When love can't last forever - [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2012
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Færdig
Mira er lige begyndt på et nyt kapitel i hendes liv, hendes forældre er lige blevet skilt og hun er flyttet med hendes far til Dublin i Irland.
Men da hun støder ind i hendes ekskæreste Niall, blusser gamle følelser op i hende. Men Niall er berømt nu, vil han have noget med hende at gøre? Kan han overhovedet huske hende? Ingenting bliver som før, men det er jo en god ting, ikke? For når en problematisk situation dukker op, og andres følelser bliver indblandet, vil de så kunne klare det? Vil kærligheden kunne vare for evigt?

21Likes
44Kommentarer
4102Visninger
AA

3. Just when everything seems to be alright....

Jeg vågnede op med et mærkeligt godt humør, jeg ved ikke hvad der gik af mig, men jeg vat helt oppe at køre. Så da min mobil ringede,og Josh spurgte om han måtte komme over, så var jeg så glad, at jeg da ikke kunne sige nej. Jeg havde så bare ikke lige tænkt på, at lejligheden lignede noget der var løgn... Hey, han vidste jo heller ikke engang hvor jeg boede!? 

Så da jeg havde fået ryddet lidt op, skrev jeg til ham hvor jeg boede. Jeg var ikke lige andet end lige gået ud af badet, da det ringede på døren.

"Josh! Kom ind!" Hurtigt kom jeg ud af badeværelset, og mødte ham med et kram, jeg ved godt jeg havde sagt det før, men det var bare SÅ dejligt endelig at have en ven igen.

"Hvad skal vi så lave?" Hørte jeg ham spændt om, "vi behøver ikke, men det kunne være vildt fedt at lave en video."

En video? "Sådan en vi ligger på YouTube, sådan en seriøs en?" Han nikkede, og jeg havde mest af alt lyst til at ryste på hovedet, men den måde han kiggede på mig på, jeg kunne ikke få mig selv til at sige nej.

"Okay", sagde jeg, og gik ind for at finde os noget at drikke. 

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, kameraet kørte, og jeg kunne slet ikke gøre noget som helst rigtig, jeg kunne faktisk slet ikke gøre noget. Bare tanken om, at jeg vidste der blev optaget, gjorde mig nervøs. Hvorfor havde jeg også sagt ja til det her?

"Glem kameraet, glem alt omkring dig, tænk kun på hvad du har lyst til at sige," da han havde fortalt mig, at det var en vlog vi lavede, var det der jeg havde gået i baglås. Skuespil kunne jeg sagtens klare, men det her, det var ikke lige mig, det måtte jeg indrømme. Men jeg gjorde hvad han sagde, jeg glemte det hele, og begyndte så at plapre ud om alt muligt. 

To time senere var den ude på nettet, fuck.... "Nå, hvad skal vi så lave nu?" Jeg kiggede spændt på ham, og han smilede stort: "vi er slet ikke færdig med at optage endnu." 

Hvad? "Det var jo bare en slags intro, nu skal vi udenfor og opleve tingene på nært hold." Ej, det kunne han da ikke mene! Men igen kunne jeg ikke få mig selv til at sige nej. En ting mere jeg måtte skrive bag øret, at blive bedre til at sige fra. 

I flere timer gik vi rundt og filmede, dokumenterede osv. Det skulle nok blive en fed video, og min mistro var helt forsvundet, jeg elskede ligefrem at lave det her! "Sceneskrækken" var også væk, jeg mener, der var jo ingen der gad se det. 

Dagen blev hurtig til aften, og inden længe sad vi hjemme ved mig og spiste pizza. "Nej det er løgn! Det gjorde du bare ikke!" Skral grinede jeg. Vi sad og fortalte historier fra vores liv, både de gode og de dårlige. Videoen skulle vi gøre færdig imorgen, og jeg havde på fornemmelsen af, at han håbede han måtte blive og overnatte, men jeg vidste ikke lige helt. Min far ville ikke synes godt om det...okay, så kunne han godt blive, jeg mener, der ville jo ikke ske noget, vi var jo kun venner. 

Så da vi lå i sengen, eller vi lå på hver vores luftmadras inde i stuen, kunne jeg ikke lade være med at smile. Det var lang tid siden jeg havde sovet sammen med nogen, det kildede helt maven.

