I'm yours - One Direction

Harley Jones er en helt normal pige, som tilfældigvis er venner med Eleanor Calder, den verdensberømte Louis Tomlinsons kæreste. Det har dog aldrig været et problem for de to pigers venskab, faktisk har ingen af dem taget det så tungt. I Harleys øjne er både Eleanor og Louis helt normale mennesker. Hun er dog alligevel lidt skeptisk, da hun bliver inviteret til en fest, hvor resten af One Direction også vil være. Harley har nemlig aldrig haft held i kærlighed på trods af hendes mange kærester. Hun er ikke interesseret i, at et verdenskendt bandmedlem skal blive endnu en dreng til hendes samling. Alligevel får Eleanor overtalt hende, og hun tager med. Som forudsagt får en af drengene et godt øje til hende, men Harley udvikler følelser for en anden på en helt ny måde.

317Likes
460Kommentarer
49331Visninger
AA

6. Kapitel 5.

 

Jeg sætter mig i min sofa og trækker benene op under mig, mens Mason tager skoene af. Han går smilende hen i sofaen og sætter sig ved siden af mig med et forventningsfuldt blik. Han kigger på mig, men da jeg ikke siger noget, begynder han selv. ”Nåååå. Hvem kan du så bedst lide?” siger han og smiler endnu mere. Jeg fniser lidt af ham. Jeg ved udmærket godt, hvad han mener. One Direction. Jeg trækker på skuldrene som svar til hans spørgsmål. ”Årh, kom nu. Der må da være en, du bedst kan lide!” bliver han ved. Jeg trækker igen på skuldrene, men sige dog: ”Louis.” Mason sukker over mig, men smiler stadig, så jeg fniser bare over ham. ”Det er fordi, I er venner. Udover ham, hvem er så din yndling?” Han ser igen forventningsfuldt på mig. Jeg trækker på skuldrende og ser væk, selv om jeg faktisk har en yndling. Mason læser mine tanker og hviner, imens han klapper i hænderne. Han tager sig så sammen og ser på mig med et indtrængende blik. ”Fortæl mig det nu. Har jeg ikke bevidst, at du kan stole på mig? Det her er jo bare, hvem du bedst kan lide i et band. Det er ingenting i forhold til nogle andre ting, du har fortalt mig,” siger han og sender mig et sigende blik.

Jeg himler med øjnene og nikker, inden jeg smilende siger: ”Okay. Men det er forkert af mig, så du må ikke sige noget. Især ikke til Danielle.” Mason ser forvirret på mig. ”Danielle? Hvorfor-” Han stopper med at snakke, da 10-øren falder. Han nikker langsomt, mens et smil breder sig på hans læber. ”Så det er altså Liam?” siger han lavt, næsten hviskende. Jeg nikker. Mason smiler, men tilføjer så med normalt stemme: ”Jeg tror altså ikke, at Danielle vil have noget imod det. Hun er cool nok, og det er jo ikke, fordi du er forelsket i ham. Du synes bare bedst om ham ud fra hans udseende og væremåde. Du har jo trods alt kun været sammen med dem en gang.” Jeg nikker og siger: ”Jeg ved det godt. Jeg tror også, at hun vil være ret ligeglad med det. Men hvis hun siger det videre til Liam, og det bliver akavet… Det vil jeg bare ikke have.” Mason nikker og ser på mig med et glimt i øjet. Jeg kender ham for godt til at spørge ind til det. ”Hvem er din yndling?” spørger jeg for at skifte emne. Mason trækker på skuldrene og bliver lidt lyserød i kinderne. ”Zayn er virkelig lækker,” siger han. Jeg griner og nikker. Det er han virkelig.

