When love can't last forever - [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2012
  • Opdateret: 30 jul. 2013
  • Status: Færdig
Mira er lige begyndt på et nyt kapitel i hendes liv, hendes forældre er lige blevet skilt og hun er flyttet med hendes far til Dublin i Irland.
Men da hun støder ind i hendes ekskæreste Niall, blusser gamle følelser op i hende. Men Niall er berømt nu, vil han have noget med hende at gøre? Kan han overhovedet huske hende? Ingenting bliver som før, men det er jo en god ting, ikke? For når en problematisk situation dukker op, og andres følelser bliver indblandet, vil de så kunne klare det? Vil kærligheden kunne vare for evigt?

21Likes
44Kommentarer
4101Visninger
AA

15. Can't say no

Mira:

Jeg havde endelig set det, set at jeg hørte sammen med Harry. Niall og jeg fungerede stadig godt som venner, men jeg kunne føle den her forbindelse mellem Harry og jeg.

Så jeg havde besluttet mig for det, i aften ville jeg må hele vejen med ham. Han skulle vide, hvor meget jeg virkelig holdte af ham.

Så jeg var gået i bad, brugt creme osv. med de mest vidunderlige dufte, og så havde jeg taget noget pænt undertøj på. Noget jeg havde taget med over til ham, da jeg havde regnet med at være her i noget tid.

Det kildede helt i maven på mig, og jeg kunne ikke lade være med at smile da jeg kom ud til Harry i køkkenet.

Jeg kyssede ham på kinden.

"Sikke godt humør du er i," sagde han fraværende. Hvad var der galt med ham? Nå, men jeg skulle da nok få vent hans humør!

Mens han stod og rørte i, ja, et eller anden i en gryde, lod jeg blidt min hånd age hans ryg.

Som om min berøring gav stød, sprang han væk fra mig. "Please! Jeg prøver at koncentrere mig!" Jeg trådte chokeret tilbage.

"D..de..det må du meget undskylde." Tårerne pressede sig på. Hvorfor var han så sur?

Han virkede ikke engang som om han var ked af, at han sårede mig.

"Jeg har brug for luft," sagde han pludseligt og gik direkte forbi mig og videre ud til gangen, hvor han forsvandt kort efter.

Så der stod jeg tilbage med maden, og en dårlig smag i munden. Hvad dælen forgik der?

 

Jeg lod maden brænde på, og besluttede mig for at lægge kable. Men da jeg blev alt for frustreret over at den ikke gik op, så besluttede jeg mig for at ringe til Josh.

"Josh, er det dig?"

"Mina? Ja, det er mig."

"Josh?"

"Ja?"

"Jeg hedder stadig Mira ..."

"Åh ..."

"Nå, men hvordan går det så?" Spurgte jeg.

"Helt fint, jeg savner dig." - "Jeg savner også dig, hvornår kommer du tilbage fra ferie?"

"Om et par dage. Kan vi så ses?"

"Hvis du kommer til England kan vi. Jeg er over ved min mor." Men det vidste han vist allerede godt.

"Og tillykke med Harry."

...

 

Harry viste sig ikke før klokken blev midnat, og jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.

Alligevel fandt jeg hurtigt mig selv igen.

"Nå, det var nok en masse luft du havde brug for." Jeg satte den ene hånd i siden.

"Ja." Var det eneste han svarede, og gik direkte forbi mig.

"Hey! Hvorfor er du sådan en nar i aften?" Råbte jeg efter ham.

"Sådan er jeg nogen gange. Lev med det eller du ved hvor døren er." Jeg blev mundlam. Det var som om at få en mavepumper.

Han begav sig op af trapperne og jeg hørte en dør gå op for at gå i sekundet efter.

Jeg rystede på hovedet. Så gad jeg da hellere ikke at være her, hvis han skulle være sådan.

Jeg var hurtigt til at pakke mine ting, og så skred jeg ellers hjem.

 

***

"Mira?"

"Hvad?"

"Hvor er du?"

"Hjemme, hvorfor?"