"Hvad smiler du sådan over?" Mit smil smittede af på Josh, og jeg fortalte ham hvad jeg tænkte. Faktisk, fortalte jeg ham alt. Måske var det for stor en mundfuld, men han tog det nu meget pænt. "Det er jeg ked af at høre, men jeg lover dig, du kommer ikke til at føle dig ensom herover, det lover jeg", han kiggede mig dybt i øjnene da han sagde det. 

 

***

Næste morgen var fuld af overraskelser. Josh blev inviteret til fest, og han fik lov at tage mig med. Efter han selvfølgelig havde brugt lang tid på at overtale mig. Så ikke nok med at vi skulle optage idag, vi skulle også til fest.

"Tøjkrise?" Spurgte han om da han kom ind på mit værelse. Han satte sig på min seng, og jeg vendte mig frustreret om mod ham.

"Om jeg har! Skal jeg tage kjole på eller ikke? Hvis jeg ikke skal, skal jeg så tage gemacher eller bukser på. Men hvis jeg så vælger gemacher, så kommer jeg ud i et dilemma om jeg skal tage dem på, eller nylonstrømper på! Ikke nok med det, hvis jeg så vælger kjole, så står jeg jo også med valget mellem at tage nylonstrømper på eller have bare ben....", hans mund var formet som et O, og jeg kom helt til at grine. Stakkels fyr.

"Jeg kommer aldrig til at forstå mig på piger," indrømmede han, og jeg sukkede. "Det hjælper mig ikke lige frem, Josh..." Beklagede jeg mig, og han smilede bare.

"Okay Josh, kjole eller ikke kjole?" Han tænkte sig kort om: "kjole." Okay så, jeg fandt to mulige kjoler frem. 

"Hvilken?" Hans blik gik skiftevis fra den ene til den anden. "Decisions, decisions..." jeg trampede utålmodigt med foden, "bliver det idag?"

Det fik ham til at le. "Sikke mopset man er i dag, hva?" jeg vrængede bare af ham.

"Okay så, tag den der på, men om du vil have nylonstrømper på eller ej, det må altså være op til dig selv, den beslutning vil jeg ikke tage". Han havde valgt den mørkeblå kjole med palietter på der lige gik ned og dækkede lårene, og jeg valgte ikke at tage nylonstrømper på. 

Da vi stod ude i gange og skulle til at afsted, kunne jeg ikke bestemme mig for hvilke sko jeg skulle have på!

"Lad mig gætte, sko krise?" Den fyr kendte mig alt for godt. Det fortalte jeg ham også, og han trak på skulderne med et smørret smil, "lad os bare sige, at du er nem at læse." 

Jeg kiggede bebrejdende på ham, "synes du måske ikke lige, at du skulle give en hånd med her isedet for alt dit sludren?" Jeg lavede min stemme en smule om, hvilket fik ham til at flække af grin. 

"Josh?" Sagde jeg satte den ene hånd i siden. 

"Hvad?" hans latter dampede lige så stille af, "det hjælper mig ikke", han lagde sig hånd på min skulder: "det er jeg ked af, tror mig." Han var lige ved at flække af grin igen.

"Josh!" sagde jeg bestemt.

 "Jaja, jeg ved det, tag de hvide der på" sagde han  og pegede på et par sandfarvede stiletter. 

"Josh min ven, du trænger til briller, de er sandfarvede." Nu var det min tur til at le, men han synes åbenbart ikke det var sjovt, "haha, meget morsomt, det er jo heller ikke til at se i mørket her!" Beklagede han sig, og jeg tog min taske og fik os jagtet ud af døren.

Det var en diskoteks fest og jeg var glad for, at jeg havde valgt en kjole. Makeuppen var også perfekt hertil, en kraftig øjneskygge, flere lag mascara og til sidst lidt glimmer på skulderne. Mit hår havde jeg krabbet, så da jeg så mig selv i spejlet inden vi tog afsted, var jeg godt tilfreds med det endelige resultat. Josh havde ikke gjort så meget ud af sig selv, han virkede heller ikke som typen der gik op i sit udseende, ihvertfald ikke ret meget. Men alligevel havde manden stil, faktisk en et fed stil...

