When love can't last forever - [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2012
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Færdig
Mira er lige begyndt på et nyt kapitel i hendes liv, hendes forældre er lige blevet skilt og hun er flyttet med hendes far til Dublin i Irland.
Men da hun støder ind i hendes ekskæreste Niall, blusser gamle følelser op i hende. Men Niall er berømt nu, vil han have noget med hende at gøre? Kan han overhovedet huske hende? Ingenting bliver som før, men det er jo en god ting, ikke? For når en problematisk situation dukker op, og andres følelser bliver indblandet, vil de så kunne klare det? Vil kærligheden kunne vare for evigt?

21Likes
44Kommentarer
4109Visninger
AA

21. Heart skips a beat

"Mira, hvad i himlens navn er der dog sket med dig? Hvad er der sket her?" Jeg havde været så langt væk i mine problemer, at jeg slet ikke havde tænkt over, at min mor nok kom hjem engang i den her uge. Hvordan kunne jeg dog glemme det! 

"Har du slet ikke set nyheder, læst aviser?" Spurgte jeg og hun rystede på hovedet. "Det stod alt sammen på arabisk, men hvem er ham fyren?" Ville hun vide, og jeg kom nok ikke udenom at fortælle hende sandheden.

"Det er min kæreste, Harry Styles," fortalte jeg og hun spærrede øjnene op.

"Ham fra det bandt der? Ham der er i band sammen med Niall?" Spurgte hun vantro og jeg nikkede.

Inden hun kunne nå at hive flere svar ud af mig, begyndte jeg at fortælle hvordan det var begyndt. Okay, jeg undlod lige delen med at jeg var bange for at jeg var blevet gravid med Nialls barn. Hun behøvede jo ikke at vide alt ned til mindste detalje ...

Harry var hurtigt kommet på benene, og havde fået tøj på igen efter vi var blevet busted. Han havde kort nikkede høfligt til min mor, inden han var forsvundet ud af døren. 

"Åh skat da, jamen, du har da haft nogle skod uger!" Udbrød hun da jeg var færdig, og jeg mærkede mine tåre fugte mine kinder. "Jeg har været så langt væk mor, jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv," hulkede jeg, og lod hende trække mig ind i et varm kram.

Mit forhold til min mor var lidt spøjst, og jeg havde aldrig rigtig tænkt over det, ikke før den dag mine forældre blev skilt. Vi havde aldrig rigtig haft det der tætte mor-datter forhold, men jeg kunne sagtens snakke med hende om alt, eller næsten alt. Vi havde ikke set så meget til hinanden, og nogen gange havde jeg mistænkt hende for at elske hendes arbejde højere end mig. 

"Sig mig lige en ting min skat, elsker du virkelig ham Harry?" Spurgte hun og jeg trak opgivende på skulderne. 

"Jeg ved det ikke, mor jeg ved det virkelig ikke." Hun sukkede. "Hvad så med Niall?" min mor havde altid holdt meget af Niall, og da jeg var kommet hjem og havde fortalt at han havde slået op med mig, var det som om det først var sivet ind et par dage efter. Hun havde virkelig regnet med, at vi var forevigt. Men vores kærlighed kunne ikke vare forevigt.

 

***

Senere næste dag takkede en sms fra Josh ind som gik på, om jeg var okay, og om han måtte komme forbi nu.

Gud! Jeg have fuldkommen glemt ham! Ej, hvor pinligt! Vi havde aftalt at mødes når jeg skrev til ham, at jeg vågnet. Jeg fik hurtigt svaret ham, at han selvfølgelig bare kunne komme.

"Mor, Josh kommer og overnatter, han har ikke andre steder, er det ikke o. k?" Hørte jeg hende om og hun nikkede. 

"Selvfølgelig, det var ham fra Irland, ikke?" Jeg nikkede, "jo, det er Josh." 

Han kom ti minutter senere, men han så ikke ud til have noget imod, at have ventet. 

"nu skal du se her, den video vi optog, den har fået en million view!" Udbrød han glad og gav mig en ordenlig krammer. Wow, en million! 

"Men det kan jeg selvfølgelig takke dig for, det er jo lidt din fortjeneste." Jamen, det var jo bare en video ... af Josh og jeg, hvem gad at se det?

Directioners.

