I'm yours - One Direction

Harley Jones er en helt normal pige, som tilfældigvis er venner med Eleanor Calder, den verdensberømte Louis Tomlinsons kæreste. Det har dog aldrig været et problem for de to pigers venskab, faktisk har ingen af dem taget det så tungt. I Harleys øjne er både Eleanor og Louis helt normale mennesker. Hun er dog alligevel lidt skeptisk, da hun bliver inviteret til en fest, hvor resten af One Direction også vil være. Harley har nemlig aldrig haft held i kærlighed på trods af hendes mange kærester. Hun er ikke interesseret i, at et verdenskendt bandmedlem skal blive endnu en dreng til hendes samling. Alligevel får Eleanor overtalt hende, og hun tager med. Som forudsagt får en af drengene et godt øje til hende, men Harley udvikler følelser for en anden på en helt ny måde.

317Likes
460Kommentarer
48699Visninger
AA

4. Kapitel 3.

 

Da Danielle og jeg er færdige med at skære og blande salaten, sætter vi den ind i køleskabet, så den kan holde sig. Der kommer til at gå lidt tid, fortæller hun mig, før vi skal spise. Bare så alle gæsterne har tid til at komme og hilse på de andre først. Vi går ned i af trapperne og ned i haven igen. Jeg går hen til Eleanor og Louis, der står sammen med en rødhåret pige, en blond fyr og et mørkt par, der står op af hinanden. Eleanor smiler til mig, mens Louis præsenterer dem. ”Det her er Velvet,” siger han og peger på den rødhårede pige. Han vender sig mod den blonde dreng og siger: ”Niall. Fra mit band.” Niall smiler stort og venligt til mig, og jeg smiler tilbage. Louis vender sig mod parret, som nu er på vej væk. Han hæver øjenbrynene og gør et ryk med hovedet, inden han med opgivende stemme siger: ”Og dét var Connor og Katie.” Han ser på mig med et lille smil, mens Eleanor griner lidt ved siden af ham. Nogen siger hendes navn, og så forsvinder hun med et pludseligt alvorligt udtryk i ansigtet. Nu er det Louis tur til at grine.

Jeg bliver stående for at snakke med Louis og de to andre i et stykke tid, indtil Niall, tror jeg nok, pludselig løber forbi mig. Jeg vender mig om og ser efter ham. Han er løbet hen til et mørkhåret fyr, der godt kunne tænkes at have familie fra et andet land. Han griner, da Niall hopper op på ryggen af ham, og hvisker noget i hans øre. Jeg kan overhovedet ikke høre, hvad han siger, men det er åbenbart sjovt, for den mørke fyr bliver ved med at grine i lang tid. Pludselig står Louis henne ved dem også. Jeg ryster lidt på hovedet og vender mig mod den rødhårede pige. ”Drenge,” siger hun med et opgivende blik, som får mig til at grine. Jeg nikker til hendes kommentar. ”Harley, ikke?” spørger hun, da jeg stopper med at grine. Jeg nikker og siger: ”Præcis. Og det var Velvet?” Hun nikker også og sukker: ”Jeg ved det. Det er et mærkeligt navn.” Jeg smiler. ”Er det ikke-” begynder jeg at spørge, men hun afbryder mig, før jeg kan afslutte spørgsmål. ”Jo. En eller anden slags stof.” Hun himler med øjnene. ”Det er mine forældre. De er virkelig mærkelige, når det gælder navne. Min lillesøster, ikke? Hun hedder January. Og hun er ikke engang født i januar!” fortæller hun. Jeg kan ikke lade være med at grine over hendes frastødte ansigtsudtryk. Efter et par sekunder begynder Velvet også at grine. ”Hvorfor hedder hun det så?” spørger jeg, da jeg nogenlunde får styr på mig selv. Velvet smiler stadig, da hun svarer: ”Det var i den måned, de mødte hinanden. Mine forældre.” Jeg lægger hovedet lidt på skrå. ”Årh. Det var da alligevel lidt romantisk,” siger jeg. Velvet trækker på skuldrene, men nikker så smilende.

