I'm yours - One Direction

Harley Jones er en helt normal pige, som tilfældigvis er venner med Eleanor Calder, den verdensberømte Louis Tomlinsons kæreste. Det har dog aldrig været et problem for de to pigers venskab, faktisk har ingen af dem taget det så tungt. I Harleys øjne er både Eleanor og Louis helt normale mennesker. Hun er dog alligevel lidt skeptisk, da hun bliver inviteret til en fest, hvor resten af One Direction også vil være. Harley har nemlig aldrig haft held i kærlighed på trods af hendes mange kærester. Hun er ikke interesseret i, at et verdenskendt bandmedlem skal blive endnu en dreng til hendes samling. Alligevel får Eleanor overtalt hende, og hun tager med. Som forudsagt får en af drengene et godt øje til hende, men Harley udvikler følelser for en anden på en helt ny måde.

317Likes
460Kommentarer
48666Visninger
AA

8. Kapitel 7.

 

3 måneder efter *

”Party time!” udbryder Niall og banker med sin knyttede næve i luften. Jeg griner, og det samme gør Eleanor i bilsædet foran mig. Louis, der kører bilen, skruer op for musikken, så vi kan mærke bassen i sæderne. ”Oh yearh,” siger han og trommer på rattet med sin tommelfinger. Jeg ryster på hovedet med et kæmpe smil og ser på Niall igen. ”Det skal fejres!” næsten råber han for at overdøve musikken, ”vi har ikke set jer i en måned eller sådan noget. Og det her er første gang, vi har fri i over to måneder. Det skal fejres!” gentager han og griner. Jeg nikker bare og griner med. Vi er på vej til en lidt mindre by uden for London, hvor vi skal i byen. Det er vidst meningen, at vi skal drikke og virkelig have det sjovt, for drengene har ikke planer om at køre tilbage i nat. De har endda bestilt nogle hotelværelser til os. Jeg ser på Niall igen. Han rokker frem og tilbage i sædet, imens han synger med på sangen. Han er vidst allerede begyndt med alkoholen.

Niall stopper med at synge og ser på mig med et smil. ”Her,” siger han og rækker mig en pose, som han havde stående mellem sine ben. Jeg ser på den og så på ham igen. ”Tag den nu,” siger han og ryster lidt med den, så jeg kan høre klirrende flasker. Jeg smiler skævt, da jeg allerede ved, hvad det er. ”Er det ikke lidt for tidligt, Niall?” spørger jeg, men tager alligevel imod posen. Niall fnyser og griner. ”Vi er der om 10 minutter. Du kan ligeså godt begynde nu,” siger han. Jeg ser på ham og trækker så på skuldrene. Vi er jo trods alt kommet for at have det sjovt. Desuden er det lang tid siden, jeg sidst drak, og jeg skal ikke på arbejde de kommende dage. Det kan vel ikke skade.

Eleanor må have hørt flaskerne også, for hun vender sig om, så hun kan se os. ”Hvad laver I?” spørger hun og smiler. Hendes blik falder på posen. ”Hey! Del lige,” griner hun så. ”Hvad vil du have?” spørger Niall og tager posen ud af mine hænder. Jeg ser trist på ham, hvilket bare får ham til at grine. ”Er det blandet?” spørger Eleanor. Niall nikker. ”Så vil jeg have noget stærkt, men sødt. Kan du klare det, bassemand?” tilføjer hun med et grin. Niall rækker tunge, men giver hende så en flaske med en nærmest gylden væske. ”Har du ikke noget uden alkohol?” spørger Louis, der stadig har blikket på vejen. Niall stikker hovedet ned i posen, men ryster så grinende på hovedet. ”Nej. Måske er der noget i Harrys pose,” siger han. Louis griner højt. ”Som om. Den lille dranker har sikkert kun ren alkohol med.” Eleanor og Niall griner, mens jeg bare ser forvirret på dem alle sammen. ”Jeg troede, at Niall var den værste?” siger jeg. Louis ser på mig i bakspejlet. ”Du har stadig meget at lære, Harley,” siger han og blinker til mig.

