When love can't last forever - [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2012
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Færdig
Mira er lige begyndt på et nyt kapitel i hendes liv, hendes forældre er lige blevet skilt og hun er flyttet med hendes far til Dublin i Irland.
Men da hun støder ind i hendes ekskæreste Niall, blusser gamle følelser op i hende. Men Niall er berømt nu, vil han have noget med hende at gøre? Kan han overhovedet huske hende? Ingenting bliver som før, men det er jo en god ting, ikke? For når en problematisk situation dukker op, og andres følelser bliver indblandet, vil de så kunne klare det? Vil kærligheden kunne vare for evigt?

21Likes
44Kommentarer
4072Visninger
AA

12. Hate that I love you

"Niall."

Det tog al luften ud af mig, og jeg kunne ikke andet end at stirre på ham.

"Mira, jeg bliver nødt til at snakke med dig," sagde han, og ville gå ind, men Harry var jo derinde.

"2 sekunder," fik jeg fremstammet, og skyndte mig at lukke døren i og løbe ind til Harry.

"Se at få den trøje på, det er Niall!" Derefter løb jeg tilbage til døren og åbnede.

"Kom indenfor."

 

Niall skulle til at sige noget lige som vi trådte ind i stuen. Men da han fik øje på Harry, som havde taget sin trøje på, kom der ikke noget ud. Ikke andet end et: "Hej Harry," og han nikkede høfligt tilbage til ham.

"Harry, kan du ikke gå ud og tjekke om pizzaerne er kommet?" Spurgte jeg.

"Hvorfor? Var du ikke lige derude?" Spurgte han, og jeg sendte ham nogle øjne der signalerede, at han skulle gøre som jeg sagde. Hvilket han så gjorde.

"Kom, lad os gå herind." Jeg trak Niall med ind på min mors kontor og lukkede døren.

"Vi kan snakke i fred her," fortalte jeg, og han nikkede.

"Er i sammen?" Spurgte han, og prøvede at sende et smil til mig, det lykkes bare ikke helt.

"Ja," svarede jeg lidt efter, og Niall fik et trist udtryk i øjnene.

"Det var da dejligt," mumlede han, og gik hen af mod døren igen.

"Niall, vent! Hvad ville du snakke med mig om?"

Han vendte sig om, og jeg prøvede at fange hans blik, men forgæves.

"Jeg ville egentlig bare undskylde, undskylde for at være sådan en nar ..."

"Niall, du er ingen nar, du sårede mig bare," han sukkede.

"Så er jeg jo også en nar, og det vil jeg ikke være, jeg har slet ikke kunne genkende mig selv her på det sidste!" Han lød frustreret.

"Det er okay, hvis vi kan ligge det bag os, hvis vi kan starte på en frisk?" Forslog jeg.

Han sagde ikke noget, svarede mig ikke, så der stod vi bare, i stilhed. Hvad ville han? Hvad tænkte han, hvorfor sagde han ikke noget?

"Niall ..." Forsøgte jeg, og det var som om han vågnede op.

Han kiggede mig dybt i øjnene, "Mira, det føles bare ikke rigtigt." Hvad i alverden mente han med det? Ville han ikke være venner?

"Jeg forstår ikke," han tog min hånd, skulle til at sige et eller andet dybt, men så ændrede han det, sukkede og sagde så: "Lige meget, vi starter på en frisk."

Jeg trak ham ind i et kram, og knugede ham tæt ind til mig.

"Det er jeg glad for," hviskede jeg.

 

_________________

 

Niall gik kort tid efter, også selvom jeg havde insisteret på, at han kunne blive og spise med.

"Hvad ville han snakke med dig om?" Spurgte Harry med mad fuld i munden.

"Nå, han ville bare lige finde ud af hvor vi stod henne," fortalte jeg, og han nikkede.

"Så?"

"Så?" Spurgte jeg forvirrende.

"Hvad endte det med?" Ville han vide, og jeg tog en bid af min pizza.

