Aerach

Den dag, Aaden første gang trådte ind i klasseværelset, begyndte tingene for alvor at ske. Jeg begyndte at stille store spørgsmål omkring min identitet og religion, jeg fik et anderledes syn på mennesker, og fandt ud af, at alle livets veje er uransagelige. Måske ville man sige, at jeg har mistet mere, end hvad jeg har fået, men sådan har jeg det ikke. Jeg ved nu, at jeg traf det rigtige valg, og om end det var smerteligt, var det det hele værd. Men der gik lang tid, før jeg nåede dette punkt.

120Likes
138Kommentarer
9049Visninger
AA

48. Kapitel 47.

 

”Skal vi ikke tage i biografen?” spørger Aaden og strækker sig med en gaben som en kat, ”vi kan sikkert få Georg til at sponsorere.”

”Nu?” svarer jeg søvnigt. Tanken tiltaler mig ikke ligefrem. ”Klokken kan ikke være særlig mange..”

”Morgenstund har guld i mund,” siger han muntert og står ud af sengen.

”Siden hvornår er du blevet så poetisk?” Han trækker på skuldrene og griner.

”Få nu noget tøj på, jeg er dødsulten!” siger han og trækker en t-shirt over hovedet.

”Det er så hårdt,” mumler jeg, men han overhører det og går ovenpå. Jeg sukker og ruller ud af sengen, hvorefter jeg fra gulvet forgæves prøver at nå mine shorts. ”Han kunne da godt lige ha’ smidt tøjet hen til mig,” skumler jeg for mig selv, da jeg til sidst er nødt til at rejse mig.

 

Der dufter godt af kaffe i køkkenet, hvor Georg sidder med en avis og eftertænksomt tygger på sin bolle med appelsinsyltetøj. (Hvad er ideen i øvrigt med det? Jeg kan forstå hindbær og jordbær, og skal det være, så også brombær eller rabarber. Men sådan noget som tyttebær og appelsin, det er altså sært!) Aaden griber to stykker toast fra brødristeren, sætter sig ved bordet og hælder mælk i sit glas med kakaopulver.

Georg ser op, da jeg sætter mig ved bordet. ”Godmorgen!” siger han, ”efter at have lånt dig alle de bøger, fik jeg selv lyst til at prøve nogle nye – så jeg har meldt mig ind i en bogklub!” Han ser ivrigt på mig, og jeg kan ikke lade være med at smile.

”Så skal der vist gøres plads på hylden, hva’?” griner jeg.

”Vi køber en hel ny,” siger han med et glimt i øjet, og Aaden stikker en finger i halsen bag hans ryg, ”det starter allerede i dag – I kunne vel ikke passe de små i aften?”

Både Aaden og jeg nikker, men vores blikke mødes, fulde af selvmedlidenhed, da Georg vender tilbage til avisen.

 

”To billetter, tak,” siger Aaden. En fyr, der ser ud til at kede sig gevaldigt skubber billetterne over disken og tager imod pengene uden så meget som at se på os. Aaden fik mig altså alligevel med i biografen, selvom jeg aldrig har kunnet se det sjove i det. Vi bestiller popcorn og sodavand, og sætter os derefter hen til et lille bord, hvor trailere til kommende film vises på en skærm lige over Aadens hoved. Jeg ser mig omkring. Der er næsten ikke andre. De er sikkert alle sammen på stranden eller noget. En venligt smilende mand åbner dørene til salene, og vi rejser og for at få tjekket vores billetter.

”Lad os sætte os heroppe,” siger Aaden og trækker mig hen mod sæderne i en af de der mørke kroge længst oppe.

”Hvorfor?” spørger jeg forvirret, ”biografen er jo næsten tom, man sidder meget bedre dernede.”

Han sender mig et sigende blik, som jeg besvarer med et uforstående. Han ruller med øjnene. ”Kom nu bare.” Jeg trækker på skuldrene og følger efter ham.

Aaden starter med at skubbe skoene af, trække den medbragte pose med slik frem og placere sin sodavand i holderen. Lyset dæmpes en smule, og reklamerne begynder. Han tager min hånd og smiler til mig i halvmørket, og jeg må med mig selv erkende, at han ser allerhelvedes lækker ud. Med tommelfingeren tegner han dovent cirkler på min håndryg, og en velbehagelig gysen går gennem mig. Så kysser han mig kælent på halsen.

”Aaden, vi befinder os i det offentlige rum,” hvisker jeg, men han fortsætter ufortrødent. Hans læber efterlader sig et brændende spor, til hans mund finder min.

”Aaden,” beder jeg, da vores læber skilles, men han lukker munden på mig med endnu et kys. Han slipper min hånd, og lader sin egen køre gennem mit hår og videre ned til min nakke, som den begynder at nusse. Jeg sukker og lader hænderne glide ind under hans t-shirt, ind til hans veltrænede mave og varme hud. Filmen kører i baggrunden, men jeg opfatter det ikke. Jeg er helt ør i hovedet, den virkning har han på mig hver gang. Han napper mig forsigtigt i øret og tager fat i kanten på mine shorts.

”Aaden! Vi sidder i en biograf!” hvisker jeg.

”Jeg kigger kun,” svarer han, og selv i mørket kan jeg se det frække glimt i hans øjne.

”Du er uforbederlig,” mumler jeg og kysser ham, ”tænk hvis billetmanden kommer!”

