I'm yours - One Direction

Harley Jones er en helt normal pige, som tilfældigvis er venner med Eleanor Calder, den verdensberømte Louis Tomlinsons kæreste. Det har dog aldrig været et problem for de to pigers venskab, faktisk har ingen af dem taget det så tungt. I Harleys øjne er både Eleanor og Louis helt normale mennesker. Hun er dog alligevel lidt skeptisk, da hun bliver inviteret til en fest, hvor resten af One Direction også vil være. Harley har nemlig aldrig haft held i kærlighed på trods af hendes mange kærester. Hun er ikke interesseret i, at et verdenskendt bandmedlem skal blive endnu en dreng til hendes samling. Alligevel får Eleanor overtalt hende, og hun tager med. Som forudsagt får en af drengene et godt øje til hende, men Harley udvikler følelser for en anden på en helt ny måde.

317Likes
460Kommentarer
48656Visninger
AA

9. Kapitel 8.

 

Jeg presser øjnene helt i, så jeg bedre kan tænke, men det hjælper ikke. Musikken dunker i mine øre, og lugten af alkohol hiver i min næse. Jeg slår øjnene op og ser på Zayns mund. Måske er det ham, der lugter af alkohol? Måske er han fuld? Måske er det derfor, han gør dette? Hvis ikke, så er han måske så fuld, at han i det mindste ikke vil kunne huske det her i morgen? Jeg håber virkelig, at det er tilfældet. Det vil gøre det her så meget lettere. Zayn er jo en god fyr. Jeg holder meget af ham. Jeg vil bare ikke have ham på den her måde. Jeg vil ikke danse tæt med ham. Jeg vil ikke være sammen med ham på den måde. Jeg vil kun være venner. Jeg bliver nødt til at slå det her hen, så det ikke bliver noget stort, vi senere bliver nødt til at snakke om. 

Jeg trækker mit hoved væk fra Zayns og begynder at grine. Det er ikke særlig svært, da jeg først kommer i gang. Jeg tror, det, Niall gav mig at drikke, var lidt stærkere, end han sagde. Men det klager jeg ikke over lige nu, for det er sikkert det, der gør, at jeg kan grine i den her absurde situation. Zayn ser forvirret på mig, mens jeg trækker mig helt væk fra ham. ”Zayn,” siger jeg og stopper med at grine,” vi bliver nødt til at finde de andre.” Jeg ser smilende på ham, mens jeg håber på, at han ikke vil trække mig ind til sig igen. Jeg kan ikke trække mig væk fra ham igen, uden at det bliver akavet. Zayn ser alvorligt på mig i et sekund, men smiler så og nikker. Han tager fat i min hånd igen og trækker mig ud af mængden. Jeg følger lettet efter ham.

Da vi kommer op til baren, ser vi os igen omkring, men der er stadig intet spor af de andre. Zayn giver mit hånd et klem, så jeg kigger på ham. ”Skal vi gå rundt og lede, eller skal vi gå udenfor og ringe til en af dem?” spørger han højt for at overdøve musikken. Jeg overvejer det. Hvis de andre overhovedet har deres mobiler på sig, så tvivler jeg på, at de vil kunne høre dem for musikken. Men på den anden side er der virkelig mange mennesker. Jeg rynker forvirret panden og ser rundt igen. ”Jeg ved virkelig ikke, hvad vi skal gøre. Måske burde vi bare give op. Eller måske kommer de og finder os? De må da lede efter os. Tror du ikke det?  Men jeg ved det ikke. Jeg har ondt i mine ben,” plaprer jeg løs. Det er lidt, som om jeg ikke kan stoppe, når jeg først går i gang. Zayn sukker og træffer valget selv. Han holder stadig min hånd, så da han begynder at gå hen langs baren, bliver jeg trukket med. Han går hen i den ende af rummet, hvor vi endnu ikke har været. Klogt valg, konstaterer jeg for mig selv. Jeg ryster så på hovedet. Der er virkelig et eller andet helt galt med mine tanker. Når vi finder de andre, skal Niall virkelig bøde for at lyve for mig angående alkoholen i den flaske.

