Stole my heart ~ 1D

Madison Payne, en normal pige, hvis man så bort fra hendes verdenskendte bror Liam Payne, som synger i Boybandet One Direction.
Madison havde ikke set sin bror i evigheder, han have for travlt. Det sårede hende på det dybeste og hun kom ind i en mindre depression, indtil han en dag kontakter hende. Madison får et indblik i hans hektiske liv, mens hun stadig kæmper med sine personlige ting. Det hele går dog nemmere, da hele bandet bliver hendes nye familie.

7Likes
11Kommentarer
1164Visninger
AA

3. So we meet again

Liams synsvinkel

Det føles helt uvirkeligt at tænke på det, men om Ca 5 minutter sidder hun i min bil, jeg kan slet ikke tænke klart! Min søde dejlige Madison, og en hel måned med bror søster hygge. Mine tanker fløj rundt i mit hoved. Hvad nu hvis drengene ikke kunne lide hende? Eller hvad nu hvis hun ikke kunne lide drengene? Det ville være skrækkeligt! Jeg håbede hun ikke havde taget for pænt tøj på, men heller ikke for grimt. Jeg stillede hende alt for høje krav, men hun skulle jo også været den perfekte pige i deres øjne. En SMS tikkede ind på min mobil.

Hvordan ser din bil ud? - Madison.<3

Jeg stak en arm ud af vinduet som et signal, og en pige kom luntende med 2 store kufferter efter sig. Jeg steg ud af bilen, for at være sikker på at der virkelig var Madison, det lignede hende godt nok ikke! Da hun kom tættere på kunne jeg tydeligt se at det var hende. Jeg stak armene ud til et kram, hun smed kufferterne og krammede mig. Vi stod længe og krammede hinanden, "årh hvor har jeg savnet dig bro!" hviskede hun, "i lige måde sis".

"OMG OMG, det Liam Payne, det er virkelig ham!" nogle piger begyndte at skrige og hvine, "kom hurtigt, ind med taskerne, så kører vi!", vi smed hendes tasker om bag i og satte os hurtigt ind i bilen. 

En af Londons større togstationer forsvandt bag os, det øjeblik jeg havde ventet på i så lang tid... mine tanker blev spoleret af Madison der sad og skraldgrinede, "årh Liam, dine fans! De er kære!" spruttede hun, jeg kunne ikke lade være med at grine med.

"De er trods alt vores fans" grinede jeg med hende, hun flækkede af grin.

"Jeg er sulten!" Sukkede hun og skubbede til mig, "hvad vil du have?" spurgte jeg hende og ignorerede hendes skubben, "McDonalds, massere af McDonalds!" grinte hun, jeg rystede på hovedet, men fandt alligevel den nærmeste McDonalds, men kun for hendes skyld.

"Seriøst Madison, hvorfor kan du spise så meget?" fnes jeg, "slap nu af man, så meget spiser jeg heller ikke!" sagde hun og kiggede alvorligt på mig, "nej nej, du sidder med 2 burgere, en stor pomfrit og en stor cola, du spiser slet ikke meget!" jeg puffede til hendes arm, og så til min store forskrækkelse et ansigt som viste store tegn på smerte, men jeg ville ikke spørge indtil det og ødelægge vores første tid sammen.

 

Jeg åbnede døren til drengenes og min lejligled. Hun gik nysgerrigt derind og kiggede sig omkring. Hun smed taskerne og gik på opdagelse, hun lignede sig selv, årh min skønne Madison.

 

Madisons synsvinkel

Liams hus, nej lejlighed, var enorm. Jeg havde aldrig set så stor en lejlighed før. Det hele så så organiseret ud, intet så forkert ud. Det var stilrent og enkelt. Familiebilleder og billeder af drengene hang hele vejen ned af den gang værelserne var på. Værelserne var til gengæld et stort rod, men det var jo også deres pusterum fra hverdagen, måske kunne rod få dem til at slappe af? 

