I'm yours - One Direction

Harley Jones er en helt normal pige, som tilfældigvis er venner med Eleanor Calder, den verdensberømte Louis Tomlinsons kæreste. Det har dog aldrig været et problem for de to pigers venskab, faktisk har ingen af dem taget det så tungt. I Harleys øjne er både Eleanor og Louis helt normale mennesker. Hun er dog alligevel lidt skeptisk, da hun bliver inviteret til en fest, hvor resten af One Direction også vil være. Harley har nemlig aldrig haft held i kærlighed på trods af hendes mange kærester. Hun er ikke interesseret i, at et verdenskendt bandmedlem skal blive endnu en dreng til hendes samling. Alligevel får Eleanor overtalt hende, og hun tager med. Som forudsagt får en af drengene et godt øje til hende, men Harley udvikler følelser for en anden på en helt ny måde.

317Likes
460Kommentarer
49711Visninger
AA

28. Kapitel 27.

 

You beat me senseless, I just don't get this
How many times do I have to try?

“Det var ham, hun tog væk med. Til nytårsaften,” siger Harry og piller ved sofapuden, ”han stod åbenbart sammen med de andre, og så … tog hun med ham hjem.”

Jeg vender mig om og ser på ham ved lyden af tristheden i hans stemme. ”Åh, Harry,” siger jeg med medlidenhed, selv om jeg jo godt ved, at det ikke er det, han vil høre lige nu.

Han trækker på skuldrene og smiler, selv om det ikke ser helt så rigtigt ud, som det plejer. Jeg går hen til ham og sætter mig ved siden af ham i sofaen. Selv om jeg har lyst, så tvinger jeg mig selv til ikke at lægge en hånd på hans skulder, for jeg ved selv, hvor irriterende sådan en berøring kan være; hvor irriterende medlidenheden er.

”Er det så bare det? Vælger hun så bare ham?” spørger jeg og kigger på Harrys ansigt, der igen kigger ned på sofapuden.

”Ja. De var jo kærester før, så det er vel klart, at de vil prøve at få det til at fungere igen,” mumler han.

”Ja, men I virkede bare så glade sammen,” siger jeg med tankerne på, hvor smilende de var, da de kom hen til Zayn og mig på nytårsaften.

”Harley. Jeg var ikke forelsket i Kimmie,” siger han forsvarerne og ser op på mig med et alvorligt blik.

”Det ved jeg godt. Men stadig. I kunne næsten ikke få fingrene væk fra hinanden. Den måde hun kiggede på dig… Alt det smider hun bare væk, for et forhold der ikke fungerede første gang.”

Harry trækker på skuldrene igen. ”Det er alligevel bedst sådan. Jeg har ikke tid til en kæreste,” siger han i en ligeglad tone.

Jeg ser på ham, men det triste, der skinnede igennem før, er helt væk nu.

Et lydløst suk undslipper mine læber, inden jeg smiler og lægger armen om hans skuldre.

”Godt. Så har du også mere tid til mig,” siger jeg glad og ser på ham.

Han smiler og lyser næsten helt op igen. ”Jeg har altid tid til dig.”

”Nej,” siger jeg og griner, ”det har du ikke, Harry.”

Han himler med øjnene. ”Nej, okay. Det har jeg ikke,” indrømmer han med et smil. ”Men det er altså ikke personligt. Jeg kan jo ikke gøre for, at jeg er verdensberømt.” Han trækker kækt på skuldrene og får mig til at grine.

Noget lyst i min øjenkrog fanger min opmærksomhed. Jeg ser hen på sofabordet, hvor Harrys mobil lyser op. Han læner sig frem og tager den. Imens han læser den, betragter jeg ham lidt og håber på, at han er okay angående det med Kimmie. Han må ikke være ked af det på grund af hende. Det er hun ikke værd. Ikke i forhold til ham. Han fortjener bedre.

Harry ser op og møder mit blik. ”Louis spørger, om vi ikke lige går ind og tjekker til Eleanor. Han og Liam kommer lige om lidt, men vi skal alligevel gå ind og tjekke.”

”Hvorfor? Hvad sker der?” spørger jeg og rynker panden.

”No idea,” siger Harry og rejser sig op.

Jeg sukker indvendig ved tanken om, at vi skal ind til Eleanor, da jeg stadig er ret sur på hende. Men jeg rejser mig alligevel op og følger efter Harry, der går ud af min dør og over til Eleanors. Imens jeg lukker døren efter os, banker han på. Jeg går hen ved siden af ham i samme øjeblik, som døren åbnes af Eleanor.