"Harry sagde du var forsvundet."

"Harry er en nar."

"Har i gjort det forbi?"

...

"Mira?" - "Hør Niall, jeg er ikke forsvundet, det er bare Harry der opfører sig som en nar. Han flippede totalt ud på mig!"

"Ja, han var også irriteret på drenge og mig i dag."

"Ja, det skulle ikke undre mig."

"Er du okay?" Spurgte han, og en tåre forlod min kind. - "Nej, ikke helt ..."

Han tilbød at komme over, men jeg bedte ham om ikke at gøre det.

"Det gør ingen nytte, men tak."

Vi afsluttede opkaldet kort efter.

Men ikke ret lang tid efter, bankede det på min dør.

 

Da jeg så hvem det var, smækkede jeg døren i igen.

"Mira! Helt ærligt, luk mig nu ind!"

"Hvis du ikke kan tage det, så ved du hvor døren er ... nå nej, du er jo på den rigtige side af døren." Han skulle ikke tro han bare kunne komme rendende.

"Jeg mente det jo ikke på den måde."
"Sikkert ikke."

"Luk mig ind, så kan vi snakke om det."

Jeg åbnede døren, og lod ham komme ind.

"Harry," hilste jeg, og han nikkede.

 

"Look, jeg er ked af min opførsel, der var noget der gik mig på ... men det er lige meget. Jeg ved bare, at jeg ikke vil miste dig." Han mente hvert ord han sagde, og jeg faldte lidt for det.

"Jeg har aldrig gjort dig noget, jeg ville aldrig såre dig, og det gør frygteligt ondt at blive såret af dig, når jeg ikke ville gøre det ved dig."

Han sukkede. "Undskyld." Jeg gik hen og lod min ene hånd køre op og ned af hans højre arm.

"Det okay, jeg er bare glad for at du kom herhen og undskyldte."

Han bukkede sig forover og pressede sine læber mod mine.

"Jeg elsker dig Mira." Hans ord kom bagpå mig, men jeg lod mig ikke distrahere.

Hans hånd gled ned på min røv, og jeg gjorde mine til at hoppe op på ham. Han nikkede, og med lidt hjælp fra Harry, sad jeg nu med mine ben foldet bag hans nederste del af ryg.

"Soveværelset ..." mumlede jeg, og han fniste. "Som du vil."

Da vi kom ind i det mørke rum, satte han mig ned på sengen, og jeg trak blusen af ham, og han gjorde det sammen ved mig.

Det kilede i maven, det var første gang jeg gjorde det med Harry.

Hurtigt knappede han min BH op, og smed den i den anden ende af rummet. Forsigtigt lagde han mig ned, og begyndte at kysse mig ned langs maven. Jeg stønnede svagt, og han smilede.

Derefter satte jeg mig op, og sammen fik vi trukket hans bukser af, og de røg samme sted som min BH.

Mine bukser røg også af lige efter.

Han lagde sig oven på mig, og lod hans læber ramme mine. Det blev udviklet til et hedt kys, og vi fik samtidig resten af vores undertøj af.

Ikke lang tid efter kunne jeg mærke et jag af smerte i mit underliv, men det blev hurtigt erstattet af nydelse.

"Harry ..." stønnede jeg, og mærkede mig selv blive presset endnu mere op af sengen.

Jeg mærkede hans ene hånd i min side, og den anden på min skulder.

Jeg trak hans ansigt op mod mit, og kyssede ham. Harry smilede til mig, og jeg bed ham let i øreflippen.

Jeg lod mit underliv presse op mod hans, og fulgte rytmen.

Måske var det ikke blidt som Nialls, mere hårdt faktisk, men det var udfodrende og der var noget spændene over det.

Bevægelserne blev hårdere og hårdere, som om han havde noget at komme af med. Forstå mig ret.

Mine hænder lod jeg køre gennem hans hår, og jeg stønnede. Harry selv stønnede også, og jeg kunne ikke lade være med at smile.

Det her var slet ikke så tosset.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...