When love can't last forever - [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2012
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Færdig
Mira er lige begyndt på et nyt kapitel i hendes liv, hendes forældre er lige blevet skilt og hun er flyttet med hendes far til Dublin i Irland.
Men da hun støder ind i hendes ekskæreste Niall, blusser gamle følelser op i hende. Men Niall er berømt nu, vil han have noget med hende at gøre? Kan han overhovedet huske hende? Ingenting bliver som før, men det er jo en god ting, ikke? For når en problematisk situation dukker op, og andres følelser bliver indblandet, vil de så kunne klare det? Vil kærligheden kunne vare for evigt?

21Likes
44Kommentarer
4081Visninger
AA

8. The game

Jeg vågnede ved lyden af nogle stemmer hviske til hinanden.

"Slap nu af, der er jo ikke sket noget mellem dem," jeg tror det var Zayn jeg kunne høre. Snakkede de om Harry og jeg?

"Kig på dem!" Hviskede han sammenbidt. Den udgave af Niall havde jeg aldrig hørt før ...

"Jeg troede ikke du kunne lide hende på den måde?" Sagde Zayn undrende, jeg kunne næsten høre ham smile.

"Det kan jeg heller ikke, men jeg kan heller ikke lide at se hende med en anden, specielt ikke en af mine bedste venner."

"Så kan du jo lide hende på den måde ..."

"Måske, jeg ved det ikke helt."

Hvad? Vidste han ikke om han kunne lide mig, på den måde?

Det var måske en god ide, at flirte lidt med Harry, så kunne jeg vise Niall hvor meget han ikke kunne lide at se mig med andre. Så meget, at han beslutter sig for, at han elsker mig.

Okay, det lød ret sindsygt, men det var ikke sådan, at jeg ville tvinge ham til at elske mig, jeg ville bare gøre forsøget.

Så lad min plan gå i gang.

 

____

 

"Grib!" Jeg kastede bolden så langt jeg nu kunne. Zayn greb den, og satte i løb mod den anden ende af plænen. Det var godt Harry havde sådan en stor have, ellers havde vi sikkert smadret noget.

Men Zayn nåede ikke hele vejen, da Niall kastede sig over ham. Jeg var flad af grin, det så bare sjovt ud. De to drenge lå og "slåssede" om bolden, så de så ikke, da Louis sneg sig tæt på dem, og nuppede bolden.

"Wuhuu!" Heppede jeg på Louis, da han scorede og fik skaffet os endnu et point. Ja, jeg var på hold med Louis og Zayn, mod, det her gætter i aldrig, Liam, Niall og Harry.


Louis gav mig high five, og Zayn klappede af ham, "stærkt gået mand!" Louis nikkede og smilede stort, "jeg kan bare det der," sagde han blinkede til mig. "Selvfølgelig Lou, så jeg regner også med dig næste runde."

Han sendte mig et overlegent blik, "alt for dig, sugar," sagde han, med en overfladisk stemme da han sagde 'sugar'.

Liam bakkede lidt tilbage, og kastede så ellers bolden af sted. Både Niall og Harry så ud til, at ville have bolden. Kunne de ikke se, at en var nok? Noget sagde mig, at det her ikke ville blive kønt.

 

____

 

"Jeg havde den jo! Han skulle ikke have prøvet på det, det var mig der havde den!" Beklagede Harry sig, og skar en grimasse da jeg lagde forbinding over hans højre arms lange og ringefinger. "Måske tænkte han nøjagtigt det samme," forsvarede jeg Niall. Ikke fordi jeg holdte med nogen, jeg prøvede bare at stoppe spliden.

De havde ikke undskyldt, nogen af dem, jeg fattede ingenting af det. Louis havde bedt mig om, at få Harry ind og sørget for, at han var okay. Liam havde vidst taget Niall med ind, hvad der var sket med ham, vidste jeg ikke. Jeg var løbet hen til Harry først, selvom jeg helst ville have løbet hen til Niall. Men noget havde stoppet mig.

"Bolden lå klart mest til mig," blev han ved, og jeg sukkede. "Harry, det var bare et spil, okay?" Jeg lagde min ene hånd over hans raske. Han mødte mit blik, og smilede sødt til mig.

Nogen rømmede sig omme bagved.

"Niall," sagde Harry køligt, og lod hans blik glide over på ham i døråbningen.