Først ser hun lidt forvirret ud, men så smiler hun til os. ”Hej, guys,” siger hun friskt og ser derefter afventende på os.

”Hvad så?” siger Harry og smiler tilbage til hende.

Hun smiler sjovt og ser hurtigt over på mig, der ikke smiler. Faktisk prøver jeg ikke engang at skjule min utilfredshed.

”Ikke meget,” svarer Eleanor, ”vil I med ind?”

Harry nikker og går ind. Jeg følger tavst efter ham.

”Louis kommer hjem lige om lidt,” siger Eleanor udefra køkkenet, imens Harry og jeg sætter os ind i stuen.

”Det ved vi godt. Han skrev,” siger Harry højt, så hun kan høre det, og tager en bog op fra sofabordet for at kigge på den.

Jeg hæver øjenbrynet, da Harry aldrig har vist interesse for bøger før – i hvert fald ikke i mit nærvær. Han ser på mig over bogen og smiler over det ansigtsudtryk, jeg sender ham. I samme øjeblik kommer Eleanor ind i stuen med nogle glas og en kande med saftevand.

Jeg beslutter mig for at tilgive hende igen – det er virkelig lang tid siden, jeg sidst fik saftevand.

”Her,” siger Eleanor og sætter sig ved siden af mig, inden hun giver mig et af glassene.

Jeg smiler til hende og holder glasset, imens hun hælder saftevand i det. Harry tager også et glas, som Els også fylder op.

”Nå, hvad så?” spørger hun og kigger på os begge to.

Jeg drikker lidt af mit glas og satser på, at Harry svarer.

”Ikke noget. Vi keder os bare,” svarer han og sætter sit glas på bordet.

”Og så besluttede I at komme herover? Velvidende at Louis ikke var her?” spørger hun med grin i stemmen.

”Jeg ved ikke, hvad vi tænkte på,” svarer Harry og smiler med et glimt i øjet.

Eleanor griner, hvilket får mig til at smile.

”Nå, men helt seriøst. Hvad lavede du, inden vi kom?” spørger Harry med et smil.

”Helt seriøst?” spørger hun og ser alvorligt på Harry, der nikker. ”Ingenting.”

Først ser han lidt skuffet ud, men derefter ser han bare forvirret ud. ”Hvorfor bad Louis os så om at komme?” Han ser også over på mig, men jeg trækker bare på skuldrene. Louis er mærkelig. Han gør mærkelige ting.

”Det ved jeg ikke,” siger Eleanor ligeså forvirret som Harry.

De kigger lidt på hinanden, inden hun tager sin mobil frem. ”Jeg må nok hellere spørge ham.”

Hun tager telefonen op til øret, men lidt efter tager hun den, endnu mere forvirret end før, ned igen.

”Okay. Mærkeligt. Han burde være på vej hjem,” siger hun og ser på telefonen, som om den har alle svarerne.

Harry mumler et eller andet, som jeg ikke opfanger, fordi jeg koncentrerer mig om at hælde mere saftevand op.

”Han ringer sikkert tilbage lige om lidt,” siger Eleanor og lægger sin telefon på bordet, selv om hendes blik bliver ved med at vende tilbage til den.

”Denne her saftevand smager virkelig godt,” konstaterer jeg og ser ned på den røde væske i mit glas.

Harry udstøder et fnis, mens Eleanor river blikket væk fra sin mobil og ser på mig med et smil. ”Der er også cider i.”

Jeg rynker panden og ser på hende og så på glasset igen. Jeg trækker så på skuldrene og tager en slurk til. ”Det smager virkelig godt.”

Harry kaster en pude i hovedet på mig, mens Eleanor bare griner.

* * *

”Refill!” hviner jeg og vifter med kanden.

Eleanor tager den hurtigt ud af min hånd, så jeg ikke taber den på gulvet. Hun går grinende ud i køkkenet for at fylde den op igen.

”Put vodka i denne gang,” råber Harry efter hende, inden han tømmer sit glas, ”vi har brug for noget stærkere!”

”Nej, vi har ej,” siger jeg og vipper med mine tæer.

”Jo. Du er bare en svagdrikker,” siger Harry og hæver en anklagende pegefinger. Han kniber øjnene sammen og forsøger at fokusere på mig.

