I'm yours - One Direction

Harley Jones er en helt normal pige, som tilfældigvis er venner med Eleanor Calder, den verdensberømte Louis Tomlinsons kæreste. Det har dog aldrig været et problem for de to pigers venskab, faktisk har ingen af dem taget det så tungt. I Harleys øjne er både Eleanor og Louis helt normale mennesker. Hun er dog alligevel lidt skeptisk, da hun bliver inviteret til en fest, hvor resten af One Direction også vil være. Harley har nemlig aldrig haft held i kærlighed på trods af hendes mange kærester. Hun er ikke interesseret i, at et verdenskendt bandmedlem skal blive endnu en dreng til hendes samling. Alligevel får Eleanor overtalt hende, og hun tager med. Som forudsagt får en af drengene et godt øje til hende, men Harley udvikler følelser for en anden på en helt ny måde.

317Likes
460Kommentarer
48873Visninger
AA

12. Kapitel 11.

 

Jeg forsøger at lade være med at se på ham, men mine øjne bliver stædigt ved med at glide over på ham. Det irriterer mig, at jeg ikke har bedre styr på mig selv. Heldigvis lægger han vist ikke mærke til det. Han bliver ved med at se ned på fortovet for sine fødder. Jeg bider mig i læben og ser væk fra ham endnu engang, så jeg kan knibe mine øjne helt sammen, uden at han vil lægge mærke til det. Jeg ved ikke, om jeg skal være glad eller ked af, at vi er alene. Min mave bobler af glæde, men min hjerne ved, at det er fuldstændig forkert. Jeg ville bare ønske, at han ville sige noget, så jeg kan få mine tanker hen på noget andet. Så jeg ikke forestiller mig alle mulige scenarier, hvor han griber mig og kysser mig. Min fantasi har allerede fundet på 100 forskellige måder, og jeg er ikke interesseret i at fordoble dem.

Efter alt for lang tid, og alt for mange tanker, ser han op fra jorden på mig. Han smiler skævt, og af en eller anden grund ser han nervøs ud. Det forstår jeg ikke. Det er mig, der burde være nervøs! ”Så. Havde du det sjovt i går?” siger han. Jeg kaster et hurtigt blik på ham, men da varmen i min mave spreder sig ved synet af hans brune øjne, ser jeg væk. Det er så forkert. ”Ja. Det var sjovt,” siger jeg så normalt som muligt, mens jeg fortryder mit ønske fra før. Jeg vil ikke høre hans varme stemme, der er som varm chokolade for mine øre. Jeg vil have, at Niall og Harry kommer tilbage. Hvorfor sagde jeg ikke også ja til den is? Hvorfor skulle jeg absolut tænke på irriterende Liam med sit nuttede smil og det perfekte ansigt? Hvorfor skal jeg have sådan nogle forkerte tanker om ham? Hvorfor kunne jeg ikke bare falde for Harry, eller Niall? De er jo singler. Hvorfor kunne jeg ikke bare falde for Zayn? Han er så lækker. Han er sikkert også sød. Selvfølgelig ikke så sød som Liam. Den dreng har virkelig et hjerte, der er umenneskeligt stort. Arg. Jeg må stoppe med at tænke sådan.

Liams telefon ringer, så han ser væk fra mig og tager den op af sin lomme. ”Ja?” siger han med grin i stemmen. Jeg kan høre Nialls irske accent buldre ud fra telefonen, selv om jeg går med mindst en meters afstand til Liam. Det får mine læber til at bevæge sig lidt op. Ikke fordi jeg kan høre, om han siger noget sjovt. Fordi det er en chance for at komme væk fra mine tanker. Jeg vil ikke tænke nær så meget på Liam, hvis han og Harry kom tilbage. Desuden så gør Niall mig bare glad. Hans grin smitter utrolig let på mig. Liam himler med øjnene til mig og siger til Niall: ”Ja, ja. Kom nu bare tilbage, ikke?” Nialls stemme siger en helt masse utydelige ting, men så holder han til sidst op og lægger på. ”De kommer om lidt,” siger Liam. Jeg hæver øjenbrynene, da det ikke ligefrem var det, det lød som om Niall sagde, men Liam hørte jo sikkert rigtigt, da telefonen var ud fra hans øre og ikke mit.

