I'm yours - One Direction

Harley Jones er en helt normal pige, som tilfældigvis er venner med Eleanor Calder, den verdensberømte Louis Tomlinsons kæreste. Det har dog aldrig været et problem for de to pigers venskab, faktisk har ingen af dem taget det så tungt. I Harleys øjne er både Eleanor og Louis helt normale mennesker. Hun er dog alligevel lidt skeptisk, da hun bliver inviteret til en fest, hvor resten af One Direction også vil være. Harley har nemlig aldrig haft held i kærlighed på trods af hendes mange kærester. Hun er ikke interesseret i, at et verdenskendt bandmedlem skal blive endnu en dreng til hendes samling. Alligevel får Eleanor overtalt hende, og hun tager med. Som forudsagt får en af drengene et godt øje til hende, men Harley udvikler følelser for en anden på en helt ny måde.

317Likes
460Kommentarer
48675Visninger
AA

11. Kapitel 10.

 

”Lad os komme af sted,” siger Louis, da alle er færdige. Jeg ser op fra bordet, som jeg har stirret på i et par minutter. De andre rejser sig, og jeg følger efter dem. ”Vi mødes om 10 minutter ude foran, okay?” siger Louis og kigger på drengene. De nikker. Louis og Eleanor går hen til trapperne, mens vi andre går hen til elevatoren. Liam og Harry trykker på hver sin knap, da vi har værelser på forskellige etager. Harry, Niall, Zayn og jeg går ud, da vi kommer til vores etage. Jeg bakker langsomt bagud, da jeg allerede har glemt hvilket værelse, der var vores. Harry stopper op ved et værelse, låser det op og går ind. Han sukker, da han ser den rodede seng og dynen på gulvet. Jeg smiler lidt over ham og går rundt i værelset på jagt efter mit tøj fra i går. Niall tager sin mobil fra sengebordet og giver sig til at spille. Han har åbenbart ikke andet med. Zayn går ud på badeværelset og sætter sit hår, hvilket får mig til at smile. Jeg propper mit tøj ned i min taske og priser mig lykkelig for, at jeg tog en stor taske med.

Da jeg får lynet tasken helt i, vender jeg mig om mod Harry, der er blevet færdig med at rede sengen. Han ser tilfreds rundt på det nu nogenlunde rene værelse og går derefter ud på badeværelset, hvor Zayn stadig står og ordner sit hår. Han brokker sig højlydt, da Harry tager hans voks og putter det ned i en pose. Harry ignorer ham og kommer ud i værelset igen. ”Klar?” spørger han. Han ignorer Zayns kommentarer fra badeværelset og smiler til mig, da jeg nikker. ”Så lad os gå,” siger han og går hen til døren. Han åbner den og ser afventende på mig for at få mig til at gå ud. Jeg smiler skævt, men gør som hans øjne beder mig om. Niall følger fraværende efter mig. Han er allerede helt opslugt af sit spil. Zayn løber ud fra toilettet og når lige at sætte foden i døren, inden Harry lukker den efter sig selv. Zayn tvinger døren op og ser med et lynende blik på Harry, der bare griner. Han stopper dog, da Zayn giver ham en lussing. Jeg ser med åben mund til, mens Zayn nu begynder at grine. Niall så op fra sin mobil ved lyden af Zayns hånd mod Harrys kind, men til min store overraskelse begynder han også bare at grine sammen med Zayn. Harry ser overrasket ud i et par sekunder, inden han også bryder ud i grin. Jeg står bare og stirrer på dem, som om de var sindssyge, hvilket de virkelig også er lige nu i mine øjne. Harry griner stadig, da han stikker nøglen i døren og låser den.

Drengene griner helt indtil vi kommer ud foran hotellet. De stopper langsomt med at grine, mens jeg bare ryster på hovedet over dem. Det er virkelig noget af det mest mærkelige, jeg længe har set. Danielle og Liam kommer ud et par minutter efter os. Liam ser det røde mærke på Harrys kind og begynder at fnise, men et blik fra Danielle får ham til at stoppe med det samme. Hun er virkelig ikke særlig sød, når hun har tømmermænd. Eleanor og Louis kommer ud kort efter, men ingen af dem lægger mærke til Harrys kind. Mærket er heller ikke særlig tydeligt, men bare det, at det er der, er mærkeligt nok for mig.

Vi begynder at gå tilbage til natklubben, da bilerne er parkerede på en parkeringsplads få meter derfra. Jeg kan ikke lade være med at synes, det er utroligt dumt. Der er jo vildt store chancer for, at der sker et eller andet med dem, når de holder så tæt på et sted, hvor der vælter rundt med fulde og dumme mennesker. Louis, der virkelig elsker sin bil, burde vide bedre. Da vi kommer hen til parkeringspladsen, forsvinder Harry i løb. Han løber hen til en tom plads og begynder at rive sig i håret. Han råber et eller andet utydeligt, som ingen af os hører, fordi han er så langt væk. Han sparker til en lille sten og slår ud med armene. Det ser ekstremt sjovt ud, men da et lille fnis undslipper mine læber, høster jeg et dræberblik fra Louis, hvilket straks kvæler resten af mit grin. Han løber hen til Harry og siger et eller andet til ham, mens han klapper ham på skulderen. Harry slapper lidt af og følger med tilbage til os andre. Vi ser alle sammen stumt på ham.