Jeg fnyser bare og ser hen på Eleanor, da hun kommer ind med en ny kande saftevand. Hun når lige at sætte sig i sofaen igen, da det ringer på. Vi ser alle sammen i retning af døren, men jeg er hurtigst.

”Jeg åbner!” siger jeg og springer op fra sofaen. Inden de andre kan nå at sige noget, går jeg ud til døren og åbner den med et stort smil.

Louis og Liam kigger på mig og begynder så begge to at smile. Jeg tager hånden op til ansigtet og vifter lidt af mit hår væk fra ansigtet, da der sikkert var det, de sådan smilte af.

”Hej,” siger jeg og kigger på dem.

”Hej,” siger Louis og fortsætter med at smile, hvilket bliver lidt irriterende i længden. ”Må vi komme ind?” tilføjer han så.

”Åh.” Jeg smiler lidt fjollet og træder til side, da det går op for mig, hvor uhøflig jeg er. ”Selvfølgelig.”

Louis griner lidt, mens Liam bare sender mig et smil, der får varmen frem i mine kinder. De går ind og får hurtigt deres sko af, inden de fortsætter ind i stuen.

”Hej, babe,” siger Louis og kysser Eleanor på kinden. Liam sætter sig over ved siden af Harry, der siger et eller andet, der får dem begge to til at grine. Jeg dumper ned ved siden af Eleanor og fylder mit glas op igen.

”Hvor har du været?” spørger Eleanor bebrejdende.

Louis krænger sin jakke af med et smil, tydeligvis upåvirket af Eleanors blik. ”Undskyld. Tiden løb af med os,” siger han og sætter sig på hendes anden side. Han lægger armen om hendes skuldre og ser glad på hende.

Hun ser bare surt på ham og lægger armene over kors. ”Hvor var du henne?” spørger hun bestemt.

Louis’ smil falmer, inden han udstøder et højt suk. ”Bare ude, okay? Slap nu af,” siger han irriteret og rejser sig op for at gå ud i køkkenet.

Eleanor sidder tilbage og kigger fornærmet efter ham, inden hun hidsigt rejser sig og tramper ud til ham.

Jeg hæver øjenbrynene og ser hen på drengene, der er blevet stille i mellemtiden. De kigger begge to på mig, inden de kigger på hinanden.  

”Nå,” siger jeg og tager en lille slurk af mit glas.

Ude fra køkkenet kan man nu høre hævede stemmer.

”Vil du have noget at drikke?” spørger Harry og hæver kanden mod Liam. Han ser på Harry og derefter mig.

”Det smager godt. Og du får brug for det,” siger jeg og nikker ud mod køkkenet, hvor stemmerne er blevet højere.

Liam smiler skævt og ser på Harry igen. ”Okay så.”

* * *

Efter noget tid kommer Louis og Els tilbage, men vi lægger knap nok mærke til det, fordi vi får lokket så meget vodkasaftevand i Liam, at han nærmest griner over alt, hvilket er ret sjovt, når man selv har fået ret meget saftevand.

Pludselig får Harry noget galt i halsen, så Liam bliver nødt til at klappe ham på ryggen. Jeg prøver at klemme mit grin inde, men et fnis undslipper mine læber, hvilket får Harry til at sende mig et dræberblik, der bare får bægeret til at flyve over, så jeg begynder at grine alt for højt.

Harry tager sig til brystet og stirrer vredt på mig. Liam presser læberne sammen for ikke at grine, men kort efter griner han ligeså meget som mig. Harry ser på ham, imens et smil begynder at trække i hans mundvige.

Louis og Eleanor ser smilende, men uforstående på os, som om vi er skøre. Jeg stopper langsomt med at grine, men smiler stadig, da en lyd får mig til at se hen på Liam igen. Han tager smilende sin mobil op af sin lomme, så lyden bliver højere.

”Det’ Danielle,” siger han og rejser sig op for at gå lidt væk.

Jeg tvinger mig selv til ikke at se efter ham. For at lave noget rækker jeg ud efter mit glas og nipper lidt til det.

”Skal vi ikke høre noget musik?” siger Louis og rejser sig for at gå hen til en bærbar, der står på et lille bord bag ved Harry. Han sætter nogle højtalere til og går ind på youtube. ”Nogle forslag?”

Harry siger en eller anden sang, der får Louis til at grine. Han taster den ind og lidt efter flyder Ed Sheeran ud af højtalerne.