Svaret ramte mig som lynet, og min mundvige var hurtigt til at vende nedad. "Hvor mange har disliket den?" Spurgte jeg og forberedte mig på et negativt svar.

"Ja, altså baromenter viser klart flest likes, du er efter alt ikke hadet fa deres fans." Jeg begyndte at grine: "eller så er det fordi du er med i den," han stemte selv i og smed sig ned ved siden af mig i sofaen. 

"Jeg er et naturtalent," sagde han og i samme øjeblik kom min mor ind af døren.

"Hej , du må være Josh, ja jeg ville gerne sige noget med, at hun har snakket meget om dig, men jeg er først lige kommet hjem for nogle timer siden, så," sagde hun og Joah rejste sig op og gik hen og gav hende hånden. 

"Det går nok, godt at møde dig ... Mrs. Aislinn?" Nå ja, han vidste jo ikke, at det var min mor.

"Ja, skilsmisse papirene er vel ikke gået igennem endnu, så ja, jeg er hendes mor," nikkede hun og Josh kom hen og satte sig igen.

"Skifter du efternavn?" Spurgte jeg overrasket, hun kunne da ikke bare skifte efternavn! Jeg hed da også Aislinn! 

"Det er jeg ked af, men jeg vil gerne hedde noget engelsk, noget der ikke hele tiden minder mig om din far," fortalte hun, men jeg følte mig overhovedet ikke tilfreds med svaret.

"Eller noget til at minde dig om mig?" Snerrede jeg og var hurtig til at forsvinde ind i gæsteværelset, som jeg nu betragtede som mit eget værelse.

"Josh!" Kaldte jeg og han kom hurtigt rendende efter.

"Mira! Det var slet ikke det jeg ment..." jeg lukkede døren i, og låste den.

"Ja tak, og farvel!" råbte jeg og smækkede døren i.

Det efternavn betød virkelig meget for mig, det var det eneste der holdt os sammen som familie, det eneste jeg havde af både min far og mor, og nu ville hun bare kaste det væk. Efternavnet betød endda også noget, det var irisk og betød "drøm". Både mit fornavn og efternavn hang sammen, de havde fundet det smukt at give mig navne med mening. Så siden mine forældre havde syntes at jeg var et lille mirakel barn, at jeg var helt og særdeles vidunderlig, så havde de givet mig fornavnet Mira. Mira kunne betyde flere ting, men de havde taget det efter at det betød "vidunderlig", og så var navnet også taget ud fra ordet "mirakel". 

Nu ville hun bare kaste alt det væk.

"Er du okay?" Spurgte Josh og jeg rystede på hovedet. "Jeg kan ikke klare mere, jeg vil bare gerne hjem," sagde jeg og han rynkede brynene. "Jamen Mira ven, du er jo hjemme?" Endnu engang rystede jeg på hovedet: "Nej, mit hjem er i Irland, og jeg vil bare gerne tilbage dertil." Jeg vidste godt, at jeg ikke bare kunne tage hjem, jeg havde en masse der skulle reddes ud her, og det ville også være spild af penge for Josh at rejse fra Irland til England, for at rejse tilbage igen et par dage efter. 

"Det må du snakke med din mor om," sagde han og satte sig op i min seng.

"Jeg kan ikke vente til jeg bliver 18 år, så er jeg færdig med nogensinde at gøre hvad hun siger igen," fortalte jeg og han sendte mig et skævt smil.

"Men hey, siden vores sidste video var sådan en succes, så kunne vi måske lave en til?" Forsolg han og jeg nikkede ivrigt, jeg var klar på enhver ting der kunne få mig på andre tanker. 

 

*

Dagen efter skulle jeg mødes med Harry.

"Hey babe, tak for sidst," fniste han og plantede et kys på min kind. 

"Jo, selv tak," sagde jeg og sendte ham et lille smil.

"Nå, men det var da et besynderligt første møde med min kærestes mor,"  lo han og jeg kunne ikke lade være med, at være enig.

"måske vi skulle forsætte hvor vi slap?" Spurgte han forførende og lod hans hånd glide hen over min røv.

"Harry, du tænker da heller ikke på andet!" Fniste jeg og fejede hans hånd væk, men kyssede ham bagøret, for at vise, at alt var okay.

