When love can't last forever - [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2012
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Færdig
Mira er lige begyndt på et nyt kapitel i hendes liv, hendes forældre er lige blevet skilt og hun er flyttet med hendes far til Dublin i Irland.
Men da hun støder ind i hendes ekskæreste Niall, blusser gamle følelser op i hende. Men Niall er berømt nu, vil han have noget med hende at gøre? Kan han overhovedet huske hende? Ingenting bliver som før, men det er jo en god ting, ikke? For når en problematisk situation dukker op, og andres følelser bliver indblandet, vil de så kunne klare det? Vil kærligheden kunne vare for evigt?

21Likes
44Kommentarer
4109Visninger
AA

18. Rock me

Miras synsvinkel:

Måske havde jeg fået liiiiidt for meget at drikke ... Noget kunne i hvert fald tyde på det, siden jeg vågnede op i en fremmede seng med en fyr ved siden af.

I'm so fucked ...

Jeg satte mig op i sengen og fik hurtigt konstateret, at jeg ikke var nøgen. Phyy ...

Men hvem var så fyren ved siden af mig?

Jeg skubbede forsigtigt hans dyne til side og opdagede, at det var Zayn. 

"Zayn?" Gispede jeg og røg tilbage i sengen.

Han havde selv været fuld og siden jeg nu også var blevet det ... guderne måtte vide hvad der var sket.

"Zayn," jeg ruskede i ham - "vågn op." Langsomt åbnede han øjnene og gabte.

"Godmorgen babe," sagde han og lod sin hånd glide hen på min. Jeg stivnede.

"Zayn ...?" Da hans øjne gled helt op og så mig ordenligt, gjorde han store øjne og mumlede noget uforståligt.

"Hvad laver jeg her?" Spurgte jeg og kørte end hånd igennem håret.

"Jeg ved det faktisk ikke," han løftede dynen og åndede lettet ud. - "Vi har i hvert fald ikke dyrket sex," sagde han og sendte mig et skævt smil.

"Jeg vil helst ikke vide hvad vi har lavet," mumlede jeg.

"Er vi hjemme ved dig?" Spurgte jeg så, da en akavet tavshed blev kastet over os.

Han nikkede, "ja, men hvordan vi er endt her, ved jeg ikke." Jeg trak på skulderne, så længe vi bare ikke havde gjort noget dumt, så kunne det vel gøre lige meget.

"Jeg må hellere ringe til Harry," sagde jeg og kom ud af sengen.

Da jeg stod oprejst ved siden af sengen, kom en dunkende smerte i hovedet, og den havde vist tænkt sig at blive ...

"Så går jeg ud og laver noget morgenmad," han kiggede på uret ved siden af sengen. - "Eller frokost er nok mere korrekt at sige, klokken er 14.00."

Da han var forsvundet ud af døren, fandt jeg Harrys nummer, og ringede ham op.

"Hallo?" Han lød besynderlig ...

"Harry, det er mig, Mira," sagde jeg og gik hen til vinduet.

"Ja, det kunne jeg godt regne ud," jeg rynkede brynene, men inden jeg kunne nå at spørge, kom han mig i forkøbet: "Ja, jeg kunne se det var dit nummer." Ahh ... vær lige dum for en 10'er.

"Nå, jamen hvor er du henne i verden?" Spurgte jeg og kiggede ud på landskabet.

"Jeg er hjemme hos Louis og Eleanor, hvad med dig?" Han lød sur, men på en underlig måde, og jeg fattede ikke rigtig så meget.

"Jeg er hos ..." skulle jeg lyve? Hvad ville han ikke tro hvis jeg sagde, at jeg havde sovet hjemme hos Zayn. Jeg kunne ikke forsikre ham om at vi ikke havde lavet noget, ingen af os kunne huske det!

En blitz skar i mine øjne, og jeg var ved at tabe mobilen af ren chok. Hvordan fanden kunne fotografer komme ind på hans private grund? Og nu var der et billede af mig i undertøj i Zayns soveværelse ... nu røg min mulighed for at lyve da.

Jeg gik væk fra vinduet og satte mig hen i sengen. De billeder ville havne rundt på alle magaziner, alle instagram, twitter, facebook om mindre end to timer.

"Jeg er hos Zayn." Der sad jeg så og ventede på min kæresters møgfaldet over at jeg vågnede op i samme seng som hans bedsteven, men overraskende nok kom der ikke noget.

"Harry?" Spurgte jeg så efter lidt.

"Ja?"

"Jeg er hos Zayn," gentog jeg.

