Aerach

Den dag, Aaden første gang trådte ind i klasseværelset, begyndte tingene for alvor at ske. Jeg begyndte at stille store spørgsmål omkring min identitet og religion, jeg fik et anderledes syn på mennesker, og fandt ud af, at alle livets veje er uransagelige. Måske ville man sige, at jeg har mistet mere, end hvad jeg har fået, men sådan har jeg det ikke. Jeg ved nu, at jeg traf det rigtige valg, og om end det var smerteligt, var det det hele værd. Men der gik lang tid, før jeg nåede dette punkt.

120Likes
138Kommentarer
9052Visninger
AA

49. Kapitel 48

 

If I could take away the pain, and put a smile on your face… Baby, I would. Baby, I would,” synger jeg og Elijah bider sig I læben, for ikke at grine. Ej, så forfærdeligt synger jeg da heller ikke.

”Så gider jeg da ikke synge for dig,” surmuler jeg og sætter mig på bænken. Vi sidder i parken, og nyder det gode vejr. Eller, vi venter egentlig på min far. Jeg skal mødes med ham igen i dag.

”Jeg skal nok lade være at grine,” prøver Elijah, men bryder igen ud i grin: ”Du synger SÅ falskt, Aaden!” griner han, mens han tager sig til maven.

”Pas dig selv,” mumler jeg surt. Hurtigt lyser jeg op, da jeg ser en lyshåret mand komme gående. Min far.

”Hej far!” hilser jeg muntert, og jeg er hurtigt oppe fra bænken. Bare det, at kunne sige hej til min far, er alt jeg nogensinde har drømt om. Altså, udover at duske en masse piger og Elijah. Han dunker mig venskabeligt i ryggen med hånden.

”Det her i Elijah,” præsenterer jeg, og nikker mod Elijah. Han ser fra mig, til min far. 

”Så Aaden har venner... Ej, jeg er Aadens far. Pænt goddag,” siger han og stikker labben frem. De giver hinanden hånden. Elijah smiler til mig og vender rundt.

”Vi ses derhjemme.” Og så er han væk.

 

Jeg tager en tår af min dampende kakao. For helvede, hvor er den varm. Modstræbende ser jeg på ham igen. Han ligner mig altså! De samme høje kindben og alle mine markerede ansigtstræk, har han også! Den lettere spidse hage, og de havblå øjne.

”Du ligner mig,” siger han, som var han tankelæser.

”I 18 år har jeg gået og spekuleret over, hvordan du så ud. Om du mon lignede mig. Men det ved jeg endelig nu. Du er en tro kopi af mig, da jeg var ung.” Han siger det med et drømmende blik. Tidligere har han fortalt mig om sin ungdom… Han havde været sammen med mindst dobbelt så mange damer som mig, før han fyldte 20 år. Og det siger altså ikke så lidt, for min liste er lang!

”Du har vel damer rendende hele tiden,” mumler han, og læner sig veltilfredst tilbage.

”Og drenge,” prøver jeg. Der går et øjeblik, før den siver ind.

”Tiltrækker du også gays? Vi kan sgu det hele, os… Æh, du hedder jo ikke O’Quinn… Men altså… Vores familie kan bare det der,” afslutter han. Jeg vil fandeme hellere hedde O’Quinn, end Mitchell. Det er min mors efternavn. I et øjeblik, mærker jeg et stik af smerte. Men jeg undviger hurtigt tankerne om hende. Nu skal jeg nemlig afprøve min far.

”Jeg er faktisk biseksuel, far.” Han ser forvirret på mig.

”Elijah er min drengekæreste, og Rosa… Altså hende den lækre, jeg viste dig billeder af tidligere, er min pigekæreste,” forklarer jeg, og han ser med åben mund på mig.

”Jeg… må lige på toilettet,” mumler han. Skuffelsen breder sig fra min mave, ud i hele kroppen. Jeg vidste, at han ikke kunne acceptere mig. Jeg tager min telefon frem, og kigger mine billeder i gennem. Ligegyldigt sletter jeg nogle, som jeg har taget af og med nogle ekskærester og engangsknald. Jeg beholder kun de billeder, jeg har af de små, Elijah og Rosa. Og så et enkelt af Emily nøgen, men altså… Jeg er en fyr, jeg kan ikke gøre for det. Da stolen foran mig skramler, kigger jeg usikkert op. Min far sætter sig. Han smiler til mig.

