Aerach

Den dag, Aaden første gang trådte ind i klasseværelset, begyndte tingene for alvor at ske. Jeg begyndte at stille store spørgsmål omkring min identitet og religion, jeg fik et anderledes syn på mennesker, og fandt ud af, at alle livets veje er uransagelige. Måske ville man sige, at jeg har mistet mere, end hvad jeg har fået, men sådan har jeg det ikke. Jeg ved nu, at jeg traf det rigtige valg, og om end det var smerteligt, var det det hele værd. Men der gik lang tid, før jeg nåede dette punkt.

120Likes
138Kommentarer
9321Visninger
AA

45. Kapitel 44.

 

”Åh, for helvede,” stønner jeg og smider vægten ned på gulvet. Det giver et ordentligt smæld, som giver genlyd i hele centeret. Mine arme føles vægtsløse og mit hjerte banker en smule stærkere. Hvad man dog ikke gør for at se godt ud, altså…

”Hva’, er det hårdt?” En høj, muskuløs og poppet fyr står overfor mig og ser på mig med et vammelt smil, som vistnok skulle forstille at være tiltalende.

”Ja,” mumler jeg og rejser mig op fra løftebænken. Han går et skridt tættere på mig.

”Jeg er Ryan. Du er?” siger han og rækker hånden frem. Jeg ser et øjeblik på hans svedige hånd, men tager den så og ryster den.

”Aaden,” hilser jeg og forsøger at smile. Hvad helvede vil den pervert med mig?

”Kommer du tit her?” spørger han og læner sin arm op ad en maskine. Han smiler overlegent til mig. Han lægger an på mig, det svin!

”Hva’, skal du med hjem og se mors frimærkesamling?” spørger jeg og vipper med øjenbrynene. Han ser overrasket, men glad ud. ”Hvad fanden tror du selv, din pervert. Jeg er ikke homo!” Jeg griner højt og vender rundt. Hvor dum har man lov at være? Jeg mener, man kan vel ikke se på mig, at jeg er biseksuel, vel? Jeg ser ind i vægspejlene. Man kan da ikke se at jeg er bøsse… Kan man?

 

”Hej babys. Har I savnet jeres elskede storebror?” Jeg går ind ad døren i vores nye hus og bliver mødt af flyttekasser over det hele. Bare tanken om, at skulle pakke alt det lort ud…

”Far købte den her til mig. Og den her.” Leelah står med en masse grimme dukker i favnen. Åh gud, flere dukker jeg bliver tvunget til at lege med. Men hihi, Elijah er blevet tvunget til at lege med dem de andre dage. Han har for øvrigt ikke snakket til mig i tre dage. Og jeg er ved at blive sindssyg. Jeg mener, jeg er ret så ekset med ham. Og når han så ikke vil snakke med mig! Men jeg ved gennem Cecilie, som gennem Hannah har fortalt, at Elijah kyssede med en tøs for et par dage siden. Jeg burde virkelig konfrontere ham og sige, vi står lige.

”Aaden!” råber Leelah og spidser munden, mens hendes øjne bliver smallere. Jeg ser igen opmærksomt på hende. Hun stryger sin ene dukke over håret. Nej, hvor er den grim.

”De er virkelig flotte,” prøver jeg, men Leelah slår mig over hånden, da jeg skal til at ae deres klamme hår.

”De sys’ Aaden er dum.” Og så vender hun rundt. Hun har fandeme også fået nyt tøj. Lyserødt helt i gennem, selvfølgelig.

”Hva’, Georg… du har vist været på shopping i dag?” griner jeg, da jeg ser Georg i stuen. Han sidder med sin bog og læser. Han ser smilende op.

”De har jo ikke så meget,” mumler han og gør et kast med hovedet mod de små. De er alle i deres nye tøj.

”Prøv lige at se den her, Aaden! Man kan bare få dyrene til alt muligt. De kan også bolle, vil du se?” Sina står med en hvid Nintendo i hånden og ser yderst begejstret ud. Amal og Milo rejser sig også. ”Prøv lige at se, Aaden…”

 

”Hvad læser du?” begynder jeg og mærker mit hjerte synke ned i livet, da han ikke engang ser op på mig. Jeg sukker højlydt. I nogle minutter trisser jeg lidt rundt i kælderen. Kun mine ting står hernede, for Elijah skal jo på college om to måneder. Så han kommer ikke til at bo her permanent … Men jeg har fået hele kælderen for mig selv. Der er et badeværelse, en kæmpe stue (som jeg selvfølgelig sover i) og et lille kammer, som jeg kan låse Elijah ind i når han er uartig. (Da Georg sagde det, blev Elijah rød i hovedet og Sina grinede sjofelt).

”Vil du ikke nok snart snakke til mig igen? Jeg er ved at gå til at lyst til at være sammen med dig,” mukker jeg. Han ser stadig ikke på mig.

”Hvordan var det egentlig at kysse med hende pigen i parken forleden? I ædru tilstand, mener jeg.” Elijah ser op. Han ser meget, meget chokeret ud, og jeg smiler overlegent. Uh, den ramte plet.

”Bedre end at kysse med dig,” mumler han og ser igen ned i sin bog.

”Klask for den, Elijah!” Georg kommer ned med en bunke tøj i favnen. Elijah griner.