"Har du forresten noget imod at jeg tager op og træner lidt? Jeg ville have haft det gjort inden du kom, men ja, jeg sov over mig," spurgte han og jeg trak på skulderne. "Så længe jeg ikke selv skal træne." Ja altså, hvis han trænede i baroverkrop så gjorde det bestemt ikke noget!

 

En time senere sad jeg på en bænk henne i et fitness center i London og kedede mig. For det første trænede Harry i t-shirt og for det andet, så havde jeg glemt at lade min mobil op, så jeg havde ikke noget at give mig til. Bah! 

Måske jeg kunne låne Harrys? Jeg tillod mig selv at gå hen og fiske den op af hans jakkelomme. Havde han nogle gode spil? Hm, ja, han havde et pænt stor udvalg, nu var det svære så bare at vælge et ...

"Hej Mira," mit hoved fløj op og mit blik blev mødt af et par klare blå øjne. Jeg bed mig overrasket i tungen, og mærkede mit hjerte slå et slag over.

"Niall," hilste jeg tilbage og han smilede venligt til mig. 

Han smed sin taske ved siden af mig, og begav sig hen til maskinen ved siden af Harry. De hilste gladeligt på hinanden og jeg overvejede om det var planlagt, at Niall skulle komme.

Med lidt halv dårlig samvittighed gik jeg ind i Harrys sms'er, og spolede ned til ham og Nialls samtale.

Okay, mødet her var ren tilfældighed, og de havde egentlig ikke skrevet om noget specielt. Jeg besluttede mig for at gå tilbage til at vælg et spil, hvis det ikke have været for den ene sms der tog pusten fra mig.

Du kan bare prøve at score hende tilbage, men det bliver ikke uden kamp. 

Beskeden var fra Harry til Niall, og jeg spærrede øjnene op. Hvad fanden?!

Synet af de to der stod ved siden af hinanden og løftede vægte, var et tiltalende syn. Alligevel var det som om noget var galt. På lige nøjagtig samme tid kiggede begge drenge over på mig, og sendte mig et vildt smil. Jeg valgte at kigge ned i mobilen igen og lade som om jeg ikke havde set dem. Ud af øjenkrogen kiggede jeg alligevel på dem, og jeg kunne se Harry sende Niall et irriteret blik, som Niall dog ikke så, nej han var i gang med at skifte over til løbe maskinerne. Jeg kiggede nu betragtende op på ham, som han indstillede maskinen, og begyndte at løbe. 

Ikke ret lang tid efter gik Harry også derhen, og jeg mærkede pludselig hans blik på mig, og jeg valgte at smile ud i den blå luft. Hvorfor var det så akavet?

For at tage min opmærksomhed væk fra dem, læste jeg videre i deres samtale sammen.

Mira betyder virkelig meget for mig, og jeg ved godt, at jeg ikke er en specielt god ven at skrive det her, men jeg vil gerne vinde hende tilbage. Harry, jeg tror jeg elsker hende. 

Lige der da jeg havde læst den sidste sætning, døde jeg. 

Niall elskede mig ... Niall James Horan elskede mig! Fuck you all motherfuckers, Niall elsker mig! Fuck ya! 

Calm your tits sweetie, sagde en indre stemme til mig, og jeg kom helt til at rødme over mit udbrud. Jeg burde slet ikke blive så glad over at han elskede mig, jeg var kærester med en af hans bedstevenner! Gode Gud da, jeg var i problemer.

Mit blik blev igen ledt over på Harry og Niall, og jeg må sige, Harrys røv i de bukser, i det løbe mode der, det var nu ikke værst. Jeg mærkede Nialls blik på mig, og kort efter smed han sin t-shirt, og mit blik blev straks flyttet over til hans veltrænet mave. 

Måske var det alligevel ikke en dum ide, at sige ja til at tage med herhen ...

 

*

"Sikke et tilfælde at støde på ham deroppe, hva?" Sagde Harry og tog en bid af sin pasta. 

"Ja, mon ikke, siden hvornår er han blevet så veltrænet?" Spurgte jeg og fantaserede mig tilbage til Nialls gude syn af en mave.

"Øh, det har jeg ikke lige holdt øje med," sagde en en smule forlegenet, og jeg kom hel til at tænke på, at det nok ikke lige var det Harry ville høre fra sin kæreste, specielt ikke når han vidste, at ham hun sagde det om, var vild med hende. 

