I'm dead inside - Jason MacCann

Han havde altid været den søde dreng fuld af liv og glæde. Indtil hans verden blev vendt på hovedet, da han så politiet dræbte hans forældre. Han var nu kriminel og hjerteløs, man kunne faktisk sige han var død indeni. Det eneste han nu ville med livet var at få hævn.

8Likes
8Kommentarer
1598Visninger
AA

2. New class means new enemies

Jeg stod sammen med rektoren og min irriterende adoptivmor Hanne, ude foran min nye klassedør. Hun troede virkelig jeg ville ændre mig hvis jeg kom ind i en ny klasse? det var jo fuldkommen latterlig. Retoren bankede på døren til klassen og gik ind, jeg blev hivet med da jeg var på vej væk. Jeg kiggede ud på klassen da jeg var kommet ind, jeg rettede på mit tøj. Jeg havde stadig et blåt øje efter igår, i vil sikker vide hvorfor men det er en lang historie. "Når så du er Jason, velkommen til klassen vil du fortælle noget om dig selv?" sagde en lærer stille, og jeg kiggede træt over på hende. Jo selvfølgelig jeg fortæller bare at jeg er kriminel og har været spæret inde flere gange. "Nej" sagde jeg kort, hun kiggede på mig med et overrasket blik. "Men så må du godt sætte dig ned" hun viste mig en plads nede bagerst ved siden af en pige. Jeg gik hurtigt derned, hun sad ved vinduet og jeg kiggede på hende. Hun kiggede op på mig da jeg blev ved at kiggede, hun smilede til mig. Jeg rullede med øjnene og rev hende væk fra pladsen, satte mig og kiggede ud af vinduet. "Jason!?" sagde Hanne, jeg kiggede ned på pigen som kiggede forskrækket på mig fra gulvet. Jeg sukkede, tog fat i hende og fik hende op på stolen ved siden af mig, jeg kiggede ud af vinduet igen bagefter. Klokken ringede ud til frikvarter efter lidt tid, og jeg skynede mig ud i gården og videre mod udgangen. Jeg havde tændt min cigaret og tog et sug, da en tog den ud af min hånd og grinede hånligt af mig. Jeg vendte mig om og så en gruppe på fire drenge, stå foran mig. "Når det er den nye" sagde en dreng der var lav og lidt buttet, jeg vendte mig om igen og lænede mig op af muren. "Du skal ikke ignorer os!" sagde den ene dreng der stod tættest på mig, ha tog hårdt fat i min arm og jeg kiggede vredt på ham. "Fjern din hånd" sagde jeg hårdt, han hørte vidst ikke efter da han, bare stod og smilede. Jeg kiggede på ham "endnu en der tror de ejer det hele" jeg sukkede, tog af i hans håndled og pressede så han hurtigt landede på jorden. Han så på "Hvem fanden tror du er!?" sagde han, jeg tog en ny cigaret frem. Hans ene ven kom over mod mig, "Jeg ville passe på hvis jeg var dig" jeg kiggede på ham. Han grinede og slog ud efter mig, jeg bukkede mig ned tog fat i hans arm og vred i den.  Han landede også på jorden, jeg røg min cigaret færdig imens de kiggede på mig. Jeg gik irriteret ind i klassen da det ringede ind, de idioter havde spildt mit frikvarter. Jeg sad alle timerne og kiggede ud af vinduet, hvorfor skulle jeg egentlig være her jeg ville ikke lærer en skid alligevel!? Noget ramte min ryg midt i timen, jeg så ned på gulvet og så noget papir. 

Jason det kan godt være du er ny, men det giver dig ikke lov til at være flabet overfor min lillebror! David.

Jeg kiggede der over hvor papiret var kommet fra, og så en dreng kiggede ondt på. Jeg smilede og skrev tilbage og kastede. Man kunne se han blev helt rød i hovedet over min spydige kommentar, det var noget der var sjovt. Han skrev hurtigt noget ned på papiret og man kunne se hans hjerne arbejde på højtryk, det så virkelig sjovt ud. Han kastede papiret tilbage, og fik et hånligt smil på læben.

Når du nu er så kæphøj, hvorfor så ikke mødes efter skole. Dig og mig, klokken ehm... to ved indgangen til gymnastiksalen.

Han kiggede ventende over på mig, jeg begyndte af smil. Tænk at jeg skulle bruge min fritid, på at lærer ham at han skal lade mig være. Det var fint nok med mig jeg skulle ikke have nogen venner, så ved at slå ham ud efter skole var vel okay. Jeg skrev tilbage, og kastede den direkte i hovedet på ham. Jeg kiggede bare ud af vinduet, og lod min drømme overtage mine tanker.

