Aerach

Den dag, Aaden første gang trådte ind i klasseværelset, begyndte tingene for alvor at ske. Jeg begyndte at stille store spørgsmål omkring min identitet og religion, jeg fik et anderledes syn på mennesker, og fandt ud af, at alle livets veje er uransagelige. Måske ville man sige, at jeg har mistet mere, end hvad jeg har fået, men sådan har jeg det ikke. Jeg ved nu, at jeg traf det rigtige valg, og om end det var smerteligt, var det det hele værd. Men der gik lang tid, før jeg nåede dette punkt.

120Likes
138Kommentarer
9073Visninger
AA

33. Kapitel 32.

”I’M GONNA TAKE IT ONE DAY AT A TIME!” skråler Hannah og Cecilie med på Enrique Iglesias’ sang, mens Elijah og jeg ser opgivende på hinanden. Jeg havde nogle betænkeligheder ved, at Hannah og hende Cecilie skulle med på Elijahs og min shoppetur. Men det er længe siden, Elijah og Hannah har været sammen. Og Cecilie er Hannahs ven, og så… Ja, så skulle de også med. Jeg må tilstå, at jeg er lidt smadret efter skoledagen i dag. Elijah tvang mig til at lave noget, fordi vi er i gruppe sammen i både matematik og engelsk. Men hvad fanden, det er jo kun tirsdag en gang om ugen! Det skal udnyttes til en tur som denne!

”Hvor er det egentlig en bøsset bil!” griner jeg, da vi står ud. Cecilie ser fornærmet på mig. Jeg vurderer hendes lyserøde bil med øjnene. Nummerpladerne er i hvert fald ikke canadiske.

”Så passer den jo godt til dig, Aaden,” forsvarer Elijah bilen, og jeg spærrer øjnene op.

Både Hannah og jeg griner lidt nervøst.

”Vi er homoer,” siger Elijah friskt, og jeg slår ham hårdt på armen.

”Jeg vidste det! Ha! Jeg vidste det bare!” jubler Cecilie, og vi ser alle tre dumt på hende. Øjeblikket efter sender hun Hannah et bekymret blik. Hvad fanden går der af Elijah?

”Bare rolig, I kan stole på Cecilie,” beroliger Hannah mig. Cecilie nikker ivrigt.

”Jeg regner med, at det er derfor dig og Rosa ikke er sammen mere,” siger hun, og jeg ryster på hovedet.

”Faktisk… så duskede jeg Emily, og så ville Rosa ikke være sammen med mig mere.”

”EMILY?!” Cecilie spærrer sine brune øjne op i chok. Jeg nikker skyldbevidst.

”Sådan er canadiske drenge,” mumler Hannah og fniser i kor med Cecilie.

 

”Gud, hvor er den vidunderlig!” udbryder Hannah og holder en blå kjole op. Den er lang og prydet med små, glimtende sten oppe ved brystet. Den er stropløs og faktisk rigtig flot. Jeg nikker anerkendende til hende.

”Den må du bare prøve!” istemmer Elijah. Cecilie går efter Hannah og mine øjne finder automatisk ned til hendes røv.

”Hvad satan …” begynder jeg, men Elijah stopper mig med et højlydt suk.

"Hvad? Selv en bøsse som dig, kan da umuligt benægte, at den tøs har den mest perfekte røv.” Jeg slår opgivende ud med armene. Han er så blind, ham Elijah.

”Du er bare for meget,” mumler han. Jeg klapper ham i røven, da han går forbi mig. Jeg modtager et skarpt og advarende blik til gengæld. Vi går hen til prøverummene, hvor Hannah stønnende tager kjolen på.

”Er det hårdt?” spørger jeg grinende, og jeg kan høre et irriteret suk inde fra omklædningsrummet.

”Du kan selv få lov at prøve den. Så kan du se hvor svært det er!” Hannahs arm med kjolen hængende over stikker ud i siden. Jeg tager imod den og går ind et andet prøverum.

”Nu skal vi fandeme vise dem, Elijah!” Jeg hiver min bluse over hovedet og smider mine bukser.

Jeg hopper ned i kjolen og rykker den op.

”Lyn mig lige,” stønner jeg og mærker, at den strammes.

”Jeg kan altså ikke lyne den helt” mumler Elijah, og jeg trækker gardinet fra.

”Se så her, piger,” siger jeg triumferende. Cecilie og Hannah knækker sammen af grin. Elijah stirrer på noget bag mig. Jeg drejer hovedet og ser en ældre ekspedient stå med krydsede arme. Hun stamper med foden i gulvet.

”Øh…” mumler jeg og skynder mig ind i omklædningsrummet igen.

”Jeg giver den lige et sidste forsøg” siger Hannah, da jeg kaster den ind i hendes prøverum. Lidt efter lyder det: ”Øv, den er jo helt udvidet nu, du er alt for bred, Aaden!”

 

”Wow!” udbryder både Elijah og jeg. Hannahs bryster sidder næsten oppe i hagen på hende. Eller, det er en overdrivelse. Men hold da kæft, hvor er de faste og dejlige! Hov, hihi… Hannah så mig vist stirre.

”Man skulle ikke tro, at du var bøsse,” mumler Cecilie, og jeg ser skarpt på hende.

”Biseksuel, tak,” svarer jeg, og hun går et skridt tilbage. Jeg blinker frækt til hende.

”Den er flot,” siger Elijah. Nok for at skifte emne.