Nå, men vi fandt s to pladser oppe ved baren, og han spurgte hvad jeg ville have at drikke, jeg trak på skulderne. "Kan du anbefale noget?" Spurgte jeg ham.

Han kiggede op, vel for at tænke, gik jeg ud fra, og så drejede han hovedet mod mig igen. "Du skal selvfølgelig have en 'Blue Eyed'!"

En 'Blue Eyed'? Den lød sgu lidt speciel, men jeg lod ham bestille den, og han insisterede på at købe den til mig. Hvorfor ikke? Da jeg var ca. halvvejs, kom der en og dunkede Josh let på ryggen. 

"Josh din gamle dreng, der er du!" Jeg genkendte ikke vedkommende, men jeg var jo også forholdvis ny her i området, faktisk i hele landet.

"Hej Ryan!" Josh rejste sig op for at give ham en krammer, og han vendte derefter blikket mod mig: "Ryan, det er Misa, Misa det er Ryan", jeg kunne ikke lade være med at grine. 

"Mira, Josh, mit navn er Mira, hvornår lærer du det?" Ryan gav mig elevator blikket og smilede derefter stort, "Mira!" Råbte han begejstret og trak mig ind i et stort bamsekram.

"Også hej til dig Ryan", sagde jeg og hev efter vejret, og jeg blev nødt til at lirke mig ud af hans omfavnende arme.

"Kom, I skal da ikke bare sidde der og hænge!" han vinkede os med hen til en større gruppe af mennesker. De så alle sammen festlige ud, og det smittede hurtigt af.

"Ud på daaaanse gulvet!" Kom det råbende fra en af de sprulende piger, men jeg vidste ikke rigtig om jeg ville danse. Men det så ikke ud til, at jeg selv måtte bestemme, for en eller anden tog fat i mig, og rev mig med ud på danse gulvet. Nå men okay da!

 

Efter halvanden timens dansen, kunne mine fødder ikke holde til mere, så snoede mig forbi de dansene mennesker og satte mig oppe ved baren.

"Har i noget mad herinde?" Jeg kiggede på personen der sad ved siden af mig, det var garanteret en eller anden lille prop der hele tiden var sulten. Jeg mener helt ærligt, mad, på et diskotek? Ej, den skulle han længere ud på landet med.

"Hvilken mad skulle der dog være på et diskotek?" Spurgte jeg ham. Det var ikke til at se hvordan han så ud, det var her alt for mørkt til, men jeg kunne dog se et par flotte blå øjne.

"Diskotek mad?" Forslog han, og jeg tog mig til hovedet, "yeah right, tror du selv på det?" Der lød en fnisen i min stemme da jeg sagde det, og det smittede af på ham.

"Ja okay, der har du nok lidt ret, men jeg er pænt sulten" og for at understrege det, rumlede hans mave. Jeg flækkede af grin, "måske nogle drinks ville gøre godt?" Forslog jeg, og han trak sin pung op som svar. 

"Hvad drikker du?" Ihvertfald ikke en 'Bue Eyed'! Tænkte jeg, så jeg trak på skulderne. 

"Overrask mig," det fik ham til at le.

"To rom og cola, tak" jeg takkede for drinken, og da vi havde drukket den, bestilte han 2*10 shots, nu skulle der åbenbart gå konkurrence i det.

"Hvis jeg vinder, så tager du med mig ud og finder en resturent, eller i det hele taget bare noget at spise." Han var hurtig på den da. Jeg løftede det ene øjnebryn, hvilket han nok ikke kunne se, men alligevel.

"Og hvis jeg vinder, så skal du gøre alt hvad jeg siger de næste fem timer." Nå pyt! Hvad kunne det sakde at lære nye mennesker at kende! 

Han var med på min præmie, hvis jeg vandt, og tre, to, en, så var vi i gang med at tømme glas.

"Færdig!" Jeg hamrede mit sidste glas ned i bordet, og min nabo så noget skuffet ud. 

"Det var lige godt satans," mumlede han og tog sig selv i at le, hvilket smittede. Jeg kunne alkoholen stige mig til hovedet, det var ved at være noget tid siden jeg sidst havde drukket, så jeg blev først lidt forvirret da noget i min hjerne slog fra, men jeg vænnede mig hurtigt til det.

"Så....en omgang mere!" Jublede jeg, og han fik bestilt en omgang til.

