Aerach

Den dag, Aaden første gang trådte ind i klasseværelset, begyndte tingene for alvor at ske. Jeg begyndte at stille store spørgsmål omkring min identitet og religion, jeg fik et anderledes syn på mennesker, og fandt ud af, at alle livets veje er uransagelige. Måske ville man sige, at jeg har mistet mere, end hvad jeg har fået, men sådan har jeg det ikke. Jeg ved nu, at jeg traf det rigtige valg, og om end det var smerteligt, var det det hele værd. Men der gik lang tid, før jeg nåede dette punkt.

120Likes
138Kommentarer
9159Visninger
AA

30. Kapitel 29.

 

 

Jeg vågner ved, at Aaden ublidt puffer til mig med foden. ”Kom nu op,” mumler han irriteret.

”Ja, hvad?” svarer jeg og tager mig til hovedet, ”seriøst, jeg havde den mærkeligste drøm..”

”Det var ikke en drøm,” svarer han tonløst. Jeg sætter mig op og ser fortumlet på ham. Han ser surt på mig. ”Du drak dig næsten bevidstløs, og inden da nåede du at kysse med halvdelen af pigerne og to drenge!”

”Hvad?” griner jeg, ”det kan ikke passe..”

”Fandeme om det passer,” siger han, ”og jeg kan godt se, at det er sjovt at kysse med pigerne og føle sig accepteret og alt det der pis, men helt ærligt, jeg troede, at du havde mere selvbeherskelse end som så!”

Jeg ser chokeret på ham. Hvad fanden er der galt med ham? 

”Du kunne være blevet fucking opdaget!”

Jeg mærker vreden røre på sig. ”Hvad hvis jeg er ligeglad med at blive opdaget? Skrid langt væk med dit accept-pis, jeg har aldrig prøvet at imponere nogen for at blive accepteret!”

”Som om du er ligeglad!” svarer han hånligt.

”Hvad handler det her om, Aaden?” Jeg tvinger min stemme over i et roligt tonefald, men indvendigt koger jeg af raseri. Han kan sgu da ikke tillade sig sådan at komme og udspørge mig!

”Det handler om, at du har kysset to drenge! Du har været…”

”Vent lige lidt,” afbryder jeg ham, da jeg kommer i tanke om noget. ”Du.. Du var sammen med Emily i går, var du ikke?”

Aaden himler med øjnene. ”Jo, jeg duskede hende! Og hvad så?”
”Hvad mener du med ”og hvad så”?! Du var Rosa utro!” Jeg kan ikke fatte det. Jeg kan ikke fatte, hvordan han kan være så ligeglad.

”Hun skal alligevel snart flytte.. Og det var første gang, at jeg var hende utro!”

”Hvad med mig?” svarer jeg vredt, ”vi har praktisk taget et helt forhold! At jeg er en dreng gør det ikke mere rigtigt!”

”Lad nu være med at spille så pisse hellig!” Aadens øjne lyner. ”Du er med i det her!”

”Tror du, at det er noget, jeg er stolt af?” snerrer jeg, ”men du kommer og anklager mig – jeg var døddrukken, og det er ikke værre, end når man kysser med en pige til en fest. Du derimod har både en kæreste og mig, som du åbenbart kun bruger som afveksling engang imellem. Alt det pis med, at ”du elsker mig” og ”du er bange for at miste mig”, er det bare lort, du lukker ud? Så slå dog op med en af os! Man kan ikke elske to personer på en gang, og du holder os begge for nar ved at gå fra den ene til den anden! Og når du så endda er sammen med den lille so til Emily udover! Du er fandeme så dobbeltmoralsk, at det er til at brække sig over!”

Aaden ser ud som om han har lyst til slå mig. Så vender han rundt på hælen og smækker døren bag sig. Mit hoved føles, som om det hvert øjeblik kan eksplodere. Lidt efter bliver der banket på døren, og Georg stikker hovedet ind.

”Er du okay?” spørger han.

”Ja tak, jeg har det fint,” mumler jeg.                                                                              

”Aaden virkede meget oprørt,” fortsætter han og lukker døren ud til stuen.

”Vi kom bare op at skændes..”

”Vil du fortælle mig om det?” spørger han og smiler venligt. Jeg ser usikkert på ham, og han tilføjer: ”Du behøver ikke at fortælle det, hvis du ikke vil. Men jeg dømmer ikke, og jeg tager ikke parti, selvom jeg meget gerne lytter.”