Jeg ved ikke, hvor lang tid vi går rundt i natklubben, som faktisk er overraskende stor. Jeg når i hvert fald at tænke en helt masse ting, imens jeg bliver trukket rundt. Pludselig stopper Zayn op så pludseligt, at jeg går lige ind i ham. Han vender sig om og smiler ned til mig. ”Har du fundet dem?” spørger jeg og ser forbi ham, i den retning han så før. Den første, jeg får øje på, er Liam. Han skiller sig ud, fordi han er den eneste, der sidder helt roligt. Faktisk er han den eneste, der sidder ned. Alle de andre står op. Harry står endda oppe på bordet. Jeg bider kort mærke i, at Louis og Eleanor ikke er der, men så trækker jeg på skuldrene. De har vel lov til at være alene. Danielle står foroverbøjet i noget, der ligner latterkramper. Det er sikkert over Harry, da hans dans ser yderst besynderlig ud. Jeg kan ikke lade være med at smile over ham, da Zayn trækker mig hen til dem. Han sætter sig ved siden af Liam, der spørger ham om noget. Sikkert hvor vi var. Jeg, derimod, tager fat i kraven på Niall, netop som han træder op på en stol for at komme op på bordet til Harry.

Han kommer med en forskrækket lyd og vifter vildt med armene, mens jeg trækker ham lidt væk fra de andre. ”Hvor meget alkohol var der helt seriøst i den flaske?” hvæser jeg. Niall ser stadig forskrækket ud, da han svarer: ”Hvad? Jeg ved det ikke. Er det ikke lige meget? Kan du ikke bar-” Han stopper med at snakke og begynder i stedet at grine. Han peger over min skulder og siger noget, der bliver kvalt af hans latter. Jeg kæmper for at lade være med at smile over hans grin og vender mig om for at se, hvad der er, der er så sjovt. Det undrer mig ikke, at det er Harry. Han er faldet ned fra bordet og ligger nu på skødet af Liam og Zayn. Danielle griner hysterisk, og det samme gør Niall bag mig. Liam og Zayn griner også, bare knap så meget. Harry ser forvirret rundt og sætter sig op. Han ser på Zayn, hvis skød han stadig sidder på. Han smiler lidt undskyldende, inden han vakler op at stå. Niall går forbi mig og tilbage til de andre. Jeg ser efter ham. Det er alligevel nytteløst at skælde ham ud, når han er fuld.

Jeg sukker og slår lidt ud med armene, inden jeg følger efter Niall hen til de andre. Danielle står og svajer lidt til musikken, inden hun tager fat i Nialls hænder. Niall griner, mens river hænderne til sig. Danielle sukker smilende og går i stedet hen til Zayn, der følger efter hende ud på dansegulvet. Jeg ser hen på Liam, der bare ser grinende på Harry. Han kigger ikke en gang efter Danielle. Han er ikke det mindste bekymret. Det irriterer mig af en eller anden grund. Er deres forhold virkelig så perfekt, at de aldrig bliver jaloux? Liam drejer hovedet og ser på mig. Jeg kigger hurtigt væk. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan ikke se ham i øjnene lige nu. Jeg tror, det er på grund af Zayn. Jeg kan ikke fatte, at han gjorde det mod mig. At han næsten kyssede mig. For det var da det, han næsten gjorde. Ikke? Det tror jeg.

Jeg sukker dybt. Måske er det bare noget, jeg bilder mig ind. Måske er jeg bare alt for egoistisk. Hvorfor tror jeg altid, at alle fyrene kan lide mig? Jeg lægger alt for meget i deres signaler. Så hurtig kan folk ikke falde for mig. Jeg er ikke engang særlig elskværdig. Hvis Zayn var vild med mig, så ville jeg ikke engang kunne forstå hvorfor. Der er ikke noget specielt ved mig. Jeg er bare en normal pige. Ja, okay. Jeg er model, men man behøver ikke ligefrem at have en græsk gudindes skønhed for at være det. Man skal bare skille sig ud. Jeg har set Topmodel. Seriøst, det er ikke alle de piger, der er lige pæne. Men det ser ud, som om at de mindst pæne, er dem, der er mest specielle og eftertragtede. Måske er jeg bare sådan et tilfælde. Et håbløst tilfælde, der ser så forkert ud i ansigtet, at nogen folk tror, det er skønhed. Ja, det kan da meget vel være.

En fnisen kalder på mig fra virkeligheden. Jeg blinker hurtigt med øjnene og vender tilbage fra mine tanker. Jeg ser hen på menneskerne, der står og vrider sig op af hinanden. Eleanor og Louis kommer gående hånd i hånd, imens de smiler indforstået til hinanden. Eleanor lader endnu et piget fnis glide ud mellem hendes læber. Det er ikke svært at regne ud, hvad de har lavet. Drengene kommer vidst frem til det samme, for Niall giver sig til at fløjte, mens Zayn pifter et eller andet sted fra mængden af dansende mennesker. Jeg kan svagt høre ham råbe noget, men jeg gider ikke engang forsøge at få hans ord til at give mening. Det er alligevel ikke til mig.