"Gælder de samme konsekvenser?" Spurgte han, og jeg nikkede, "hvis du altså tør at få tilføjede endnu fem timer til samlingen?" Spurgte jeg udfordrende. 

"Selvfølgelig", han lavede en sød lille brumme lyd, og jeg trak på smile båndet.

"På tre, to, en!" Alkoholen gled hurtigt ned, en efter en tømte jeg glassene, og ikke lang tid efter kunne han tilføje fem timer mere på listen over tjeneste hos Mira her. Men jeg fik nu helt ondt af ham, manden var jo sulten.

"Okay min nye ven, for venner det er vi, ikke?" Normalt ville jeg ikke have fyret sådan en lam sætning af, men jeg var jo trods alt påvirket af alkohol. Han nikkede og lagde armen om mig, tydeligvis ligeglad med mit klodsede spørgsmål.

"Babe, vi er bedste venner," sikke en herlig fyr.

"Man lader ikke sine venner sulte, og da slet ikke sin bedste ven! Så hvad siger du til, at vi tager ud og finder noget at spise?" Jeg kunne lige se at han nikkede, hvorfor var det også så svært at se i mørket?

"Hvis der er en der spørger efter en Mira, eller noget der minder om det navn, så sig jeg er gået og kan godt selv finde hjem", forklarede jeg hikkende til en bartender, og han nikkede bekræftende på at han havde forstået. Perfekt, så slap jeg for at finde Josh og fortælle ham at jeg skred med en anden fyr. 

 

**

Selv da vi var kommet udenfor, kunne jeg stadig ikke se min partner, men fuck det. Vi fandt hurtigt en Mc Donals, og besluttede os for at gå derind. Det sveg i øjnene da vi trådte indenfor, så jeg blev nødt til at kigge ned i jorden det første stykke tid. Min 'bedste ven', havde det vist på samme måde... Vi måtte godt nok se dumme ud, og det fik mig til at le. 

Da vi havde fået bestilt og fundet os et bord, slog vi os ellers ned og satte tænderne i vores mad. Jeg havde haft så travlt med at fokusere på min mad, at jeg slet ikke havde haft tid til at kigge op på min nye ven. Han var da meget pæn, flot lyst hår med en antydning af mørk farve ved hårrødderne, jeg ved ikke hvorfor jeg lige præcis lagde mærke til det... men anyway, han havde de flotteste blå øjne, og han mindede mig om en...men hvem, kunne jeg ikke lige huske, det kunne vel også gøre lige meget.

"Wow, du er virkelig smuk!" Udbrød han, sikke en charmør!

"Tak tak, du er heller ikke værst", sagde jeg og smilede flirtende til ham, eller det var ihvertfald det jeg gik efter at sende, om det så blev et forfjamsket smil, det var ikke til at sige. 

"Blev du så mæt?" Han nikkede, og jeg smilede stort. Mit hoved dunkede, det kunne være jeg skulle til at komme hjem. Ligesom jeg tænkte tanken, ringede min telefon: "hey Josh drengen!"

Han sukkede i den anden ende af røret, "hvor er du henne?" Han lød overraskende ædru, og overrakende nervøs.

"Jeg er....hm.... jeg kan sgu ikke lige huske navnet på stedet, men her dufter godt." Det fik min 'bedste ven' til at grine.

"Mira, HVOR ER DU?" Kunne han da ikke forstå, at jeg ikke vidste hvad stedet hed, det var af en eller anden grund forsvundet fra min hukommelse.

"Josh, jeg har det finno, du skal ikke bekymre dig om mig, men hey! Du sagde mit navn rigtigt!" Igen sukkede han, han var nok lidt deprimeret, hva? "Så spørg en eller anden", jeg kiggede på min lyshåret ledsager. 

"Hvor er vi?" fnes jeg, og han kiggede sig omkring.

 "Himlen," sagde han, og jeg lo, den dreng var fantastisk!

"Ses Josh drengen, mig og min ven her mangler et par timer endnu, come my slave!" Det sidste var ment til ham den lyshåret, og jeg hørte ikke rigtig efter hvad Josh sagde, så jeg lagde bare på.

 

Jeg havde bedt ham om at føre mig hjem til ham, jeg kunne sgu ikke lige huske vejen hjem til mig selv...

