Aerach

Den dag, Aaden første gang trådte ind i klasseværelset, begyndte tingene for alvor at ske. Jeg begyndte at stille store spørgsmål omkring min identitet og religion, jeg fik et anderledes syn på mennesker, og fandt ud af, at alle livets veje er uransagelige. Måske ville man sige, at jeg har mistet mere, end hvad jeg har fået, men sådan har jeg det ikke. Jeg ved nu, at jeg traf det rigtige valg, og om end det var smerteligt, var det det hele værd. Men der gik lang tid, før jeg nåede dette punkt.

120Likes
138Kommentarer
9081Visninger
AA

39. Kapitel 38.

 

Solen bager ned på os og jeg stønner højt: ”Det er SÅ varmt.” Elijah vender hovedet og kigger på mig. Han smiler skævt, men pludseligt ændres hans ansigtsudtryk.

”Det er din skyld,” snerrer han, mens han langsomt kæmper sig op på albuerne. Cecilie og Hannah ser undrende op.

”Jeg fik 10 i matematik og jeg får ALTID 12 i ALLE fag, Aaden. Det er fordi du har forhindret mig i at studere,” siger han. Jeg begynder langsomt at grine, da det går op for mig, hvad han sagde. Elijah langer ud efter mig, men jeg viger tilbage.

”Jeg fik 7, og jeg er fandeme godt tilfreds,” forsvarer jeg mig. Elijah ruller øjne.

”Ikke for at træde i noget, men jeg fik 12.” Cecilie kigger triumferende på os begge.

”Al den karaktersnak giver mig hovedpine. Kom, Elijah. Vi skal ud og studere udvalget af damer!” Jeg rejser mig og børster lidt sand af mine arme.

”Jeg er ikke til piger,” mumler han, men rejser sig alligevel. Hannah og Cecilie sender hinanden fortrolige blikke. De piger går mig efterhånden på nerverne… Der er virkelig noget, de skjuler for os. Elijah ryster sit håndklæde lige akkurat sådan, at da en let brise passerer os, flyver sandet i mine øjne og mod min forsvarsløse krop.  

”Hævn,” hvæser jeg og løber hen mod ham. Et tøset hyl flyver ud af ham, da jeg tager fat i hans ben og hiver ham over skulderen. Nu hænger han og slasker med hovedet ved mine lægge.

”NEJ!” råber han og spræller med benene, da jeg løber ud mod vandet. Puh, han er faktisk ret tung.

Jeg bukker mig ned, og sætter ham af i vandet. Han skal til at løbe ind igen, men jeg er hurtig og tager fat i hans arm.

”Du stopper. Lige der,” kommanderer jeg og hiver ham hen mod mig. Ih, hvor har jeg lyst til at kysse ham. Jeg løber om bag Elijah, og sprøjter vand på hans ryg. Han gisper og flygter længere ud i vandet.

”Nej! Det er koldt! Stop!” råber han, og hopper ned under vandet. Han har gang i en flygtig crawl, da jeg er tæt på at indhente ham. Jeg hopper op på ham, og vi vender rundt i vandet.

”Nej, Aaden. Nej, A…” griner han, men vandet drukner hans stemme.

 

Jeg nyder solen mod min bare ryg. Der er efterhånden kommet flere mennesker, og det vrimler faktisk med mennesker omkring os. Der var så dejligt fredfyldt tidligere. Jeg fantaserer lidt om Rosa, og om hvor utrolig lækker hun var. Jeg savner hende, det gør jeg virkelig.

”Aaden! Er det dig?” Jeg vender mig om. Ann står der, med kæmpe struttende bryster og med det snobbede fjæs. Åh, Gud… hvad laver hun dog her?

”Hej Ann,” hilser jeg og ser på de tre andre, som nysgerrigt følger optrinnet.

”Det her er Ann, min ekskæreste fra der hvor jeg boede før. Ann, det her Cecilie, Hannah og Elijah. Mine venner,” fortæller jeg, og hun smiler sødt til Elijah.

”Du er da noget af en godte,” flirter hun, henvendt til Elijah. Elijah kigger undrende på mig.

”Hvad laver du her?” spørger jeg. Nok lidt hårdere, end hvad jeg ville. Hun ser noget stødt ud.

”Jeg besøger Emily. Hende ved jeg, at du har dusket,” fniser hun. Jeg ser på Elijah, som ligner en, der lige har fundet ud af, hvordan Jorden blev skabt.

”Det er der, du har dit vulgære sprog fra!” siger han. Ann ruller øjne og lægger armene over kors.

”Nå, skal vi?” spørger jeg, henvendt til Elijah. Jeg magter simpelthen ikke at snakke med Ann. Måske var jeg et svin overfor hende, men hun var altså også en ko… Jeg mener, godt nok var jeg hende utro – men kun én gang! Så var hun sammen med to forskellige fyre, og følte så at hun havde fået hævn. Så slog jeg op.