”Han kan være med,” svarer han, og et forarget grin undslipper mig. Hans hænder søger opad igen langs min ryg og kærtegner den der, hvor tatoveringen må være. Jeg tager min egen hånd i konstant at cirkle lige under hans navle, og jeg begynder næsten at overveje toilettet som en mulighed. Han kysser mig i nakken og videre op ad halsen og op til øret, og jeg kan næsten ikke holde det ud, så jeg drejer hovedet og stopper ham med et kys, der tager vejret fra os begge. Hans hænder glider fortsat rundt overalt og efterlader brandvarme spor, der kun kan lindres af hans hænder. I et alt for korte øjeblikke glider de ned i mine shorts og mine hænder i hans.

”Er du stadig ikke til toilettet?” hvisker han, så jeg kan mærke hans varme ånde i øret.

”Jo!” opgiver jeg.

 

”Var det en god tur?” spørger Georg, da vi træder ind i det kølige køkken.

”Den var fantastisk,” svarer Aaden med et grin, og jeg kan mærke varmen stige op i kinderne.

”Hvad handlede den om?”

Jeg ser hen på Aaden. Hvad fanden handlede den egentlig om?

”Det var en splatter,” siger han, og Georg sender mig et han-står-ikke-til-at-redde-men-jeg-havde-da-troet-at-du-havde-mere-mellem-ørerne-blik. Nå, tak.

”Altså, der var en historisk film, jeg hellere ville ha’ set,” siger jeg og modtager et veltilfredst smil fra Georg. Aaden ruller øjne.

”Nå, jeg tager af sted nu,” siger Georg og rejser sig, ”de små sidder inde i stuen. Hyg jer så længe!”

”I lige måde,” svarer vi i kor.

”Du er simpelthen den største fedterøv, jeg kender!” siger han, da Georg er gået. Jeg griner.

”Jeg kan faktisk bedre lide historiske film, hvis det endelig skal være,” siger jeg.

”Så er det jo meget godt, at vi valgte min film, så gik du ikke glip af noget,” svarer han og blinker til mig.

”Hvad så med dig?” spørger jeg og hælder et glas juice op.

”Jeg kan multitaske,” griner han, og jeg er ikke i tvivl om, at han har ret.
”Kan vi ikke købe noget slik til ungerne og sætte en film på?” spørger jeg, og han spærrer øjnene op.

”Vil du da ikke lege med dem?!” udbryder han med påtaget forbavselse.

”Det var mere for din skyld,” svarer jeg med en skuldertrækken, ”vi kan sagtens lege med dem.. Men helle for ikke at lege med dukkerne!”

”Nej,” svarer han hurtigt, ”lad os bare sætte en film på!”

 

”Georg betaler vel for det her?” spørger Aaden, da vi har fyldt to poser med bland selv-slik.

”Det skal du ikke regne med, han har udgifter nok,” svarer jeg, ”men jeg skal nok give – mor og far har lige sat en masse penge ind på mit kort. De er nok bange for, at jeg ikke får noget at spise.”

”Og derfor bruger du dem på slik?” griner han. Jeg skal lige til at svare ham, da jeg får øje på Hannah, der er på vej ind i butikken med Cecilie, men pludselig skifter mening og går ud igen.

”Hannah?” råber jeg. Hun dukker op i døråbningen igen, og går så tøvende ind med Cecilie i hælene.

”Hej,” siger hun.

”Årh, Aaden, du køber slik til mig?” udbryder Cecilie, og Aaden griner.

”Skal du noget i morgen?” spørger jeg Hannah. Det er over en uge siden, vi sidst sås, og jeg savner hende pludselig helt vildt, som hun står der med sine afklippede shorts og med ”Smil til verden, og folk vil tro, at du er en lalleglad idiot på lykkepiller” trykt på sin t-shirt.

”Ja, desværre,” svarer hun, men uddyber det ikke.

”I overmorgen?” spørger jeg og tilføjer: ”Vi kan også bare lave noget alle fire..”

Hun rynker panden. ”Øh, ja. Mor og far snakkede om at tage op og besøge min faster, og jeg skal muligvis med, men.. Ja.”

”Elijah, kommer du og betaler?” råber Aaden, ”de små venter, og jeg vil helst ikke have, at Sina splitter hele huset ad, hvis vi er for langsomme!”

Jeg smider pungen hen til ham, men han har hænderne fulde og er lige ved at få den i hovedet, da Cecilie springer til og griber den.

”Hende med alle kattene?” spørger jeg Hannah, som nikker. ”Hvem passer så Oste?”

”Vi får naboen til at kigge ind til ham,” svarer hun og tilføjer med en grimasse: ”Men hun er vist ikke så glad for ham og omvendt.”

”Jeg kan da bare kigge over til ham,” tilbyder jeg.

”Det ville måske være en bedre idé,” svarer hun og smiler for første gang, ”jeg skal høre ad med mine forældre..”

”Kommer du? Jeg har betalt,” siger Aaden og tilføjer til Hannah: ”Hej Hannah.” Hun nikker til ham.

”Ja, jeg kommer nu,” svarer jeg.

”Nå, men så ses vi,” siger Hannah og skal til at vende rundt, da jeg fanger hende i et kram.

”Snart, forhåbentlig, jeg savner dig,” siger jeg lavt.

”Ja,” svarer hun bare og træder tilbage, hvorefter hun går hen til Cecilie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...