"Du er sød når du trækker tiden," sagde han, og jeg rystede på hovedet af ham.

"Tak, tror jeg, og vi blev enige om, at vi ville starte på en frisk."

Harry nikkede, og vi spiste i stilhed.

Nogle minutter efter afbrød Harry stilheden.

"Det må være mærkeligt for ham, at se sin ekskæreste blive kærester med en af sine bedstevenner." Jeg nikkede og gav ham ret.

"For vi er kærester, ikke?" Spurgte han, og jeg tænkte mig om.

Vi var sammen sammen, ikke? Sådan, et par? Wow, det var syret at tænke på, at jeg var i et parforhold ....og det er ikke med Niall.

"Jo, hvis du vil det," sagde jeg, og han tog min hånd.

"Der er ikke noget jeg heller vil," sagde han, og lænede sig ind over bordet, så han kunne kysse mig.

 

"Men Harry,"spurgte jeg senere under maden.

"Ja?"

"Må jeg ikke godt flade dit hår?" Spurgte jeg for anden gang på denne aften, men hans svar var stadig det samme.

"Det er jo ikke fordi du ikke får dine krøller igen," pointerede jeg  og han rystede på hovedet.

"Stadig væk." Han var åbenbart ikke til at rokke ud af stedet, så jeg måtte ty til andre metoder.

Diskret pillede jeg en agurk af min pizza, og tre, to, en, så ramte jeg ham lige i smasken.

"Hey!" han rejste sig chokeret op, men jeg var så flad af grin, at jeg ikke kunne andet end at grine.

Men han havde planlagt sin hævn på mig, for kort efter havde jeg et stykke bacon siddende i panden ...

"Harry!" Men nu var det ham der var flad af grin. I en hurtig bevægelse tog jeg et stykke pizza og sendte det direkte igennem luften og oven i hans elskede hår. Det skulle altså lige siges, at jeg havde en salat pizza, så nu var der salat, agurker, tomat, kylling og dressing i hans hår.

"Nu får du i hvert fald aldrig lov til at flad det!" Udbrød han, og gik hen til mig.

"Men så får du lov til at gøre noget andet for mig." Sagde han kort efter.

"Så pervers du er!" Grinte jeg, og han trak mig indtil sig.

Han pressede sine læber mod mine, og jeg kom til at fnise, da de smagte af agurk, jeg havde trods alt ramt ham lige der.

"Du burde få dig et bad, så rydder jeg op her," mumlede jeg, og trak mig væk fra ham.

"God ide, men er du sikker på, at du ikke vil med?" Spurgte han udfodrende, men jeg rystede på hovedet.

"Så får vi aldrig ryddet op her." Men der lå mere under end det. Jeg var ikke klar til at have sex med Harry endnu, der var noget i mig der sagde, at jeg ikke skulle. Så før da det bankede på døren, altså da det var Niall, blev jeg helt lettet, så havde det Harry og jeg havde gang i på sofaen, ikke udviklede sig.

Men Harry virkede bare så klar, det ville næsten være pinligt hvis jeg ikke var, eller i hvert fald hvis jeg lod ham vide, at jeg ikke var klar.

Noget af det der også holdte mig tilbage var, at Niall sad i mit hovede, han ville ikke forsvinde. Når jeg kom for tæt på Harry, så dukkede hans stemme op i mit hovede, og spurgte om det virkelig var det jeg ville. Om jeg ville ligge ham bag mig.

Ikke nok med det var lidt creepy, så vidste jeg ikke om det var det jeg ville, at ligge Niall bag mig. Han var trods alt min første kærlighed, og jeg var stadig ikke helt over ham.

Men jeg måtte tænke på Harry, jeg var hans nu, jeg elskede også ham! Og som jeg også havde lovet Liam, så ville jeg ikke skabe splid mellem dem.

 

Jeg havde truffet mit valg, og jeg kunne ikke gå tilbage nu. I hate that I love you Niall, men jeg måtte komme videre, ligesom dig selv.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...