"Ja, det ved jeg godt," fortalte han og jeg lod mig falde ned i sengen.

"Hvor ved du det fra?" Ville jeg vide og jeg kunne næsten se for mig hvordan han lavede en ubehagelig grimasse.

"Instergram, twitter." Fuck ...

"Vi lavede altså ikke noget, eller, det ved jeg faktisk ikke fordi det sidste jeg kan huske var at jeg sad i baren med Zayn, og så vågnede jeg op hjemme hos ham." Han kunne lige så godt få sandheden, jeg var træt af at fordreje den.

"Det er okay Mira, det er okay." Det var ... okay?

"Harry jeg ..."

"jeg vil ikke høre det Mira, bare ... ja, bare sørg for at komme hjem i god behold."

"Øh jo, det skal jeg nok, men skal komme hjem til dig i aften?" 

"Ja, det ville være alletiders, vi ses skat," sagde han og forbindelsen blev afbrudt.

"Farvel," mumlede jeg ind i min mobil.

 

Da jeg havde fået noget tøj på, hvilket bestod af min kjole, gik jeg ud til Zayn som var i færd med at brygge kaffe.

"Hvad så babe? Fik I snakket?" Selv stod han i Obey hættetrøje og et par jogging bukser.

"Jep, alt er ... fint," det var stadig mærkeligt for mig, at Harry ikke var blevet sur på mig. Der var noget der ikke stemte.

"Nå nå, her, du kan bare riste den på risteren derover," han rakte mig posen med brød i, og jeg tog smilende i mod den. "Tak."

Som vi sad ved bordet og spiste, kiggede Zayn alvorligt på mig.

"Mira, jeg har fundet ud af hvad vi lavede igår ..." oh oh, det her tegnede ikke godt.

"Kom med det," sagde jeg og lod mit blik flakke rundt i rummet.

"Vi havde ikke sex, men øh, vi lavede vist en masse andet, jeg kan huske at v..." - "stop Zayn, jeg behøver ikke vide mere." Han nikkede forstående.

"Vi lader bare som om det aldrig er sket, okay?" Spurgte jeg og han nikkede. 

"Helt sikkeret, og også siden vi begge har kærester," sagde han og jeg tog en slurk af min kaffe. 

Perrie havde været enormt sød ved mig den dag jeg havde mødt hende, og vi havde kommet virkelig godt ud af det med hinanden. Så lige nu havde jeg det pænt dårligt over at have lavet noget med hendes fyr.

"Der er billeder af os rundt på internettet," oplyste jeg ham om, og fortalte at Harry også havde set det.

"Ja, jeg så et par stykker inden du kom ud, men der er ikke noget specielt at se," sagde han, og jeg nikkede lettet. 

 

*

 

Zayn kørte mig hjem til Harry halvanden time efter, og jeg takkede ham for liftet og lukkede så bildøren i efter mig.

Indenfor kørte tv'et og jeg fandt Harry liggende i sofaen.

Han sov, og jeg fandt ham utrolig bedårende og smuk. For en stund fik jeg det skidt med mig selv, og skammede mig over, at jeg ikke værdsatte ham lige så meget som han fortjente. Men det ville jeg skam også lave om på, jeg ville bevise, både for ham og mig selv, at han ikke bare var fyren jeg skulle bruge mod Niall.

Niall ... jeg måtte se at få ham ud af hovedet! Han havde også en anden, og jeg havde en anden!

Jeg efterlod Harry for at gå ind og skifte til noget afslappede tøj, og da jeg så mig selv i spejlet var jeg ved at gå i spåner. Jeg havde et sugemærke på inderlåret!? ZAYN!

Slap af Mira, calm down, Harry opdager det ikke, dine shorts vil dække det.

Da jeg gik ind til Harry igen, satte jeg mig forsigtigt ovenpå ham og bed ham let i øreflippen.

"Harrehhh," hviskede jeg leende i hans øre, og lod mine læber strejfe hans, og han gav et lille ryk fra sig.

Jeg lod mine læber falde ned til han hals, og kærtegnede blidt hans hud med dem. Derefter søgte jeg igen op til øret, og kyssede ham bagøret og hviskede dernæst:"Jeg elsker dig." 

Han fandt det tilsyneladende behageligt, og han mumlede flere gange mit navn.

"Jeg er ked af hvis jeg har været dum, men jeg holder virkelig af det, du må ikke give slip på mig," sagde jeg, og denne gang lod jeg mine læber møde hans i et rigtigt kys.

