When love can't last forever - [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2012
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Færdig
Mira er lige begyndt på et nyt kapitel i hendes liv, hendes forældre er lige blevet skilt og hun er flyttet med hendes far til Dublin i Irland.
Men da hun støder ind i hendes ekskæreste Niall, blusser gamle følelser op i hende. Men Niall er berømt nu, vil han have noget med hende at gøre? Kan han overhovedet huske hende? Ingenting bliver som før, men det er jo en god ting, ikke? For når en problematisk situation dukker op, og andres følelser bliver indblandet, vil de så kunne klare det? Vil kærligheden kunne vare for evigt?

21Likes
44Kommentarer
4187Visninger
AA

6. Your gonna miss me

My life is some shit, the rain wont just stop raining on me ...

Hvorfor, hvorfor i alverden kyssede jeg ham! Fordi jeg holder af ham, og nogle gamle følelser blussede op i mig igen. Det var noget lort! Undskyld sproget, men jeg var bare så ked af det.

Han trak sig langsomt væk, "det er ikke rigtigt, Mira," han havde prøvet at tage min hånd, men jeg havde trukket den til mig. "Vi kan ik... " jeg rejste mig op, pinlig berørt over episoden. "Hør på mig!" Lige som jeg skulle til at gå, blev jeg stivfrossen. "Jeg holder af dig Mira, det gør jeg, men vi kommer ikke til at fungere, det vil ikke kunne blive os," Tårerne pressede sig på, "nej, selvfølgelig ikke, men det har du jo hele tiden vidst, ikke?" Sagde jeg med en blanding af tristhed og vrede. 

Jeg havde det som om han havde holdt mig for nar. Selvfølgelig ville han ikke være sammen med mig på den måde, men det var jo ikke det han havde givet udtryk for, eller hvad jeg havde fået indtrykket af. Jeg følte at der var ved at opstå noget mellem os igen, men jeg havde taget fejl. Egentlig havde jeg ikke rigtig andre at bebrejde, men jeg kunne ikke andet end at se lidt rødt på Niall. Jeg knaldede hovedet ned i min pude, ville ønske jeg kunne spole tiden tilbage. For sandheden var, at jeg ville have ham, men han ville ikke have mig. 

Der blev banket på min dør. "Bliv væk!" Jeg orkede ikke at se nogen lige nu. Alligevel åbnede han døren, min far, og gik hen og satte sig på sengekanten. "Hvad så snuske, går det ikke som du vil have det?" Han strøg mig over håret, og en tåre faldt fra min kind og nikkede, "drenge," mumlede jeg og tog mine hænder for at dække mit ansigt. "Det tænkte jeg nok, men Mira, du behøver ikke lade dem gå dig så meget på, det er dem der går glip af noget," min far vidste altid hvad han skulle sige for at få mig i bedre humør. "Tak far, jeg el... tak," jeg sendte ham et skævt smil. Jeg var endnu ikke klar til at sige de ord før jeg havde kommet mig over mine forældres skilsmisse. Han sukkede, "jeg ved godt du har det svært for tiden, jeg ved du er ked af det der er sket mellem din mor og mig, men du skal vide, at vi altid vil elske dig," den tale havde jeg fået før, og jeg orkede ikke rigtig den store far-datter snak. "Ja, ja, men far, vil du ikke lave varm kakao? Please?" Han lo, "jo selvfølgelig, alt for dig," han gav min skulder et klem, rejste sig, og gik så ud i køkkenet. En sms dukkede op på min mobilskærm, det var fra Josh."Far?" Råbte jeg ud gennem døren, "jae?" "Kan du lave til en mere? Josh kommer forbi."  


"Wow! Har 7000 virkelig set den?" Jeg havde tabt underkæben, jeg kunne simpelthen ikke tro det! Den anden video vi havde lavet, havde fået utrolige mange viewes, hvem gad virkelig se på mig? Nå, det var der åbenbart mange nogen der gjorde, for der var næsten ingen dislikes. Utroligt. "er du med på at leve endnu en?" Hans blik mødte mit, han havde de mest charmerende øjne ... Ikke at jeg havde den slags følelser for ham, jeg kunne bare ikke undgå at lægge mærke til det. "Det var bare introen, der er 1300 der har set den anden, og tallet vokser hele tiden," fortalte han, og jeg tog mig til hovedet. Han lagde sin ene arm om mig, "Minna, vi bliver sgu kendte," jeg orkede ikke engang at rette ham i at sige mit navn forkert, jeg var alt for overvældet af de views.

