I'm yours - One Direction

Harley Jones er en helt normal pige, som tilfældigvis er venner med Eleanor Calder, den verdensberømte Louis Tomlinsons kæreste. Det har dog aldrig været et problem for de to pigers venskab, faktisk har ingen af dem taget det så tungt. I Harleys øjne er både Eleanor og Louis helt normale mennesker. Hun er dog alligevel lidt skeptisk, da hun bliver inviteret til en fest, hvor resten af One Direction også vil være. Harley har nemlig aldrig haft held i kærlighed på trods af hendes mange kærester. Hun er ikke interesseret i, at et verdenskendt bandmedlem skal blive endnu en dreng til hendes samling. Alligevel får Eleanor overtalt hende, og hun tager med. Som forudsagt får en af drengene et godt øje til hende, men Harley udvikler følelser for en anden på en helt ny måde.

317Likes
460Kommentarer
49457Visninger
AA

19. Kapitel 18.

 

Døren smækker hårdt i efter os, da ingen af os har hænderne frie til at lukke den ordentligt. Eleanor smider sig tungt ned i sin sofa med alle poserne om håndleddene. Hun sukker dybt med et smil. ”Vi overdrev måske lidt,” siger hun med blikket på alle sine poser. Jeg griner lidt og stiller mine poser ved siden af sofaen, inden jeg går ud i køkkenet. ”Når man har brug for tøj, så har man brug for tøj,” siger jeg over skulderen. ”Er du tørstig?” Jeg tager to glas frem fra skabet og åbner køleskabet for at se, hvad hun har. ”Jeg kunne godt drikke noget abrikossodavand,” siger Eleanor inde fra stuen i samme øjeblik, som jeg rækker ud efter flasken i køleskabet. Jeg smiler lidt over vores fællestænkning og fylder glassene, inden jeg stiller sodavanden tilbage.

Eleanor sidder med sin mobil fremme, da jeg kommer ind i stuen. Jeg sætter hendes glas foran hende, men hun ser ikke væk fra mobilen. ”Hvad sker der?” spørger jeg og nipper til mit glas. Eleanor ryster lidt på hovedet som for at sige, at det ikke er noget vigtigt. Jeg bliver ved med at drikke små slurke og se på Eleanor over kanten af glasset. Hun ser en gang imellem lidt nervøst på mig, som om hun ikke kan lide, at jeg sidder og stirrer på hende. ”Det er ikke Louis,” sukker hun, da hun får nok. Jeg ser anklagende på hende. ”Har han ringet eller skrevet?” spørger jeg. Eleanor trækker lidt på skuldrene, inden hun mumler: ”Begge dele.” ”Så ring dog til ham!” udbryder jeg højt. Hun ser på sin mobil uden at trykke på noget i et stykke tid, inden hun lægger den på bordet og tager sit glas. Langsomt tager hun det op til munden og begynder at drikke. Overraskende nok drikker hun det hele uden at stoppe for en pause. Hun knalder glasset ned i bordet og ser på mig. ”Det ville have hjulpet mere, hvis der havde været alkohol i,” siger hun og hæver øjenbrynene lidt. Jeg griner, imens hun med et skævt smil tager sin mobil igen. Jeg kan se på hendes brystkasse, at hun tager en dyb indånding, inden hun trykker på skærmen et par gange og derefter tager mobilen op til øret. Jeg ser på hende med et forventningsfuldt smil.

Der går ikke mange sekunder, før jeg kan høre Louis’ stemme sige Eleanors navn i telefonen. ”Ja,” svarer hun lavt, hvorefter han begynder at sige en masse, som jeg ikke kan forstå. Eleanor rynker panden lidt, imens hun ser koncentreret ned i bordet. ”Virkelig?” spørger hun blidt efter et stykke tid. Louis’ siger noget kort i den anden ende, som bringer et smil og tårer i øjnene frem hos Eleanor. Det er der, jeg beslutter, at jeg nok hellere må gå. De har tydeligvis fundet ud af det, så der er ikke mere, jeg kan gøre. Jeg tager hånden op til mit hoved som en telefon og mimer ”call me” til Eleanor, inden jeg rejser mig og tager mine poser med ud af døren. Jeg sukker lidt for mig selv, da jeg forgæves prøver at åbne den låste dør til min lejlighed. Jeg stiller alle poserne og tager mine nøgler op fra min taske, så jeg kan låse døren op. Jeg skubber den helt op, tager mine poser og går ind i lejligheden. Med foden lukker jeg døren efter mig, så den smækker hårdt i efter mig.

