 100 meter væk, men alligevel kunne hun fornemme på deres kropssprog, at de var fuldkomne paniske. De kiggede på et punkt bag hende. Gad vide hvad de kiggede på, tænkte Mathie drejede sit hoved så hurtigt, at krøllerne dansede om hendes ansigt. Hendes undrerende smil stivnede, da hun selv fik øje på det, der havde vakt de andres opmærksomhed. Højest 35 meter væk lige midt på grænsen mellem græsset og træerne stod en flok mytologiske væsner. Halve mænd og halve heste.

Kentaurer.

Hun kunne ikke deres ansigtstræk, der stod de alligevel mere under træernes skygger, men hun kunne fornemme at de betragtede…. Hende? Dette fik hende til at rynke panden, det kunne passe. 

Men det var den nye kentaurflok. Det var derfor Hagrid råbte, han havde endnu ikke kunne få kontakt til dem. Men nu ville de vidst gerne i kontakt, men hvorfor så de så truende ud. 

Mathie rejste sig langsomt op, da hun stod op i sin fulde højde, begyndte hun langsomt at gå baglæns, mens hun holdt øje med flokken…

Hun må hen til de andre.. De kan magi… De kan…

95 meter

Pludselig mærkede hun at fødderne ikke samarbejdede og hun vaklede let. Som en refleks kiggede hun ned på sine fødder. Det var nok til at få tre kentaurer til at styrte ud fra skovbrynet, hen imod hende. Mathie vidste, at hun havde begået en fejl. Uden yderligere opmuntring fra sine kammerater, hun ikke  længere kunne skelne fra hinanden efterhånden, glemte hun alt om at bevæge sig langsomt. Hun drejede rundt og begyndte at styrte hen imod dem i stedet, mens kentaurerne nærmede sig bag hende. Nogen få ravenkloor elever var ved at lave et magisk skjold, der skulle blive til en barriere mellem dem og hestemændene. Hun kunne se hvordan luften flimrede omkring flokken af elever, mens nogle andre gemte sig bag Hagrid, der forsøgte at holde flokken samlet, hvis de spredte sig, ville de blive lette mål for kentaurmændende. De sidste stod og heppede på hende. Hun håbede da, at det var hende de heppede på. Jerry stod, gik fra at råbe til at skrige: ”MATHIE LØB MATHIE LØB!”

50 meter

En af de 3 kentaur, der var efter hende, var hurtigere end sine to artsfæller og kom hurtig op foran hende. Hun skimtede hestekroppen ud af den ene øjenkrog, da den styrtede forbi hende, den standsede også brat op for hende, for at afskære hendes flugt. Der var nu heller ikke rigtig nogen udfordring i at standse et 11 år gammelt menneskebarn uden magi og uden sine venners hjælp. Hun var også godt rød i hovedet, men problemet var bare at hun ikke standsede op. I stedet krummede hun sig sammen, mens hun løb videre og sprang så ind imellem hans fire ben. Kentauren reaktion var en ren og skær refleks, han sprang forskrækket op og væltede rundt. Mathie mærkede kort smerten i hovedet, da hun rejste sig op igen, hun havde fået en hov i hovedet. Det svimlede let, men hun tvang sig selv til at fokusere på den tåget grå/sorte masse, der var blevet dødsens stille, men så brød ud i vild jubel, da de fik øje på hende. Men jublen fra dem blev til taktfaste: ”LØB LØB!!”

Alt susede for Mathies ører.

40 meter

Det var dog en kort løbetur, for en anden kentaur greb kort efter fat i den rødhåret pige og nærmest fejede hende op sine muskuløse arme. Hestemanden bremsede op for at i det næste at vende rundt, galopererede tilbage imod den forbudte skov efterfulgt af de to andre kentaur. Resten af flokken inde i skovbrynet var for længst forsvundet. Det gjorde disse tre også mens Mathies skrig kunne høres i flere minutter efter.

Jerry gav et frustreret hyl fra sig, da han så kentaurerne forsvandt op i skoven, råbte til Milla og nogle af de andre ravenkloor elever: ”FÅ SKJOLDET NED!”
Skjoldet var materialiseret sig lige i det nummer to kentaur indfangede Mathie. Så nu kunne hestemændene, hvis de ville have gjort forsøget, ikke få fat i dem. Til gengæld kunne de ikke komme Mathie til hjælp. Milla så undskyldende på den vrede Jerry, Melissa så på Milla, der havde fået tårer i sine øjne og bekræftede blot det svar Jerry ikke ville høre: ”Det er en avanceret formular Jerry… der kan gå timer før vi kan bryde den…” 

Til deres held kom underviserne 10 minutter efter at en af Griffindooreleverne havde sendt et flot lysshow op på himlen inden skjoldet var dannet, ingen af de andre i den lille flok havde nået at se dette, men underviserene var alligevel kommet for sent til at redde Mathie. Hvilket Milla, Melissa og Jerry mindede dem konstant om. Eller Milla kunne først bagefter, da hun skulle sammen med resten af ravenkloor eleverne have vist brydningsformularen af professor Flitwick. Imens forklarede Hagrid, da han fik de to elever til at holde mund i et øjeblik, hvad der var sket. Professor Dumbeldoor nikkede blot da Hagrid blev færdig, han kastede et blik op imod den forbudte skov. Han strøg sit hvide skæg eftertænksomt, tænkte. Det var dog professor Mcgonagall, der også var kommet til hjælp, der sagde de ord højt som han tænkte: ”Hvorfor kidnappe en lille pige uden magi?”

Ligesom de andre undervisere havde hun ved et tilfælde fået øje på lysshowet. I hendes tilfælde havde hun var ude at spadsere og havde haft en livlig diskussion med professor Spire lige i det Dumbeldoor med Flitwick i hælene kom styrtende ud fra Hogwarts og bad dem følge med. 

Dumbeldoor og Mcgonagall stirrede begge to op imod skoven i et godt stykke tid, indtil de blev afbrudt af tre elever, der alle sagde:

”HVAD MED MATHIE?”

Imellemtiden måtte man dog rose Mathie, da hun ikke gav op uden kamp, mens kentauren bar hende længere og længere ind i den forbudte skov. Træernes skygger blev tættere og tættere, men det lagde hun ikke mærke til. Hun slog ham på hans brystkasse, forsøgte at vride sig fri og gjorde sig mest besværlig som muligt. Det lykkedes hende dog at give ham en meget let kæberasle. Hans eneste reaktion på dette var, at han drejede hovedet væk og pressede hende tættere ind til sig, så hun blev mast. Det var så på det punkt at Mathie blev enig med sig selvom at det var spild af kræfter. Hun var også blevet helt hæs af sit skrigeri. Hun kæmpede også for at svimmelheden skulle forsvinde.
Til sidst måtte hun give op overfor svimmelheden, det hele kørte rundt for hende og tvang hende til at lukke øjne.

Bare et øjeblik.

Trætheden var overvældende, hendes hoved vippede let til siden, så det hvilede på kentaurens brystkasse lige ud for hans hjerte. Hjertet bankede stødt og roligt. Hun hørte kentaurerne snakkede til hinanden, men hun var ligeglad, hendes koncentration var rettet mod hjerteslagene. Det var den sidste lyd hun hørte inden udmattelsen mørke tog hende.

Den dovne lyd af et bankende hjerte. 

_________________________________________________________________________________ Undskyld hvis dette kapitel er en smule... ja... I smider vel en kommentar hvis det er helt galt.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...