Jeg fandt køkkenet. Det smukkeste køkken nogensinde. Det var ikke moderne, men helt gammelt at se på. Det var så afslappet at være derinde, atmosfæren var helt forandret, jeg følte mig hjemme. Jeg kunne høre drengelatter og en dør smække i, var de allerede hjemme? Liam sagde de først kom hjem i morgen? Jeg gik i panik, jeg kunne ikke huske hvordan jeg kom ud til ham igen, den her lejlighed var da os så forbandet stor! Der lød skridt fra gangen, jeg kiggede panisk derhen og kiggede efter en anden udgang, men der var ingen. Jeg stod som forstenet, da en lyshåret dreng trådte ind i køkkenet, Niall.

"Hej, du må være Madison" han smilede over hele fem øren, jeg nikkede genert tilbage og kunne mærke mine kinder blive varme, "hun rødmer!" skreg han højt, og straks kunne der høres mange fodtrin på gangen, jeg kiggede panisk rundt efter en flugtvej, igen. Liam kom hen til mig og lagde armene omkring mig, "er hun ikke skøn drenge?" sagde Liam og smilede stolt, mens jeg stod helst musestille ved siden af, "jo, vi kunne ikke se det var din søster, hun er meget lækrere end du er!" grinte Harry, igen kunne jeg mærke mit hoved blive varmt, "årh hvor er hun nuttet!" fnes alle drengene, "så kom da her", de trak mig ind til et kram, og igen stod jeg her, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Drengene grinte igen, hvor var de gode til at gøre situationen vildt akavet! Jeg ville gerne gøre et godt indtryk på dem, men hvordan skulle jeg det? Niall elskede mad og Harrys livret er tacos, så måske skulle jeg lave aftensmad?

"Jeg laver aftensmad i dag", 10 par øjne gloede overrasket på mig i dag, "hun kender sin plads, det kan jeg lide!" sagde Niall efter den akavede stilhed, "hvad skal vi have?" han kiggede alvorligt på mig, "øhm, det en overraskelse. Hvor er det nærmeste indkøbscenter?" 

 

Jeg slæbte alle tingene ud i køkkenet og havde fået det klart hos drengene, at de ikke måtte komme ind! Jeg startede med at lave salaten, der skulle være massere af sundt, sådan var det at bo sammen med mig. Jeg tog nogle nachos chips ned i en skål med masser af cheddar ost ind i ovnen. Jeg brunede kødet og lavede den tilpas spicy. Det blev godt, det kunne jeg mærke. Jeg kiggede hurtigt i køleskabet efter noget at drikke, der var ikke noget, heldigvis havde jeg købt nogle special øl, som skulle være gode til stærkt mad. Da jeg havde anrettet maden på bordet og kaldt på drengene, fandt jeg 6 øl glas og hældte øllen i. Den var lækker mørk, næsten sort. Drengene kom ind, ingen tvivl om det, "Madison, Madison, Madison, du jo en gudinde i køkkenet!"  udbrød Niall og Harry næsten i kor, jeg smilede selvom de ikke kunne se det. Jeg bar 2 af glassene over bordet, da Zayn kom brasende ind i mig, "ej det må du undskylde!" udbrød jeg forskrækket, og så til min store skræk at hans hvide trøje nu havde en stor mørk plet midt på maven, "forhelvede man, så se dig dog for!" råbte han, jeg trådte forskrækket et skridt tilbage, "jamen det var jo ikke med vilje..." mumlede jeg ned i gulvet, Zayn fnøs og gik igen.

"Kommer han tilbage?" spurgte jeg Liam, han trak mig ind til ham, "selvfølgelig gør han det" mumlede han ned i mit hår. Ganske rigtigt, han kom tilbage med en ren t-shirt og en sur mine. Liam hældte noget nyt op og stillede selv glassene på bordet. Aftensmaden foregik i en akavet stilhed, og det blev kun mere akavet når Louis og Harry prøvede at lette stemningen, altså det var utroligt sødt af dem, men det hjalp bare ikke.