Jeg sukker.

”Drenge. Skal vi ikke høre noget mere … festagtigt?” spørger Eleanor som et ekko af mine tanker.

Louis og Harry ser synkront hen på hende med mord i øjnene. ”Kan du ikke lide Ed?”

”Jo, selvfølgelig,” siger hun uskyldigt.

”Han er en dejlig mand, okay! Men han passer bare ikke lige nu,” siger jeg smilende og ser på drengene.

De udveksler et blik, inden Harry nikker, og Louis ændrer sangen til en mere passende én.

Jeg smiler og sætter mig over ved siden af Harry, så Lou og Eleanor får den anden sofa for sig selv, da han sætter sig hen ved siden af hende igen.

 Harry lægger sin arm omkring mine skuldre og tager sit glas op til sine læber for at drikke. Jeg ryster hans arm af mig, så han spilder ned af sig selv.

”Harley! Se nu hvad du gjorde!” siger han og løfter lidt op i sin T-shirt, så det våde stof ikke klæber til hans hud. Jeg griner bare, hvilket får ham til at se på mig.

”Harley,” siger han bebrejdende med et smil.

Jeg himler med øjnene,, men tager så nogle servietter, som Eleanor praktisk nok har liggende på en hylde under sofabordet. Jeg rækker dem til Harry, der bare sender mig et blik. Jeg sukker og begynder at duppe hans trøje med papiret.

”Det går for langsomt,” klager han med et grin. Jeg sender ham et surt blik, inden jeg med et smil begynder at dunke papiret hårdt ned på hans bryst.

”Av, okay. Det er fint, tak” griner han og tager fat i mit håndled.

Jeg smiler sødt til ham og smider papiret på bordet igen.

I samme øjeblik kommer Liam tilbage.

”Jeg bliver nødt til at gå,” siger han og sender os et trist blik.

”Hvad?!” udbryder Harry dramatisk, som var det verdens undergang.

Jeg sender ham hurtigt et mærkeligt blik.

”Er det Danielle?” spørger Louis.

Liam nikker lidt.

”Så bare spørg, om hun ikke kommer herhen?” foreslår Louis.

Jeg får lyst til at spytte den slurk saftevand, jeg har i munden, ud i hovedet på Harry, men så kommer jeg i tanke om, at jeg ikke lever i en film.

”Jeg kan spørge hende,” siger Liam og trækker sin mobil frem igen. Han sætter sig på armlænet ved siden af Harry, da vi fylder det hele i sofaen.

Jeg tager mig sammen og rykker med helt hen til siden. Harry gør det samme, så Liam kan sætte sig ordentligt ned i sofaen.

”Tak,” siger Liam og kigger på mig med sine brune øjne, så tiden et øjeblik står helt i stå. Hver en muskel i min krop spændes, da jeg nærmest går i panik, indtil Harry læner sig lidt frem, så jeg ikke længere kan se Liam.

Jeg trækker vejret dybt ind og ser ned på sofabordet. Det går op for mig, hvor hurtigt mit hjerte allerede slår i brystet på mig. Varmen er også vendt tilbage til mine kinder igen.

Jeg rækker ud efter mig glas og tager en ordentlig slurk, så de andre ikke tror, at jeg er blevet skør.

Liam siger et eller andet om, at Danielle kommer, hvilket ikke ligefrem hjælper på det hele. Jeg havde jo lige lykkeligt glemt hende.

* * *

Da det anden lidt efter igen ringer på døren, går jeg igen i panik. Denne gang er det bare anderledes. Værre. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg har ikke lyst til at se Danielle. Jeg ved ikke, hvordan jeg vil reagere; hvordan jeg burde reagere.

Hvad vil hun overhovedet gøre? Har Liam mon fortalt hende, at jeg er her? Selvfølgelig har han det. Han er den perfekte kæreste. Perfekte kærester fortæller den åh så dejlige eneste ene, at piger, de har kysset med, er i det rum, som hun snart træder ind i.

Hun har sikkert styr på det. Jeg gør bare som hende. Hvos hun ignorerer mig, så ignorerer jeg hende. Hvis hun leger veninder, så jeg gør også. Hvis hun starter en slåskamp, så slår jeg hårdest.

God plan.

Eleanor går ud til døren og kommer derefter tilbage med et stort smil og Danielle bag sig.

Jeg får ondt i maven bare af at se på hende. Om det skyldes vrede, tristhed eller jalousi, kan jeg ikke helt afgøre. Måske en blanding.

