Aerach

Den dag, Aaden første gang trådte ind i klasseværelset, begyndte tingene for alvor at ske. Jeg begyndte at stille store spørgsmål omkring min identitet og religion, jeg fik et anderledes syn på mennesker, og fandt ud af, at alle livets veje er uransagelige. Måske ville man sige, at jeg har mistet mere, end hvad jeg har fået, men sådan har jeg det ikke. Jeg ved nu, at jeg traf det rigtige valg, og om end det var smerteligt, var det det hele værd. Men der gik lang tid, før jeg nåede dette punkt.

120Likes
138Kommentarer
9037Visninger
AA

47. Kapitel 46.

 

Jeg slår øjnene op og strækker mig. Solen skinner kraftigt ind gennem vinduerne. Vi burde virkelig, virkelig få hængt de åndssvage gardiner op. Jeg lægger armen om Elijah, som ligger med hovedet på mit bryst og armen om mig. Han ser så dejlig fredfyldt ud, når han ligger der med lukkede øjne og trækker vejret i regelmæssige stød. Hans cremefarvede hud er så ren og fin. Og blød. Blød, ja. Jeg stryger ham over kinden med pegefingeren. Han rynker panden lidt og åbner så det ene øje på klem.

”Er det allerede morgen?” stønner han og putter sig tættere ind til mig. Stav lige til sød!

”Du er sød,” hvisker jeg ind i hans øre, og han åbner øjnene helt. Han kysser mig hurtigt og rejser sig så op på albuerne. Han gnider sig søvnigt i øjnene.

”Du er glad her til morgen,” siger han, og jeg ser undrende på ham. På et øjeblik flyver alt fra i går tilbage i mine tanker. Åh, gud.

 ”Jeg havde faktisk glemt det for en stund…” klager jeg. Elijah lægger en arm om mig igen. Han ser på mig med de mest medfølende og store øjne.

”Vil du snakke om det, eller trøstes?” spørger han og smiler skævt. Åh, det smil…

”Elijah! Du er så uartig! Jeg kan fandeme godt mærke, at du ikke har været i kirke i lang tid… Nu går jeg altså i bad,” siger jeg chokeret. Han er virkelig blevet en slem dreng!

”Må jeg komme med? Jeg kunne virkelig godt bruge et bad.”

”Okay. Men du skal ikke bare gøre det for at se mig nøgen,” svarer jeg fnisende. Vi går hånd i hånd ud på badeværelset.

 

”Vi går i parken. Og bare fordi jeg går, skal I ikke spise i stuen!” advarer Georg, og jeg smiler lumsk. Det er noget han tror! Elijah hælder noget morgenknas op i to skåle, for derefter at hælde mælk ovenpå. Jeg går ind mod stuen, men stopper, da Elijah rømmer sig.

Altså, vi skal spise herude. Georg sagde…” prøver Elijah, men jeg griner højt.

”Nogle gange kan jeg fandeme godt forstå, du var jomfru til du var 17,” griner jeg. Elijah ser olmt på mig.

”Bland dig uden om mit privatliv,” mumler han fornærmet.

”Så skal du også lade min stakkels, forsvarsløse krop være.” Elijah ser chokeret på mig. Ha! Der fik jeg ham. Han er så nem, altså!

 

”Jamen, hvad snakkede I om?” spørger Elijah, mens han slubrer den sidste skefuld morgenknas i sig. Jeg ser ned på min morgenmad et øjeblik. Hvad snakkede vi egentlig om?

”Jo, altså… Han fortalte jo om sine børn. Om hvor fantastiske og bla, bla, bla de var. Han fik mig til at fortælle en masse ting om mig selv. Og selvfølgelig mødte vi luderen Emily på vejen, og hun krammede for sygt på mig, og så spurgte min far ind til mine damer. Og jeg har jo ikke nogen damer, men det sagde jeg ikke… jeg ville ikke skræmme ham, du ved. Men så fortalte han om sit job som læge i Irland, og virkelig, Elijah… Hans accent er til at brække sig af grin over. Nå, men så fortalte jeg om mor og de små. Om Georg.” Jeg holder en kunstpause: ”Men altså… Han er her med sin kone. De bor på hotellet inde i gågaden. Han sagde, at hvis jeg havde lyst til at mødes igen, kunne jeg bare komme der,” slutter jeg. Elijah kysser mig længe.

”Er du ked af det?” spørger han, da mine øjne et øjeblik bliver en smule fugtige. Ja, jeg er ked af det. Det føles som alting inde i mig bliver revet fra hinanden, men aldrig når den sidste stump at blive revet over. Det føles som et åbent sår, som der bliver hældt salt i. Om jeg er ked af det? Ja!

