When love can't last forever - [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2012
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Færdig
Mira er lige begyndt på et nyt kapitel i hendes liv, hendes forældre er lige blevet skilt og hun er flyttet med hendes far til Dublin i Irland.
Men da hun støder ind i hendes ekskæreste Niall, blusser gamle følelser op i hende. Men Niall er berømt nu, vil han have noget med hende at gøre? Kan han overhovedet huske hende? Ingenting bliver som før, men det er jo en god ting, ikke? For når en problematisk situation dukker op, og andres følelser bliver indblandet, vil de så kunne klare det? Vil kærligheden kunne vare for evigt?

21Likes
44Kommentarer
4117Visninger
AA

20. Unbroken

Hey! Vil bare lige gøre opmærksom på, at Josh her ikke er trommeslageren, men Miras ven fra Irland :)

 

Jeg kunne græde lige nu, hoppe frem og tilbage, svømme selvom jeg sikkert ville drukne, og jeg kunne lægge mig til at dø alene, men alligevel være glad, jeg ku... nej okay, den sidste var måske lidt overdrevet, men altså. Den her fyr kom direkte ind og løftede mit humør fra kulkælderen til månen.

”Hvad tænker du på Mira, du er kendt nu,” sagde han grinende, og hans varme blik mødte mit.

”Ja, men hvis fansene finder ud af, at jeg har været sammen med Niall før, så bryder helvede jo løs,” over mig tilføjede jeg i mine tanker. Directionerne ville gå total til angreb på mig, hvis de fik den mindste mistanke om Niall og min fortid. Jeg ville jo blive stemplet som starfucker, også selvom Niall ikke var kendt da jeg var sammen med ham.

”Hey, folk vil ikke hade dig, du ved jo, at du ikke er sammen med Harry på grund af berømmelse. Du elsker ham jo.” Du elsker ham jo …

Hele scenariet fra tideligere i dag, udspillede sig for mig, og det var som om jeg sank dybere ind i mig selv.

”Ikke?” Hans tvivlende stemme vækkede mig op af min trance.

”Jo, jo selvfølgelig elsker jeg ham, Josh, ellers ville jeg jo ikke være sammen med ham. Elsker ham? Selvfølgelig gør jeg det.” Tårne pressede sig på, og jeg var virkelig tæt på at bryde sammen.

”Mira.”

”Jeg elsker ham,” de første tåre banede sig vej ned af mine kinder, og jeg mærkede et par stærke arme omkring mig.

”Mira …”

Jeg rokkede mig ud af hans arme, og sprang op af sofaen.

”Jeg elsker ham forfanden!” Alt kørte rundt for mig, jeg havde det som om jorden smuldrede under mig.

”Mira!” Råbte han og snart lå jeg i hans favn.

Jeg ville elske ham! Jeg elskede Harry, hvem var sammen med en de ikke elskede? I hvert fald ikke mig!

Han bar mig ind i min mors seng, og puttede mig forsigtigt ind i den ene dyne, og satte sig i stolen ved siden af. Med et kærligt håndstrøg, strøg han mig langs hovedet med sin håndflade, og jeg indåndede hans trygge duft.

”Josh,” mumlede jeg.

”Hm?” Du elsker ham jo …

”Vil du ikke ligge dig sammen med mig?” Bedte jeg, men han rystede på hovedet. ”Mira, det ville bare være forkert, jeg mener, Harry og…”

”Josh, kom nu bare og læg dig,” sagde jeg bestemt, og han sukkede inden han kravlede ind i sengen, og trak mig ind til sig.

Vi lå sådan der i hvad der føltes som en evighed. Ikke nogen dårlig evighed, jeg nød det faktisk virkelig meget.

”Josh?” Spurgte jeg og han nussede mig blidt i nakken.

”Ja?”

”Tak.” Han sagde noget med, at jeg ikke skulle takke ham, han gjorde jo bare hvad enhver ven ville have gjort.

”Og Josh, tak for at udtale mit navn rigtigt,” sagde jeg smilende, og lod mig selv falde ind i drømmelands vidunderlige verden.

 

*

 

”Hvad fanden tror du lige, at du har gang i!” Hørte jeg en velkendt stemme råbe i vrede, og jeg mærkede kort efter varmen forsvinde fra mig.

”Rolig nu, vi lavede ikke noget,” forsvarede Josh stille og roligt, men Harry havde langt fra dampet af.

”Tror du, at du har ret til at ligge med min kæreste? Hvem fanden tror du egentlig, at du er?”