”Bliver du og sover?” spørger jeg, efter vi har diskuteret One Direction i noget tid. Jeg er begyndt at blive sulten, så måske er det på tide at købe ind til aftensmad. Så kunne vi spise frokost i byen, mens vi alligevel er der. Mason ryster på hovedet og kigger på sin mobil, sikkert for at finde ud af, hvad klokken er. Han spørger så: ”Skal du være alene?” Jeg kniber øjnene lidt sammen, inden jeg svarer: ”Nej. Eleanor og Dani kommer over på et tidspunkt, inden de tager hjem til drengene. De kommer hjem fra deres familiebesøg i dag,” tilføjer jeg. ”Så sover jeg her i hvert fald ikke,” siger han og rejser sig fra sofaen efter at have lagt mobilen i sin lomme. Jeg ser overrasket op på ham. Siden hvornår er han uvenner med Eleanor og Danielle? ”Er jeg gået glip af noget?” spørger jeg måbende. Mason ser på mig og smiler, da det går op for ham, hvad jeg tror. ”Hvis du alligevel ikke skal være alene, så vil jeg tage på date,” forklarer han, mens han tager sko på. Jeg nikker forstående, inden jeg smiler og hæver øjenbrynene et par gange. ”Date? Med hvem?” Mason rødmer lidt igen, men sender mig så et mystisk smil. ”Hvem ved,” siger han grinende over skulderen, i mens han går hen til døren. ”Ring til mig!” råber jeg, inden han forsvinder ud i opgangen.

Jeg tager min mobil fra sofabordet og skriver til Eleanor. Måske kan de allerede komme over nu. Det er 100 gange sjovere at handle ind og spise frokost med sine veninder end alene. Jeg tænder for tv’et, imens jeg venter på svar. Jeg snurrer lidt af mit hår rundt om min finger og ser ned på min mobil, men der kommer ingenting. Der er måske også kun gået et minut, men jeg er meget utålmodig nogle gange. Ofte. Okay, altid. Pludselig braser Eleanor ind af døren uden overhovedet at banke på. Jeg ser på hende med store øjne og kvæler et skrig. ”Har du bare været hjemme hele tiden?” spørger hun. Jeg begynder at grine. ”Ja,” svarer jeg inde imellem grinene. Eleanor sænker skuldrene og slapper lidt af. Danielle kommer ind af den vidt åbne dør og lukker den bag sig. Hun ser rolig og smuk ud som altid. Hun kommer hen i sofaen og sætter sig ved siden af mig. Eleanor sætter sig hen i lænestolen og mumler: ”Jeg troede, du var på arbejde.” Jeg ser på hende med rynket pande. ”Hvorfor det?” spørger jeg og slukker for tv’et. Eleanor trækker på skuldrene med et smil. ”Det ved jeg faktisk ikke. Det er vidst bare noget, jeg har bildt mig selv ind.” Jeg ser på Danielle, og så begynder vi at grine på samme tid. Eleanor falder ind efter et par sekunder.

* * *

Efter flere timer med at handle ind til mad, spise frokost og shoppe – vi kunne simpelthen ikke lade være – kommer vi endelig tilbage til min lejlighed. Eleanor forsvinder hurtigt ind til sig selv for at sætte sine poser. Hun bor i lejligheden overfor min. Vi har været veninder i mange år, så da hun hørte, at jeg ville flytte til London, skaffede hun mig en lejlighed i samme bygning. Jeg fik så lejligheden overfor hendes, hvilket betød, at vi kom til at tilbringe meget mere tid sammen. Siden da er vi bare blevet tættere og tættere. Da Eleanor kommer tilbage, spørger jeg hende: ”Hvornår skal I over til drengene?” Eleanor ser op på mig og svarer: ”Det ved jeg ikke. Louis sagde, han ville skrive, når de var klar, men jeg har ikke hørt fra ham.” Vi ser begge to over på Danielle. Det kan jo være, hun har hørt fra Liam. Hun ryster på hovedet. ”Niks. Heller ingenting fra Liam,” siger hun.