Niall elskede mig, men hvorfor havde han først fundet ud af det nu? Hvorfor kunne han ikke lige have fundet ud af det for fire uger siden?! Det var virkelig ikke fair overfor mig!  En vrede til ham voksede, og jeg stak frustreret min gaffel ned i min kylling.

"Du så alligevel meget bedre ud," halv vrissede jeg, irriteret over at han først havde fundet ud af hans følelser for mig nu.

"Er det så slemt?" Spurgte han og jeg kiggede chokeret op. Hvad? Nå Gud! Hvorfor i himlens navn havde jeg også virsset den sætning?

"nej undskyld, jeg kom bare lige til at tænke noget andet mens jeg sagde det. Siden hvornår er du blevet så good looking?"Hørte jeg ham og bed mig i underlæben. Måske så Niall hammer godt ud, men Harry havde en mere robust bygning, hvilket var et plus i min bog. Alligevel var jeg helt vild med den måde Niall så ud på, bare alt lige fra hans hår til hans længde på hans ben. Okay, ret syret at jeg har tænkt over det, men Niall var virkelig perfekt i mine øjne. 

"Det har jeg da altid været," smålo Harry og sendte mig et kærlig, lidt halv generet smil. 

"Selvfølgelig," sagde jeg og flettede min frie hånd med hans. Jeg skulle vise Niall hvor meget forsent han var på den, han skulle føle det jeg følte, da han afviste mig den aften. Han skulle vide hvordan det var ikke at blive elsket tilbage. I hvert fald skulle det ligne, at jeg ikke elskede ham, men jeg kunne umuligt lyve for mig selv. Så længe jeg bare selv kendte sandheden.

"Hvad med en tur i parken bagefter?" Hørte Harry mig om, og jeg nikkede. Der var altid mange fotografer i parken ...

"Skal vi ikke tage hjem til dig bagefter parken?" Spurgte jeg og han nikkede. "Det lyder dejligt.," han blinkede flirtende til mig.

 

Vi gik hånd i hånd rundt i parken, snakkede om vind og vejr, grinede en helt del og fik taget en masse billeder med en masse fans. 

"Du er virkelig køn," det kompliment kom bagpå mig, og jeg smilede stort til pigen. 

"Tak, men den kønneste af os, det er da dig," sagde jeg og gav hende kuglepinden tilbage. 

"Og forresten er det nogle fede videoer dig og ham Josh laver!" Råbte pigen da de var på vej væk, og jeg råbte et tak tilbage.

Josh og jeg havde fået lagt en ny video ud, og vi havde været rundt i hele London, hvilket havde været vildt sjovt. Jeg opdagede at vi endda havde fået rigtig mange abonnenter , og en masse søde kommentar. På twitter havde jeg endda fundet frem til min helt egen fanside! Så jeg var i det mindste en smule forberedt på, at folk også ville have min autograf, selvfølgelig ikke alle vel, men nogen ville.

"Noget siger mig, at du er ved at blive populær hos drengenes og mine fans," oplyste han og kyssede mig på kinden, som han stod med den ene arm om mig.  

"Noget går i hvert fald i den rigtige retning," sagde jeg, og kyssede ham på munden.

 

 

***

Jeg havde endelig besluttet mig for at ringe til Kimmie, min bedste veninde, som jeg ikke havde snakket med i 100 år! 

"Hey Mira! Hvad så?" Hilste hun og jeg kom helt til at smile.

"Hej Kimmie, nyder du ferien?" Spurgte jeg og hun svarede, at det gjorde hun i den grad.

"Du er gået slip af de vildeste fester! Men jeg kan se, at du vist også har haft travl," konstaterede hun og jeg kunne høre hende rumstere med noget i baggrunden. 

"ja, jeg har haft nok at se til," informerede jeg og jeg kunne næsten se for mig, hvordan hun smilede lige nu.

"Harry Styles, ikke værst, godt scoret." Kimmie vidste ikke noget med at jeg havde datet Niall, det var der ikke rigtig nogen af mine tideligere veninder der vidste. 

Det var efterhånden ved at være et par dage siden, at den episode i trænings centeret havde fundet sted, og jeg var faktisk begyndt at få det godt igen, uden at fake det. Harry gjorde mig glad, og ja, jeg havde ikke skænket Niall en tanke. Okay, nu havde jeg, men ellers ikke.