Han har knap nok lagt mobilen tilbage i sin lomme, før Harry og Niall kommer sprintende med mere is i hovederne end i hænderne. De plaprer løs i munden på hinanden så hurtigt, at jeg ikke kan forstå det mindste, men efter udtrykket i Liams ansigt at dømme så gør han. Han rynker brynene lidt i koncentration, men nikker forstående, imens ordene vælter ud af Harry og Niall. ”Og så gik de bare,” slutter Harry af. Han og Niall ser på Liam med håbløse og opgivende ansigter, som om det er verdens mest latterlige ting at gøre. Eftersom jeg ikke har hørt over halvdelen af historien, giver det ingen mening, men deres ansigter får mig til at smile stort. Harrys øjne flakker over på mig et kort øjeblik, men da han opfatter smilet, ser han igen på mig. Han ser utilfreds ud, som om et smil ikke er den rette reaktion på deres historie. Jeg tager hænderne op i en overgivende gestus, imens jeg træder et skridt bagud.

Liam vender sig lidt bagud, så han kan se mig. Han begynder at grine, da han ser mit smil, hvilket bare får det utilfredse udtryk i Harrys ansigt til at vokse. Liam tager fat i hans skulder og tørrer en falsk lattertårer væk fra sin øjenkrog for ligesom at gøre endnu mere grin med Harry. ”Lad os nu bare komme af sted. Vi har langt at gå,” siger han og ser på Harry, der stirrer surt på mig. Jeg smiler sødt til ham, hvilket bare får ham til at se fornærmet væk. Liam holder fast i hans skulder, da han begynder at trække af sted med ham. Niall og jeg følger trop. ”Jeg har tænkt på noget,” siger Niall og slikker noget af isen rundt om hans mund væk, ”kan vi ikke bare tage undergrunden eller en bus hjem?” Han smider sin vaffel ud, da der ikke er mere is i, og ser på mig. Jeg smiler overbærende til ham, da han minder mig om et lille barn med alt den is i hovedet. ”Vi kan først tage undergrunden, når vi kommer tættere på London. Og busser?” Jeg ser et øjeblik på Liams ryg, mens jeg tænker. ”Jeg ved ikke, om de kører, men hvis de gjorde, tror du så ikke, at Liam ville vide det?” Jeg ser igen på Niall, som nu ser på Liams ryg. Han ser tænkende ud, inden han begynder at smile og nikke.

”Harley?” siger Harry pludselig og sætter farten ned, så han kommer ned ved siden af Niall og jeg. Liam gør det samme, så han kan følge med i vores samtale. Jeg ser på Harry og hæver øjenbrynene lidt. ”Ja?” Harry smiler skævt og charmerende, hvilket får mit blik til at flakke. ”Hvordan er det egentlig at være model?” spørger han. Jeg sukker lettet, da hans smil havde fået mig til at tro, at han ville komme med et eller andet upassende. Det ville være typisk ham. Jeg trækker lidt på skuldrene til hans spørgsmål og ender med at sige: ”Det er fedt.” Harry nikker tænkende, som om han har endnu et spørgsmål, men ikke rigtig kan formulere det rigtigt. ”Hvordan er det at være verdenskendt popstjerne?” spørger jeg dem alle sammen, inden han kan nå at finde ud af det. ”Det er fedt,” siger Niall med et provokerende smil. Liam griner lavt ved siden af ham, mens Niall overraskende nok ikke griner af sin egen joke. Harry åbner munden, sikkert for at stille sit spørgsmål, men jeg afbryder ham, før han overhovedet er begyndt. ”Helt ærligt. Hvordan er det at have millioner af piger i hele verden, der ville gøre alt for bare at røre ved jer?” Niall trækker lidt på skuldrene, men det er Liam, der ender med at svarer: ”Sådan tænker vi ikke på det. Vi gør jo bare det her, fordi vi elsker at synge. Det er knap nok gået op for os, at der rent faktisk er nogen, der vil hører på os synge i så lang tid, som et album eller en koncert varer. Det er helt urealistisk. Det er som en drøm, vi kan vågne op fra når som helst.” Han smiler skævt og borer sine øjne ind i mine. Jeg bider tænderne sammen og nikker med et lille smil. Niall nikker sig enig med Liam.