Jeg går ind på mit værelse og stiller midlertidigt poserne på min seng, inden jeg går ud i gangen og tager mine stilletter af. Halvt hoppende, halvt løbende bevæger jeg mig ind på mit værelse igen, imens jeg nynner. Tanken om at Eleanor og Louis får det godt igen, gør mig glad. Desuden er det lang tid siden, at Eleanor og jeg har været rigtig sammen, som vi var i dag. Det var dejligt at være sammen med hende og bare snakke uden nogen andre. Her på det sidste har vi næsten kun været sammen, når der også var andre med. Hvis hun og Louis flytter sammen, kommer vi sikkert til at være endnu mindre sammen, for så kan jeg ikke bare gå over til hende. Måske flytter de endda over til ham, hvilket bare vil gøre alt endnu mere besværligt, men jeg er alligevel glad på deres vegne. De er et godt par, og Louis gør hende glad, hvilket er alt, jeg beder om.

Jeg sætter min mobil til mine højtalere og skruer helt op for musikken, inden jeg begynder at pakke tingene fra mine poser ud. Mit skab er i forvejen fyldt godt op, men som alle de andre gange jeg har overshoppet, finder jeg på mirakuløs vis plads til det hele. Jeg bliver afbrudt af min mobil, der ringer.  Jeg slipper det par bukser, jeg holdte, inden jeg flyver hen til højtalerne for at tage min mobil. ”Halløj,” siger jeg lidt forpustet og glad, da jeg har danset rundt, imens jeg lagde mit tøj på plads. ”Jamen hej til dig,” griner Mason i den anden ende. Jeg smiler ved lyden af hans grin og læner mig op af min kommode. ”Hvad så?” siger jeg frisk og ser ned af mig selv. ”Nothing. Laver du noget specielt?” spørger han. Jeg lader mit blik glide rundt på mit værelse, inden jeg svarer: ”Nej, kommer du over?” Jeg kan høre smilet i hans stemme, da han siger: ”Jeg er på vej.” Han lægger på, før jeg kan nå at svare ham. Jeg sænker min mobil og ser på den med et smil, inden jeg smider den i sengen og lægger resten af tøjet på plads.

Da det fem minutter senere ringer på, ser jeg overrasket op fra mit skab. Mason bor ikke forfærdeligt lang væk, men det tager altså mere end fem minutter at køre herhen. Jeg ryster lidt på hovedet og lukker skabet, imens jeg kan høre døren gå op, og Mason går ind. ”Harley! Jeg har mad med,” siger han inde fra stuen. Jeg kan høre lyden af en plasticpose, inden jeg går ud af mit soveværelse og ind til ham. ”Er det, hvad jeg tror, det er?” spørger jeg med et spændt smil og nikker mod posen. Mason ser op fra den med et smil. ”Ja!” siger han begejstret og presser posen ned, så jeg kan se den velkendte papbeholder, der indeholder min absolutte favorit take-away: Mexicanske madpandekager. Jeg smiler stort og klapper begejstret i hænderne, inden jeg falder Mason om halsen. ”Tak, tak, tak!” hviner jeg en smule overdrevet ind i hans øre, inden han skubber mig væk og ser grinende på mig. ”Rolig, tiger. Du skræmmer mig,” siger han, inden han går ud i køkkenet efter tallerkner og bestik. Jeg sætter mig smilende i sofaen og åbner kassen med maden.

* * *

”Bliver du og sover?” spørger jeg et stykke tid efter, at vi er færdige med at spise. Mason ser ikke væk fra tv’et, da han ryster på hovedet. Jeg bliver ved med at kigge på ham, hvilket han tydeligvis kan mærke, da hans mundviger langsomt bevæger sig opad. Jeg ved med sikkerhed, at smilet ikke er på grund af programmet i fjernsynet, da det bare er et eller andet latterligt reality program, som vi kun ser, så vi kan gøre grin med de dumme duller. Det er måske en smule overfladisk af os, men det er vi ligeglade med. Vi synes, det er sjovt, og det er det, der tæller. ”Jeg forstår ikke, hvorfor hun bliver ved med at farve sit hår. Jeg mener, det ødelægger det jo bare endnu mere, og der er virkelig ingen grund til at gøre den høstak værre, end den allerede er,” kommenterer Mason for at distraherer mig. Det virker bare ikke, lille Mason.

