I'm yours - One Direction

Harley Jones er en helt normal pige, som tilfældigvis er venner med Eleanor Calder, den verdensberømte Louis Tomlinsons kæreste. Det har dog aldrig været et problem for de to pigers venskab, faktisk har ingen af dem taget det så tungt. I Harleys øjne er både Eleanor og Louis helt normale mennesker. Hun er dog alligevel lidt skeptisk, da hun bliver inviteret til en fest, hvor resten af One Direction også vil være. Harley har nemlig aldrig haft held i kærlighed på trods af hendes mange kærester. Hun er ikke interesseret i, at et verdenskendt bandmedlem skal blive endnu en dreng til hendes samling. Alligevel får Eleanor overtalt hende, og hun tager med. Som forudsagt får en af drengene et godt øje til hende, men Harley udvikler følelser for en anden på en helt ny måde.

317Likes
460Kommentarer
48709Visninger
AA

20. Kapitel 19.

 

Mit hjerte springer et slag over, inden det sætter farten op, men min hjerne forstår ikke nyheden helt. ”Hvad?” spørger jeg dumt og rynker koncentreret panden. Jeg læner mig lidt frem, som om det er, fordi jeg ikke hørte hende ordentligt. ”Liam har slået op med Danielle,” gentager Eleanor. ”Hvad? Hvorfor?” spørger jeg og går langsomt væk fra vasken og hen til hende. ”Han havde ikke følelser for hende længere,” siger hun og trækker på skuldrene. Jeg rynker panden og prøver at holde min vejrtrækning under kontrol. Min hjertebanken har jeg ingen chance for at styre. ”Hvornår?” spørger jeg stille. ”I går,” siger Eleanor. Jeg lægger mærke til, at hun ser granskende på mig efter en bestem reaktion, hvilket får mig til at tro, hun måske laver sjov. ”Mener du det? Har han helt seriøst slået op?” spørger jeg alvorligt. Eleanor hæver øjenbrynene og nikker. Jeg kan se på hende, at hun ikke lyver, men det hjælper ikke ligefrem på det kaos, der bryder ud inden i mig. Liam har slået op med Danielle. Han slog op med hende dagen efter, at jeg fortalte ham, at jeg havde følelser for ham. Han sagde, at han elskede hende, men nu har han ikke følelser for hende mere.  Han valgte hende, men nu har han fortrudt.

”Hvorfor?” mumler jeg lidt for mig selv. ”Fordi han ikke har følelser for hende længere,” gentager hun lidt utålmodigt. Jeg ryster lidt på hovedet og ser ned i gulvet, imens jeg prøver at finde mening i det her. ”Jeg mener, hvad betyder det?” siger jeg og ser igen på Eleanor. Hun møder mit blik og smiler lidt efter. ”Hvad tror du?” spørger hun. Jeg ser ind i hendes brune øjne i et par lange sekunder, inden jeg ser væk med et smil. ”Jeg ved det ikke Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro,” siger jeg og smiler ned til gulvet. Jeg kan ikke kontrollere min egen glæde over den her nyhed. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad det betød, før jeg blev glad over det. Hvis det nu ikke er det, jeg håber på, så er min glæde spildt. Og så bliver det endnu værre, når jeg finder ud af, at Liam rent faktisk ikke kan lide mig. At det ikke er på grund af mig. At det bare er en tilfældighed. Eleanor sukker, men jeg kan høre smilet på hendes læber. ”Du er så negativ,” siger hun. Jeg ser op og stopper med at smile. ”Jeg er bare realistisk. Hvad hvis han rent faktisk bare ikke har følelser for hende?” siger jeg og ser hende i øjnene. Hun smiler overbærende til mig. ”Så det er bare helt tilfældigt, at det går op for ham dagen efter, at han opdager dine følelser for ham?” siger hun og hæver øjenbrynene. Jeg smiler lidt, da jeg godt kan se, hvad hun mener. Det er ret pudsigt. ”Never say never,” mumler jeg, hvilket får Eleanor til at udstøde en blanding af et fnys og et grin.