”Så,” siger Louis for at tage opmærksomheden fra Harry, ”nu hvor Harrys bil er blevet stjålet, er nogen af os nødt til at gå hjem.” Han ser rundt på os. ”Nogen frivillige?” spørger han opgivende, som om han allerede ved, at ingen vil melde sig. Derfor bliver han, og alle de andre, nok ret overraskede, da min hånd flyver op. Louis hæver øjenbrynene og ser på mig. Alle de andre vender også hovederne for at se mig. ”Jeg har ikke fået min daglige motion,” mumler jeg undskyldende, imens jeg trækker lidt på skuldrene. Niall sukker højlydt. ”Betyder det, at vi også skal løbe med dig, hvis vi følger dig?” spørger han, som om det er det værste i verden. Jeg griner. ”Nej. Jeg skal nok gå,” siger jeg. Niall lyser op i et smil og ser på Louis. ”Så skal jeg nok gå også,” griner han. Louis nikker smilende og ser på Liam. ”Du er frisk. Du kan godt gå, ikke?” siger han. Liam ser på Danielle, der kigger på ham igennem hendes solbriller. Han nikker lidt og ser igen på Louis. ”Jo, jo,” siger han ret ligeglad.

Louis vender sig mod Harry og Zayn. ”Hvem af jer?” spørger han. Zayn og Harry ser på hinanden. Man skulle næsten tro, at de talte sammen igennem tankerne, for til sidst nikker Harry og ser på Louis. ”Jeg gør det,” siger han. Louis nikker og smiler. ”God dreng,” siger han og niver Harry lidt i kinden, hvilket får ham til at bide tænderne sammen. Zayn begynder at fnise ved siden af ham, men stopper dog hurtigt igen, da Harry slår ham over nakken. Louis vender sig om, som om intet var hændt, og begynder at gå mod sin bil. Eleanor og Danielle følger efter ham. Zayn roder i Harrys krøller, inden han skynder sig at løbe efter de andre, så Harry ikke kan nå ham. Harry udstøder en irriteret lyd, men får hurtigt styr på sit hår igen.

Liam ryster svagt på hovedet og smiler lidt, inden han begynder at gå. Vi andre følger efter ham. Niall svinger sine arme voldsomt frem og tilbage, men det er først, da han stopper, at jeg kigger på ham. Han smiler lumsk og ser på Liams ryg. Jeg er nødt til at holde mig selv for munden for at stoppe mit grin. Nialls udtryk er virkelig sjovt! Niall ignorer mit blik og koncentrer sig om Liam. Han stopper med at gå, inden han tager tilløb og hopper op på Liams ryg. ”Hvad-” prøver Liam overrasket at sige, men Niall lægger en hånd for hans mund. ”Shh. Just take me away, babe,” hvisker han højt i hans øre. Harry og jeg ser på hinanden og flækker af grin. Niall hopper af igen og griner til Liam, der bare smiler ned i jorden. Utroligt at han kan lade være med at grine.

Som om jeg ved, hvad han snart vil gøre, stopper jeg langsomt med at grine. Liam ser pludselig op fra jorden og møder mit blik. Da hans brune øjne borer sig ind i mine, er det, som om nogen trykker på en knap, der får mit hjerte til at banke 10 gange så hurtigt. Mine læber bevæger sig op i et ufrivilligt smil, men det er ikke det samme som før. Det er et genert smil, som jeg inderligt vil have væk. Jeg vil have alt det her væk. Følelsen Liam giver mig bare ved at kigge på mig. Suset i maven, da han smiler til mig. Glæden over at han rent faktisk kan lide mig. Jeg ser væk og mærker mit smil falme. Det er løgn. Han kan ikke lide mig. Ikke som jeg gerne ville have det. Faktisk så vil jeg ikke engang have, at han skal kunne lide mig. Han har Danielle, og jeg vil ikke splitte dem op. Danielle er så dejlig, og jeg elsker hende. Hun er en af mine veninder. Hvordan kan jeg overhovedet tænke på hendes kæreste, sådan som jeg gør?