”Lad os tage den udenfor, jeg vil ikke vække hende,” insisterede Josh.

”Så nu tror du også du kan bestemme over mig? Skrid ad helvede til!” Langsomt begyndte jeg at vende tilbage til virkeligheden.

Jeg hørte en dør blive åbnet og lukket, og snart gik stemmerne amok på hinanden ude i køkkenet.

”Slap lige af makker! Vi er venner,” udbrød Joah frustreret, og jeg satte mig vågent op. Siden hvornår havde Harry fået en ekstra nøgle?

”Det så også meget venneagtigt ud,” sagde Harry med en stemme fyldt af ironi. ”Men burde det egentlig komme som en overraskelse, at hun ligger med en anden?”

Smask!

Jeg vidste bare, at hvis jeg ikke trådte til nu, så ville det her ende galt. Josh havde lige slået Harry, og hvis jeg ikke tog meget fejl, ville Harry ikke lade det gå ubemærket forbi.

Og hvad helvede bildte Harry sig også lige ind? ”Men burde det egentlig komme som en overraskelse, at hun ligger med en anden?” 

Da jeg trak ned i dørhåndtaget, og lod døren glide op, blev mit blik mødt af to tikkende bomber, og jeg bestemte mig for at gemme min egen vrede til senere.

”Harry!” Råbte jeg og jeg mærkede begges blikke på mig, som min stemme forlod min mund.

”Mira,” hans stemme var skrøbelig, og total blottet for følelser. Han trådte et skridt mod mig, og jeg lod mit blik flade til jorden.

”Du … er du okay?” Spurgte han og stoppede lige foran mig, men han rørte mig ikke. Så var det jeg kom i tanke om hvordan jeg så ud. Min mascara var blevet tværet ud, og jeg havde grædt så meget, at mine øjne måtte være røde. Mit hår … ja, det var nok heller ikke noget kønt syn.

”Ja ja, Josh, må vi lige være alene?” Spurgte jeg, og han nikkede forståeligt, hvor han derefter forsvandt ud af hoveddøren.

”Jeg ved det hele,” startede jeg ud, og mit pludselig svar kom vist bag på ham.

”Hvad mener du?” Thnf, som om han ikke vidste det …

”Jeg ved at ingen kan lide mig, jeg ved du ville ønske Niall og jeg sammen aldrig havde fundet sted, jeg ved at drengene ville ønske jeg bare ville fordufte, inklusiv Eleanor. Og jeg ved, at du ville være bedre uden mig.” Han stod som forstenet, og stirrede målløst på mig.

”Slår du op med mig?” Spurgte han efter lang tid med stirren, og jeg bed mig let i underlæben.

”Nej, nej Harry, jeg slår kun op med dig, hvis du vil skilles fra mig.”

Der var forbandet stille i lejligheden, og jeg ville ønske, at der kørte noget stille baggrundsmusik der ville gøre situationen mindre akavet.

”Jeg elsker dig Mira.”

Men jeg burde slet ikke kunne ønske det, jeg var den der havde bragt stilheden over os! Hvorfor havde jeg også åbnet min store mund?

”Mira,”

Hvis nu jeg ikke havde sagt noget, så kunne vi måske have løst det på en mere, ikke-akavet måde, og …

”hørte du hvad jeg sagde? Mira!” Jeg fór sammen, jeg havde slet ikke lagt mærke til, at han havde åbnet munden.

Da han så, at han havde min fulde opmærksomhed, forsøgte han sig igen: ”Jeg elsker dig, Mira.” Mit hjerte bankede derud af, og jeg måtte støtte mig op af væggen bagved mig.

Han … elskede mig?

Ja forhelvede kvinde! Ellers havde han nok ikke sagt det, vel?

Jeg mandede mig op, det var nu det forventes af mig, at jeg sagde ordene tilbage. Mira! Nu!

”Harry jeg …”

Han bremsede mig, lukkede afstanden mellem om, os løftede blidt min hage op, så jeg mødte hans funklende grønne øjne: ”Det er okay, du behøver ikke at have det på samme måde, det kan jeg godt leve med.”

”Harry …” uden chance for at lade mig fuldføre min sætning, pressede han sine læber mod mine.

 

*

 

Min krop føltes som tusinde ton bly, og jeg havde lyst til at kaste mig ned i mit eget sorte hul.