”Okay, hør her,” siger Eleanor og stiller sig foran mig, så jeg bliver nødt til at se op i hendes funklende brune øjne, ”jeg hørte Louis tale om, at Liam og Danielle planlagde en tur ud til hendes forældres sommerhus sammen med hendes forældre, når drengene kommer tilbage. Det er ret seriøst, når hendes forældre skal med, ikke? Det ville han ikke have planlagt, hvis han havde mistet sine følelser for hende. Noget, det vil sige dig, har åbenbart fået ham til at skifte mening indenfor de seneste par dage.” Hun ser afventende på mig, som om jeg skal reagere på en eller anden bestemt måde. Jeg kigger bare på hende. ”Kan du ikke se det?” spørger hun og slår ud med armene. Jeg rynker bare panden. ”Så du siger, at jeg er grunden til, at Danielle højst sandsynlig er knust, fordi hendes kæreste har forladt hende?” Eleanor sukker og ryster på hovedet. ”Jeg sagde jo, at du er alt for negativ,” mumler hun. Jeg fnyser over hende og går ind i stuen. ”Det er jo rigtigt. Hvis du har ret i det, du siger, så er hun knust, og han elsker hende stadig. Han har måske bare lyst til at prøve noget andet også. Det er jo overhovedet ikke godt. Det er forfærdeligt,” siger jeg og vender mig om med hende, da jeg er for ophidset til at sidde ned. Eleanor smiler til mig, hvilket bestemt ikke dulmer min vrede. ”Det er ikke den måde, jeg vil finde sammen med ham på,” tilføjer jeg og ser surmulende på hende.

Hun himler med øjnene med sit irriterende smil og går forbi mig hen til lænestolen, som hun sætter sig i. Jeg kan mærke hendes blik på min ryg. Stædigt bliver jeg stående lidt, indtil jeg får nok og sukkende går hen i sofaen og sætter mig. ”Det var ikke sådan ment. Vi ved ikke, hvad der virkelig er sket, okay? Louis fortalte mig bare, at de havde slået op, fordi Liam ikke havde følelser for hende længere,” siger Eleanor, ”men Harley?” Jeg ser op fra sofabordet og møder hendes alvorlige blik. ”Go for it,” siger hun lavt. Der er stille lidt, imens vi bare ser hinanden i øjnene. I stilheden kan jeg høre, hvordan mit hjerte banker hårdt og hurtigt i brystet på mig. Det ville ikke overraske mig, hvis Eleanor også kunne høre det. ”Du bliver sjældent forelsket-” ”Jeg er ikke forelsket,” afbryder jeg mumlende. Eleanor fortsætter, som om intet var hændt: ”-så nu hvor du endeligt er faldet for en, som til og med er perfekt på alle mulige måder, så gå efter det. Okay? Du kan lide Liam. Liam kan lide dig. Det kan ikke gå galt,” siger hun og slutter af med et smil. ”Du ved da ikke, om Liam kan lide mig!” siger jeg højt. Eleanor himler bare med øjnene og fortsætter med at smile roligt.

”Måske ikke med sikkerhed, men alle tegnene peger på det. Du kan da ikke seriøst mene, at det er ren tilfældighed, at alle hans følelser for hans kæreste gennem næsten 2 år forsvinder præcis dagen efter, at du indrømmer dine følelser for ham.” Hun hæver øjenbrynene og ser på afventende på mig, men da jeg ikke siger noget, fortsætter hun: ”Liam har seriøst et hjerte af guld. Han var sikkert vild med dig fra første blik, men da han ikke troede du gengældte det, holdt han det hemmeligt og blev hos Danielle, så han ikke sårede hende for ingenting. Men nu, hvor han har opdaget dine følelser, bliver han nødt til at opsøge sin egen glæde og gå efter sit livs kærlighed. Det er ærgerligt, at det måtte gå ud over Danielle, men kærlighed kræver ofre,” siger Eleanor dramatisk. Jeg bider mig i læben for ikke at grine. ”Seriøst?” spørger jeg med tydelig morskab i stemmen. ”Hvad?” spørger hun lidt irriteret over at blive revet ud af sin vammelromantiske fantasi på mine vegne. ”Er det lang tid siden, Louis har været romantisk?” spørger jeg med påtaget medlidenhed. Eleanor fanger min pointe og himler med øjnene.

