Aerach

Den dag, Aaden første gang trådte ind i klasseværelset, begyndte tingene for alvor at ske. Jeg begyndte at stille store spørgsmål omkring min identitet og religion, jeg fik et anderledes syn på mennesker, og fandt ud af, at alle livets veje er uransagelige. Måske ville man sige, at jeg har mistet mere, end hvad jeg har fået, men sådan har jeg det ikke. Jeg ved nu, at jeg traf det rigtige valg, og om end det var smerteligt, var det det hele værd. Men der gik lang tid, før jeg nåede dette punkt.

120Likes
138Kommentarer
9234Visninger
AA

37. Kapitel 36.

"Hold da kæft, hvad?” spørger Elijah irriteret og jeg ruller øjne.

”Hold da kæft, hvor er hun bare billig. Jer to, I er smukke,” siger jeg henvendt til Hannah og Cecilie. Cecilies ansigt får en lettere rød kulør. Det er næsten sødt. Hun ser faktisk helt ok ud… Hendes sorte kjoler smyger sig om hendes krop, og fremhæver helt sikkert hendes vidunderlige røv.

”Bager du på mig?” spørger Cecilie forarget, og ser ned ad sig selv.

”Du bager på mig,” svarer jeg og blinker frækt til hende. Elijah giver mig en albue i siden.

”Hvad så, skal vi drikke Elijah i hegnet?” spørger jeg, da ingen siger noget.

”Med skolens alkoholpolitik? Yeah, right Aaden,” svarer Hannah og lægger armene over kors.

Elijah griner og trækker i Hannah: ”Vi skal ud og svinge hofterne, Hannah!”


”Hallo, Aaden … Ignorerer du mig?” Jeg ser bag mig. Emily står med hænderne i siden og stamper med den ene fod i gulvet, hvilket minder mig om Mrs. Watts. (Bortset fra de 200 kilo til forskel).

”Nej, selvfølgelig ikke,” siger jeg sukkersødt, og hun smiler varmt. Ja, varmt. Ikke vammelt, billigt eller ”kom og tag mig-agtigt”. Men varmt og sødt. Utroligt, at hun har det i sig…

”Skal vi danse?” spørger hun, og jeg tager hende under armen.

”Hvis jeg må få den ære.” Vi går arm i arm ud på dansegulvet, som er lyst op af blinkende lygter. Jeg ser bagud, hvor Hannah, Cecilie og Elijah står. De glor alle tre med åben mund på mig. Jeg blinker til dem og stiller mig tæt op ad Emily.

”Lad os danse,” hvisker jeg og lægger mine hænder på hendes hofter.

 

”Jeg troede aldrig, jeg skulle slippe væk,” puster jeg, da jeg sætter mig ved siden af Elijah. Han ser ikke engang på mig. Jeg bevæger min mund hen mod hans øre: ”Hva’ skatter, er der noget galt?”

Elijah ser koldt på mig. 

”Hvorfor kan du ikke bare holde dig væk fra piger én enkelt aften?” hvæser han, og jeg trækker mig tilbage.

”Jeg tror jeg ved præcist, hvad du har brug for,” hvisker jeg og hiver ham op ad stolen. Jeg hiver ham gennem mængden af svedende mennesker, der vrider sig mellem hinanden.

”Hvor skal vi hen?” overdøver Elijah musikken, og jeg smiler til ham.

Vi går gennem gangen væk fra kantinen, hvor gallaen bliver afholdt og ud til vores skabe.

”Vi skal bare lige herned …” forklarer jeg og tager Elijahs hånd. Her er helt mennesketomt og musikken føles meget, meget langt væk.

”På toilettet?” spørger Elijah, og jeg ruller øjne.

”Så dum, så dum …” mumler jeg og trækker Elijah med ud på det første og bedste toilet og låser døren. Jeg placerer hænderne på Elijahs bryst og skubber ham op ad væggen. Jeg lægger hovedet på skrå og kysser ham. Først blidt, men da Elijah tager armene rundt om mig, kommer forføreren frem i mig. Langsomt fører jeg hånden ind under Elijahs skjorte og mærker hans varme, bare hud.

”Du er så sexet i det der tøj …” hvisker Elijah, og jeg stopper op. Kaldte han mig lige sexet? Han må virkelig være liderlig, hvis han kan finde på at sige sådan noget!

”Dig også,” hvisker jeg tilbage, og bevæger mig længere ned af hans mave. Jeg presser mit underliv mod hans, og han stønner svagt. Jeg stikker hånden ned i hans bukser, mens han holder mig tættere.

”Du er så …” begynder jeg, men bliver afbrudt af en banken på døren.