Alt var perfekt. Harry var perfekt, Josh var perfekt, Niall var perfekt og pressen og fansene var per... nej okay, de var søde nok, selvom jeg dog fik nogle onde tweets en gang i mellem, men det var jeg efterhånden vant til.

Det eneste der ikke var perfekt, var mit indre, alt var tåget herinde.

"Hey babe, kan jeg komme forbi og hente dig ved otte tiden i aften?" Lige nu befandt jeg mig foran mit spejl, og tjekkede mig selv ud med løbe tøj på. Nu når man var sådan okay kendt, så blev man vel også nødt til at se nogenlunde godt ud, og jeg kunne i hvert fald godt trænge til at tabe et par kilo.

"Øhm, ja, selvfølgelig, hvor tager du mig hen?" Spurgte jeg og bestemte mig for, at jeg helt sikkert ikke kunne have de her shorts på.

"Det får du at se," fortalte han med sin lettere drilske stemme, og jeg fnisede med bare for at gøre det mere udspillede end det var i forvejen.

"Nå, jeg har travlt skat, vi ses," mumlede jeg som farvel, og lagde på så snart han også havde sagt farvel.

Jeg nåede ikke ret meget andet end at skifte til tights, før Josh ringede mig op.

"Hey Mina, Mira, undskyld," jeg lo.

"Hej Josh, hvad så?"

"Jeg tænkte på om vi skulle lave fælles aftensmad i aften?" Jeg skulle lige til at svare, at der ikke var noget jeg hellere ville, da min aftale med Harry dukkede op.

Hvem kom først: Kæreste eller ven?

I det her tilfælde ... nej, det vi I ikke engang vide ...

 

Gisp! Jeg. Måtte. Have. Vejret! Åndedrags problemer, jeg var ikke vant til at løbe! Kom nu Mira, det ene ben foran det andet, og så skal det nok gå. Fdfgiknel, det her var hårdere end man skulle tro ...

På turen rundt gennem London, kunne jeg ikke undgå at bemærke de mange fotografer, der tog billeder af mig. Jeg håbede inderligt, at jeg så sejrer ud end jeg følte mig.

"Omg! Det er hende, det er Harry Styles kæreste!" Hørte jeg nogen piger et par år yngre end mig sige, da jeg løb forbi dem.

"... hende Mira, Harry Styles kæreste!" .... Harrys kæreste," - "wow, skynd dig at tage et billede! Det er Harry Styles kæreste!"

Ja, jeg er Harry Styles kæreste, hvor mange gange på en dag skulle jeg lige høre det? Det var nok at jeg selv tænkte på det døgnet rundt!

"Hun ligner en tumpe når hun løber ..." ved den sætning blev det alt sammen nok for mig. Jeg stoppede mit løb, hev efter vejret og mindede mig selvom, at hvis jeg skulle udsætte mig  selv for den her slags tortur igen, så blev det med musik i ørene!

 

 

*

 

"Babe, du ser jo fantastisk ud!" Udbrød Harry begrejestret, og trak mig ind til ham og plantede et kys på mine læber.

"Alt for dig," jeg prøvede mig af med en forførrende stemme, og han så vist ud til at falde for den. Han bed mig let i øreflippen, og hviskede så: "jeg har planer for os i aften."

Automatisk begyndte jeg at fnise, og bed mig let i underlæben. Godt nok var jeg ikke specielt lykkelig, men selv jeg kunne ikke benægte, at Harry tændte mig.

 

Vi sad ude i Harrys bil, på vej mod et eller andet sted, som han havde planlagt. Det var en lun sommeraften, så jeg havde ikke behøvet en ret tyk jakke udenover min hvide kjole.

"Så er vi her," informerede Harry og drejede ind på en indhegnet grusvej, hvor han lige havde skrevet en kode til alarmen, så vi kunne komme ind, for derefter at køre bilen ud på græsset 10 meter inde, og slukke for motoren.

Hvor var vi?

"Kom med." Han trak os, efter at have låst bilen, op af en lille bakke, og i det øjeblik vi trådte det sidste skridt, blev jeg blindet af en enorm skøndhed. Herfra havde man et frit og klart syn til en stjerneklar himmel, og ikke nok med det, så løb der en lille å igennem marken her. Det var så idyllisk.

"Nå? Hvad så synes du så?" Spurgte han spændt, og jeg vendte mig om med et smil på læben. "Det er perfekt Harry, jeg elsker det her." Han åndede lettet ud, og begyndte derefter straks at brede et stort tæppe ud på græsset.