”Hvad skal duuu?” spørger jeg nysgerrigt og rykker mig lidt tættere på ham i sofaen. Han trækker på skuldrene, men hans smil afslører ham. ”Skal du være sammen med,” jeg laver min stemme om til en lidt forførende hvisken, inden jeg fortsætter: ”Ham?” Mason lukker øjnene, presser læberne sammen og bider tænderne i, men han kan ikke stoppe det afslørende smil og rødmen på hans blege kinder. Jeg gisper falsk. ”Hvordan kan du holde det hemmeligt for mig?” siger jeg med påtaget fornærmelse. Han sender mig et dræberblik. ”Okay, jeg tilgiver dig, hvis du opdaterer mig. Du kan for eksempel fortælle mig hans navn?” siger jeg og ser på ham med hævede øjenbryn. Han himler med øjnene, men smiler så og vender sig mod mig. ”Anthony,” siger han og smiler endnu større, som om selve navnet bare gør ham gladere. Jeg smiler sødt og prøver at holde mig selv under kontrol, så jeg ikke flipper helt ud over hans nye kæreste. Mason er fantastisk, så det er mærkeligt, at han ikke har haft en kæreste før nu, men det gør det jo bare endnu mere specielt nu, hvor han så endelig finder ’that someone special’. ”Hvor er det godt, Mase,” siger jeg og krammer ham igen. Han griner lidt og krammer med.

Jeg trækker mig lidt væk, men holder fast om hans skuldre. ”Er det sådan… Du ved, alvorligt?” spørger jeg forsigtigt og hæver øjenbrynene. Mason prøver at lade være med at smile større og nikker langsomt, som om han også skal kontrollere sig selv for ikke at flippe helt ud af glæde. Jeg tillader mig selv at hvine lidt på hans vegne. ”Hvor er et bare godt. Tillykke! Hvornår skal jeg møde ham?” spørger jeg begejstret og smiler stort til Mason. Han smiler snobbet til mig og giver mig elevatorblikket. ”Hvem siger, du skal møde ham?” spørger han med et blink i øjet. Jeg giver ham et dask på skulderen og ser bestemt på ham. ”Jeg skal møde din kæreste. Jeg er som din bedre halvdel. Hvis jeg ikke har godkendt ham, så er det ikke rigtigt endnu,” siger jeg og vifter mit hår over skulderen med overlegen mine. Mason griner bare af mig. ”Bedre halvdel? Nærmere min klods om benet,” siger han og rynker på næsen. Jeg himler med øjnene. ”Detaljer,” fnyser jeg, hvilket får Mason til at grine.

”Hvad er klokken?” spørger han, da han bliver færdig med at grine. Jeg trækker på skuldrene og nikker mod hans arm, der ligger på ryglænet. ”Tjek dit ur, smarte?” siger jeg og blinker til ham, inden jeg rejser mig for at gå ud i køkkenet. Han griner falsk efter mig, hvilket får mig til at grine rigtigt. Jeg tager et glas fra skabet og åbner køleskabet for at tage en flaske vand. ”Jeg mener det altså,” siger jeg til Mason, imens jeg hælder vand op i glasset, ”jeg vil møde ham.” Mason rumsterer lidt inde i stuen, før han svarer: ”Okay. Jeg skal nok finde ud af noget. Skal du noget vigtigt i de næste to uger?” Hans stemme kommer nærmere og nærmere, indtil han til sidst står i døren med sin jakke og sko på. Jeg ser op og ned af ham, inden jeg tager en ordentlig slurk vand. ”Arbejde,” siger jeg og trækker på skuldrene, ”men det for det meste om formiddagen, da det bare er her i London. Om aftenen skal jeg højst sandsynlig ikke andet end at hænge ud med El eller Grace, Isabelle og Leanne.” Grace og de andre er nogle af mine modelveninder. Vores venskaber er ikke specielt dybe, men vi har det altid sjovt. Måske er det mest på grund af alkoholen, som for det meste bliver indtaget, når vi er sammen, men jeg klager ikke. Modeller tiltrækker fyre som nogle gange er så desperate, at man kun kan grine af dem. Hvilket kun er en af de ting, vi har det sjovt med, når vi er sammen.