”Elijah? Er du derinde?” Hannahs stemme får Elijah til at spærre øjnene op. Han ser ned på min hånd, som stadig roder rundt i hans bukser. Jeg skynder mig at trække den op.

”Øh, ja …” Elijah låser døren op, og Hannah ser overrasket på os.

”Var I …?” begynder hun, men jeg sætter pegefingeren foran munden.

”Nej. Bare nej,” siger hun og løber ud fra toilettet. Hendes hæle klikker under hende.

”Jeg troede, hun havde accepteret, at du er homo?” siger jeg spørgende.

”Jeg har en bange anelse om, at hun måske ser mig som lidt mere end en ven …” siger Elijah, og jeg klasker ham i røven.

”Du har for høje tanker om dig selv. Hannah er ikke til homoer,” griner jeg og propper Elijahs skjorte ned i hans bukser igen.

”Okay, nu går vi ud igen, og lader som om vi ikke lige har været ved at voldtage hinanden,” siger jeg til Elijah, og han smiler. Det der smil, som bringer varme til hele min krop. Åh, den dreng.


Jeg kan høre Georg skramle i køkkenet med pander og gryder. Åh, hvor jeg dog håber, at han er i gang med at lave en kæmpe morgenbuffet. Langsomt lukker jeg øjnene igen. Jeg når lige at drømme, at Mrs. Watts forsøgte at voldtage Elijah, da Georg rusker i mig.

”Op. Jeg har lavet morgenmad,” siger han, og jeg smiler.

”Du er den bedste,” hører jeg Elijah mumle ved siden af mig, og jeg bliver pludselig flov. Elijah ligger op ad mig. Vi er begge kun i undertøj, og Georg må se det helt forkert… Åh, gud.
Georg smiler og vender rundt. Jeg kan høre Sina, der fortæller om hvordan hun nakkede alle drengene i et eller andet computerspil. Nu da vi er hos Georg, har hun lært at bruge en computer. Det var jo ikke ligefrem noget, min mor købte til os.

”Var det hyggeligt i går?” spørger Georg, da vi er samlet om bordet. Jeg øser noget æggekage op på min tallerken og nikker.

”Det var fedt. Du skulle ha’ set Elijah. Han fik virkelig svinget sine bøsse-hofter,” griner jeg, og Elijah smiler skævt.

”Aaden! De små er her …” mumler Georg. Sina ser op fra sin tallerken, som er fyldt med bacon.

”Jeg ved sgu da godt hvad en bøsse er,” siger hun med et stort grin.

”Kender du nogen, der er det?” spørger jeg usikkert, og hun ryster på hovedet.

”Næ, og heldigvis for det. Det er ulækkert at bolle i numsen,” forklarer hun med et skuldertræk.

”Sina! Med det der sprog, får du intet slik i aften!” siger Georg forarget. Hans grå hår stritter til alle sider.

”Men jeg får vel noget til frokost?” siger hun og da Georg ryster på hovedet, skubber hun stolen vredt tilbage.

”Så kan I alle sammen rende mig.” Hun lægger sig over i sofaen med sin tallerken.

”Hård type,” mumler Elijah, og jeg sender ham et grin. Åh, ja. Sina minder mig for meget om mig selv …

 

Jeg ser op mod den mørke himmel og studerer stjernerne. Der er så mange, at det er overvældende at skulle overskue.

”Hvorfor er dig og Zoey ikke sammen mere?” spørger jeg Georg, og han ser ned. Vi er ude og gå en tur. Georg ville bare gerne snakke med mig, undskyldte han overfor de små og Elijah, da vi gik.

”Jeg duer ikke til det med damerne.” Han stopper op og ser mig i øjnene.

”Der er noget vigtigt vi må snakke om,” siger han med et alvorligt udtryk. ”De små kan sagtens bo her, og jeg vil med glæde ha’ dem boende, men de ender nok på børnehjem, hvis der ikke sker noget. Hvis det er i orden for dig, kunne jeg godt tænke mig at adoptere alle de små,” siger han og vrider usikkert sine hænder.

”Selvfølgelig skal jeg nok flytte. Vi kan jo ikke alle sammen være i lejligheden,” forsætter han.

Jeg ser chokeret på ham. ”Hvorfor vil du gøre alt det for os, Georg? Jeg forstår det simpelthen ikke!”

”Fordi, Aaden … Jeg har intet familie. I er begyndt at føles som en familie, og nu er jeg bange for, at jeg ikke kan undvære jer..” Georg ser på mig med store øjne.

”Jeg står i evig gæld til dig, Georg. Adopter dem med en betingelse: at du altid vil passe på dem!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...