"Jeg må altså bare møde ham, han skal stadigvæk godkendes!" Råbte hun ivrigt, og jeg begyndte at le. "Ja, selvfølgelig skal han da det! Jeg skal straks ringe til ham efter jeg har lagt på med dig, og planlægge et møde." 

Bank! Bank! 

"Hov, det banker på, det er sikkeret Josh," jeg sagde det egentlig mest til mig selv, men Kimmie reagerede også på det.

"Åh! ham du laver de videoer med? Han er bare for lækker!" Udbrød hun og jeg knækkede sammen af latter. "Så skal jeg vel planlægge to møder?" Spurgte jeg. 

"Om du skal!" 

Som jeg nåede døren, fik jeg sagt farvel med Kimmie. 

"Ses!" Jeg lagde på i samme sekund som jeg åbnede døren, og jeg tabte mobilen ud af hånden da jeg så min gæst. 

"Harry er min din lede sæk!" mit blik var fæstnet på pistolen der var rettet direkte mod mig, og min hals snørede sig sammen.

"Vær sød at ligge pistolen," fik jeg fremstammet, men hun rokkede sig ikke ud af stedet.

"Du fortjener ham ikke din mær! Du elsker ham ikke!" Hvis det her var mine sidste sekunder, så ville jeg dedikere dem til ... øh, min far og Josh, og muligvis også min mor. Jeg håbede inderligt, at de alle ville få et nemt og godt liv.

"Hvem fortjener ham så? Pigen der står foran hans kæreste dør og truer hende med en pistol? Huh?" okay, der gjorde jeg lige mine chancer for at overleve mindre, men what the hell, hellere dø med lidt payback.

"Hold kæft! Du ved ingenting! Han elsker mig, og jeg elsker ham! Vi er skabt for hinanden!" Skreg hun op i ansigtet på mig, og jeg følte en stor trang til at vende øjne af hende, men så vidste jeg godt, hvor kulgen i pistolen ville ende henne.

"Da ... da ...dalala," en syngende Niall kom hoppende op af trapperne, og jeg stivnede.

"Løb Niall! LØB!" Råbte jeg af alle mine lungers kræft, og jeg så ham stivne da han så hvad der var ved at ske.

Selvfølgelig løb han ikke.

Han holdt hænderne oppe over hovedet, som han nærmede sig pigen.

"Vil du ikke være sød at ligge den pistol, ingen skulle komme galt af sted, vel?" Prøvede han sig, og jeg kunne se tårene presse sig på hos hende.

"Hvis du kommer nærmere, så skyder jeg hende!" Sagde hun advarende og det var tydeligt, at hun mente hvert eneste ord hun sagde.

"Okay rolig, jeg kommer ikke tættere på, men prøv lige at tænke en ekstra gang over det, er det virkelig det værd at slå hende ihjel, og så komme i fængsel resten af dit liv?" Spurgte han pigen, og jeg kunne se hendes arm begynde at ryste voldsomt.

"Hun fortjener ikke Harry!" Skreg hun og Niall trådte chokeret et skridt tilbage.

"Hvorfor ikke?" hørte han hende, og hun flyttede kort sit blik over på mig.

"Fordi hun ikke elsker ham, jeg har gennemskuet hende, hun udnytter ham kun!" Okay, jeg ville ikke kalde det af udnytte ham, og jeg var faktisk begyndt at elske ham!

"Selvfølgelig elsker hun ham, og hvis hun ikke gør, så er det vel hendes egen fejl?" Men Nialls ord fik ikke pigen til at ændre mening.

"Hør, vil du ikke godt lade være med at skyde hende?" Bedte Niall og jeg kunne se sorgen i hans øjne.

"Hvorfor? Hvad betyder hun for dig?" Spurgte pigen og lukkede sin hånd endnu hårdere om skaftet på pistolen.

"Jeg holder umådeligt meget af hende, jeg har kendt hende hele mit liv, og vil ikke miste hende nu," hans blik mødte mit, og jeg følte en stor trang til at synke i knæ og begrave mit ansigt i mine hænder.

"Undskyld Niall, men jeg har intet valg ..." sagde hun med dirrende stemme, og jeg vidste at min sidste time var kommet, det var nu jeg skulle dø.

"NEJ!" Råbte Niall og et skud lød.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...