"Så hvad endte det med, med dig og Niall?" Han tog en slurk af sin kakao, og jeg kiggede forlegent væk, så han ikke skulle opdage det. "Nåh, det gik vel ikke helt som jeg havde planlagt," da jeg mødte Josh blik blev jeg helt nervøs, hvad var det for et blik han havde? "Minna, er der noget du vil fortælle mig?" Han hviskede det næsten, og jeg kiggede forvirret på ham. "Josh je..." Jeg rystede på hovedet, jeg gad ikke kaste mig ud i at skulle forklare hvorfor jeg var nervøs. "Er du bange for at fortælle, at du er gravid? Er det det?" Spurgte han ligeud. Det gav et helt ryk i mig, hvor vidste han fra, at jeg havde været i seng med Niall? "Jeg er ikke gravid ..." Josh så overrasket ud, "du ... er ikke gravid?" Jeg rystede på hovedet, "jeg håber du har en god forklaring på den info der," fortalte jeg, og lænede mig tilbage i stolen.

Det viste sig at han havde kigget i min taske, ikke så slemt. Men som undskyld fik jeg ham til at tage med mig på shopping i morgen. Vi var kommet væk fra emnet om Niall, hvilket jeg var glad for.  

***

Igen igen var min far taget ud at rejse, så jeg var alene hjemme, bare en hel uge denne gang. Det var nu fire uger siden det med Niall skete, og Josh og jeg var blevet meget tættere, det var rart. Med et blik inde i det tomme køleskab, besluttede jeg mig for, at tage på indkøb!

2L mælk, smør, noget brød? Ja, helt sikkert. Kød? Kunne jeg finde ud af at lave det? Hm ... jeg tager noget fryse pizza i stedet, det var en hel del nemmere og så smagte det bare altid godt. Men jeg ville have tacco i morgen, det kunne jeg også invitere Josh over til! Lort! Jeg kunne ikke nå salsaen på den øverste hylde, hvorfor stod den også så højt oppe? "Har du brug for en hånd?"Stemmen fik mig til at vende mig forskrækket om, så jeg kom til at ramme ham med en knytnæve i fjæset. "Undskyld! Du gjorde mig bare så forskrækket, undskyld!" Jeg havde godt nok aftalt med mig selv, at hvis jeg nogensinde så ham igen, ville jeg ikke snakke til ham og da slet ikke undskylde! Men siden jeg nu slog ham ... "Av ... Det gjorde nas, men det havde du vel brændt for at gøre, uanset om det var med vilje eller ej," sagde Niall, og jeg rystede på hovedet, "det var altså ikke med vilje." Shit, jeg havde ramt ham godt, han fik nok et stort blåt mærke lige i fjæset. 

Som undskyldning kørte jeg ham hjem til ham selv, lod min egen bil stå ved parkeringspladsen. "Har du ikke noget is?" Jeg roede i hans fryser, fyldt med mad, ingen overraskelse."Bare tag en pose ærter," råbte han fra en stol inde i køkkenet. "Jeg havde nu ikke regnet med at komme her mere," jeg rakte ham den indpakkede ærtepose, han lagde den mod der hvor jeg ramte ham, "jeg havde nu heller ikke regnet med det skulle være på den her måde, ved du godt at jeg skal til et interview i morgen aften?" Ups ... "Ja, min ekskæreste gav mig, dog "ikke med vilje", knytnæve i ansigtet." jeg slog en falsk latter op, "sjovt hva'? Det var nok ikke med vilje," men han smilte bare. "Lad os snakke om den aften hvor vi, hvor du ..." men jeg afbrød ham, "hvor jeg kyssede dig? Ja, lads os endelig det," han sukkede, "Mira, jeg vil gerne være venner med dig, jeg holder virkelig meget af dig, du er one of a kind, jeg vil ikke miste dig," jeg kunne vel ikke bebrejde ham for ikke at være forelsket i mig. Nu var det min tur til at sukke, "tak for komplimenet, og du mister mig ikke, det var forkert af mig at reagere sådan." Niall smilede stort, rakte hånden frem, "venner?" Jeg smilede tilbage, tog hans hånd og sagde: "Venner."

 

***

Vi havde sådan hygget os den formiddag, at jeg helt glemte tiden. Så da jeg så på min mobil, fandt jeg ud af, at Josh havde ringet op til flere gange. Ups ... Jeg skrev en hurtig sms om at jeg aflyste i aften, jeg hjalp en ven der var kommet slemt af sted. "Hvem skriver?" Niall kastede et blik over på mig, "Josh, en af mine gode venner," han smilede et lumsk smil, "'god ven' huh?" Jeg himlede opgivende med øjnene, "ja, en god ven," sagde jeg og lagde tryk på de sidste to ord. "Er det din loverboy? Kom nu Mira, indrøm det!" Han kastede en pude efter mig, men jeg benægtede det stadig, vi var bare venner! Vi lå inde i hans stue og så TV. Det var gået hen og blive aften, jeg skulle nok hellere til at hjem af. "Allerede? Nå ja, det er også ved at blive sent, du skal vel også hente din bil på parkeringspladen." Gud ja! Hvor jeg bare ikke orkede det, det lå jo så langt herfra. "Lad mig køre dig," tilbød han, og jeg takkede pænt ja. Det var begyndt at trække op til storm udenfor, så vi skulle hurtigt derhen og så hjem. 