 

***

 

Jeg stod ved gymnastiksalen lidt i to, og ventede på David hed han vidst. Jeg tog min cigaretpakke frem da jeg pludselig så noget interessant, jeg kiggede over på den anden side af vejen og så Paul en af de politibetjente der dræbt mine forældre får nogen år tilbage. Han gik vidst med en pige ca. 16-17 år, et til to år yngre ind mig hmm... Han så over på mig og kiggede ned på pigen, han skyndte sig videre. Så han havde en datter, det kunne jeg bruge. Jeg blev revet ud af mine tanker da nogen prikkede mig på min ene skulder, jeg vendte mig om og så David med nogen af sine venner. Jeg smilede og kiggede på ham, "når du turde ikke komme alene" sagde jeg. Han blev lidt rød i hoved, "der er jo nogen da skal bevidne at jeg tæver dig" sagde han. "Så lad os se hvad du kan" sagde jeg, han gik lidt væk og løftede sin hånd til han skulle slå. Jeg tog fat i den da han var ved at ramme, jeg løftede min anden arm og smadret den ned i hans arm. Han ansigt var fyldt med smerte, jeg smilede tilfreds og slap hans arm. "Er du fæ..." jeg blev afbrudt af en af hans venner, havde givet mig et slag i hovedet. Jeg vendende mig mod han der havde slået mig, jeg gik stille over mod ham. Jeg løftede igen min ene arm og slog ham omkuld. En af venner havde grebet ham, og kiggede forskrækket på ham. "Rolig nu han vågner nok snart eller måske senere" sagde jeg og tog min hætte over hovedet, og begyndte stille at gå hjem ad.

 

***

 

Da jeg kom hjem, gik jeg stille ind i køkkenet for at tage noget vand og skylle min mund. Drengen havde faktisk slået hårdt, så jeg havde en blodsmag i munden. Jeg tog noget kød og nogen kartofler, og begyndte at lave mig noget mad. Jeg ved godt det lyder sjovt men, jeg er god til at lave mad, jeg var også god til ting inde for musik, altså af normale ting var det det jeg var god til. Jeg blev færdig med at lave mad og satte mig ind i stuen og spiste. Der sad Hanne og min adoptivfar John og så en film, jeg satte mig stille ved siden af og begyndte at spise. "Hvordan gik det i skolen idag?" spurgte John om, "som alle røv syge skole dage!" mumlede jeg. Han sagde ikke mere og lænede sig bare tilbage i sofaen, "har du fået nogen venner?" kunne jeg hører Hanne sig med en lille stemme. "Nej hvad skal jeg bruge venner til?!" jeg så vredt på hende. Jeg spiste færdig og rejste mig da en tog fat i min håndled, jeg kiggede over på John som havde taget fat. "Jason vi ønsker kun det bedste for dig" sagde han trist hvilket jeg var ret ligeglad med, jeg kiggede på ham og rev min arm til mig. "Men det hjælper bare ikke!!" råbte jeg og slap tallerken så den gik i tusind stykker på gulvet, jeg kunne mærke vreden boble indeni mig. Jeg lukkede øjnene og jeg kunne hører Hannes skrækslangene stemme sige mit navn, men jeg var ligeglad jeg var ligeglad med det hele, det hele var noget lort!! jeg åbnede min øjne og løb op på mit værelse og smækkede døren i. Jeg slog til væggen, og rev flere billeder i stykker hvor af mig der stod ved siden af politiet, jeg havde altid et smil på læben den gang men det var væk forevigt. Jeg ved det lyder underligt men da jeg var lille og min familie, stadig var i live var min største drøm at være politibetjent, jeg så op til den og fik taget billeder med dem. Men nu havde de ødelagt det hele, de havde ødelagt min drøm og mit liv. Jeg lagde mig på sengen og kunne mærke at trætheden tog over, og jeg faldt stille i søvn.

 

***

 

Jeg vågnede midt om natten, jeg badet i sved det gjorder jeg faktisk vær nat. Da jeg altid havde mareridt, jeg blev ved med at se dem samme scene om og om igen. Det var den dag mine forældre døde, jeg var kommet glad hjem fra skole da min lærer havde sagt at jeg var dygtig og jeg fik altid tolv i mine opgaver. jeg havde åbnede døren, jeg gik ind i stuen da nogen greb fat i min og prøvet at trække mig ud men det var forsent i samme øjeblik person tog fat i mig lød et skud efterfulgt af en til jeg så mine forældre falde om på gulvet og blodet flød udover det hele, jeg græd i flere dag efter det. Mit liv var færdig efter den dag. Og nu var jeg sådan her havde mareridt vær nat, og ungdomkriminel og havde kun en ting i hovedet og det var hævn. Jeg kom pludselig i tanke om hvad jeg havde set idag Paul havde en datter, jeg måtte finde ud af noget om hende så jeg kunne få hende logget med mig jeg vidste præcis hvad jeg ville gøre. Jeg havde allerede taget noget fra tre af de andre betjente, Den ene havde jeg taget hans kone og dræbte hende, jeg var selvfølgelig kommet ind får det med hvad så de skulle mærke smerten. De to andre betjente havde jeg tager en af deres familiemellem, vær og låst dem inde i et rum et sted på min gamle skole hvor ingen kom ned. Men det var nok også fordi det var farligt at være derned og at døren altid var låst. Hmm... nu når jeg tænker over det er de nok døde af sult nu, men stadig havde det voldt dem smerte at miste en fra sin familie. Faktisk den eneste jeg manglede var Paul, det var ham det havde skudt dem. Jeg kunne igen mærke vreden i min krop boble og jeg glædede mig til at få min hævn. Jeg lagde mig ned med et tilfreds smil og faldt i søvn igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...