I'm yours - One Direction

Harley Jones er en helt normal pige, som tilfældigvis er venner med Eleanor Calder, den verdensberømte Louis Tomlinsons kæreste. Det har dog aldrig været et problem for de to pigers venskab, faktisk har ingen af dem taget det så tungt. I Harleys øjne er både Eleanor og Louis helt normale mennesker. Hun er dog alligevel lidt skeptisk, da hun bliver inviteret til en fest, hvor resten af One Direction også vil være. Harley har nemlig aldrig haft held i kærlighed på trods af hendes mange kærester. Hun er ikke interesseret i, at et verdenskendt bandmedlem skal blive endnu en dreng til hendes samling. Alligevel får Eleanor overtalt hende, og hun tager med. Som forudsagt får en af drengene et godt øje til hende, men Harley udvikler følelser for en anden på en helt ny måde.

317Likes
460Kommentarer
48663Visninger
AA

2. Kapitel 1.

 

Jeg rejser mig fra min plads i sofaen, da Eleanor tager sin taske over skulderen og gør mine til at gå. Jeg følger hende tavst ud til døren som protest. Hun smiler bare af mig. Hun træder ud i opgangen og vender sig mod mig, inden hun hæver øjebrynene og siger: ”Du kommer. Okay?” Hun ser pludseligt strengt på mig, så jeg sukker overdrevet og nikker. Hun griner af mig og giver mig så et hurtigt kram. ”Så ses vi i aften,” siger hun stadig grinende, inden hun forsvinder ned af gangen mod trapperne. Hun tager altid trapperne, selv om der er en elevator. Det kunne sikkert godt være hårdere, da jeg kun bor på 4. sal, men hun tager også altid trapperne andre steder. ”Det er for motionen”, plejer hun at sige, men jeg har en mistanke om, at hun har en hemmelig fobi for elevatorer.

Det går op for mig, at jeg stadig står og stirrer ud af døren, så jeg skynder mig at lukke den, inden en af mine naboer tror, jeg er blevet skør. Jeg går ud i køkkenet og åbner køleskabet, da det er ved at være tid til noget frokost. Jeg ender med at tage en skål yoghurt. Jeg sætter mig på køkkenbordet og begynder at spise. Da jeg er halvvejs færdig, ser jeg op på uret, der hænger over døråbningen ind til stuen. Jeg bliver næsten kvalt i en mundfuld yoghurt, da jeg ser klokken. Den er allerede halv 3. Om eftermiddagen! Enten har jeg spist ekstremt langsomt, eller også er Eleanors ur gået i stykker. Hun sagde, hun skulle gå kl. 13, og det var for, hvad der føles som, 10 minutter siden. Jeg smiler lidt ved tanken om, at hun kommer for sent. Hun hader at komme for sent, så det er vel en meget passende straf, nu hvor hun har tvunget mig til at tage med til den åndsvage fest.

Hun startede med at spørge mig, om jeg ville med, men da jeg sagde nej, så havde jeg pludselig ikke noget valg alligevel. Hun kunne vel bare have ladet være med at spørge fra starten af? Under alle omstændigheder så er det under dyb protest, at jeg tager med. Ikke fordi jeg har andet at bruge min lørdag aften på. Alle jeg kender, skal med til den fest. Selv Mason. Han er min bedsteven, kan man vel kalde det. Min eneste ven. Veninder har jeg masser af, men venner? Knap så mange. Mason er den eneste af hankøn, og han er bøsse, så jeg ved ikke en gang, om det tæller.

I hvert fald så elsker jeg ham. Han er den eneste dreng, jeg kan holde ud at være sammen med. Det er næsten udelukkende, fordi jeg er 100 % sikker på, at han aldrig vil begynde at flirte med mig. Alle andre hankønsvæsener er af en eller anden grund som en flok dyr, når de er i nærheden af mig. Når jeg gang på gang har fundet ud af, at de drenge jeg troede var mine venner, i virkeligheden bare prøvede at komme tæt nok på til, at jeg åbnede op, så de kunne få mig til at falde for dem, eller i virkeligheden bare væddede med deres venner om, hvor langt de kunne få mig til at gå med dem. Ja, det bliver bare trættende. Jeg begyndte at droppe en del af min venner, især dem jeg havde lært at kende for nylig. Daniel og nogle andre beholdt jeg dog. De fleste af de andre var nogle, der havde kærester. Der kunne jo ikke ske noget, så længe de var optaget af andre piger, vel? Problemet opstod også først, da deres forhold sluttede. Et lille skænderi blev til et stort skænderi og vupti. Så er han single og på jagt efter en ny. Af en eller anden yderst irriterende grund endte det ofte med at være mig.