* * *

”Skal I noget, eller kommer I med op?” spørger jeg, da vi står ude foran. Harry ser op af bygningen og nikker, hvilket jeg tager som et, han kommer med. Niall smiler til mig og siger: ”Med op.” Jeg smiler tilbage og ser på Liam. Han smiler lidt undskyldende og trækker på skuldrene. ”Jeg skal hjem til Danielle,” siger han, ”men må jeg komme med op og låne dit toilet?” Jeg nikker til ham og vender mig om. De andre følger med, da jeg går ind i opgangen og hen til elevatoren. Niall griner, hvilket får os til at se mærkeligt på ham. Han griner endnu mere, men begynder så at fortælle en historie om en af hans venner og en elevator. Det er en lang, men sjov historie, så han er endnu ikke færdig med den, da vi går ud af elevatoren. Jeg smiler lidt over ham og går hen til min dør med nøglen i hånden. Overraskende nok kommer det velkendte klik ikke, da jeg putter nøglen i og drejer den rundt. Jeg tager i dørhåndtaget og hæver øjenbrynene, da døren glider op. ”Mærkeligt,” mumler jeg, ”jeg er sikker på, at jeg låste.” Niall er stoppet med at fortælle, enten fordi historien var færdig, eller fordi jeg afbrød ham.

Jeg skubber døren helt op og går ind i lejligheden. Det er sikkert ingenting. Jeg kan være ret glemsom, så måske glemte jeg faktisk at låse i går, inden drengene kom og hentede mig. Jeg sætter min taske på det lille bord ved side af døren. Jeg kaster et hurtigt blik på mig selv i spejlet ovenover bordet, men der er næsten ingen forskel. Jeg ser lidt mere vågen ud, men mit hår er stadig et kæmpe rod. Drengene bevæger sig ind i stuen, så jeg følger efter dem. ”Harley?” kan jeg pludselig høre en stemme kalde. Det er ingen af drengene, for de ser alle sammen på mig med munden lukket. Et smil hiver i min mundvige, da jeg med det samme kan genkende stemmen. Det kan jeg altid. Jeg har jo kendt hende, siden jeg var barn. Jeg går ind på mit soveværelse, hvor stemmen kom fra, og ser på min mormor, der står henne ved sengen. Jeg er sikker på, at den ikke var redt, da jeg tog af sted, hvilket nok forklarer, hvorfor hun står ved den. Hun kan ikke klare det mindste rod. Jeg smiler til hende og går hen til hende. Hun åbner mine arme mod mig og giver mig et varmt kram. Da vi trækker os væk, holder hun fast i mine arme. Hendes smilende øjne kigger på mig, som om hun ikke har set mig i flere år, selv om vi så hinanden i sidste uge.

”Hvor ser du godt ud,” konstaterer hun og smiler venligt, ”har du gjort noget nyt ved dit hår?” Jeg griner, men nikker bare, da den rigtige grund til min ’nye frisyre’ sikkert ikke vil falde i god jord hos hende. Hun ser over min skulder, og jeg følger hendes blik. Drengene står og smiler til os. ”Drenge, det her er min mormor,” siger jeg til dem og træder til side, så jeg ikke spærrer deres syn til hende. Hun går hen til dem med et smil og en fremstrakt hånd. ”Mormor, det her er Harry, Liam og Niall,” fortsætter jeg. Drengene smiler sødt – og i Harrys tilfælde charmerende – til hende og tager hendes hånd. Hun vender sig mod mig igen. ”Undskyld, at jeg kom så tidligt. Jeg vidste ikke, at du ville have venner på besøg,” siger hun. Jeg kommer i tanke om, at vi havde aftalt, at hun skulle komme i eftermiddag, så vi kunne planlægge min morfars fødselsdag. Jeg ved ikke, hvad klokken er, men der er i hvert fald lang tid til eftermiddag. Endnu en typisk ting ved min mormor: Hun kommer altid for tidligt.