Jeg kan i hvert fald ikke få øjnene fra hende, hvilket allerede ødelægger min såkaldte gode plan. Hun ignorerer mig nemlig. Hun værdiger mig ikke et blik, mens hun til gengæld smiler og stråler mod alle de andre.

Hun ser fantastisk ud.

Jeg har lyst til at hælde saftevandet i hovedet på hende, men hun ville sikkert stadig være smukkere end mig.  

Jeg sukker og bider tænderne sammen, inden jeg ser på Harry, der læner sig afslappet tilbage i sofaen. Han mærker mit blik og ser nysgerrigt på mig. Ud fra mit blik kan han åbenbart regne mine tanker ud, for han retter sig op og læner sig lidt ind mod mig.

”Har du lyst til at gå?” spørger han lavt lidt ud for mit øre, så ingen andre hører det.

Han trækker sig en smule væk igen, så jeg kan se ham i øjnene og nikker lidt. Han smiler sødt til mig, inden han ser hen på Louis.

”Vi går nu, Lou. Vi har en fest, vi skal nå,” siger han og rejser sig. Jeg rejser mig også og tager den lange vej rundt om sofaen, så jeg ikke behøver at gå forbi Liam, da Danielle sidder på hans skød.

”Hvad? Kl. er halv 11,” siger Louis og kigger efter os. De andre er også stoppet med at snakke.

”Ja, det ved jeg. Det er derfor, vi skal skynde os,” siger Harry og skubber mig blidt fremad mod gangen.

Vi går ud af døren og ind i min lejlighed, der er præcis, som vi forlod den.

”Tak,” siger jeg og falder Harry om halsen. Han holder mig et øjeblik tæt ind til sig, inden vi begge to giver slip.

”Det var ingenting,” siger han og smiler blidt.   Jeg smiler taknemmeligt til ham og går hen til sofaen, som jeg smider mig i med et suk.

Jeg lukker øjnene og dækker mit ansigt med mine hænder.

”Er du sulten?” spørger Harry.

Jeg nikker og håber på, at han kan se det.

”Jeg bestiller lige noget så.” Hans skridt bevæger sig ud i køkkenet, hvor jeg lidt efter kan høre ham snakke dæmpet.

Jeg sukker igen, som om det ville hjælpe på håbløsheden, der føles som en kæmpe kugle i min mave lige nu. Det gør ondt, og jeg vil ikke have det sådan her, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at få det væk.

Tanken om Danielle og Liam, den måde hun strålede på, den måde hun sad på ham, den måde han havde sin hånd på hendes lår. Det gør det hele værre, men jeg kan ikke tænke på andet. Det fylder det hele; i mit hoved, i min mave. Det føles, som om jeg skal eksploderer.

Det føles, som om jeg venter på noget, der aldrig sker. Som om jeg forgæves går igennem alle de her følelser og smerter for ingenting. At se Danielle og Liam sammen, har kun bekræftet det, som jeg hele tiden på en eller anden måde har vidst.

Det gør ondt at indrømme, men det gør også ondt at føle sådan her. Jeg vil ikke have det sådan her mere. Det er ikke det værd. Liam er ikke min. Det bliver han aldrig. Jeg kan ligeså godt give op. Inden det bliver værre. Inden mine følelser bliver større. Inden mine latterlige håb bliver endnu mere latterlige.

Det er nemmest, hvis jeg bare kommer mig over Liam.

Okay, måske ikke nemmest. Men bedst. I længden.

Det er bedst for alle faktisk. Det er ikke kun mig, der bliver tynget af mine egne følelser for Liam. De må jo også påvirke ham. Og Eleanor og Louis. Og Harry. Godt nok har jeg ikke snakket særlig meget med Harry om det, men han ved det jo alligevel godt. Jeg er forfærdelig til at skjule det.

Så det ville være bedst for alle, hvis jeg bare kom over Liam. Glemte ham.

Det bliver selvfølgelig ret svært, eftersom jeg hænger ud med halvdelen af hans band aka. bedstevenner. Men bare fordi jeg er sammen med dem, behøver jeg jo ikke være sammen med dem. Det bliver nok ret akavet, når jeg bliver nødt til at gå, hver gang han er der, men til sidst må folk da forstå det. Til sidst vil folk nok lade være med at invitere mig, hvis Liam kommer, og omvendt.