Til sidst opgav jeg hele det mandlige køn. Jeg begyndte at stoppe med at hænge ud med alle mine drenge venner - bortset fra Mason - og i stedet fokusere på piger, selv om de aldrig rigtig har været mig. Makeup og tøj var ikke noget, jeg interesserede mig for, men så var der en, der overtalte mig til at prøve at blive model. Det var der, jeg fandt mit ”kald i livet”, hvis man kan kalde det det. Tøj er mere end bare noget, man har på. Det er en livstil. Det er en måde at udtrykke sig på. Siden den gang har jeg været model. Modelfyrene er også mere stilfulde eller i hvert fald højrøvede og stolte nok til at acceptere et nej. De inviterede mig i det mindste også først på date, inden de begyndte at komme med tilnærmelser. Så havde jeg da chancen for at sige fra. Mit modelbureau ville i starten have mig til at sige ja til dem, der var mere kendte, så jeg måske selv ville få noget omtale. Jeg gjorde som de sagde, men efterhånden lærte jeg at se de gode og søde fyre mellem alle de dårlige. De var selvfølgelig de gode, jeg sagde ja til at date, men i sidste ende endte det aldrig godt. Mine forhold varede aldrig længe. Man kan vel knap nok kalde dem forhold.

Jeg ser igen op fra min skål, som nu er helt tom. Fedt, der er allerede gået yderligere end halv time. Nu har jeg kun 3 timer, indtil jeg skal af sted. Uh, vent! Jeg må nok hellere ringe til Mason og spørge ham, om han kan køre mig. Ellers bliver jeg nok nødt til at tage undergrunden og derefter bus, hvilket betyder, at jeg måske kun har 2 en halv time. Jeg springer ned fra køkkenbordet og skylder min skål af, inden jeg sætter den ind i opvaskemaskinen. Jeg løber så ind i stuen til min mobil. På vej ind på mit værelse skriver jeg en hurtig besked til Mason.

Jeg stopper op foran mit skab. Okay, nu kommer det rigtige problem. Hvad skal jeg tage på? Eleanor sagde, at vi skulle ud til hendes onkels sommerhus, hvilket betyder, at vi skal være udenfor. Det er godt vejr, så jeg kan godt tillade mig at tage shorts på. Jeg finder mine blå, højtaljede shorts frem sammen med en sort top. Jeg smider det på min seng, inden jeg løber ud i gangen. Jeg skimmer hurtigt knagerækken på væggen, hvor alle mine jakker hænger. Jeg sukker lettet, da jeg finder min korte læderjakke. Gudskelov. Jeg løber ind på mit værelse med den og smider den på sengen sammen med det andet tøj, inden jeg begynder at tage det af, som jeg har på. Jeg bliver afbrudt af min mobil, der bibber som tegn på en sms. Jeg tjekker den hurtigt og sukker endnu en gang lettet. Mason kan godt køre mig.

Jeg får resten af mit tøj af og går ud på badeværelset. Inden jeg tænder for vandet, åbner jeg de hvide skuffer under håndvasken og finder rent undertøj frem. Jeg lægger det på det lukkede toilet under håndklædet, så det er helt klar til, at jeg kan hoppe i det, når jeg kommer ud af badet. Jeg træder ind i brusekabinen og lukker de slørede glasdøre for, inden jeg tænder vandet. Da vandet rammer min hud, lukker jeg øjnene og begynder at nynne en sang. Jeg synger altid i badet. Når jeg er alene i hvert fald. Jeg vil ikke udsætte noget for min sangstemme. Det er ren tortur.

Jeg får hurtigt tørret mig og taget undertøj på. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke har et ur på badeværelset. Selv om jeg føler mig hurtig, så er jeg sikkert under tidspres, og jeg fungerer ikke under stress. Ha ha, okay, det er løgn. Det gør jeg faktisk. Men jeg bryder mig ikke om det! Jeg tager min hårtørrer frem og sætter stikket i stikkontakten. Jeg redder så mit hår igennem, inden jeg tænder hårtørreren og begynder at tørre mit hår. Da det er tørt, redder jeg det igen igennem, inden jeg sætter det op i en høj hestehale. Jeg lægger mascara og eyeliner på, og derefter tilføjer jeg en svag rouge på mine kinder. Jeg går så ind på mit værelse igen for at tage tøjet på. Da jeg er færdig og tilfreds med, hvad jeg ser i spejlet, tjekker jeg klokken. Jeg har stadig en halv time tilbage.

Jeg sukker, da jeg faktisk ikke ved, hvad jeg så skal lave. Jeg går et par gange rundt i min simple lejlighed, men ender så med at tænde noget musik og skrue helt op, så man kan høre det i hele lejligheden. Jeg giver mig til at rydde op, da det faktisk er ved at være et stykke tid siden, jeg har gjort det sidst. Jeg bliver afbrudt af min mobil, der igen bibber som tegn på en sms. Jeg tager den op af min lomme og ser på den. Det er Mason. Han har sendt et billede af en mand i en bil, der sidder og piller næse. Det ser ud, som om billedet er taget inde fra Masons bil. ”Vil du virkelig tvinge mig til at sidde og glo på den der, eller kommer du ned?” har han skrevet til billedet. Jeg griner og går ud i gangen, hvor jeg putter min mobil ned i min sorte taske. Alle andre ting, jeg kan gå hen og få brug for, ligger allerede dernede i, så jeg hopper bare ned i mine sorte converse, inden jeg halvløber ud af døren og hen til elevatoren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...