Han vågnede i samme øjeblik, og så kort ud til at være forvirret over situationen, men så slappede han af, og begyndte at kysse mig igen.

"Godt du er hjemme," sagde han, da vi skiltes for at få luft.

"Harry, det er dit hjem," fniste jeg, men han trak bare på skulderne.

"Du høre til hos mig," han smilede, og trak mig derned til sig i et langt og inderligt kys.

 

Harrys synsvinkel:

Besøget hos Eleanor og Louis havde hjulpet mig en hel del, også selvom Louis havde været småsur på mig i starten. Men han blev selvfølgelig sin gamle Louis igen da han så hvor smadret jeg var, og vi glemte hurtigt det med Eleanors fødselsdagsfest.

Jeg havde fortalt dem det, jeg havde fortalt dem alt. Alt lige fra at jeg troede Mira og Niall havde noget bag min ryg til, at fortælle om min kærlighed til Mira.

"Det tror jeg ikke Niall ville gøre, han er din ven, og ingen ven vil nogensinde gøre det," forsikrede Louis mig om.

Eleanor var kommet ind til os i samme minut.

"Ikke for at blande mig, men den gang i fortalte offentligheden om Jeres forhold, eller du gjorde, der så Niall bestemt ikke glad ud, han virkede nærmere bitter. Ikke for at stille ham i et dårligt lys eller noget ..." sagde hun, og jeg nikkede forstående til hende.

"Jeg ved godt hvad du mener El," hun sendte mig et venligt smil, og satte sig så ned i sofaen ved siden af Louis. "

"Hvad siger hun selv til det?" Spurgte Louis og kiggede nysgerrigt på mig.

"Jeg har ikke snakket med hende om det," bekendt gjorde jeg, og Eleanor kiggede vantro på mig.

"Hvorfor ikke? Det kan være du har misforstået noget?" Sagde hun og jeg kørte en hånd gennem håret.

"Jeg ved der er noget, det er det der piner mig, hvis jeg konfrontere hende med det kan jeg ske at miste hende. Det vil jeg ikke." Hvorfor skulle jeg også holde så pokkers meget af hende?

Jeg tog en dyb indånding.

"Tror i, at jeg må blive og sove her i nat?" Hørte jeg mig selv sige, og de svarede begge ja i munden på hinanden og Eleanor forsvandt for at redde op til mig.

"Jeg er ked af det med Eleanor, jeg gør altså alt hvad jeg kan for at nå festen," hviskede jeg og han nikkede godkendende. "Det ved jeg, og undskyld jeg blev så vred før." Godt, så var vi ikke længere sure på hinanden omkring det.

"Hør Harry, prøv at snakke med Mira om det, hun virker som en sød pige," jeg var for træt til at gøre andet end at nikke.

Nu lå jeg hjemme i mit hus og så en film som jeg fuldkommen havde glemt hvad hed. Det var en komedie, lige det jeg havde brug for, men alligevel lykkes det mig at falde i søvn.

Jeg havde faktisk en ret så dejlig drøm. Midt på en dejlig strand, lå jeg og bagte i den hedende sol, det var enormt afslappende og jeg kunne endda høre det brusende hav.

Hmmm .......

Mine øjne var lukket og jeg tog en dyb indånding. Sekundet efter da jeg åbnede øjnene, og jeg var stadig på stranden, sad den mest skønneste kvinde ovenpå mig. 

"Harrehhh," hviskede hun drillende i mit øre, og det sendte signaler rundt i kroppen på mig. Jeg smilede.

Jeg mærkede småkys hele vejen ned af halsen, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Dejlig drøm.

"Jeg elsker dig," da jeg igen lod mit blik glide hen på hende, var hun blevet til Mira.

"Mira," stønnede jeg svagt. 

"Jeg er ked af hvis jeg har været dum, men jeg holder virkelig af det, du må ikke give slip på mig," hun lød bedende. Hendes orange hår blæste let op i den nu pludselig kølige vind. Kort efter mærkede jeg hendes læber på mine, og jeg blev enig med mig selv om, at den her drøm slet ikke var så tosset.

Langsomt kom jeg tilbage til virkeligheden, og da jeg så at Mira sad ovenpå mig, blev jeg med et forvirret, drømte jeg stadig? Men da jeg hørte at filmen stadig kørte i tv'et gik det op for mig, at den var god nok. 

"Godt du er hjemme," sagde jeg og lod min ene hånd finde hendes.

 

Miras synsvinkel:

Noget irriterede mig godt og grundigt, men jeg kunne ligesom ikke rigtig brokke mig til nogen.