"I rydder op" hviskede jeg og gik ud af køkkenet med 8 øjne i nakken, Zayn kiggede ikke, det kunne jeg mærke. Jeg kunne høre nogle følge efter mig, det var sikkert bare Liam der ville trøste mig. Jeg fandt ind i stuen og satte mig med et bump i den og stirrede udtryksløs ind i væggen, men kun indtil en stemme afbrød mig, "den var helt ny, er du klar over hvor meget det kommer til at koste?!" det var Zayn, den person jeg mindst orkede lige nu, "hold nu kæft, du mangler fandeme ikke penge" svarede jeg ham uden at trække en mine, der tydeligvis overraskede ham, "jeg er pisse ligeglad, DU betaler det!" råbte han, "fint hr. berømthed!" råbte jeg mens jeg rejste mig op foran ham. Han var meget højere end mig, mindst 15 cm, han trådte et skridt frem, "du både rapkæftet og flabet, det bliver en lang måned" sagde han koldt og vendte sig om, "sådan har jeg det sgu også!" skreg jeg. Da Zayn gik ud af døren, kom de 4 andre løbende ind til mig, "han har ret, din søster er rapkæftet, vi elsker dig allerede man!" grinte Louis og tog fat i min arm for at hive mig hen til ham, "av forfanden" udbrød jeg og trak min arm til mig, de andre kiggede forvirret på mig, "så hårdt tog jeg heller ikke fat" undskyldte han, "nej nej, det er okay, jeg har bare... sarte arme" sagde jeg til ham og smilede, "nå, hvor skal jeg så sove?" spurgte jeg dem, "kom kom kom!" skreg de og førte mig tilbage til gangen med soveværelserne, "lige der" sagde de og pegede mod en dør, "ved siden af Zayn, hvis det er okay" mumlede de lavt, "så sart er jeg heller ikke" smilede jeg og åbnede døren. Mit værelse var virkelig fedt, og nogle havde allerede båret mine 2 store kufferter ind, hvor var det sødt, "det... det var mig der tog kufferterne ind" mumlede Niall, "årh hvor er du sød" jeg gav ham et hurtigt kram og gik helt ind på værelset, "må jeg være lidt alene drenge?" smilede jeg venligt, de nikkede og jeg lukkede døren bag dem. Jeg sukkede og pakkede mit tøj ud. Skabet var helt enorm, jeg havde altid haft meget tøj syntes jeg, men nu havde jeg næsten ikke noget lignede det. Jeg smilede lidt af tanken, men det forsvandt hurtigt igen. Jeg fandt et håndklæde og mit shampoo frem, jeg trængte virkelig til et bad efter dagen i dag. Da det varme vand strømmede over mig kunne jeg ikke holde dem tilbage mere, tårerne fossede ud af øjnene på mig, de ville ingen ende tage. Jeg rakte ud efter mit barberblad. Jeg kørte en lang lige streg der startede ved armhulen ned til mit håndled, jeg iagttog hvordan vandet skiftede farve på min arm. Vandet sveg i det åbne sår, og det fik mig til at hulke endnu mere. Jeg slukkede for vandet og bandt et håndklæde om håret og et om livet, jeg gik ind på værelset og fandt noget undertøj og min badekåbe. Den var så dejlig blød, hvis det stod til mig, havde jeg den på døgnet rundt. Jeg fandt min mobil frem og skrev en besked til Hannah.

Hej søde, har været her en hel dag nu og hold da kæft Zayn er en nar! Love u :-*

Jeg smed min mobil i sengen og skulle lige til at gå ud, da Zayn kom brasende, "hvad laver du her?" sagde jeg koldt til ham, "her er regningen" han rakte en bon til mig, "600 kr? Laver du sjov med mig?" svarede jeg ham, men jeg havde hævet min stemme, "ligner jeg måske en der laver sjov?" råbte han, "skrid" svarede jeg ham koldt og smækkede døren op i ham.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...