”Det er okay. Du er faktisk ret okay. Selvom du er aerach,” begynder han. Aerach?

”Det betyder homoseksuel på irsk.” Åh, det forklarer det hele. Det føles som om, der kommer et ”men”.

”Men… Min kone kan ikke fordrage homoseksuelle. Så jeg undlader at fortælle hende det ind til videre, er det ok?” spørger han, og jeg nikker ivrigt. Han accepterer mig alligevel! Jeg tager et stor tår af min kakao, og glemmer at den er meget varm. For fanden da også…

 

”Sina har en dreng med hjemme,” hvisker Georg til mig, da jeg glad kommer ind af døren. Jeg fniser. 

”Du må altså ikke drille hende.” Han ser bestemt på mig. Alligevel går jeg ind på Sinas værelse, og ser hende og en lille, mørkhåret dreng lege med biler på gulvet. Hvad satan…

”Hej, du lille. Du må så være Sinas kæreste?” hilser jeg, og rækker den lille gut hånden. Modigt tager han i mod den. Sina rejser sig op. Vreden lyser ud af hende.

”SKRID FUCKING UD AF MIT FUCKING VÆRELSE!!” skriger hun, og jeg går grinende ud.

”Aaden!” skænder Georg ude fra køkkenet. Grinende går jeg ned i kælderen, hvor jeg forventer at se Elijah sidde i min store lænestol (som Georg købte til mig for nyligt), med næsen i en bog. Men nej, han ligger i sengen. Han sover sgu da aldrig før spisetid.

”Skat? Sover du?” hvisker jeg og bevæger mig hen til sengen. Han gemmer hovedet i puden, da jeg kommer hen til ham. Jeg kan se, at det røde lagen er vådt. Enten har han hygget sig med sig selv, eller også græder han… Jeg hælder mest til den første. I en hurtig bevægelse hiver jeg dynen af ham. Han ligger kun i underbukser.

”Lad være,” mumler Elijah, og presser hovedet længere ned i hovedpuden.

”Du kan da ikke bare sådan ligge og røre ved dig selv, uden mig…”

”Du fatter ikke noget som helst,” råber Elijah, mens han ser vredt på mig. Hans øjne er røde og hans ansigt vådt. Ok, han græd. Hvorfor skulle han også plette lagnet til, helt oppe ved hovedpuden, hvis han rørte ved sig selv? Nogle gange er jeg altså ret dum… hihi.

”Hvad er der galt, skatter?” prøver jeg, og stryger ham over håret. Endnu en tåre falder ned af hans kind. Det giver mig mavepine, at se ham sådan her.

”Tænk over det, Aaden!” råber han og kaster sig ned på ryggen igen.

”Om to måneder skal vi skilles! Endda kortere tid! Jeg kommer på universitet, for ellers kan jeg ikke blive læge… og, og, og… Jeg er en ulækker bøsse, som ingen vil acceptere. Kun sammen med dig føles det normalt. Men jeg vil ikke undvære dig, Aaden. Jeg elsker dig jo.” Han tørrer vredt sine tårer væk. Jeg synker en enkelt gang. Egentlig har jeg slet ikke tænkt over, hvad jeg skal gøre uden Elijah endnu. Min liv bliver vel igen meningsløst og kedeligt? Nu har jeg jo Georg, så jeg skal slet ikke passe de små. Og… Jeg har ingen fremtidsplaner. Hvad helvede skal jeg stille op med mig selv og mit liv, når Elijah rejser? Åh, gud. Da tårerne begynder at falde ned ad mine kinder, lægger jeg mig ned til Elijah. Jeg krammer ham hårdt.

”Jeg kommer virkelig til at savne dig,” mumler jeg, mens jeg borer mit ansigt ind til Elijahs bryst. Han er dejlig varm og tryg.

”Jeg elsker dig så højt.” Elijah ser på mig med store øjne. Så smiler han.

”Jeg elsker også dig,” svarer han, og jeg smiler gennem tårerne. Bare nu, gør det ondt. Tanken om, ikke at vågne op med Elijah hver morgen og kysse ham på munden. At kramme ham. Se ham lege med mine små søskende. Lave klamme, mislykkede pandekager med ham. Have sex i en biograf…

”Jeg vil aldrig glemme dig,” hvisker jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...