When love can't last forever - [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2012
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Færdig
Mira er lige begyndt på et nyt kapitel i hendes liv, hendes forældre er lige blevet skilt og hun er flyttet med hendes far til Dublin i Irland.
Men da hun støder ind i hendes ekskæreste Niall, blusser gamle følelser op i hende. Men Niall er berømt nu, vil han have noget med hende at gøre? Kan han overhovedet huske hende? Ingenting bliver som før, men det er jo en god ting, ikke? For når en problematisk situation dukker op, og andres følelser bliver indblandet, vil de så kunne klare det? Vil kærligheden kunne vare for evigt?

21Likes
44Kommentarer
4116Visninger
AA

10. Little things

Mira synsvinkel:

"Hej," hilste jeg da jeg gik ind i stuen hvor Niall sad.

Harry og jeg var blevet enige om, at jeg gik tilbage til Niall, og han til de andre.

"Halløj," han sendte mig et smil der ikke nåede øjnene.

"Undskyld jeg sådan bare gik, jeg havde brug for luft." Jeg slog mig ned i sofaen ved siden af ham. Han virkede virkelig trist, det gjorde ondt indeni, jeg hadet at se ham sådan. Men jeg hadet også, at jeg havde sådan en svaghed for ham, jeg havde aldrig kunne sige nej til ham.

"Nej, jeg skulle ikke have inviteret dig ud, det var helt forkert."

"Ja, vi er jo kun venner. Du kunne have spurgt om jeg ville have en bid mad med dig?" Forslog jeg.

"Er det ikke det samme?" Jeg trak på skulderne, "hvis du siger det," han sukkede.

"Mira, hvorfor er det så kompliceret mellem os?" Han kiggede længselsfuldt over på mig, og det fik mig til at tænke på den nat hvor vi var helt væk og havde sex. Jeg savnede følelsen af ham helt tæt på, hans ånde mod min, hans læber mod mine ...

"Fordi vi er et par eks kærester der prøver at få det til at fungere som venner." Forklarede jeg, og han sukkede endnu engang.

"Hvad vil du?"

Hvad var det for et spørgsmål? Hvad ville jeg? Hvis det var det jeg tænkte, så kunne jeg ikke fortælle ham det.

"Jeg ved det ikke, det du vil, vil jeg vel også? Har jeg andre valg?" Han rystede på hovedet og lagde forsigtigt sin hånd på min.

"Nej Mira, det skal ikke alt sammen være op til mig, det er også dig det handler om," han kiggede mig alvorligt i øjnene.

Jeg rev min hånd til mig. "Da jeg fortalte dig hvad jeg ville, så ville du ikke det, så kom ikke her og fortæl mig, at det ikke kun handler om dig."

Han kiggede forskrækket på mig, men jeg var færdig med at være den svage, nu skulle han se, at han ikke bare kun sno mig om sin lillefinger. Det var slut.

 

Liams synsvinkel:

Da vi kom hjem var der en ret akavet stemning, og især da vi spiste aftensmad. Der var sket et eller andet mellem Niall og Mira, de kiggede ikke engang på hinanden!

"Nå, hvad har i så lavet i dag?" Spurgte jeg, i håbet om at løfte stemningen lidt.

"Ikke så meget," mumlede Niall og rodede rundt med sine ærter på sin tallerken.

"Nej ..." gav Mira ham ret.

Hvad var der sket mellem dem? Jeg måtte have mig en snak med en af dem.

"Tak for mad," Niall rejste sig fra bordet og gik.

Vi sad alle måbende tilbage, han havde jo næsten ikke rørt sin mad! Det lignede slet ikke Niall.

"Mira, hvad er der sket?" Spurgte jeg hende, og hun sendte mig et blik der sagde, at hun ville fortælle mig det senere.

Mit blik landede automatisk over på Harry, han lignede en der vidste det hele, han så mere bare trist ud. Der var et eller andet helt galt, gad vide om jeg var den eneste der ikke vidste noget?

Det kunne jeg dog hurtig få konstateret, at det var jeg ikke. Louis og Zayn så lige så lost ud som jeg.

"Tak for mad," nu rejste Mira sig også fra bordet og forlod os.

"Er der ingen der kan lide min mad?" Sagde Louis og satte en fake trist mine op.