”Her, prøv den her. Jeg tror, den smager godt,” mumler Niall og rækker mig en flaske. Jeg tager den og ser på den. ”OH MY GOD, NIALL!” udbryder jeg, da jeg læser etiketten, ”der er 65 % alkohol i det her stads. Vil du have mig til at drikke det?” Niall griner og ryster på hovedet. ”Nej. Det er jo blandet. Der er nok så lidt,” siger han og former en centimeter mellem hans tommel- og pegefinger,” af det der i. Resten er energidrik og/eller sodavand.” Jeg ser ned på flasken igen. ”Åh,” siger jeg. Niall griner igen og ryster på hovedet. ”Du har virkelig meget at lære,” mumler han for sig selv. Jeg sender ham et dræberblik, inden jeg skruer låget af flasken og prøvende tager en slurk. Det smager faktisk godt og endnu bedre: Man kan næsten ikke smage alkoholen.

Jeg tager ret mange slurke af flasken, inden jeg putter den ned i min taske. Niall ser det og giver mig et anerkendende blik. Jeg ser bare undskyldende på ham. ”Den er god,” mumler jeg, hvilket får Niall til at grine igen. Jeg smiler af hans latter og kigger ud af vinduet. ”Hvad i al verden laver han?” mumler Louis for sig selv. Jeg ser hen på ham og derefter ud af forruden. Foran os kører Harry med Liam, Danielle og Zayn i bilen. De er drejet ind på en gade, og Louis følger efter dem. ”Hvad så?” spørger Eleanor og ser på Louis. Han ryster lidt på hovedet, men svarer ikke. Harry drejer ned af endnu en vej, og så begynder Louis at grine. Vi ser alle sammen forvirrede på ham. Han ser på Eleanor og kort bagud på mig og Niall. ”Jeg troede, at… Men han havde styr på det,” siger han, men sukker så med et smil. ”Glem det,” mumler han, inden han ser ud af forruden. Niall klukker fornøjet over ham, inden han tager en ordentlig slurk af en flaske med en klar væske. Han skærer ansigt i et par sekunder, inden han igen smiler. Han må kunne mærke mit blik, for han ser på mig. ”Man må yde for at nyde,” siger han og hæver øjenbrynene et par gange. Jeg ryster på hovedet over ham og griner.

Bilen stopper, og Louis slukker for motoren. ”Så. Ud. Skrid,” siger han og vifter med armene. Niall, Eleanor og jeg griner, mens vi tager selerne af og åbner bildørene. Louis tager fat i Eleanor og stopper hende. ”Ikke dig,” kan jeg høre ham mumle med noget, der skal forestille en forførende stemme, inden jeg smækker bildøren i og lader dem være alene. ”Niall!” siger jeg højt. Niall kommer om på min side af bilen og ser på mig. Jeg ser kort over hans skulder. De andre er ude af deres bil og på vej over til os. Jeg ser ind i Nialls blå øjne igen og smiler. ”Er mine bukser helt lukkede?” spørger jeg og vender ryggen til, da lynlåsen sidder bagpå i de højtaljede, stramme bukser, jeg har på. Jeg tager alt mit hår over den ene skulder, så det ikke er i vejen. Niall løfter op i min korte læderjakke, som jeg endnu engang har på. Det er virkelig min yndlingsjakke. Pludselig kommer han med en mærkelig, overrasket lyd og giver slip på min jakke. Jeg skal til at vende mig om for at se, hvad der sker, men nogen tager fat om mine hofter bagfra. ”Stå stille,” hvisker Zayn ind i mit øre. Jeg gør, som han siger. De andre går forbi os, mens Zayn løfter op i min jakke og lyner lynlåsen helt op. ”Sådan,” siger han og går om på min side. Jeg smiler til ham som tak, og han gengælder det. Han har stadig sin hånd på min lænd, da han fører mig ind i den natklub, de andre forsvandt ind i.