Vi skulle til stranden.

Vi skulle derhen med de andre drenge og deres kærester, ja, Danielle kom også med denne gang, og det eneste jeg rent faktisk så frem til, var at møde hende.

Normalt kunne jeg godt lide at være ved stranden og sådan. Men strand = blottet hud, og jeg havde et sugemærke som jeg skulle have dækket ...

Måske skulle jeg bare fortælle det til Harry som det var? Det var jo ikke sådan at der lå noget bag det Zayn og jeg havde lavet igår.

Oh God, jeg lød virkelig som en bitch, som en eller anden der bare brugte sin kæreste for at få det hun oprindeligt gerne ville have.

Doh! Det var jeg lige præcis det jeg gjorde! Men jeg havde tænkt mig at rette op på det, jeg havde tænkt mig at rette op på mig selv.

Niall var fortid, han var kommet sig over mig, mens jeg stadig hang efter ham. Men nej, nu skulle jeg også videre, jeg ville ikke leve i en skør fantasi om, at vi stadig kunne være sammen. 

Så jeg besluttede mig for at vise Harry sugemærket, jeg ville ikke skjule noget for ham mere.

"Harry?" Jeg åbnede døren ind til hans soveværelse, "Harry jeg har noge... wow." Jeg stod som limet fast til gulvet og mit blik kunne ikke fjerne sig fra hvad jeg så. Ja altså, jeg stod selvfølgelig ikke og overstirrede ham ...

Hvordan fanden har du kunnet skubbe ham til side, og lade ham være dit andet valg? 

Jeg vidste det ikke, og jeg skammede mig over det i dette sekund som Harry stod blottet for mig og så gudommelig smuk ud.

"Mira," sagde han som det mest naturlige i verden og trak sine badeshorts på.

"Harry," var det eneste jeg kunne svare tilbage.

Med et røg Niall fuldkommen ud af mit hoved, og den eneste jeg så var ham. Min kæreste. Harry.

"Du er virkelig smuk," sagde jeg da jeg havde fået styr på mig selv igen, og han trak på smilebåndet.

"Tak babe," han gik hen og trak mig ind til ham og kyssede mig på håret. "Men hvad så, hvad vil du?" Spurgte han efter nogle sekunders omfavnelse.

Øhh ... jeg vidste ikke om jeg havde lyst til at ødelægge det her minde, men på den anden side, så ville jeg heller ikke udskyde det længere.

Jeg gik et skridt væk fra ham og trak op i min sommerkjole, så mit sugemærke var blottet for ham.

Han kiggede vantro fra mærket og op på mig, og fra mig og ned på mærket igen.

En vrede viste sig i hans øjne, og nu ønskede jeg pludselig at jeg havde valgt at udskyde det.

"Det er ikke som du tror ..." begyndte jeg, men han fejede min bemærkning til side.

"Hv ... hvem har lavet det?" Han fik kontrol på sin stemme og lagt et låg over sin vrede, i hvertfald for nu.

"Det har Zayn, men du må ikke blive vred, vi var ikke os selv og det betyder ikke noget." Jeg havde forventet at han ville tænde helt af, men utroligt nok så han nu mere lettet ud, dog stadig lidt misbehaget.

"Ja altså, bortset fra at det er riiiiimelig tæt på et vis sted, så går det nok, jeg stoler på jer, jeg stoler på dig." Han lukkede afstanden mellem os, og trak mig endnu engang ind i sin favn.

Jeg forstod det ikke, hvordan kunne han være så ... så, ligeglad? En af hans bedstevenner havde laget et sugemærke på mit inderlår! Nå, men jeg ville ikke ødelægge det her ved at spørge hvorfor han ikke var mere vred eller noget.

"Det er mere end jeg fortjener," hviskede jeg og knugede ham tættere ind til mig.

Meget mere ...

 

*

Da vi ankom til stranden var de andre der allerede. 

"Mira! Harry!" Louis kom os løbende i møde, og trak mig først ind i en venlig krammer, "ser godt ud," sagde han anerkendene da jeg bevægede mig ned af mod de andre. 

"I lige måde love," sagde jeg og fniste som jeg gik ned til de andre. Louis og Harry holdt sig i baggrunden og jeg kunne høre at de snakkede om et eller andet.

"Hey Mira," Eleanor kom hen og omfavnede mig, "godt du kunne komme," sagde hun og sendte mig et smil, dog nåede det ikke helt hendes øjne. Var der noget galt?