 Vi lagde os ned på samme tid, og han gjorde mine til, at jeg skulle lægge mig ind i hans arme.

Jeg adlød.

"Hvordan kender du til stedet her? Hvordan har du adgang til det?" Hørte jeg ham, og jeg mærkede hans hånd nusse i mit hår.

"Jeg ejer stedet." Selvfølgelig gjorde han det, han havde røven fuld af penge, ikke at jeg havde et problem med det ...

"Fedt," var det eneste jeg kunne svare, og jeg følte mig lidt dum, efter at have sagt det.

"Hvad er din største drøm?" Spurgte han efter vi havde lagt der lidt tid, og bare betragtet de smukke stjerner.

"Min største drøm? Jamen, det ved jeg ikke, det er ikke noget jeg har spekuleret over," indrømmede jeg.

"Hvad? Jamen, så må du da bare have nogle drømme, ikke?" 

Jo jo, alle havde jo drømme! Så selvfølgelige havde jeg også drømme!

"Ehm," startede jeg ud forlegent - " jeg drømmer om at blive optaget på billedskolen, jeg elsker at tegne og male." 

Det var en drøm jeg havde haft lang tid, jeg havde bare aldrig gjort noget ved den. Og det at jeg elsker at tegne, det var heller ikke noget jeg gjorde specielt tit, men når jeg endelig gjorde, så kunne jeg slet ikke slippe penslen. 

"Wow, det vidste jeg slet ikke, men har du søgt ind mange gange?" Spurgte han, og jeg rystede på hovedet.

"Eller jo, en gang, men der fik jeg afslag, og lige siden har jeg ikke tude igen, jeg hader at få afslag." Og det gælder ikke kun ansøgninger ...

"Jamen du skal da blive ved indtil du kommer ind! Hvis det er det du brænder for, så skal du da gøre det!" 

Hm, han havde vel en pointe et eller andet sted.

"Tja, jeg må vel se på det ..." sagde jeg.

"Hvad har du at tabe?" Ja, hvad havde jeg at tabe? 

Alt.

 

*

 

Det viste sig, at Harry havde taget mad med derud, så vi blev der helt til midnat. Vi havde snakket hele aftenen, og jeg følte mig tættere på ham end nogensinde før. 

Måske elsker jeg ham? Ja! Selvfølgelig elsker jeg ham!

Køreturen hjem havde været trætende, og jeg havde endt med at falde hen. Jeg var først vågnet da jeg mærkede kulden og et par stærke arme der løftede mig ud fra bilen. Alligevel lod jeg ham bære mig ind, og lægge mig i sengen. Jeg kunne mærke på sengen, at vi var hjemme hos mig. Harry ville nok ikke risikere at vi kunne ske at rende på fotografer hvis vi kørte ud til ham. Utroligt nok, så var det faktisk ikke lykkes fotograferne at opspore hvor jeg boede. Det, eller så gad de bare ikke køre gennem alle de små pis gader for at komme herhen. 

"Lad os få tøjet af dig, prinsesse," lo Harry, og begyndte langsomt at klæde mig af. Der afslørede jeg min røvesøvn, og åbnede øjnene. 

"Det er okay, jeg er vist vågen nu," mumlede jeg, og gned mig i øjnene. 

"Nah, det er jeg nu ikke så sikker på," sagde han drilsk, og trak min kjole over hovedet.

"Harry!" Lo jeg, og trak ham ned over mig, og fandt hans våde læber.

"Mira," stønnede han da jeg tog fat ved hans bukser. 

I husker måske tideligere, at jeg sagde, at jeg tændte på ham? Nej? Nå, men så ved i det i hvert fald nu!

Alligevel ville jeg ikke presse os begge ud i noget, så jeg lod mine hænder falde ned langs siden, og lukkede øjnene. Men det var åbenbart ikke havde Harry havde i tankerne, for han da jeg hørte at han begyndte at fumle med sit bælte, åbnede jeg øjnene, og så ham smide bukserne til side. 

Jeg bed mig forførende i læben, "let's do it, Styles," fniste jeg og lod ham trække mine tusser af, hvor jeg derefter trak hans underbukser af.

Han havde åbenbart været forberedt på situationen, for snart havde han rullet et kondom på. 

Det magiske øjeblik skulle lige  til at ske, jeg lænede hovedet lidt tilbage, lukkede øjnene og ...

"HVAD FANDEN FORGÅR DER HER?!" Lyset blev tændt, og jeg fandt til min store skræk min mor stående i døren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...