Musikken og varmen fra de mange mennesker vælter ind over os som en bølge, lige da vi kommer ind. Vi stopper automatisk op, da det virker helt usandsynligt, at vi nogensinde vil finde de andre mellem alle de her mennesker. Jeg ser rundt på alle menneskerne i baren, på dansegulvet. Der er sikkert også et sted, man bare kan sidde, men jeg kan ikke se det. Det er højst sandsynligt over i den anden ende af rummet, men alle menneskerne, der danser, blokerer for mit syn. Jeg vender mig mod Zayn for at se, om han har fået øje på de andre. Han møder mit blik og trækker lidt på skuldrene. Jeg sukker og kaster et hurtigt blik rundt, inden jeg tager fat i Zayns hånd og går op i baren. De andre skal vel have noget at drikke før eller siden.

Jeg fører os hen til to barstole, der overraskende nok er ledige. Jeg sætter mig med ryggen til baren, så jeg kan se ud på alle menneskerne, der danser. Ingen af dem er nogen, jeg kender. Jeg ser på en mand ved siden af mig, der bestiller en flaske vodka. Så kommer jeg i tanke om, at der jo kan gå flere timer, før de andre kommer hen til baren. De har jo flere liter med drikkevarer i deres poser. Jeg ser på Zayn igen, så vi kan lægge en eller anden form for plan, men jeg lader være med at sige noget, da jeg ser hans blik og måden, han smiler til mig. Han ser ud, som om han er glad for, at vi er alene. Som om han kan lide det. Som om han kan lide mig. Og det er ikke første gang, jeg ser det blik i hans øjne. Jeg ved ikke, om det er noget, jeg bilder mig ind, men hvis det er rigtigt, så ved jeg virkelig ikke, hvad jeg skal synes om det.

Jeg ser væk fra hans kønne øjne og ned på mine hænder. Jeg strækker mine fingre helt ud og knytter derefter mine hænder. Jeg trækker vejret dybt, men lydløst, inden jeg ser op og møder hans øjne igen. ”Zayn,” begynder jeg, men han afbryder mig ved at tage fat i min hånd. ”Skal vi ikke danse?” spørger han. Han smiler ikke længere, men han har stadig et glimt i øjet. Inden jeg når at svare, har han trukket mig ud på dansegulvet. Han går ind i mellem de dansende kroppe, og jeg klamrer mig til hans hånd af frygt for, at jeg aldrig vil kunne finde tilbage og væk fra alle de her mennesker, hvis jeg gav slip.

Zayn stopper endelig op og vender sig mod mig. Han smiler til mig og giver slip på min hånd, der falder slapt ned langs min side. ”Jeg kan altså ikke danse,” siger jeg. Zayn ser på mig med rynket pande, sikkert fordi han ikke kan høre mig for musikken. Jeg gentager mig selv lidt højere, selv om det ikke hjælper meget. Zayn ser på mine læber, mens jeg snakker, så han prøver sikkert at mundaflæse mig. Der går et par sekunder, inden han endelig får mine ord til at give mening. Så smiler han og tager fat i begge mine hænder. Han fører dem op til sine skuldre og lader dem være der. Han tager derefter fat rundt om livet på mig og trækker mig helt ind til sig. Jeg ved endnu en gang ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg ender med at gøre ingenting.

Zayns ansigt er alt, alt for tæt på mit, men jeg bliver bare ved med at se på hans øjne, der skiftevis kigger på mine læber og mine øjne. Han smiler stadig, men det er mere forsigtigt nu. Han bevæger os langsomt rundt helt ude af takt, da musikken er alt for hurtigt til, at man kan danse, som vi gør. Jeg har ondt i maven. Ikke rigtigt, men sådan som man får det, når man har dårlig skyldfølelse. Det er helt forkert det her. Jeg kan ikke lide Zayn. Ikke på den her måde. Jeg kan lide… Nej. Jeg burde bare trække mig væk. Jeg burde lade være med at lade ham tro, at jeg godt kan lide det her. Jeg burde bare gå, mens jeg stadig kan. Inden han… Zayns ansigt kommer tættere på mit. Et øjeblik tror jeg, at han er ved at kysse mig, men han læner bare sin pande mod min. Det føles, som om en jernklo strammer sig om min mave. En jernklo af skyldfølelse. Mit hjerte banker hurtigt nu. Jeg ved ikke, om det er på grund af den her situation, eller om det er alkoholen, der slår ind. Jeg er nødt til at gøre noget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...