Burning Secrets

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 sep. 2012
  • Opdateret: 21 mar. 2015
  • Status: Igang
Da 16-årige Skye Jensen vælger at kigge sig omkring i sin kærestes nedbrændte hus, finder hun noget interessant. Kæresten, Max, er sporløst forsvundet efter branden, der en kold nat pludselig opstod. Da brandvæsnet havde fået hele Max' familie ud, var der kun tilbage at få standset branden - og at få reddet Max, der stadig var et sted derinde. Efter at huset var blevet ransaget - både under og efter branden - var der intet spor efter den blot 17-årige, unge fyr. Skye finder sin kærestes dagbog - hvilket hun ikke engang vidste, at han skrev. Hun begynder så småt at læse i dagbogen, der kun lige netop har overlevet branden, og hun finder hurtigt ud af, at hun måske ikke kendte sin store kærlighed, så godt som hun troede. Var alt dette planlagt? Er Max slet ikke død? Hvem er mere involveret i alt dette?

66Likes
100Kommentarer
4474Visninger
AA

14. En mindre løgn

Jeg haltede hjem den aften. Craig foreslog, at han kunne følge mig, men jeg afslog tilbuddet. Det var tydeligt, at han ikke havde lyst til at tilbringe mere tid med mig, end det var nødvendigt. Ikke, at jeg ikke også havde det på den måde. Der var ikke stor sandsynlighed for, at vi nogensinde ville blive vænnet til at omgås hinanden, men hvis vi begge ønskede at finde ud af, hvad der var sket med Max, måtte vi finde en løsning. På den eller den anden måde.

    Max.

    Det gjorde ondt indeni bare ved tanken om ham.

    Jeg skubbede døren op så lydløst, jeg kunne. Der var mørkt i huset. Så kom jeg i tanker om, at mine forældre ikke var hjemme og ikke ville være det før i morgen aften. Med et suk tændte jeg lyset i køkkenet. Bare et enkelt blik ud af vinduerne, ud i det dunkle mørke, gav mig kuldegysninger. Mine forældre kunne ikke have valgt et værre tidspunkt at forlade mig på. Jeg ville alt anden end at være alene lige nu. Et kort øjeblik fortrød jeg, at jeg havde forladt Craigs lejlighed, og at jeg havde afslået hans tilbud om at følge mig hjem. Hellere akavet tavshed end ulidelig ensomhed.

     I forsøget på at lede mine tanker væk, lavede jeg mig selv en kop te og satte mig derefter ind i stuen, hvor jeg fandt en bog at læse i. Jo mere jeg læste, jo mindre fulgte jeg med i bogen. Craigs ord blev ved med at dukke op i mit hoved.

     Max har medvirket i et mord.

     Jeg kunne langsomt se et par af brikkerne i mit umulige puslespil samles. Planen, Max havde omtalt i sin bog, måtte indebære noget med det indbrud, hvor den ældre dame blev myrdet. Hvad jeg ikke forstod, var hvordan hun skulle have noget at gøre med den hævn, Max havde forsøgt at få ved planen. På den anden side havde Craig også fortalt mig, at det ikke kun var Max og ham, der var indblandet. Udover R var der fem andre. Tre af dem havde forladt dem. Så der var to andre, der havde medvirket i indbruddet. Det valgte jeg i hvert fald at gå ud fra.

    Hvis det ikke var Max, der søgte hævn hos den gamle dame, så måtte det være en af de andre. Kunne jeg dog bare finde ud af, hvem hun var, den gamle dame. Så kunne jeg måske – og jeg gentager måske – også finde frem til de to andre.

    Jeg mindede mig selv om, at jeg stadig havde en anden mulighed – en mulighed, der var en del lettere end at kaste mig ud i en masse gætværk. Jeg kunne bare spørge Craig igen. Han vidste, hvem de var – det måtte han gøre. Desuden ville han blive nødt til at fortælle mig det. Efter det han havde fortalt mig her til aften, burde der ikke være nogen grænser for, hvad han måtte fortælle mig.