"Så er vi her, og husk at tage skoene af!" Han trådte indenfor og smed sine sko i vejret. Normalt brugte jeg flere minutter på at undersøge nye boliger, men jeg var ikke rigtig mig selv i aften, så jeg gik direkte hen til alkohol skabet, og tog en flakse Gajol ud.

Min ven kom med to glas, og jeg skænkede op, "skål min navnløse ven." Vores glas klirrede mod hinanden, og så hældte jeg ellers bunden i vejret på glasset. Min mobil ringede endnu engang, men jeg endte bare med at slukke den. Mens jeg skænkede anden omgang sagde min ven noget: "Du kan forresten bare kalde mig Fidus!" Fidus? Nå ja, hvorfor ikke?

"Skål Fidus drengen! Og så kan du bare kalde mig Jokeren!" Skrald lo jeg, selvom det egentlig ikke var spor sjovt, men Fidus grinede stadigvæk med.

Da vi havde tømt den flaske begyndte ting at... udvikle sig. Han trak mig klodset indtil sig, og jeg lagde mine hænder bag hans nakke. Langsomt lænede jeg mit ansigt mod hans, og av! Jeg kom til at ramme hans pande, nå, andet forsøg, fuck...der ramte jeg næsen... Måske den Gajol ikke havde været den bedste ide i verden. Tredje gang var lykkens gang! Så efter et par intense kys, fik han os ledt ind i hans soveværelse, og smed mig i hans seng. Jeg trak hans t-shirt af, og han lynede min kjole ned. Nu begyndte mine fingre at fumle med knapperne i hans bukser, hvorfor var der ikke bare en lynlås i?! Det havde været så meget nemmere. Han fik åbnet min BH relativt hurtigt, eller så var jeg bare faldet lidt hen. Nå, han trak mig længere op ad sengen, og jeg sparkede mine trusser af. Som jeg placerede mig selv ovenpå ham, udstødt han et tilfreds støn, og jeg lod mine læber finde hans.   

 

***

Jeg vågnede ved den overdøvende smerte i mit hoved. Hvad fanden havde jeg lavet igår? Hvor var jeg overhovedet henne? Jeg kiggede til siden, der lå en fyr ved siden af mig, og han så....nøgen ud. Jeg kiggede ned af mig selv, fuck...jeg så også pænt nøgen ud!

Jeg gik  i panik, det havde jeg bare ikke gjort det her! Hvem var han? Jeg fik vendt ham om, og jeg fik et kæmpe chok, og jeg kom til at lukke et skrig ud. Det var Niall, Niall Horan, min ekskæreste!

Han vågnede af mit lille skrig, og hurtigt fik jeg revet dynen om mig, ups! Nu havde han jo ikke noget at gemme sig under. Jeg vendte mig hurtigt om.

"Hvad sker der?" Han lød forvirret, og ikke mindst træt. Jeg hørte hvordan han kom ned af sengen og fik underbukser på. Da jeg var sikker på, at han havde fået tøj på, vendte jeg mig om.

"Jamen godmorgen til dig da, Jokeren" lo han, hvorfor fanden kaldte han mig Jokeren? Episoden med navne udveksling, udspillede sig i mit hoved. Jeg havde vist fået lidt for meget igår.

"Niall, havde vi sex i nat?"

"Så du kender mig, nå nå, men ja, det går jeg stærkt ud fra vi havde".

Åh nej, han havde ikke haft kondom på! Måske var jeg blevet gravid! Det gik vist også op for ham hvad jeg stod og tænkte på. "Fuck..." Jeg skyndte mig at finde mit tøj, og styrede så ellers ud på badeværelset. Hvor var badeværelset henne?

"Til højre!" Råbte han inde fra værelset af. Til højre, okay, jeg flåede døren op, og smækkede den hurtigt i igen. Jeg lignede jo noget katten havde slæbt med ind! Så jeg besluttede mig for at tage et bad. Det kunne jeg vel godt tillade mig, efter han måske havde gjort mig gravid! 

 

Da jeg kom ud fra badeværelset af, stødte jeg praktisk talt ind i Niall. Han ville til at sige et eller andet sjovt, men så stivnede han. 

"Mi, Mi, MIra?" Jesus Christ, gik det først op for ham hvem jeg var nu?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...