Jeg ser på Mason, der nikker lidt og vender om på hælen for at gå mod døren. Jeg følger efter ham med mit glas. ”Forlader du mig for din skønjomfru?” spørger jeg trist. Mason vender sig om mod mig med et frækt glimt i øjet. ”Han er ikke jomfru,” siger han kort og hæver øjenbrynene en enkelt gang. ”Okay, så dét vil du gerne fortælle, men personlighed og udseende på din måske eneste ene er så privat, at jeg, din bedsteven i hele verden, din bedre halvdel, din klods om benet, ikke må få det at vide?” spørger jeg og ser på ham over kanten af glasset, da jeg tager endnu en slurk. Mason himler smilene med øjnene. ”Inderst inde er det kun det, du hungrer efter at vide,” siger han og smiler sødt. Jeg rækker tunge og åbner mine arme mod ham, så han kan kramme mig. Han smiler og går ind i min favn. Vi står lidt og svinger frem og tilbage med armene om hinanden, inden vi slipper. Mason går ud i opgangen, og jeg tager fat i døren. ”Jeg elsker dig,” siger han og ser mig smilende i øjnene. Jeg smiler lidt. ”Jeg elsker også dig,” siger jeg Han hæver hånden i et lille vink, inden han går hen til elevatoren. Jeg ser efter ham og kaster et kort blik på Eleanors dør, inden jeg lukker min egen. Hun er sikkert i fuld gang Louis lige nu, så jeg må vente til i morgen med at høre, hvordan det gik med dem.

Jeg sukker lidt for mig selv og drikker resten af mit vand, inden jeg går ud i køkkenet og fylder glasset op igen. Små nynnende går jeg ind på mit værelse og tænder lyset. Jeg sætter glasset på natbordet og hiver min trøje over mit hoved. Jeg smider den oven på min vaskekurv og gør det samme med mine bukser og strømper, inden jeg går ud på toilettet og børster tænder. Jeg skyller hurtigt munden og ser derefter på mig selv i spejlet. Jeg ser ud, som jeg plejer. Intet er forandret, men inden i er det noget helt andet. Siden jeg snakkede med Eleanor om ham, har jeg ikke skænket Liam en tanke, men nu, hvor det hele vælter op igen, føler jeg mig som et kæmpe rod. Jeg føler mig forfærdelig. Jeg føler mig som et monster. Zayn kan lide mig. Jeg kan lide Liam. Liam kan lide Danielle. Og hun kan lide ham. Der ville ikke være nogen problemer, hvis bare jeg kunne lide Zayn. Så ville alle være glade. Men jeg kan lide Liam.  Hvorfor kan jeg lide Liam?! Okay, den vej vil jeg ikke gå lige nu. Mit hjerte banker hurtigere i brystet på mig bare ved tanken om ham. Der er ingen grund til at tænke på de million gode ting ved ham, så den her forelskelse bliver endnu værre Jeg mener, det her crush. Jeg er ikke forelsket i Liam. Jeg har næsten ikke tænkt på ham hele dagen. Det gør man, når man er forelsket. Ikke?

Jeg sukker dybt over mig selv. Hvor skulle jeg vide det fra? Jeg ved ikke engang, om jeg nogensinde har været rigtig forelsket. Jeg ser væk fra mit spejlbillede og ned i håndvasken, hvor hanen drypper regelmæssigt. Jeg skruer lidt på håndtaget, så dråberne stopper. Jeg rynker panden lidt og bider mig frustreret i læben, inden jeg vender om og går ind på mit værelse igen. Jeg smider mig i min seng og begraver mit ansigt i dynen. Noget graver sig op i mit lår, så jeg irriteret lægger mig på siden og ser ned på tingen. Det er min mobil. Jeg tager den op og lægger den på natbordet ved siden af glasset, inden jeg møver mig længere op i sengen og lægger mig ind under dynen. Jeg rækker ud og slukker lampen på natbordet, så mørket tager over.