Jeg ser på hende med et sødt smil, som tydeligvis irriterer hende, for hun gør stor umage ud af at se væk fra mig. ”Har du så tænkt dig at prøve?” spørger hun pludselig og ser endelig på mig. Det trækker lidt i hendes mundvige, men hun får formået at lade være med at smile. ”Prøve hvad?” spørger jeg og bliver ved med at smile sødt til hende. Hun himler igen med øjnene, men hun kan ikke selv lade være med at smile længere. ”Score Liam,” siger hun lige ud. Jeg stopper med at smile og ser lidt på hende, inden jeg svarer: ”Okay. Men jeg kan ikke se, hvordan det skal hjælpe. Måske gengælder han det bare af venlighed… Du kender jo Liam.” Eleanor griner lidt. ”Ja, okay. Men prøv nu bare at flirte med ham. Når de altså kommer tilbage,” tilføjer hun. ”Åh,” siger jeg, da jeg også kommer i tanke om, at drengene jo er taget af sted igen. ”Hvornår kommer de tilbage?” spørger jeg. Uanset hvor forkert det er, og hvor lidt jeg vil indrømme det, så savner jeg allerede Liam. Jeg kan ikke vente med at se ham. Alt det her med Danielle betyder sikkert ingenting, men hvis det nu gør. Hvis det virkelig gør, så vil jeg kunne se det, når jeg ser Liam. Hvis Eleanor har ret, og Liam har følelser for mig, så kan han jo godt tillade sig at vise det, nu hvor han ikke har en kæreste. Så er jeg ikke bare en fjollet pige, der som hundredevis af andre piger er faldet for en verdenskendt stjerne. Så kunne Liam og jeg blive et rigtigt par. Mit hjerte sætter for tredje gang i dag farten helt op, da jeg kommer i tanke om min drøm. Det kunne blive ligesom den. Så ville jeg igen mærke hans bløde læber mod mine. Så ville det være sådan hver dag.

En høj lyd bringer mig tilbage til virkeligheden. Jeg ser på Eleanor, der kigger afventende og smilende på mig. ”Hvad?” spørger jeg irriteret over, at hun tog mig væk fra min fantasi. Eleanor griner bare. ”Når drengene kommer hjem, holder Louis og jeg en fest. En slags indflytningsfest,” siger hun, ”og du ved, til fester sker der en masse.” Jeg fnyser. ”Det må du nok sige,” siger jeg og tænker tilbage på alle de fester, jeg har været til. Hvis det ikke var for fester, ville jeg ikke have mødt Liam. Faktisk er fest en meget vigtig milepæl i vores forhold. ”I hvert fald,” afbryder Eleanor igen mine tanker, ”så kan den fest blive din chance for at finde ud af, om Liam har følelser for dig.” Jeg ser på Eleanor og smiler, da det går op for mig, at hun har ret. ”Hvilken dag er det?” spørger jeg spændt. Eleanor smiler over mig og siger: ”D. 5. oktober, men drengene kommer hjem lidt før.” Mine øjne bliver store, da den dato får en klokke til at ringe et eller andet sted inde i mit hoved. ”Vent lige,” siger jeg til Eleanor, inden jeg løber ind på mit værelse og går hen til sengen. Jeg har ikke trukket gardinerne fra, så værelset er dunkelt og kun oplyst af lyset fra stuen. Mine hænder famler hen over sengen i jagten på min mobil, men jeg kan ikke finde den. Jeg tager fat i min dyne og ryster den vildt i luften, så min mobil falder ud og ned på gulvet med en høj lyd. Jeg smider dynen og tager mobilen fra gulvet. Jeg går ind i kalenderen, men præcis som jeg frygtede, er d. 5. oktober markeret.