”Hvordan kan du undgå det? Du kender knapt nok mig, og.. Jeg ved ikke..” siger jeg fortvivlet, ”måske senere.. Eller du kan spørge Aaden.. Jeg..” Til min rædsel triller en tåre ned ad min kind. Hvor er det flovt. Georg ser medfølende på mig. ”Jeg er så forvirret.. Han tror bare, at han kan tillade sig alt muligt og så bare blæse på andres følelser.. Jeg er vred på ham, men jeg har også dårlig samvittighed over for ham. Du skulle have set ham, da han gik, jeg er sikker på, at han hader mig, og det kan jeg ikke lide. Desuden har jeg jo i bund grund ikke lyst til, at alt det her skal stoppe, men når vi er så meget sammen, så skubber vi andre væk. Det er som om, der ikke er plads til andre.. Og så bliver der alligevel blandet en masse andre ind i det!” prøver jeg at forklare.

Georg ser tænksom ud. ”Måske skulle jeg bare tage hjem,” mumler jeg.

”I skal nok blive gode venner igen. Og jeg tror ikke, at det hjælper noget, at du tager hjem,” siger han. Jeg sukker og trækker på skuldrene. Han ser venligt på mig. ”Hvad kan du godt lide at lave, Elijah?”

”At male,” svarer jeg og føler mig som en 5-årig.

”Vil du så ikke klæde dig på og komme ud i stuen til de små? Jeg har en masse malegrej liggende.” Jeg ser taknemmeligt på ham, og han rejser sig smilende.

Da han er gået, tager jeg langsomt tøj på med tankerne hvirvlende rundt i hovedet. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg er vred på Aaden eller om jeg ikke er. Hvis han bare ville fortælle Rosa om det..

 

”Og hvad skal det så forestille?” siger Sina hånligt og peger med en dryppende malerpensel på Milos billede.

”En bil! Har du ikke øjne i hovedet?” svarer han, ”og få så den pensel væk, du ødelægger det!”

Jeg kan ikke lade være med at smile ad dem. Georg fandt nogle vandfarver frem til dem, og i de sidste par timer tilsammen fremstillet 15 malerier, der nu ligger til tørre. I det samme hører jeg hoveddøren gå op, og ind træder Aaden. Da han ser mig sidde med hans søskende, skuler han til mig, og gør mine til at gå ind på gæsteværelset, som Georg har ryddet, og som i øjeblikket gør det ud for vores fælles værelse.

”Hvor har du været, Aaden?” spørger Georg venligt, ”vi har været bekymrede for dig!”

Et øjeblik ser han ud, som om han har lyst til at ignorere det og fortsætte ind på værelset, men så svarer han: ”Ovre hos en veninde..”

”Rosa?” Georg rynker panden.

”Nej, hun hedder Emily,” svarer han ligegyldigt. Jeg stirrer chokeret på ham. Igen? Hvordan kan han være så.. Jeg åbner munden for at sige noget, men kommer så i tanke om de små. Aaden forsvinder uden at se på mig ind på værelset.

”Jeg kommer igen om to sekunder,” mumler jeg og rejser mig.

 

Jeg betragter ham, mens han med aggressive bevægelser skifter t-shirt. Tavsheden er iskold og stikkende. Til sidst vender han sig mod mig. ”Hvad?” snerrer han.

”Ikke noget,” svarer jeg stille.

”Så kunne du måske gå ud og male igen og lade mig være i fred?”

”Nej..”

Han sukker irriteret. ”Så må jeg jo gå igen!”

”Hvorfor?” spørger jeg, ”kan du ikke holde ud at være i samme rum som mig mere?”
Det svarer han ikke på, han smider sig bare på sengen. Jeg synes pludselig, at det er uendeligt morsomt, og må bide mig i læben for ikke at grine.

”Skal du ikke sladre til Rosa?” lyder det ovre fra sengen med en snert af storebroragtig hånlighed.

”Jeg regner da stærkt med, at du snart bliver mand nok til selv at sige det,” svarer jeg.

Han fnyser. ”Så kommer du til at vente længe. Hun kan rende mig, kan hun!”

Det lykkedes ikke at holde væmmelsen ude af min stemme. ”Hvad med mig, kan jeg også rende dig?”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...