~ ~ ~

Jeg sidder og støtter mit hoved i mine hænder, imens jeg ser ned i manegen. Jeg er i et cirkus, men jeg er helt alene. Jeg er den eneste i hele teltet, og jeg har virkelig ingen anelse om, hvad jeg laver her. Pludselig bliver en hånd rakt ned mod mig. Jeg ser op på håndens ejer, men spotlyset bag ham leger med mine øjne, så jeg kun kan se hans silhuet. ”Kom,” siger en velkendt stemme, som får mit hjerte til at banke hurtigere og mine læber til at smile. Jeg tager hans hånd og lader ham trække mig ud af rækkerne af tomme tilskuerpladser. Vi stopper op ved udkanten af teltet. Liam holder stadig min hånd, da han vender sig om mod mig og kigger på mig. ”Hvad sker der?” spørger jeg og ser ind i hans chokoladebrune øjne. Hans ansigt er ikke langt fra mit. Jeg kan næsten mærke varmen fra hans krop mod min. Han svarer ikke, men hans øjne fortæller mig mere end hans mund. ”Jeg troede, du elskede Danielle?” kan jeg høre mig selv spørge. Liam hæver sin frie hånd og lægger den blidt på min kind. Jeg holder vejret, da hans berøring får mit hjerte til at springe et slag over. En varm følelse starter i min mave og sender stød af varme og glæde ud i resten af min krop. Hans tommeltot glider langsomt og blidt frem og tilbage over min hud, hvilket får mig til at skælve. ”Jeg vælger dig,” siger Liam lavt og ser på mig med sine fantastiske øjne.

Det er, som om alt omkring os forsvinder. Det eneste, der eksisterer, er os. Det eneste, jeg kan se, er Liams ansigt. Det eneste, jeg kan lugte, er Liams parfume blandet med hans egen duft. Det eneste, jeg kan mærke, er mit hjerte, der banker hårdt i mit bryst, Liams hænder, der tager fat om livet på mig og nærmest brænder sig igennem mit tøj. Det eneste, jeg kan føle, er min glæde og følelser overfor Liam og min lyst til ham. Hans læber bevæger sig endelig op i det smil, som jeg vil dø for at se. Det smil, som lige nu er rette mod mig, hvilket jeg føler mig uendeligt lykkelig over. Hans smukke ansigt kommer nærmere og nærmere, indtil hans læber rammer mine i et blidt kys, der får vores læber til at smelte sammen. Det er, som om han trykker på en knap og starter et fyrværkeri i min mave. Et fyrværkeri af glæde, varme, begejstring og lyst, der suser rundt i min krop. Liam trækker sig alt for hurtigt væk. Det smil, hans sender mig, roder dog bod på hans handling. Jeg bliver igen opmærksom på verdenen omkring os, da han tager fat i min hånd igen og giver den et klem. Jeg smiler til ham, inden han vender sig væk fra mig og trækker mig ud af teltet. Forenet via vores hænder forsvinder vi i mørket.

~ ~ ~

Jeg vågner op med et spjæt. Jeg åbner automatisk øjnene og ser op i det mørklagte loft. Mit hjerte banker hårdt i brystet på mig, og resterne af glæden og følelserne fra drømmen suser stadig rundt i min krop. Nu er der bare endnu en følelse, der er større end de andre. Skuffelse. Det var ikke virkeligt. Liam valgte mig ikke. Han elsker mig ikke. Han kyssede mig ikke. Jeg tager hånden op til min mund og lader mine fingre strejfe mine læber. Jeg kan ikke mærke hans læber mere. Min tunge glider stille hen over dem, men nej. Jeg kan heller ikke smage ham. Han er væk. Han er fuldstændig væk, men det er ikke det, der gør mest ondt. Det er tanken om, at han aldrig rigtig var her, der skærer mest i mit skrøbelige hjerte. Jeg bider tænderne sammen og tvinger mig selv til at holde igen med tårerne. Det er ikke det værd. Det var kun en drøm. En tåbelig drøm, som jeg allerede savner, og som jeg inderligt ønsker, var virkeligheden.

