You'll be mine, forever.♥ |1D|

Syttenårige Sophie Cardel er en helt almindelig pige fra Mullingar i Irland. Hun går på gymnasiet og fester i weekenderne, men en dag møder hun en helt speciel dreng på Nandos..♥♥

35Likes
50Kommentarer
5351Visninger
AA

9. Confussed!?! -Sophies synsvinkel

Vores læber mødtes i et stille kys. Jeg fik en følelse af stød igennem mig, altså på en god måde. Hans tunge ramte mine læber, hvilket automatisk fik mig til at åbne munden, og vi lod vores tunger glide ind i hinandens munde. Det var helt fantastisk, og det føltes som om jeg var i himlen. Jeg havde ikke regnet med at vores først kys skulle være et snav i Sandhed eller Konsekvens, men det var fantastisk, og så var det jo ligemeget at det var i en 'leg'.
En hostede -falskt- og vi trak os hurtigt fra hinanden. De andre drenge -undtagen Harry, han så bare sur ud- begyndte at grine, og jeg kunne mærke at mine kinder blev varme. Jeg kiggede på Niall, og han lignede en der havde vundet en million. Hans kinder var også blusset op, men det klædte ham.
***
Jeg var sammen med drengene den næste halvanden uge, fordi de havde en måned i Mullingar. Caroline var blevet lidt sur over det, men var selvfølgelig glad for, at jeg havde nogle fantastiske venner, og et STORT crush på Niall.
Harry gad ikke rigtig at være sammen med os, men Louis og Liam, snakkede med ham og tvang ham til at være sammen med os. Måske kan han ikke lide mig? Måske er han træt af, at jeg spolere deres drengetid?
Vi sad inde i Nialls forældres stue, hvor drengene spillede Fifa 12 på xBox. Niall var lige blevet færdig med en kamp mod Zayn, og satte sig hen til mig.
"er der noget galt prinsesse?" hviskede han kærligt i mit øre.
"kan vi ikke lige snakke? I køkkenet måske" hviskede jeg tilbage.
"hvorfor ikke her?" han lød forvirret.
"det omhandler en der sidder herinde" jeg lød vidst ret irriteret.
"okayokay smukke. Kom med" han hev mig med op, og trak mig ind på et værelse. Sikkert det værelse der var hans da han boede hjemme.
Han drejede nøglen, og satte sig så ned på sengen med mine hænder i sine.
"hvad så?" han var virkelig interesseret i om der er noget hele tiden. Lige en af de ting min drømmefyr skal være.
"det er Harry. Han ignorere mig hele tiden, og han gider ikke være sammen med jer når jeg er sammen med jer. Kan han ikke lide mig?" det lettede lige at få det ud.
"søde han er ikke træt af dig på nogen måde. Han kan lide dig. Rigtig meget! Måske lidt for meget, men det er til at overkomme. Og det er ikke dig han er sur på. Det er mig." han forvirrede mig virkelig meget, den dreng.
"hvad mener du?" jeg var alt, alt, alt for forvirret.
"snak dog med ham selv" han lød sur, og det orkede jeg ikke, så jeg rejste mig bare og gik ud af værelset og ind i stuen. Jeg kunne høre at drengene grinte, og Harrys grin var højest, men da de så mig blev hans ansigt bare surt.
"Harry må jeg snakke med dig?" min stemme var meget lav.
"okay" han rejste sig bare stift, og gik. Jeg fulgte stille efter ham.
Vi kom ind på et værelse, og ligesom Niall låste han døren, men han satte sig ikke på sengen ligesom Niall.
"hvad vil du?" hans stemme var hård.
"hvorfor er du så sur? Og hvorfor vil du ikke være sammen med mig? Og hvorfor er du sur på Niall? Og-" jeg havde alt for mange spørgsmål.
"okay slap dog af! Ét spørgsmål af gangen" han lød stadig totalt kold.
"hvorfor er du så sur?"
"jeg er ikke sur.. Næste spørgsmål" sure ost.
"nå! Hvorfor vil du ikke være samen med mig?" jeg var kold, for hvis han kunne være kold så kunne jeg også.
"drengene og specielt Niall snakker ikke om andet end dig, og det er så pisse irriterende." han lød rasende.
"du er da også irriterende.. Er det mig eller Niall du er sur på?"
"argh fatter du det ikke?" han lød pludselig ret frustreret.
"nej jeg gør ikke!"
"okay Sophie. Jeg kan godt lide dig. Ej det er faktisk en løgn.. Jeg er totalt forelsket i dig, og ja jeg er sur på Niall, fordi det er ham der har fået dig, og ikke mig. Det plejer altid være mig, og ikke for at lyde selvglad, men fordi pigerne bedst kan lide mig."
"Harry jeg kan lide Niall, okay? Og så må det irritere dig helt af helvedes til, men jeg vil ikke have at i bliver uvenner på grund af mig! Og hvor det normalt er dig der får pigerne fordi de bedst kan lide dig, må jeg jo være anderledes! Og jeg synes faktisk det lød pisse egoistisk og du er også så pisse selvglad." jeg stormede hen til døren og låste den op, hvorefter jeg styrtede ind i armene på Niall som stod lige ude for døren.
"kan du virkelig lide mig?" han sagde det meget forsigtigt.
"nej Niall, jeg er håbløst forelsket i dig" jeg stilet mig ordenligt op, og lænede mig lidt fremad. Han forstod vidst hvad jeg ville, for to sekunder efter, ramte hans læber mine i et lidenskabeligt og romantisk kys. Gud, hvor havde jeg savnet de læber ufattelig meget.
"ARGH!" vi trak os hurtigt fra hinanden og så Harry stå i døren. Niall trak mig bare væk.
"vi skal ikke være i hans negative atmosfære. Han er så sur hele tiden, og set må han selv styre." vi gik ind i stuen, hvor de andre drenge sad og kiggede nysgerrigt op på os.

------------------------
HÆHÆ, kan publicere mens jeg er afsted, YAY!!!!!!!!
Der kommer snart mere :)
Kærlighed fra junkfood helved,
Amalie.❤❤❤❤
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...