Jeg kiggede ned på Perrie, men hun så bare utrolig glad ud.

"Ja, det er dejligt kunne være her med jer," sagde jeg og sendte Eleanor et smil tilbage.

Da jeg satte mig ned for at hilse på Perrie trak hun mig ind i et ordenlig veninde, "godt at se dig, jeg var virkelige savnet dig," sagde hun og jeg krammede hende tilbage. "Jeg har også savnet dig," Men jeg har bare hygget mig lidt med din kæreste ...

Jeg skubbede tanken til side, og lod blikket lande på en lysebrun pige med stort krøllede hår.

"Du må være Danielle," sagde jeg og hun rejste sig op. Jeg fulgte hendes eksempel, og hun strakte armene ud og jeg mødte hende i et kram. 

"Og du må være Mira, jeg har hørt så meget om dig," havde Liam fortalt hende om mig? Eller måske nogen af de andre?

"Oh, tak, jeg, og godt at møde dig, det er en fornøjelse," sagde jeg og smilede.

"Fornøjelsen er på min side," insisterede hun og vi slog os begge ned på tæppet unde os.

Harry og Louis var nu også kommet hen til os, og Harry hilste pænt på de andre piger.

Ude i vandet kunne jeg se Zayn, Liam og Niall svømme rundt, eller de var faktisk på vej herind. Gad vide hvor akavet det ville blive mellem Zayn og jeg, og hvem vidste egentlig til hvad der var sket?

Da de kom helt hen til os kiggede jeg hen på Harry, og hans blik var limet fast til Zayn. Men jeg tror han kunne mærke mit blik på sig, for kort efter vendte han sig om mod mig, og jeg sendte ham et kærligt smil og han blev straks mere rolig.

"Mira og Harry! Hej," Liam kom hen og tog sit håndklæde og lod det løbe gennem hans hår.

"Hej Liam, og også hej Zayn og Niall," hilste jeg og lod mine solbriller glide ned over mine øjne. 

"Hej," hilste Niall kort tilbage, mens Zayn smed sig ned mellem Perrie og jeg, "og hej til dig også Mira." Hans smil var ikke til at pille af, hvilket morede mig gevaldigt. Han hang sig vist ikke i småting og han var tydeligvis ikke indstillet på at lade den "fulde" episode komme i mellem os. Ment venskabeligt selvfølgelig.

 

Senere da vi skulle ud i vandet, Niall havde insisteret, var jeg tvunget til at smide kjolen, og Perrie spærrede øjnene op.

"Wow, der er vist nogen der har haft travlt," sagde hun og hetød til Harry og mit sugemærke.

"Ja, nogen ting kan bare ikke skjules," hun hørte heldigvis ikke ironien i min stemme, og trak mig i stedet ud i vandet til de andre. 

 

Nialls synsvinkel:

Hun så fortryllende ud i den lyseblå bikini, og jeg kunne ikke tage mine øjne af hende.

"Tag et billede man, det holder længere," jeg vendte mig forskrækket om og så Zayn kigge grinende på mig. "Men jeg ville faktisk passe på med det, Harry bliver i hvert fald ikke specielt begrejestret over det," pointerede han og jeg nikkede.

Sikkeret ikke.

Mit blik gled ned af hende og landede på sugemærket der skreg mig i øjnene og jeg fik det dårligt. Hende og Harry havde vist haft nok at se til ...

"Har du set det sugemærke på hendes lår? Det er jo blændende," fortalte jeg Zayn da jeg bevægede mig over til ham.

Han stivnede og kiggede forskrækket over på Mira, og da hans blik fandt hendes inderlår, lavede han en forpint grimasse.

"Hvad er der Zayn?" Spurgte jeg forvirret, og ved lyden af min stemme var det som om han kom til sig selv igen.

"Ikke noget, jeg faldt bare lige i staver," jeg nikkede.  

"Du Zayn?" Sagde jeg og kiggede på ham. "Ja, hvad er der?" 

"Hvad synes du egentlig om Mira?" Han trak på skulderne, "hun er da en meget sød pige," nu var det mig der trak på skulderne. Hvorfor ville jeg også lige vide det?

Han så ud som han han ville til at fortælle mig et eller andet, men stoppede som han spærrede øjnene op og et smil udspillede sig om hans læber. Hvad?

"Zay..."

"Arh!" Jeg blev væltet forover og røg med hovedet ned i kølige vand. Uden at komme op over overfladen og se hvem det var, vidste jeg det allerede.

Det var Mira.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...