Jeg sukker let og slår dynen væk, så jeg kan sætte mig op. Jeg sidder lidt og stirrer på mine knæ, inden jeg tager mig sammen og tænder lyset. Jeg prøver at lade være med at tænke på drømmen. Jeg prøver at tømme mit hoved helt for tanker, men det er umuligt. I mit hoved gennemgår jeg drømmen igen og igen, mens der hele tiden er noget, som jeg glemmer. Men følelserne og længslen efter drømmen glemmer jeg ikke. De bliver ved med at sidde lige i brystet, ligesom tårerne bliver ved med at lure lige under overfladen, som om de bare venter på et svagt øjeblik, så de kan bane sig vej ud. 

Jeg kæmper mig igennem de daglige ting, mens jeg i tankerne befinder mig et sted mellem drøm og virkelighed. Det er først, da min ringetone skærer sig igennem lejligheden og mine tanker, at jeg kommer helt til mig selv. Jeg ser op fra den skål yoghurt, som jeg er halvt færdig med. Lyden kommer helt inde fra mit soveværelse. Jeg stiller skålen på køkkenbordet og går ind på mit værelse. Utroligt nok når jeg at tage den, inden personen får nok og lægger på. ”Hallo?” siger jeg lavt og hæst. ”Harley?” spørger Eleanors stemme. Jeg hoster lidt i håbet om at give min stemme lidt mere energi, så hun ikke fatter mistanke. ”Ja,” siger jeg lidt tydeligere. ”Jeg kommer over, okay? Jeg har noget at fortælle, som jeg tror, du gerne vil vide,” siger hun og lægger på. Jeg rynker langsomt panden og ser irriteret på skærmen. Jeg er ikke ligefrem i humør til kryptiske hentydninger og dramatiske afsløringer lige nu. Jeg vil bare gerne sove, så jeg kan drømme om Liam igen.

Jeg bider tænderne så hårdt sammen, at det gør ondt, men jeg er ligeglad. Jeg fortjener det. Jeg burde ikke tænke sådan. Jeg smider min mobil hårdt ned i min seng igen, inden jeg går ud i køkkenet og tager min skål med yoghurt. Jeg begynder at skovle det indenbords med vrede bevægelser. Jeg ved ikke, om jeg er vred på mig selv eller Eleanor, men da hun banker på døren, går jeg ikke ud og lukker op. Hvis hun virkelig vil snakke med mig, så kan hun vel bare komme ind, konstaterer jeg for mig selv. Efter et par sekunders konstant bankning får hun nok og åbner døren. Hun stikker hovedet ind og ser rundt. Jeg holder øje med hende igennem døråbningen til køkkenet. Hun får øje på mig og går ind. Jeg ser ned i min skål, imens døren bliver lukket, og Eleanor kommer nærmere. ”Harley, jeg… Hvad fanden er der galt?” spørger hun. Jeg trækker på skuldrene og går hen til vasken for at skylle skålen af. Eleanor begynder at gå lidt frem og tilbage, imens hun med ophidset stemme siger: ”Okay, så her tager jeg mig tid til at besøge dig og alt muligt, og så gider du ikke engang at åbne døren for mig eller kigge på mig. Jeg har altså vildt travlt, og Louis er rejst, og der er mindst en million ting, der skal gøres, og jeg kan ikke gå uden for en dør, fordi paparazzierne går helt amok over nyheden, men stadig tager jeg mig tid til at komme herover for din skyld. Det er altså ba-”

Jeg vender mig om mod hende med en hurtig bevægelse, hvilket får hende til at stoppe med at snakke. Jeg tager hånden op til min tinding og lukker øjnene. ”Eleanor, jeg er virkelig ikke i humør til at høre om dig og Louis lige nu. Det er godt, at I flytter sammen, men det havde jeg ligesom regnet ud,” sukker jeg og åbner øjnene for at se på hende. Hun lægger armene over kors og ser mut rundt i køkkenet. ”Bare lad det gå ud over mig, PMS-barn,” mumler hun surt. Vi ser irriteret på hinanden i et par sekunder, inden vi begge to begynder at smile lidt over hendes kommentar. Hun lader armene falde ned. ”Det var ikke det, jeg kom for at sige,” siger hun lidt blidere end før. Jeg retter mig op og ser afventende på hende. Hendes øjne borer sig ind i mine, da hun hurtigt lavt og hurtigt, som om nogen skulle høre os, siger: ”Liam har slået op med Danielle.”

_______________________________________________________________________________

Like, like, like, people! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...