”Wow, slap lige af, Harley,” siger Harry og hiver mig tilbage til virkeligheden. Jeg ser forskrækket op på ham. ”Hvad?” spørger jeg dumt. Harry smiler roligt. ”Du snakker jo vildt meget. Prøv lige tag en slapper og lad os andre komme til,” bliver han ved. Jeg rynker forvirret panden og ser over på Niall, der fniser og bider tænderne sammen for at holde det inde. Det forvirrer mig bare endnu mere. ”Jeg har da ikke sagt noget?” mumler jeg, da jeg faktisk ikke er helt sikker. Har jeg tænkt højt? Tænker jeg højt lige nu? Kan de høre mine tanker? 10-øren falder, da dén tanke flyver igennem mit hoved. Jeg er virkelig latterlig. Selvfølgelig kan de ikke høre mine tanker. De laver sjov. ”Jeg tror, at Harry prøver at være sjov,” siger Liam som et ekko af mine tanker. Jeg bider tænderne sammen ved lyden af hans stemme for ikke at smile, som den idiot jeg er. Jeg spænder mine nakkemuskler og tvinger mig selv til at se på Harry i stedet for Liam. ”Ha ha, meget morsomt, Harry,” mumler jeg vredt, selv om jeg faktisk ikke er vred. Ikke på ham. Jeg er derimod vred på mig selv. Men allermest er jeg skuffet. Jeg er skuffet over, at jeg har ladet det her ske. Jeg kan jo lide Liam for guds skyld. Det er virkelig skuffende, at jeg har ladet paraderne falde, og at jeg rent faktisk er faldet for ham. Som om det ikke er slemt nok, så har han også en kæreste, som for at gøre det hele endnu værre er en af mine gode veninder. Ja, det er typisk mig at rode mig ud i sådan noget. Når jeg endelig forelsker mig, så gør jeg det helt forkert. Jeg bider tænderne sammen ved den tanke. Forelsker… Nej, jeg er ikke forelsket. Det er ikke så galt. Jeg kan bare godt lide ham. En lille smule. Ikke noget stort.

Niall og Harry ser på mig med spørgende ansigter. Jeg skal lige til at spørge hvorfor, men jeg bider det i mig. De vil bare begynde at drille. ”Nej,” siger jeg som svar på, hvad de end spurgte om. Niall bryder ud i et stort smil og slår en knyttet hånd op i luften. ”Yeah, buddie,” udbryder han glad og hopper hen til Liam, ”så er der flere penge til os.” Liam griner og tager sin pung frem. Han lægger nogle mønter i Nialls hånd. ”Hvilken slags skal du have?” spørger Harry og hopper hen til Niall for at beundre pengene i hans hånd. ”Um, alle slags!” svarer Niall glad og smiler. ”Jeg tror faktisk bare, jeg vil have en slush ice,” siger Harry og smiler også. Jeg lægger to og to sammen og går ud fra, at de snakker om at købe is. Deres glade ansigter får mig til at smile og glemme mine bekymringer for et øjeblik. At man kan blive så glad for at få is, havde jeg ikke regnet med. Især ikke hos to et-eller-andet-årige drenge. Jeg rynker panden lidt, da det går op for mig, at jeg ikke engang ved, hvor gamle de er. ”Hey,” afbryder jeg deres pludren om is. De ser op fra Nialls hånd og møder mit blik. ”Hvor gamle er I egentlig?” spørger jeg med et smil. De kigger på hinanden og begynder så at smile. ”18,” siger de i kor, hvilket bare forstørrer smilet på deres læber.

Jeg begynder at grine højt og triumferende. ”Jeg er ældre end jer!” forklarer jeg, da de ser forvirrede, men smilende på mig. Jeg lægger mine arme om deres nakker og presser deres hoveder ned, så jeg er højere end dem, imens jeg griner. ”Lad være,” siger Niall barnligt og trækker sig fri. Jeg smiler bare og roder rundt i Harrys krøller, inden han også trækker sig fri. Han ser smilende på mig. ”Hvor gammel er du da?” spørger han. Jeg ser på Niall, der løber rundt, som et lille barn med krudt i røven, imens jeg svarer: ”19.” Jeg ser på Harry igen og smiler. ”Hvornår har du fødselsdag?” spørger han. ”4. november,” siger jeg og griner, da Niall springer op på ryggen af ham. ”Jeg vil have is,” hvæser han ind i øret på Harry, men da han samtidig smiler, kan ingen af os lade være med at grine. ”Javel,” siger Harry grinende og tager fat i Nialls ben, så han ikke behøver holde så stramt om hans hals. ”Klar?” siger Harry og begynder at løbe uden at vente på svar. Niall råber højt, men de er allerede for langt væk til, at jeg kan høre det. Jeg griner af dem og ser på Liam ved siden af mig, som også griner. Jeg stopper dog med at grine, da det går op for mig: Jeg er alene med Liam. 

____________________________________________________________

Jeg er virkelig overvældet over, hvor mange likes I fik den op på. Det gik seriøst hurtigt, så mon ikke at vi kan få den op på 65 inden næste kapitel? ♥

Remember: I love all of you. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...