  

”Skye? Hvorfor ligger du her?” Nogen ruskede i mig. ”Hallo, vågn op.”

    Det var min far. Han sad på kanten af sofaen, hvor jeg var sunket sammen med et tæppe over mig og en bog på maven. Jeg kunne knap huske, hvad jeg havde foretaget mig aftenen forinden. Idet jeg satte mig op, mærkede jeg en anspændt smerte i min nakke, der tydede på, at jeg havde ligget i en akavet stilling, og det fik mig til at komme i tanker om, hvilke informationer jeg havde fået i går.

     Jeg rynkede panden og kiggede på min far, der så bekymret ud. ”Hvorfor har du sovet hernede?” spurgte han og lagde hovedet let på skrå.

     Jeg rystede på hovedet og smilede skævt til ham. ”Jeg må være faldet i søvn, mens jeg læste.” Så gik det op for mig, at mine forældre ikke burde være hjemme før i aften. ”Hvad laver du egentlig her? Hvor er mor?”

     ”Mor er stadig på hotellet. Det var egentlig vigtigst, at hun blev, og hun var bekymret for dig, så hun bad mig tage hjem for at se til dig.” Han smilede, inden han igen så bekymret ud. ”Er du okay? Er der sket noget?”

     Nej, jeg er ikke okay. Ja, der er sket mere, end du aner.

     ”Nej, jeg har det fint. Jeg har bare sovet ret dårligt hernede.” Jeg smilede, inden jeg satte mig ordentligt op.

     Far kyssede mig kort på panden, inden han rejste sig og bevægede sig ud i køkkenet. ”Er du sulten?” spurgte han og kiggede på mig gennem den buede port mellem stue og køkken. ”Skal jeg lave noget morgenmad til os? Jeg har ikke spist endnu.”

     I det jeg skulle til at afslå tilbuddet, mærkede jeg, hvor meget min mave rumlede, og jeg kom i tanker om, at jeg ikke havde spist det meste af dagen i går. Jeg var sulten. ”Ja, tak,” sagde jeg og viklede mig ud af tæppet, jeg havde sovet i.

     Min telefon lå på køkkenbordet, og jeg satte mig ved en af stolene, mens min far begyndte at lave morgenmaden. Jeg kiggede på telefonen. Otte ubesvarede opkald og 5 ulæste beskeder. Hvem i alverden var så desperat efter at få fat i mig? Tre af opkaldene var fra Chrystal, mens de fem sidste var fra et ukendt nummer. Fire af beskederne var også fra Chrystal, hvor hun bad mig om at tage min telefon, fordi hun ville tale med mig. Den sidste besked var fra det ukendte nummer. Jeg læste den. ”Vi bliver nødt til at mødes igen – Craig”.

     Jeg havde ikke lagt mærke til, at min far stod bagved mig og havde kigget med i beskeden. ”Nå, hvem er Craig?” spurgte han og bevægede sig om på den anden side af køkkenbordet, hvor han lagde noget frugt fra sig, som han gav sig til at skære ud.

     Jeg kunne mærke, at mine kinder blev varme. ”Ikke nogen,” svarede jeg. Måske en anelse for hurtigt. Han sendte mig et drillende smil, og jeg rystede på hovedet. ”Nej, far, han er ikke nogen. Vi – ” jeg måtte skynde mig at finde på en gyldig undskyldning, men jeg kunne ikke komme i tanker om noget, ” – er bare venner.” Jeg sukkede.

     Han nikkede, og jeg vidste, at han ikke havde købt den, men han kommenterede ikke.

     ”Vi arrangerer en overraskelse for Chrystal,” udbrød jeg så. ”Til hendes fødselsdag.” Jeg forsøgte at lyde oprigtig, selvom det var løgn. Ganske vist havde Chrystal snart fødselsdag, men jeg havde ikke skænket det en tanke så meget som én eneste gang på det seneste. Lad os bare sige, at jeg havde travlt med alt muligt andet.