Næsten som om de havde stået og ventet på, at vi nævnte dem, kommer drengene ind af døren. Ligesom Eleanor banker de ikke på eller noget som helst. De vader bare ind med store smil på læberne. ”Hej,” siger Louis, som om det er noget, de gør hver dag. Hvilket de ikke gør. Louis har kun været her en gang, mens jeg tvivler på, at de andre drenge overhovedet har været hjemme hos Eleanor før. Eleanor gisper lavt, mens rejser sig så og løber ind i Louis’ arme. Han griner lidt og holder hende tæt ind til sig. Danielle smiler bare og går normalt hen til Liam. De kysser hurtigt og begynder så lavt at snakke sammen om noget. Jeg ser væk og hen på de andre drenge. Niall og Zayn smiler stort til mig og kommer hen, mens Harry ser mærkeligt på Louis og Eleanor. Niall smiler stort til mig og giver mig et hurtigt kram, inden han sætter sig i sofaen, som Danielle og jeg sad i. Zayn krammer mig også, men meget længere og en del tættere. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre, så jeg krammer bare med. Det er lidt mærkeligt at kramme dem, når jeg kun har mødt dem en gang. Men de virker som nogle søde og imødekommende mennesker, så jeg regner med, at kramme er noget, de altid gør, uanset hvor længe de har kendt personen.

Da Zayn slipper mig og smiler til mig, kan jeg se Harry stå lige bag ham. Han skubber Zayn hen til den anden sofa og giver mig et hurtigt, men tæt kram, inden han sætter sig ved siden af Zayn. Jeg sætter mig ned ved siden af Niall og skal lige til at spørge, da Eleanor gør det for mig. ”Hvad laver I her? Jeg troede, vi skulle komme til jer?” siger hun og ser på Louis, da han sætter sig i lænestolen. Han ser op på hende og smiler først, da hun sætter sig på ham. ”Vi ville overraske jer,” siger han og lægger armene rundt om hendes talje. Liam og Danielle stopper med at snakke for sig selv og kommer hen for at sætte sig. Zayn lægger mærke til, at de ikke kan sidde sammen, så han rykker over ved siden af mig og Niall, så de kan sidde sammen med Harry.

”Jeg skulle hilse fra pigerne,” siger Louis og kigger på Eleanor igen. Hun smiler sødt til ham og ser på ham, som om de er alene i rummet. Louis har det vidst på samme måde, for det ligner seriøst, at de er sekunder fra at springe på hinanden. Harry hoster højt og falsk, hvilket får dem til at kigge væk fra hinanden og hen på ham. Han smiler undskyldende til dem og trækker på skuldrene. ”Skal vi ikke tage i byen?” foreslår Danielle. Harry ser på hende og lyser næsten helt op. Han nikker ivrigt og siger: ”Jo! Kan I huske det diskotek, jeg fortalte om?” Han ser rundt på de andre drenge, der nikker lidt. ”Det er jo nyt, så der er sikkert ikke helt vildt mange mennesker,” fortsætter han.

De andre ser ud til at være med på idéen, men jeg ryster på hovedet. ”Det kan jeg altså ikke. Jeg skal på arbejde i morgen,” forklarer jeg. ”Har du mad?” spørger Niall hurtigt. Jeg ser på ham og smiler forvirret. Jeg nikker dog lidt, hvilket får ham til at smile. ”Så bliver jeg med Harley,” siger han til de andre. De nikker til ham og ser rundt på hinanden for at se, om der er flere, der vil blive tilbage. Mit blik lander på Liam, der igen snakker lavt med Danielle. Hun ser på ham, tænkende, men nikker så med et lille smil. Han giver hendes hånd et klem, inden han ser på os andre og siger: ”Jeg bliver også her.” Vi nikker igen. ”Andre?” siger Louis og kigger rundt. Før nogen kan nå at sige noget, har Eleanor og Louis rejst sig op. ”Fint, lad os komme af sted,” siger El og smiler. De går hen til døren hånd i hånd. De andre følger efter, mens Zayn tøvende går efter dem. Jeg kan mærke, at han kigger på mig, men jeg møder ikke hans blik. Jeg ser først på ham, da Harry tager fat i hans arm og hiver resten af vejen ud af døren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...