”Er det ikke det der Obey du går med?” spørger han og smider tøjet på mit nye skrivebord.

”Jo,” mumler jeg, mens jeg overrasket går over til bunken.

”Jeg synes du manglede nogle toppe og T-shirts, så jeg købte lige nogle til dig.” Han ser ned.
Jeg tager den øverste. En almindelig sort top, med mærket Obey trykket over brystet. Helt fin, helt fin.

”Tusind tak, Georg,” siger jeg og smiler.

”Så er mit første job som ny adoptivfar klaret,” svarer han smilende og klapper en gang i sine hænder.

”Nu vil jeg lade jer diskutere færdigt.” Georg vender ryggen til og går op ad trappen. Da vi hører døren lukke, går jeg hen mod Elijah.

”Sig det igen,” hvisker jeg ind i hans øre. Elijah trækker sig længere væk fra mig. Han kan ikke rykke sig længere nu – armlænet forhindrer ham i det.

”Sig, at pigen kyssede bedre end jeg gør. Og men det!” kommanderer jeg. Elijah klapper sin bog sammen. Han ser koldt på mig. Langsomt nærmer jeg mig ham.

Da vores ansigter er få centimeter fra hinanden, hvæser han: ”Lad mig være.” Nu må han stoppe… det lyser ud af hans smukke øjne, at han ikke kan modstå mig meget længere.

”Du savner jo at sove tæt om natten. At pille ved mig. Min vidunderlige krop,” hvisker jeg videre.

”Nej, jeg gør ej,” siger han hårdt. Jeg lægger hånden på hans arm og ser, hvordan gåsehuden breder sig på hans arme. Lidenskabeligt kysser jeg ham på kinden.

”Gå nu væk, Aaden,” mumler han, men skubber mig ikke væk. Han vil jo gerne, altså. Hvem siger nej til mig?

”Kys mig,” hvisker jeg. Elijah rejser sig hurtigt op og begynder at gå ned mod sengen.

”Lad mig nu være!” snerrer han og smider sig sengen. Han åbner sin bog igen, og dækker sin ansigt til. Så han vil gøre det i sengen? Fint nok, helt fint…
Jeg går tættere hen mod Elijah og kysser ham i panden. Han ser surt på mig. Jeg tager ham op ad låret. Han skubber mig væk. Så han vil lege? Jeg springer ned i sengen og tager hans bog væk.

”Skrid!” råber han og forsøger at skubbe mig væk. Jeg lægger mig op på ham og holder hans arme fast. Han prøver virkelig af alle kræfter at komme fri. Men han er svansen i vores forhold – så selvfølgelig kan han ikke det.

”Hvis du voldtager mig nu, så melder jeg dig til politiet,” puster han, og jeg giver slip. Han slapper af igen. Jeg udnytter muligheden og tager fat i hans T-shirt. Jeg når at hive den halvt af, før han stopper mig. Ivrigt hiver jeg også i hans shorts.

”Stop!” råber han, mens han ihærdigt kæmper imod. Jeg slipper ham, og Elijah vælter os med al kraft rundt i sengen. Jeg vender også rundt, så jeg ligger ovenpå.

”Lad mig nu bare …” stønner jeg og planter et stort kys på hans læber. Langsomt overgiver han sig og kysser blidt tilbage. Han lader mig flå hans T-shirt af. Hans bukser. Endda hans underbukser! Han er så vild i varmen, det er da helt vildt, tænker jeg og flår mit eget tøj af.

 

”Det er ikke for at afbryde eller noget, men der er en, der gerne vil snakke med dig.” Georg står for enden af trappen og tripper. Vi må virkelig, virkelig få indført en ringeklokke herned til. Det her, er simpelthen bare for pinligt… At blive opdaget nøgen med en pige, det er sådan fint nok. Men med en dreng. Havde det ikke været fordi så mange mennesker elsker mig, havde jeg hængt mig i nogle lianer (ligesom Charlie fra Lost-serien) af flovhed, altså. Elijah har trukket dynen op over sit hoved.

”Jeg kommer!” svarer jeg og hopper og ud af sengen. Jeg er stadig en smule svedig.

”Han er gået, du må godt komme frem,” griner jeg til Elijah. Han kaster dynen af sig og puster ud.

”Jeg tror jeg dør af flovhed,” siger han med angstfyldte øjne. Jeg fniser. Hurtigt hiver jeg mine underbukser på og derefter mine shorts. Hvem helvede vil snakke med mig?
Jeg går op af kælderen og ud i entreen. Det gør vel ikke personen noget, at jeg ikke har tøj på. Der står en mand i døren. Han er høj, har lyst hår og blå øjne. De minder faktisk lidt om mine, tænker jeg et kort øjeblik. Han har et par sorte shorts på og en blå skjorte. Hvem helvede er det?

”Øh, hej. Du har spurgt efter mig?” hilser jeg. Manden smiler stort.

”Hej Aaden,” hilser han og træder indenfor. Kom da indenfor, altså.

”Ikke for at være uhøflig, men jeg ved altså ikke hvem du er,” mumler jeg usikkert. Manden smiler igen, og jeg lægger mærke til hans brede smil og hans tænder. Hold nu kæft, hvor de minder om mig.

”Jeg er din far, Aaden.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...