Jeg smiler bare til hende og forsikrer hende om, at det er okay. Hun giver min arm et klem, inden hun ser på drengene igen. ”I kan da bare blive? Jeg har altid gerne ville lære Harleys venner at kende,” siger hun og sender mig et misbilligende blik for at understrege, hvor slem en forseelse det er fra min side. Glimtet i hende øjne fortæller dog, at hun bare laver sjov. Jeg griner og siger: ”Der er en grund til, at du ikke har fået lov til det endnu, mormor. Lad os nu håbe, at drengene ikke finder den.” Jeg blinker til hende, hvilket får hende til at grine. Niall griner også, mens Harry og Liam bare smiler stort. ”Jeg ville gerne, men jeg er nødt til at gå, når jeg har lånt toilettet,” siger Liam og tripper lidt. Min mormor vifter ham væk med en grinende bemærkning om, at han skal skynde sig. Hun ser på Niall og Harry, der ser på hinanden, inden de siger, at de godt kan blive.

Vi går ind i stuen, hvor Harry og jeg sætter os i den ene sofa, og Niall i den anden. Min mormor sætter sig i lænestolen, som Eleanor også altid sætter sig i. Drengene og min mormor falder hurtigt i snak, hvilket er en lettelse. Da Liam kommer tilbage, holder de dog op med at snakke. ”Det var hyggeligt at møde dig, Harleys mormor,” siger han og sender hende et af sine perfekte smil. Han vinker lidt til os alle sammen, inden han forsvinder ud af døren igen. Min mormor ser på Harry og Niall igen og kniber så øjnene lidt sammen. ”Det er ikke for at være uhøflig, men har jeg ikke set jer før?” spørger hun. Harry ser på mig med et grin, inden han nikker til min mormor. ”Det har du sikkert,” siger han. ”De er med i One Direction,” siger jeg til hende. Hun rynker panden lidt. ”Et boyband. De var med i X-Factor, hvis du ser det?” prøver jeg igen. Hendes øjne bliver store, og et smil breder sig i hendes ansigt. ”One Direction!” udbryder hun, som om ordene har fået en helt ny mening. Jeg griner og nikker.

* * *

Da døren lukker sig efter Harry og Niall, ser jeg på min mormor. Hun kigger stadig på døren med et sælsomt smil. Hun mærker mit blik, men møder det først efter yderligere et par sekunder. Jeg sender hende et spørgende blik, som hun opfatter. ”De er nogle søde drenge,” siger hun bare, imens hun sætter sig hen i lænestolen igen. Jeg nikker og venter på mere. Jeg ved, at der kommer mere. ”Hvad var det, han hed, ham der gik så hurtigt?” spørger hun endelig efter at have været stille i et par minutter. Jeg smiler bare ved tanken om ham. Jeg prøver at stoppe, men det får bare mit smil til at blive endnu mere mærkeligt. Jeg beder til, at hun ikke lægger mærke til det, men noget siger mig, at det er for noget at bede om. ”Liam,” siger jeg som svar til hendes spørgsmål. Hun nikker lidt og ser på sofabordet. Jeg kigger på hende for at finde ud af, hvad det er, hun tænker på, men jeg kan ikke finde ud af det. Pludselig ser hun op og møder mit blik. Hendes blå øjne lyser skælmsk mod mig. ”Han er en flot fyr,” siger hun. Endnu en gang breder et smil sig på mine læber, men jeg gør intet for at stoppe det. ”Ja,” siger jeg i stedet, ”ja, det er han.” 

__________________________________________________________________________

Guys, I skal bare lige vide, hvor fantastiske I er. Det er helt utroligt, hvor meget I overvælder mig med jeres likes. The way that you like my story, gets me overwhelmed. Lol, if you know what I mean. I hvert fald så skal I bare vide, at de betyder ubeskrivelig meget for mig, og jeg er jer evigt taknemmelig for at læse mine historie. Keep up the good liking. ♥

Love to you all. xx 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...