Jeg bliver stående og snakker med Velvet i overraskende lang tid, når man tænker på, at det er første gang, jeg møder hende. Vi bliver afbrudt, da Louis kommer løbende med et mærkeligt smil. ”Harley! Harley, kom,” siger han energisk og tager fat i min arm. Jeg ser lidt undskyldende på Velvet, inden jeg løber efter ham, så godt jeg kan. Han trækker mig ned i den anden ende af haven, hvor jeg ikke har været før. Der er et gammel skur, og bag det er der et stort hul i busken, så man kan komme ud på en vej. Louis hiver mig ud på fortovet og begynder så at gå. Han slipper stadig ikke min arm, så jeg vrider mig blidt ud af hans greb, inden jeg spørger grinende: ”Hvad skal vi?” Louis ser på mig med et stort smil. ”Du skal møde de andre drenge. Eller nej, vi mangler Liam, men jeg kan ikke finde ham. Men ham har du jo allerede mødt, ikke?” siger han hurtigt. Jeg griner over hans energi og ryster på hovedet. ”Har du ikke? Nå, men så finder vi ham bare senere. Han er her et eller andet sted. Måske er han sammen med Danielle. Jeg synes bare, jeg så hende alene lige før, men ja ja. Han er her et eller andet sted,” siger Louis og ser fremad stadig med sit store smil.

Jeg ser smilende fremad også, men inden i er jeg ret nervøs. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal forvente. Drengene er højst sandsynlig ikke som de klamme drenge fra min barndom. De er sikkert vant til at se pæne piger. Jeg smiler ved tanken. Selvfølgelig er de det. De ser sikkert piger så smukke som Eleanor og Danielle hver eneste dag, og i forhold til dem skiller jeg mig overhovedet ikke ud. Måske er de ligesom modelfyrene, men det håber jeg nu ikke. De er ret irriterende i længden med deres højrøvede og stolte attituder. Hvis de er ligesom Louis, eller Niall der faktisk var meget sød, så kan det umuligt gå galt. Måske kan jeg endda blive venner med dem. Jeg skubber med det samme tanken fra mig. Jeg må ikke kunne lide dem for meget, for jeg kommer højst sandsynlig ikke til at se meget til dem. Med alle deres fans i alle mulige lande verden over har de knap nok tid til deres familier og kærester. De har bestemt ikke brug for endnu én at bruge tid på. Desuden vil jeg ikke knytte mig til nogen, der ikke har tid til mig. Det har min barndom trods alt lært mig.

For enden af vejen står Niall og den mørkhårede fyr, han hoppede op på. Med ryggen til os står endnu en dreng. Han har et ret stort hår. Da vi kommer til tættere på, går det op for mig, at det er krøller. Niall ser over den krølhårede fyrs skulder og får øje på os. Han peger med et smil på os, så den krølhårede vender sig om, mens den mørkhårede træder et skridt til siden, så han også kan se. Jeg begynder at smile over Nialls ansigt, da han smiler ekstremt meget. Ligesom Louis. Jeg får øje på en flaske i Nialls hånd, og så går det op for mig, at de sikkert har fået lidt for meget at drikke. Den krølhårede fyr har også en flaske i hånden, men han ser ædru ud. Den mørkhårede står bare med hænderne i lommen og betragter mig og Louis med øjnene knebet sammen. Sikkert på grund af solen, som vi har i ryggen.

Louis stopper op en halv meter fra den krølhårede fyr og klapper hænderne en enkelt gang sammen, inden han lægger den ene arm om den krølhårede. ”Det her er Harry,” siger han og ser på ham. Harry ryster lidt på hovedet over Louis og smiler til mig. Louis slipper Harry og går om på hans anden side, så han står imellem Harry og den mørkhårede. ”Og det her,” siger Louis med blikket på den mørkhårede, som smiler over Louis slørede tale og kluntede fødder, ”det her er Zayn.” Zayn tager fat i Louis’ arm, da han gør et udfald mod Nialls flaske, men i stedet næsten falder over sine egne fødder. Jeg kan ikke fatte, at jeg først nu så, at han er fuld. Niall begynder at grine højt og længe over Louis, hvilket får mig til at smile. Han har en sjov latter.

Zayn hjælper grinende Louis ned, så han sidder på kantstenen. ”Giv ham den lige,” siger Zayn til Niall, der stadig grinende rækker ham sin flaske. Der er næsten ikke noget tilbage, men Louis bliver alligevel glad for den. Han ville vidst blive glad for alt lige nu. ”Måske burde vi hente Eleanor,” foreslår jeg, mens jeg smilende betragter Louis, der grådigt drikker af flasken. Jeg ser op på de andre drenge. Zayn ser på mig med et alvorligt blik, inden han smiler og ser på Niall. ”Løber du ned og henter hende?” Niall trækker på skuldrende, men begynder så at løbe ned af vejen. Jeg ser efter ham, inden jeg vender mig mod Louis. Han har smidt flasken på jorden ved siden af sig og læner nu hovedet op af Zayns ben. Det ligner, at han er ved at falde i søvn. Jeg begynder at grine, men slår så hånden for munden, da både Harry og Zayn ser på mig. Da de begge to begynder at smile, sænker jeg min hånd igen og lader latteren få frit løb.