”Den er helt utrolig!” istemmer jeg. Tænk sig, at Hannah har sådan en lækker figur. Hold da kæft! C-bryster, smal talje og fyldige hofter. Mums!

”Så er det tid til at finde noget til Elijah og Aaden,” siger Hannah med en stemme, der får det til at løbe mig koldt ned ad ryggen. Cecilie smiler lumskt. Det kan kun blive et mareridt!

 

”Skal vi ikke spise der?” spørger Elijah og peger på en restaurant.

”Vegetarmad!” stønner Cecilie og jeg i kor. Hannah og Elijah nikker ivrigt.

”I kan bare gå ind og sætte jer. Jeg så noget tidligere, som jeg lige vil se på igen,” siger jeg, og de ser alle undrende på mig.

Jeg vender ryggen til dem, og går videre ned af gågaden. Da jeg genser smykkebutikken tager jeg en dyb indånding. Jeg gør fandeme det her!
Klokken siger en høj ”pling” lyd, da jeg går ind i butikken. En ældre herre står bag disken. Han ser smilende op på mig.

”Hvad kan jeg hjælpe dig med?” spørger han med en lettere landlig accent.

”Jeg skal se på en halskæde. I sølv, helst,” svarer jeg og ser ned i disken. Der ligger nogle halskæder bag det gennemsigtige glas.

”Til en kæreste, måske?” spørger han og blinker til mig.

”Nej, faktisk ikke… til min mor.” Han nikker anerkendende til mig.

”Så har jeg den helt perfekte til dig,” siger han og hiver en æske frem under disken.

”Vi har lige fået dem hjem,” fortæller han og åbner æsken. En smuk sølvkæde, med et vedhæng forneden lyser mig i øjnene. Vedhænget er formet som en vinge. Den er prydet med små sten, som ligner diamanter, men som selvfølgelig ikke er det.

”Jeg kan se, hvad du tænker. Bare rolig, det er ikke ægte diamanter. Sølvet er ægte nok. Du kan få den for 700,” siger han, og jeg rører forsigtigt ved den. Den er utrolig smuk. Ligesom mor var, dengang jeg var lille og hun ikke tog stoffer eller noget.

”Jeg køber den. Kan jeg få den pakket ind og få et kort til?” spørger jeg, og han nikker.

”Selvfølgelig. Du kan skrive her.” Han rækker mig et kort med blomster på og en kuglepen.

”Til Mor. Tak fordi du har taget dig sammen og igen er mor for os. – Aaden” skriver jeg. Jeg aner ikke, hvad jeg ellers skulle skrive.    

 

”Hvis vi nogensinde skal på sådan en tur her igen, vælger Cecilie og jeg restaurant!” siger jeg og Cecilie nikker.

”Så slemt kan det umuligt ha’ været,” forsvarer Elijah, og jeg ruller øjne.

”Vi spiste salat med noget ulækkert stads oven på. Det er umuligt at blive mæt af!” forsætter jeg.
Elijah tager min hånd og fletter sine fingre ind i mine. Jeg skal lige til at vifte ham af mig, men så kommer jeg i tanker om, at vi er langt hjemmefra. Ingen, der kender os, er her. Jeg giver hans hånd et lille klem. Det er efterhånden ved at blive mørkt, og skutter mig. Mørke betyder også kulde, hvilket vil sige, at jeg skal til at finde min jakke frem. Ih, hvor er livet hårdt.

 

Bare hun nu bliver glad for den, og ikke synes det er for underligt. Tænk, hvis hun synes, at den er grim! Og smider den ud! Jeg kører en hånd gennem håret og siger til mig selv, at nu må jeg stoppe med at tænke så meget.

”Nå, vi ses. Tak for liftet,” siger jeg og hopper ud af bilen. Cecilie smiler til mig. Jeg vinker efter bilen og går op i opgangen. Hurtigt stikker jeg hånden ned i min jakkelomme og finder de raslende nøgler frem. Da jeg træder ind ad døren, slår en meget kendt lugt mig i møde. Det føles som nogen hælder kogende vand udover mig, så vred bliver jeg. Det er simpelthen bare løgn! Forbandende kælling! Jeg går ud i køkkenet, hvor mor sidder i vinduet og ryger en fed. Der står nogle tomme flasker på bordet, og hun sidder med en øl i hånden. Hun ser chokeret og skyldbevidst op på mig. Skuffelsen skyller op i mig. Det føles som om at en forsøger at trække mit hjerte ud af brystet på mig.

”Jeg troede, du var stoppet. Fuck dig,” siger jeg koldt og hiver æsken med halskæden op ad lommen. Jeg smider den på spisebordet og vender rundt. Inden jeg går ud af døren, skimter jeg de små inde i stuen. Tårerne presser på, og jeg går ud af døren. Vredt smækker jeg den i og løber ned ad trapperne. Hurtigt løber jeg ud i natten og lader tårerne strømme frit. Hvorfor helvede kan hun ikke holde sig væk fra de ting? Jeg er så træt af at blive skuffet. Gang på gang. Denne gang troede jeg virkelig, hun var holdt op. Hun var blevet så sød!

Jeg løber ind i parken. Automatisk slår jeg og knækker grene af buskene, som jeg går i gennem. De river og stikker. Jeg stopper op. Langsomt knækker mine ben sammen og jeg falder om på jorden og slår hårdt i jorden. Jeg hader alting.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...