Harry rejser sig fra sin plads ved siden af Liam og vakler hen imod Louis, der slipper Eleanors hånd, da han ved, at det her overfald kommer til at gå ud over ham. Harry falder ind mod Louis og lægger armene om hans hals. Han fniser og mister balancen, så det eneste, der holder ham oppe, er Louis. Louis lægger armene om Harry i et forsøg på at få ham op at stå, men det ender med, at de begge to falder helt ned på gulvet. De bryder ud i grin, hvilket smitter af på os omkring bordet. Eleanor har slået sig ned ved siden af mig. Louis kommer på benene og kaster et sidste blik på Harry, der bare roder rundt på gulvet. Han ser ikke ud, som om han har styr på noget. Han er virkelig fuld. Louis fniser lidt over ham, inden han vender sig om og kommer hen til os. Liam ryster på hovedet med et smil, men rejser sig og går hen til Harry for at hjælpe ham.

De andre vender opmærksomheden mod Louis, der giver sig til at fortælle et eller andet. Jeg derimod kigger på Liam. Han tager fat under Harrys armhuler og hiver ham op at stå. Det tager lidt tid, før Harry får sine fødder til at lystre, men til sidst kan han da stå op nogenlunde. Han har stadig brug for støtte fra Liam, hvilket han også får. Det får mig til at smile den måde, han tager sig af Harry på. Det er virkelig sødt. Mens de andre bare griner, så gør Liam det her. Hjælper. Det er derfor, jeg godt kan lide ham. Jeg mener, det er derfor, han er min yndling.

”Hey.” Eleanor niver mig i siden, så jeg giver et uvilkårligt hvin fra mig. Jeg ser på hende. ”Hvad skulle det til for?” spørger jeg. Hun trækker på skuldrene og fniser lidt, så jeg ikke kan lade være med at smile. Pokker tage Niall og hans alkohol. Jeg kan ikke lade være med at smile, og jeg kan slet ikke tage noget seriøst. Det er ret irriterende. Men okay, det kunne være meget værre. Så længe jeg ikke drikker mere, så kan der ikke ske noget. Forhåbentlig får jeg heller ikke tømmermænd i morgen.

”Harley!” nærmest råber Eleanor ind i hovedet på mig. Jeg blinker hurtigt med øjnene, inden jeg fokuserer på hende. ”Hvor blev dig og Zayn af?” spørger hun lidt sødere. Jeg ser hende i øjnene, inden jeg trækker på skuldrene og ser væk. ”Harley,” mumler Eleanor, da hun kan se, at der er noget, jeg ikke fortæller. Jeg ser på hende igen og synker en klump, inden jeg åbner munden for at forklare. Jeg kan stole på Eleanor, og hun vil sige sandheden til mig, hvis jeg er for indbildsk og finder på alle muligt ting, som faktisk ikke er sande. Jeg har praktisk talt besluttet mig for at fortælle hende alt, men i samme øjeblik kan jeg se Danielle og Zayn over hendes skulder. Jeg lukker munden og stirrer på dem. Eleanor lægger mærke til det og følger mit blik. Hun ser tilbage på mig, og jeg møder hendes blik. ”Senere,” siger jeg så lavt, som det er muligt, når musikken er så høj. Eleanor nikker og vender sig mod de andre for at deltage i deres snak.

Zayn og Danielle kommer hen til os, forpustede og let svedige, men smilende. Liam rejser sig, så Zayn kan rykke ind på bænken ved siden af Harry, der sidder og svajer ualmindeligt meget. Liam sætter sig igen og smiler op til Danielle, der forstår hans hentydning og sætter sig på hans skød. Hun lægger armene rundt om hans hals, mens han lægger armene om hendes talje. Jeg kan ikke tage øjnene fra dem. Måden de ser på hinanden. Blikkene fulde af kærlighed. Hans hånd, der nusser hendes ryg. Det irriterer mig grænseløst, men jeg kan ikke se væk. De ser så lykkelige ud. Som om intet kan skille dem ad. Jeg vil have sådan noget. Og nej, ikke med hvem som helst. Med Liam.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...