Vi kan høre Nialls latter på lang afstand, da han kommer tilbage med Eleanor. Hun sukker over Louis, men smiler dog overbærende. Hun tager fat i hans arm og prøver at hive ham op fra kantstenen, men det er først, da Harry også tager fat, at de får ham op. Sammen bærer de ham tilbage til sommerhuset. Jeg sætter mig ned på kantstenen ved siden af Zayn, som også har sat sig. Niall ser væk fra Louis, Eleanor og Harry, der allerede er kommet et stykke ned af vejen. Da han ser, at vi sidder ned, sætter han sig på asfalten overfor os.  Han ser på mig og smiler. ”Hvad laver du så?” spørger han venligt. Jeg piller ved en mælkebøtte, imens jeg svarer: ”Jeg er model.” Zayn ser på mig med et smil, men det er anderledes end Nialls. Det er mere flirtende, men måske er det bare noget, jeg bilder mig ind. ”Kan du godt lide tøj?” spørger han dumt. Jeg ryster på hovedet og smiler skævt. ”Nej. Jeg kan lide det, der er bag ved,” svarer jeg. Jeg forventer ikke, at han forstår, hvad jeg mener med det, men som forventet spørger han ikke ind til det. Det gør folk aldrig.

”Har du så ingen uddannelse?” spørger han. Han smiler stadig til mig med det der glimt i øjet, som jeg normalt ville finde irriterende. Det gør jeg ikke med Zayn, endnu. Jeg nøjes med at ryste på hovedet. ”Må du så aldrig spise noget?” spørger Niall lidt overrasket med blikket på min krop. Jeg trækker benene op, så de skærmer for noget af min krop, inden jeg siger: ”Jo. Jeg må spise lige, hvad jeg vil. Hvis jeg bliver for tyk, fyrer de mig bare, så det er mit eget valg.” Niall begynder at rødme lidt, da det først nu går op for ham, at jeg tog ham i at kigge på min krop. Det er vidst godt, at der ikke er mere alkohol tilbage, for han er vidst ikke helt ædru endnu. Jeg smiler bare og fortsætter: ”Jeg spiser, hvad jeg vil bortset fra slik, chips, kage osv. Sovs, kød, brød og andre normale ting spiser jeg.” Zayn hæver det ene øjebryn og giver mig et hurtigt elevatorblik, inden han spørger en lille smule drillende: ”Er det virkelig nok til at få en krop som dig?” Denne gang er det min tur til at rødme. Jeg ser ned på mælkebøtten i håbet om, at han ikke lægger mærke til det. Af en eller anden grund betyder hans kommentar mere, end den ville have gjort fra andre. Måske er det fordi, han selv er så køn. Uden at lyve tror jeg nok, han er et af de smukkeste mennesker, jeg nogensinde har set. Og hans øjne… Hans øjne er som brune diamanter med tusind følelser låst inde i dem. De er utrolige.

Jeg hoster lidt for at få mig selv på andre tanker. ”Jeg dyrker også motion. Jeg går til fitness 4 gange om ugen, og så løber jeg hver morgen,” siger jeg hurtigt. Niall lyder, som om han får noget galt i halsen, så jeg ser på ham med rynket panden for at finde ud af, hvad i alverden han har puttet i munden. Zayn griner ved siden af mig, mens jeg bare bliver ved med at stirre på Niall, der holder sig på brystet, imens han hoster. Hans host bliver lavet om til et grin, og så går det op for mig, at han ikke hostede, men derimod lavede sjov. ”Det er virkelig meget motion,” kvækker han, imens han griner. Jeg hæver øjenbrynene, men begynder så også at grine. Både over hans latter, men også over min egen fejltagelse. Vi griner alle sammen højere og højere, eftersom vi gearer hinanden op, men pludselig skærer en varm stemme igennem vores latter. ”Hvad laver I?” Det giver et lille sæt i mig, da jeg slet ikke havde hørt ham komme. Jeg stopper med at grine og ser på fyren fra gangen. Ham med det brune hår, som Danielle ventede på i køkkenet, mens som aldrig kom. I hvert fald ikke mens jeg var der. Niall bliver ved med at grine, men Zayn stopper også. ”Det er Liam,” siger han til mig. Han må kunne se på mig, at jeg ikke ved det allerede. Jeg nikker, da alle brikkerne falder på plads. Liam. Danielles kæreste. Det var derfor, hun lød så glad, da hun troede, jeg var ham. Jeg ser op på ham og smiler til ham. Han ser mig direkte i øjnene og smiler det samme søde smil, som han sendte mig i gangen. ”Hej,” siger han. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...