”Nej, det er fint nok,” mumler jeg og rejser mig. Med tunge skridt går jeg ned i kælderen og håber virkelig, virkelig Elijah følger efter mig. Men da jeg lægger mig i sengen og har ligget der nogle minutter, er han stadig ikke kommet ned. Så kan det fandeme også bare være lige meget, tænker jeg og slipper en tåre.

 

”Aaden!” Keelah og Leelah stormer ned ad trappen. Helt seriøst, hvorfor nu? Jeg skynder mig at tørre mine ynkelige tårer væk. De hopper op i sengen til mig.

”I må ikke hoppe,” mumler jeg og lukker øjnene i et øjeblik. Keelah lægger sig ned ved siden af mig, og Leelah følger trop.

”Vi vil put’ put’,” hviner Keelah, og lægger sig ind til mig. Hun sukker lykkeligt.

”Mig ligge på den side af Aaden!” skælder Leelah, og jeg ruller øjne. Små børn er nogle gange… arg! Kan det for helvede ikke bare være lige meget?

”Læg dig nu ned, Leelah,” mumler jeg irriteret. Hun putter sig ind til mig, og jeg sukker. Det er nu meget rart, selvom de lugter langt væk af saftevand og syltetøj. Jeg aer dem i deres blonde, uglede hår og på deres runde, bløde kinder. Når de ikke vil lege med dukker, så er de fandeme de sødeste små væsener.

 

”You’ll be the prince, and I’ll be the princess. It’s a love story, baby just say yes,” synger jeg og går ud i køkkenet. Elijah står og vasker op.

”Fedt du vil være prinsessen,” griner Elijah, og jeg slår ham i røven. Han giver et lille hop. Hihi, hvor er han ynkelig.

”Sjovt at det ellers altid prinsessen der dominerer i sengen,” hvisker jeg ind i hans øre. Hans øjne flakker rundt i køkkenet. Sina sidder ved bordet og tegner sammen med Amal. De kigger slet ikke på os.

”Hvor fanden er Milo?” spørger jeg undrende. Sina ser ligegyldigt op: ”Georg og ham besøger mors grav.” Hun ser straks ned på sine tegninger igen. Elijah og jeg ser undrende på hinanden. Vi var blevet enige om alle sammen, ikke at komme til mors begravelse og sådan. (Altså, ikke de små. De har ikke en stemme.)

”Boller I egentlig i numsen?” spørger Sina og ser undrende på os. Vi ser begge mundlamme på hende. Den pige, hun overrasker mig gang på gang. Har hun hørt os? Åh gud, hendes små barneører!

”Sina, sådan noget spørger man ikke folk om. Faktisk, må man slet ikke sige sådan noget,” fortæller Elijah pædagogisk, efter at ha’ tygget lidt på spørgsmålet.

”Jamen, Fiona fra klassen siger, at hendes forældre boller hinanden i numsen…” Hun ser ned i sine papirer igen. Et grin undslipper mig. Hun er altså utroligt, nogle gange…

 

”Jeg smutter. Vi ses,” råber jeg til de andre og trækker Elijah med ud i entreen. Jeg kysser ham længe og lægger mine arme om ham.

”Jeg håber af hele hjertet, at du får det godt med Susie og Penny i aften. De er nogle aldeles nydelige dukker!” griner jeg, og Elijah slipper mig.

”Jeg hader at lege med dem! De vil kun lege med dukker, og de er så grimme, Aaden…”

”Vi ses!” Jeg lukker munden på ham med et kort kys. Jeg lukker døren efter mig og går ud i aftenen. Hvis min far har spist aftensmad, er jeg nok lidt på røven. Det var min plan at få ham til at invitere på middag. Jeg har ikke flere penge mere, fordi jeg sagde op i bagerbutikken. Men nu sørger Georg jo også for mig, så det går vel nok. Jeg når med svedige håndflader hotellet. Med rystende ben går jeg ind i lobbyen. En masse dyre møbler og mennesker møder mig med et rigt suk. Hold nu op, hvor ser her kedeligt ud! Alle de der dyre ting, det er bare for meget. Alle de ”fruer”, som sidder med benene tæt samlet i de rædselsfulde stole og drikker te, er til at brække sig over. Nå, gad vide om han sidder hernede? Jeg nærmer mig menneskeflokken, som snakker dæmpet. Der! Jeg går over mod ham og prikker ham på skulderen med rystende hænder. Han vender sig om og ser smilende på mig.

”Ja, altså… Jeg regnede med, at du ville give middag,” siger jeg som åbningsbemærkning. Han griner.

”Regner med? Jep, du er tydeligvis min søn,” griner han højt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...