”Hvad skal vi?” spørger han undrende. Jeg sender ham et ”tag dig sammen”-blik.

”Vi ses nok en anden gang.” Ann vender rundt og går med vrikkende bag væk.

”Jeg tror bestemt, jeg har brug for en is…” mumler jeg og hiver Elijah op.

 

”Giv mig den, Sina!” hører jeg Amal råbe, lige så snart jeg kommer ind af døren. Ih, de to skal altid skændes.

”Sina, giv din bror traktoren!” Georg stiller sig op foran Sina.

”Kun hvis jeg får slik,” svarer hun, mens hun stædigt lægger armene over kors. Hun har Amals grønne traktor i hånden.

”Du kan ikke altid få slik,” sætter Georg fast, men Sina bliver selvfølgelig ved. Det har hun klart efter mig: ”Prøv lige at tænke på hvor svært jeg har det, Georg. Du har ligesom ikke lige mistet din mor, vel? Så giv mig noget slik. Ellers ruller jeg dig bare!”
Georg kigger hen mod mig. Han ser ud til at være lige ved at give sig. Både Elijah og jeg vender tommelfingeren i vejret, og han forsætter diskussionen med Sina.

 

”Måske burde jeg hente mine og børnenes ting i lejligheden,” siger jeg til Elijah, da vi er i gang med at klæde om på værelset. Det er skønt at få de fugtige badeshorts af. Elijah bliver ikke en gang rød i hovedet, da jeg står helt nøgen foran ham. Han kigger bare smilende på mig.

”Jeg tager med,” annoncerer han.

”Det havde jeg bestemt også regnet med,” griner jeg. Han puffer kærligt til mig og planter et kæmpe kys på min kind. Vi bliver afbrudt af min mobil, som insisterer på at få opmærksomhed.

”Aaden,” hilser jeg irriteret over at blive afbrudt.

”Hej, Aaden. Det er Rosa..” I et øjeblik står alting stille. Mit hjerte galoperer derudaf.

Jeg aner ikke, hvad jeg skal sige.

”Jeg ville ha’ ringet noget før, da jeg hørte om din mor… Men vreden over det du havde gjort, gjorde mig super egoistisk. Men jeg er ked af det. Klarer du og de små jer?” spørger hun, og jeg synker en gang. Åh, hvor jeg savner hende. Lyden af hendes stemme gør mig helt usikker. Jeg føler mig som en 13-årig dreng, der for første gang snakker med en pige.

”Øh… Tak,” er det eneste, jeg kan finde på at sige. Elijah ser spørgende på mig.

”Hvordan går eksaminerne?” spørger hun nysgerrigt, og jeg ruller øjne. Helt seriøst, vi har ikke snakket i uendelig lang tid – og så spørger hun ind til eksaminerne!!

”Jeg fik 7 i matematik og 10 i engelsk. Resten var 4-taller. Men hvad med dine?”

”10-taller for det meste. Men det er godt nok kedeligt at være her,” fortæller hun, og mine øjne fyldes med tårer. Jeg vender mig væk fra Elijah.

”Jeg savner dig.”

”Aaden… Jeg savner jo også dig, men jeg kan ikke bare droppe min karriere..”

”Men… Vi havde det jo godt sammen,” mumler jeg og mærker Elijah stille sig op ad mig. Han krammer mig bagfra. Det får min tårestrøm til at holde op.

”Du havde det godt, Aaden. Men du sårede mig virkelig meget!”

”Kommer du ikke i ferien?” Jeg håber virkelig, virkelig at hun gør.

”Nej, Aaden. Jeg må løbe. Hej” Og så lægger hun på.

 

Jeg ser på Elijah en sidste gang, inden vi træder ind i lejligheden. Der lugter… anderledes. Forkert.

”Okay, jeg tager mit og drengenes værelse. Du kan tage pigernes,” siger jeg og forsøger at ignorere den store blodplet i gulvtæppet.

”Tror du, at to flyttekasser er nok?” spørger Elijah og holder dem op.
Jeg nikker og sætter mig ned på knæ ved blodpletten. Det med at ignorere den gik ikke så godt.
Elijah lægger sine hænder på mine skuldre.

”Lad være at se på det, søde Aaden.” Elijah hiver mig op igen.

”Lad os få det her overstået,” mumler jeg og går ind på mit værelse. Alt er ved det gamle… Amals ting ligger og flyder, mens Milos ting er i en pinlig orden på vores fælles reol. Mine ting ligger under min seng. Hurtigt pakker jeg en masse legetøj og tøj ned i kasserne.


”Fluffy!” hvisker jeg og tager min bamse op. Det skal forstille en kanin, men den har ikke længere hverken ben eller ører. Så nu ligner han en underlig skabning. Min far sendte den til mig, den gang jeg blev 5 år. Jeg kunne virkelig, virkelig godt tænke mig at møde ham. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...