Jeg rejste mig op, smilede et smil der ikke nåede mine øjne, vendte mig derefter for at gå ud af døren. Jeg stoppede ved Niall, "er du okay?" Han kiggede kort på mig med et trist blik, "ja," sagde han blot, og gik hen mod Harry.

 


"Forsoning?" Spurgte jeg Liam om, da jeg mødte ham ude i køkkenet. Han nikkede, "ellers kommer vi nok til at kunne høre det, hvis ikke," fortalte han og smilede. Han var nu så rar, og kær.

"Må jeg spørge dig om noget?" Spurgte han, jeg nikkede og satte mig på køkkenbordet.

"Hvad er der mellem Niall og dig?"

Jeg trak på skulderne, "der er ikke så meget at sige, vi er kun venner." Liam kiggede, og så på mig med et spørgende blik.

"Men vi har været kærester engang, lang tid siden, inden x-factor," fortalte jeg, og nu nikkede han forstående.

"Hvem, ehm ... slog op, hvis jeg må spørge, det er helt okay hvis du ikke vil snakke om det," igen trak jeg på skulderne. "Det er okay, og det gjorde han," Liam fik et trist blik, "lad være med at fortælle mig, at du er ked af det," "men det er jeg." Jeg sukkede, "også mig."

Jeg hoppede ned af bordet. "Men det er alt sammen fortid nu, og det forstår jeg." Liam fulgte efter mig ned til spisebordet. Jeg havde taget et glas vand med, al den bold have gjort mig tørstig.

"Hvad så med dig og Harry?" Han så ud som om han var bange for, at være kommet for nær, med sit spørgsmål altså. "Jeg ved det ikke, han er sød," Liam nikkede.

"Nå Liam, har du så noget kørende med nogen?" Han skar ansigt, "jeg er faktisk lige kommet ud af et forhold." Jeg strakte min arm ud, og lagde min hånd på hans, "det er jeg ke..." han begyndte at le, "så dobbelt moralsk du er," det fik også mig til at le. "Nå ja, det har man vel nogen gange lov til at være," han sendte mig et skævt smil. "Men tak, alligevel, det er også ret trist," jeg smilende opmuntrende til ham. "Sådan er det altid, men vi lære at leve med det, og komme videre." Han gav mit hånd et klem, og trak den så til sig. "Du har ret, du er jo selv et tydeligt bevis på det," sagde han smilende, og rejste sig op. "Tak for snakken Mira, det var rart." Jeg nikkede, "jep, det var det." 

Da han var gået, lukkede jeg øjnene i "...du er jo selv et tydeligt bevis på det" Liam, du skulle bare vide, vide hvor meget du tog fejl. Jeg tvivlede på, at jeg nogensinde kom videre.

 

***

 

Jeg var gået tidlig i seng, jeg havde ikke den store lyst til at være oppe, mine tanker ville ikke lade mig være i fred.

Så lige nu lå jeg i min seng, med mit blik fastlåst på loftet.

Hvad nu hvis jeg ikke elskede Niall? Hvis jeg nu bare var besat af tanken af ham og mig. Men hvorfor fik jeg så altid det sus i maven når vi snakkede, delte blikke, eller bare sad ved siden af hinanden i sofaen? Der måtte være noget, men jeg ville mest af alt undertykke det. Han ville ikke have mig, og så ville jeg ikke spilde min tid og kærlighed på ham. Der var bare det, jeg kunne ikke lade være.

Måske skulle jeg fokusere på Harry, jeg kunne jo virkelig godt lide ham, han var sød, sjov, handsome ... og så havde han den mest sexede stemme. Men lige nu kunne jeg ikke tænke på ham, andet end som ven.

Det bankede på min dør. "Kom ind!" Råbte jeg, og en lidt små træt Harry kom ind. "Må jeg ikke sove her? Louis ligger inde ved mig og han snakker med Eleanor over skype, jeg kan ikke sove for det." Eleanor? Sikkert Louis kæreste.

Jeg nikkede, "selvfølgelig," jeg rykkede mig så der var plads til ham, og så smed han sig ellers ned med sin dyne under ham. Han rykkede tæt på mig, men det gjorde mig ikke rigtig noget, der var noget beroligende over ham. Så jeg tog mig den frihed, at putte mig ind til ham, og han lagde sin ene arm om mig. 

Måske så jeg ham alligevel som lidt mere end ven ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...