En sjæl uden vilje

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2012
  • Opdateret: 29 maj 2012
  • Status: Færdig

5Likes
3Kommentarer
957Visninger

1. Mystik

 

Hun kom galoperende ned ad vejen. Mystik. Hendes saddel sad på siden af hendes mave, og tøjlerne svingede taktfast, når en af hendes hove landede på jorden. Øjnene var spilet op til det umulige, og i dem var frygt. Men det, der fangede folks blik, var blodet. Blodet, der syntes at fosse ud af hendes ben. Men hvad ingen vidste, var, at det ikke var hendes. Det var den unge pige, der havde reddet hendes. Den unge pige, der nu lå ude på stranden i den iskolde vandkant, mens lidt af hendes blod blev trukket med ud i havet, hver gang en bølge slog op på stranden og krøb tilbage. Først da hun blev fundet, gik det op for folk, at hesten ikke selv havde blødt. Og så gik snakken om, hvorvidt hesten burde skydes. Størstedelen af byens indbyggere var enige i det forslag. De fleste af dem stillede selv op til at gøre det. Pigen var af stor betydning for den lille by. Hun var venlig og havde et godt hoved. Hun var elsket af alle.

Men én person stod imod og krævede hestens ret til sit liv. Hvem kunne vide, om det overhovedet var den, der havde gjort det? Pigen havde elsket sin hest, det vidste alle. Så hvorfor skulle den smide hende af og træde hende ihjel? Den person, var Heide. En ældre kvinde, der havde indfanget Mystik og vasket hende. Fodret hende og givet hende stald ly. Hun holdt af Mystik som et lille barn, præcis som hun gjorde med alle sine andre heste.

Efter en lang diskussion, blev det tilkendegjort, at hesten ikke skulle skydes. Heide kunne købe den af pigens ejere, og det gjorde hun, for en urimelig høj sum penge. Det vidste alle. Men ikke desto mindre, gjorde hun købet, og hun tog sig af hesten, som hun havde lovet.

Hver dag tog hun den med ud på ridebanen, hvor hun trænede den hårdt fra jorden. Hun lærte den at følge hende, at stole på hende. Senere lærte hun den at sætte sig og ligge sig ned. Alt i alt lærte hun den en hel masse, ligesom den lærte hende en hel masse. Den lærte hende om tålmodighed og kærlighed. Den lærte hende, at selv et vrag af et liv kan forvandles til noget smukt og vidunderligt, og en dag valgte hun, at det var dagen, hvor hun ville ride den. Hun greb fat om manken på den og svingede et ben over ryggen på den. Alt imens den stod så musestille, at man kunne høre dens vejrtrækning.

Da Heide sad godt til rette, satte hun Mystik i skridt. Men da hun prikkede den hvide araber i siderne, spilede den øjnene op og gjorde et kast med hovedet. Heide prøvede at afslappe hesten, men det var for sent til det. Mystik stejlede, og da hun stod allerhøjest, faldt den ældre kvinde af. Hendes hoved ramte det hårde jordunderlag, og der endte hendes liv. Hesten landede med for hovene på jorden og gjorde et kast med hovedet, mens den drejede sig rundt. Den kiggede på den livløse Heide, hvis øjne stod åbne. Ingen vidste endnu, at hun var faldet af den hvide hoppe, og ingen vidste, at hun var død. Ingen andre end Mystik, der vandrede rundt på ridebanen, uforstående overfor, hvorfor Heide ikke rejste sig op. Ind i mellem satte den i galop. Så spænede den hen over banen i fuld firsving, hvorefter den nåede hen til den ældre Heide, og stoppede op. Der sænkede den mulen og nippede lidt til hendes jakke.

En dag blev Heide fundet og fjernet. Endnu engang blev der snak om hvad, der skulle ske med hesten. Men denne gang var der ingen til hestens undsætning, og det blev hurtigt erklæret, at den skulle skydes. Men efter at have været skyld i Heides død, hvilket byen så som lidt af en tjeneste, var der alligevel nogle stykker, der fældede en tåre over valget af hestens skæbne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...