Nå, det nåede vi så ikke. Stormen havde taget så meget til, at vi sad fast i Nialls bil, skønt.Vi kunne ikke engang køre, det var alt for farligt. "Har du tilfældigvis noget mad i din bil?" Han rystede på hovedet, øv. "I det mindste er vi ikke alene," han smilede skævt til mig, og jeg lænede mig tilbage i sædet.

"Hvor lang tid tror du vi sidder fast?" Han trak på skulderne, "forhåbentlig ikke så længe," jeg nikkede. Der var heller ingen dækning, så jeg kunne ikke ringe til nogen. Lige som jeg skulle til at brokke mig, gjorde Niall store øjne. "Er det ... Harry?" "Hvad? Er han ikke i England?" Spurgte jeg og kiggede hvor Niall pegede hen. Men jeg måtte indrømme, det lignede ham godt nok. "Nej, han skulle først hjem i dag, men han måtte være blevet nødt til at holde ind her på grund af vejret, jeg bliver nødt til at komme derhen." Var han helt ude af den? Hvis han gik ud af den dør, blæste han jo næsten væk! "Ikke tale om, hvis vi skal nogen steder hen bliver det i den her bil," sagde jeg bestemt, og han forstod vist, at han ikke havde noget at skulle have sagt.

Han startede bilen og kørte forsigtigt op på siden af Harry's bil, for det var ham, ingen tvivl. Da han så os lyste han op, eller da han så Niall, for jeg tror ikke lige var han ynglings person.

Vi fik ham ind til os, og vi udelte krammere. "Det var Mira, ikke?" Jeg nikkede, "undskyld for dengang, det var ikke pænt gjort, jeg ved det godt," men jeg viftede bare afværgende med hånden, "det er lige meget nu," jeg sendte ham et varmt smil, og han gengældte det. "Hvor lang tid har du siddet fast?" Spurgte Niall og afbrød vores øjenkontakt. "En halv time, tror jeg," Niall og jeg nikkede synkronisk.

Stormen var lige slem tre timer senere, og jeg var begyndt at blive en smule træt. Niall sov allerede, så det var bare Harry og jeg. "Hvad føler du egentlig for ham nu?" Hviskede han, og jeg kom helt til at smile, "jeg holder af ham, men jeg ja, ved godt den bare stopper der. Så for at svare på dit spørgsmål, jeg holder af ham som ven," det er i hvert fald det jeg prøver at beherske mig til, tilføjede jeg i mine tanker. Harry nikkede forstående, "han holder også rigtig meget af dig, du skulle have set ham da han fortalte at han næste lige havde mødt dig igen, og så at i havde været i seng sammen," han gav mig et let skub i siden. De drenge fortæller da bare hinanden alt hva?

"Ja, det har været godt at se ham igen, men nu tager I jo af sted, så jeg kommer nok ikke til at se ham igen, eller dig for den sags skyld," han tænkte sig om. "Du kunne jo komme og besøge os?" Forslog han, men jeg var lidt skeptisk omkring det, "lad os nu se," svarede jeg og lukkede det emne. 

Efter noget tid hvor vi havde ligget og snakket, var Harry og jeg endt med at ligge så tæt sammen, at man kunne kalde det at putte, vi lå praktisk telt helt oppe af hinanden. Ikke jeg havde noget imod det, det var rart, især når det stormede sådan, det gjorde mig tryg at ligge i hans arme.  
 

 

***

Næste morgen havde jeg en utrolig smerte i kroppen. Det at sove i en bil, var nok ikke lige det smarteste, men jeg havde trods alt sovet godt. I Harrys arme.

Vi var vågnet før Niall, så vi fik skilt os ad, og jeg kravlede om for at vække ham."Godmorgen Niallar," jeg ruskede blidt i ham, og han åbnede langsomt øjnene. "'Morgen," han kom op at sidde, og ømmede sig, "jeg skal vist have noget massage." Han gabte, og jeg vendte mit blik om mod Harry. "Hvornår skal du af sted?" Han trak på skulderne, "jeg regner med at rejse med Niall, det kan jeg lige så godt." Jeg nikkede.

Vi sagde farvel til Harry, og han smuttede over i sin egen bil for at køre hjem til Niall.

"Nå, så må jeg nok også hellere smutte, hav det godt," mumlede jeg. Niall tog fat i mit håndled. "Kom med os?" Det kunne jeg ikke, eller kunne jeg? Nej! Jeg skulle ikke med! "Desværre, jeg har øhh ... planer," fedt, nu lød det jo slet ikke som en løgn.

Han så et kort øjeblik trist ud, mens så sendte ham mig et stort smil. "Så må du også have det godt, Mira, det var godt at møde dig igen," jeg krammede ham, og smuttede så ellers hen til min egen bil. Jeg så mig ikke tilbage, det ville bare gøre det hele værre. Jeg var jo trods alt stadig vild med drengen, og jeg tror aldrig det ville kunne laves om på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...