     ”Det lyder spændende,” sagde min far. Det lød faktisk, som om han troede på, at Craig og jeg kun samarbejdede på grund af hendes fødselsdag. ”Hvor holder I det så henne?” spurgte han.

     ”Øh, det har vi ikke fundet ud af endnu,” mumlede jeg og snuppede en skive appelsin fra skærebrættet, han stod med, da han havde vendt ryggen til mig for at holde styr på panden på komfuret. ”Far, jeg tænkte faktisk på, om vi måtte holde det herhjemme?” Jeg bed mig i læben.

     ”Det gør I bare. Din mor og jeg vil gerne hjælpe til, hvis I mangler noget.” Jeg kunne høre, at han smilede.

     ”Tak,” sagde jeg. Hvad var det for en løgn at komme med? Jeg havde ikke nogen anelse om, hvordan jeg skulle stable en fødselsdagsfest på benene på – ja, hvor lang tid var der egentlig? Jeg kiggede på datoen på min telefon.

     To dage.

     Halleluja.

     Min far og jeg spiste ristet brød med honning og frugt, som han vidste, der var min yndlingsmorgenmad, da jeg var yngre. Vi hyggede os, som vi ikke havde gjort lang tid. Mens han gjorde køkkenet rent, snuppede jeg min telefon og gik ud på badeværelset, hvor jeg ringede til det ukendte nummer, der eftersigende skulle være Craigs. Han tog den kort efter, jeg havde ringet op.

     ”Jeg har brug for din hjælp,” sagde jeg som det første.

     ”Jeg må sige, du efterhånden virker meget hjælpeløs, Skye Jensen,” sagde han, og jeg kunne høre det irriterede tonefald i hans stemme.

     Jeg sukkede og fortsatte: ”Min veninde, Chrystal, har fødselsdag om to dage, og jeg har på en måde bildt min far ind, at du og jeg var ved at arrangere en slags surprise-party for hende. Vi har allerede fået lov til at holde det her. Vil du ikke nok hjælpe mig?”

     Stilhed. ”Okay så,” sukkede han. ”Men jeg gør det kun, fordi jeg alligevel skal tale med dig igen. Vi skal finde de andre, der var med i gruppen. Så kan vi måske finde ud af, hvad der skete den nat, hvor den gamle dame blev dræbt.”

     Jeg var overrasket over, at det ikke længere kun var mig selv, der rent faktisk var interesseret i at vide, hvad der var sket med Max. Craig – kolde, kyniske, irriterende Craig – ville nu selv hjælpe mig, og det krævede ikke mere overtalelse. ”Fint,” sagde jeg. ”Kan vi mødes senere?"

     Vi aftalte et tidspunkt og et sted. Stien ved mit gamle hjem. Det virkede som et bedre sted end hjemme hos en af os. Han havde lagt på, før jeg nåede at sige farvel, og jeg følte mig en smule fornærmet, da jeg forlod badeværelset. Men jeg måtte minde mig selv om, at det var Craig, og selvom han havde indvilliget i at hjælpe mig, betød det ikke, at jeg ikke skulle forvente, at han pludselig holdt op med at behandle mig, som han hele tiden havde gjort. Desuden gjorde han det nok ikke kun for min skyld – jeg var sikker på, at Max havde betydet noget for ham, og at han stadig gjorde det. Han var bare ikke meget for at indrømme det. Især ikke overfor mig.

     Da jeg kom tilbage til køkkenet, sad min far og læste avisen. Han kiggede op på mig med et smil, og jeg gengældte det så oprigtigt, jeg kunne. Selvom jeg gerne ville tilbringe mere tid med ham, nu hvor det gik så godt, dukkede tanken om Max’ bog hele tiden op i mine tanker, og jeg besluttede mig for at gå op på mit værelse og læse videre i bogen. Jeg blev nødt til at finde ud af, om den gamle dames død faktisk havde noget at gøre med ham. Og noget sagde mig, at bogen kunne fortælle mig, hvad jeg ville vide.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...