"Jeg elsker den," sagde Zayn og skovlede endnu en mundfuld ind.

"Perfekt," fik han fremstammet med en masse mad i munden.

Det fik os alle fire til at grine. "Nej, jeg tror ikke det er maden der er noget galt med," sagde jeg, og kiggede diskret over på Harry.

Jeg skulle finde ud af hvad der var i vejen, jeg måtte snakke med Mira.

 

________________

 

Miras synsvinkel:

Jeg kunne ikke klare at være i det hus mere, så jeg fortalte kort til Liam som var kommet op for at snakke, at jeg smuttede ned i byen. Han havde forslået om han ikke skulle tage med, men jeg havde pænt takket nej, jeg havde brug for at være lidt alene.

Men da jeg kom ned i byen, begyndte min mave at rumle, så jeg kunne ikke dy mig, for at rende ind i Nandos som lå lige om hjørnet. Der var faktisk også der jeg havde mødt Niall, ikke lige nøjagtig i den her Nandos, det var en i Irland. Det var en af de gange min far havde taget mig med til hans hjemland på ferie.

Jeg bestilte 5 chicken wings. Så mens jeg sad der helt alene og spiste, kunne jeg ikke lade være med at tænke på ham. Hvorfor var vi også endt sådan her? Hvorfor kunne han ikke bare have ladet være med at dukke op i mit liv på den måde igen?

Som jeg sad der i mine egne tanker, blev stolen foran mig trukket ud.

"Mira, hej." Jeg kiggede forvirret op på Harry.

"Hvad laver du her?" Spurgte jeg undrende.

"Jeg var ude og få noget luft, og så så jeg dig. Er du okay?" En tåre gled ned af min kind, og jeg rystede på hovedet.

"Men jeg klare det nok," han tog min hånd og gav den et klem.

 

Jeg delte retsten af mine wings med ham, og så gik vi ellers en tur. Vi snakkede om alt muligt, han var så nem at snakke med, vi kunne jo praktisk talt snakke om alt, det var bare så rart.

Vi endte ved en tom lejeplads, og han satte sig på en gynge.

Jeg tog den anden.

"Er der noget du vil snakke om? Altså angående det med Niall?" Spurgte han, og jeg trak på skulderne.

"Det ved jeg snart ikke, jeg kan ikke finde ud af hvad han vil,"

"hvad vil du?"

"Det ved jeg snart heller ikke."

"Du må give mig et mere præcist svar søde."

Ja, men det kunne jeg jo ikke bare fortælle ham.

"Jeg har det som om jeg ikke ved hvad jeg skal," prøvede jeg at forklare.

"Du må ikke give op, kæmp for det du vil have," han stoppede sin gynge og gik over og stod under lege stativet, og stillede sig op af en af væggene.

Jeg gik over til ham, og der var ikke megen plads, så vi stod meget tæt.

"Jeg ved ikke hvem jeg skal kæmpe for," mumlede jeg, og han kiggede mig dybt i øjnene.

Jeg havde det som om Niall legede med mig, og det kunne jeg ikke lide. Så var der Harry, han var så sød og forstående. Men alligevel, så elskede jeg Niall, han var bare så Niall agtigt, jeg holdt så meget af ham. Men hvad nyttede det, når han ikke ville have mig? Når han ikke ville kæmpe for mig ...

Harry ville kæmpe for mig, og jeg var også begyndt at holde rigtig meget af ham, det tog jo tid at opbygge sådan noget kærlighed noget

"Eller, så gør jeg ..." hviskede jeg, og nu var det mig der holdt hans blik.

Han trådte et skridt nærmere mig, og nu stod vi helt tæt.

"Det var det jeg håbede du ville sige," mumlede han, og trak mig helt tæt ind til sig.

Langsomt pressede han sine læber mod mine, og jeg lod mine hænder glide gennem hans hår. Kysset var intimt, og det kilede i maven på mig. Jeg udviklede kysset, og han fik os vendt om, så jeg nu stod presset op mod væggen. Det her var dejligt, rigtig dejligt.

Da vi begge skulle have luft, trak jeg mig blidt væk fra ham. Men jeg fik kun et par sekunder inden han trak mig indtil sig igen. Jeg nappede ham forsigtigt på underlæben, hvilket fik ham til at stønne.

Jeg fnes, og pressede mine læber mod hans.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...