Jeg sukker og går langsomt ind i stuen igen, imens jeg stirrer på skærmen, som om det ville ændre det faktum, at jeg er nødt til at arbejde min chance for at leve lykkeligt med Liam væk. ”Hvad så?” siger Eleanor. Hun lyder allerede trist, men på den anden side skjuler jeg heller ikke ligefrem min nedtrykthed. ”Jeg skal arbejde,” mumler jeg slukøret. Jeg sætter mig tungt ned i sofaen igen med et suk. ”Det er så typisk,” tilføjer jeg lidt vredt. Normalt arbejder jeg kun et par dage om ugen, og det er som regel ret kedeligt. Bare photo-shoots og reklamer. Men denne gang, d. 5. oktober, skal jeg noget godt. Jeg og nogle andre modeller bliver fløjet til Spanien et par dage før, så vi kan tage billeder på stranden, og senere et stort modeshow i Madrid. Det kommer til at blive vildt fedt, men nu bliver glæden lidt ødelagt af, at det kommer på tværs af mit kærlighedsliv.

”Åh,” siger Eleanor, ”er det det job, du fortalte mig om?” Jeg trækker underlæben lidt ind og nikker langsomt. ”Hvornår kommer du tilbage?” spørger Eleanor lidt efter. ”D. 5.,” siger jeg og vifter lidt med telefonen. Eleanor retter sig lidt op i sin lænestol. ”Hvornår?” spørger hun ivrigt. Jeg ser op på hende og rynker panden lidt. ”Det ved jeg ikke. Ved 8-tiden om aftenen eller deromkring,” siger jeg og ser mærkeligt på Eleanor. Jeg forstår ikke rigtig, hvad hun lige pludselig er så begejstret for. ”Så kan du da sagtens nå det!” siger hun lidt skingert i ren ophidselse. Jeg ser bare på hende. ”Festen begynder sikkert alligevel først der ved 6-tiden. Der sker jo alligevel ikke det helt store i starten,” siger hun med et større og større smil. Jeg ryster lidt på hovedet. ”Jeg kan da ikke bare tage til fest efter at have siddet i et fly. Jeg er nødt til at komme i bad og gøre mig klar, og det kan jo tage flere timer,” siger jeg. Eleanor bider sig lidt i læben, imens hun tænker. ”Kan du ikke bare, du ved, gøre dig klar inden? Hvor lang tid tager det at flyve fra Spanien til England?” spørger hun. ”Jeg ved det ikke. Halvanden time,” siger jeg og trækker lidt på skuldrene. ”Okay. Så gør dig klar inden, du står om bord på flyet. Bare lad være med at lave noget, der kan ødelægge din makeup, så går det hele nok,” foreslår hun med et smil. Jeg kniber øjnene lidt sammen og overvejer det. Det kan vel godt gå. Det er ikke optimalt, men bare at se Liam er det værd. Han er jo så… Arg, nej. Okay, fokusér.

Jeg ender med at nikke til Eleanor, som bryder ud i et stort smil. ”Godt. Okay, super. Jeg sms’er detaljerne senere. Jeg er nødt til at gå nu, jeg har travlt,” siger hun hurtigt og rejser sig op. ”Hvad skal du?” spørger jeg og smiler lidt over hendes pludselig stressede adfærd. ”Jeg skal have alle Louis’ ting over i min lejlighed, men jeg kan ærligtalt ikke gå uden for en dør, fordi pressen går helt amok. Jeg ved ikke hvordan, men de ved åbenbart, at vi flytter sammen,” sukker hun og trækker modløst på skuldrene. ”Nå, men vi ses, okay?” siger hun og er ude af døren, inden jeg kan nå at svare. Jeg ryster lidt på hovedet over hende og går ind på mit værelse for at skifte til mit løbetøj. 

________________________________________________________________________

Undskyld, undskyld, undskyld fordi jeg ikke har opdateret i så lang tid. It really pains me. Jeg troede, at jeg ville få tid og lejlighed til det, men jeg kunne virkelig bare ikke komme ind i da mood. Men her er det. Der sker ikke forfærdeligt meget, men ja..... Undskyld. 

Lots of love. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...