Det bliver svært, men jeg skal nok komme mig over ham. Det bliver jeg nødt til – for mig egen skyld og alle andres.

”Så,” siger Harry, hvilket får mig til at fjerne mine hænder fra mit ansigt, så jeg kan se ham, ”maden er her om 20 minutter.”

Jeg smiler lidt og nikker, imens jeg rejser mig op igen. ”Skal vi ikke se en film?” foreslår jeg og går hen til det lille skab under mit fjernsyn, hvor mine film ligger.

”En ikke-kærlighedsfilm?” siger Harry drillende og kommer hen til mig.

”God idé,” fastslår jeg og kigger ind på mit beskedne udvalg. ”Du bestemmer,” tilføjer jeg, da jeg ikke selv kan bestemme mig.

Han trækker kort efter en film ud og rækker mig den. Jeg kaster et hurtigt blik på den, inden jeg går ind i mit soveværelse og sætter den på derinde. Jeg tager nogle bløde shorts og en top fra mit skab og går derefter ud på toilettet, imens jeg kan se Harry smide sig på sengen ud af øjenkrogen.

Da jeg kommer ud fra badeværelset, er Harry der ikke, men filmen er sat på pause. Jeg hører så nogle stemme ude fra døren og regner ud, at vores mad er kommet.  

Lidt efter kommer Harry rigtigt nok ind med en pizza og to tallerkner. Jeg smiler stort og klapper i hænderne, så han begynder at grine.

”Kan du ikke lige holde dem her?” spørger han og rækker mig tallerkenerne.

Jeg tager dem og sætter mig op i sengen, imens Harry åbner pizzaæsken. Han putter to stykker pizza på hver tallerken, inden han sætter æsken på mit natbord.

”Så,” siger han og sætter sig op i sengen.

Jeg smiler og starter filmen.

* * *

Næste dag tilbringer jeg med Harry, indtil om aftenen hvor vi bliver hentet af Mason, der kører os til en fest, som han og jeg har glædet os til i ugevis. Harry forsvinder ret hurtigt, men det er okay, for så kan Mason jeg være alene sammen. Det er ved at være ret sjælendt, nu hvor han har Anthony og sådan. Ikke fordi jeg selv har været meget bedre til at spørge ham, om han ikke kommer over. Vi er begge to lige skyldige, men ingen af os klager. Vi nyder bare den tid, som vi endelig tilbringer sammen.

Da festen slutter, og vi skal til at hjem, får jeg Mason overtalt til at køre mig hjem, da jeg for det første har efterladt min mobil derhjemme, da den var løbet helt tør fra strøm i går, og for det andet fordi jeg ikke gider vente på en taxa, som Mason ellers gerne ville have ringet efter på sin egen mobil.

Ikke fordi han har særlig meget imod at bruge ti minutter ekstra på at køre mig hjem.

Jeg krammer ham farvel og skynder mig derefter ind i opgangen, da det er iskoldt udenfor i sneen. Jeg tager elevatoren op og endelig kommer jeg ind i min lejlighed, der er dejlig varm. Klog som jeg er, tændte jeg radiatoren på fuldt blus, inden Harry og jeg tog af sted.

Jeg smiler tilfreds og stiller mine høje stilletter ved døren, inden jeg går ind på mit værelse. Jeg giver mig til at tage alle mine smykker af, men inden jeg når at blive færdig, bliver min opmærksomhed fanget af noget lyst i min øjenkrog. Jeg ser hen på mit natbord, hvor min mobil ligger og lyser.

Jeg går hen til den og læser hurtigt min besked fra min agent. Jeg bliver lidt overrasket over, hvor mange beskeder jeg egentlig har fået i løbet af dagen, selv om det er ret typisk. Den dag jeg endelig ikke svarer, får jeg tonsvis af sms’er.

Jeg skimmer dem hurtigt efter noget vigtigt, men stopper ved en, der får mit hjerte til at hoppe et slag over.

Liam. 

______________________________________________

Det her kapitel er seriøst lort. Hvis det ikke var, fordi jeg tog så lang tid om at skrive det, så ville jeg ikke lægge det ud. Men ja. Fuck nu det. Bær over med, at det hele sker så hurtigt. :)

Tak til alle, der stadig holder ud, selv om jeg er så dårlig til at opdatere. Det er fantastisk. I er fantastiske! Mange tak ok. Det er det eneste, jeg kan sige. Tusind tak. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...