Aerach

Den dag, Aaden første gang trådte ind i klasseværelset, begyndte tingene for alvor at ske. Jeg begyndte at stille store spørgsmål omkring min identitet og religion, jeg fik et anderledes syn på mennesker, og fandt ud af, at alle livets veje er uransagelige. Måske ville man sige, at jeg har mistet mere, end hvad jeg har fået, men sådan har jeg det ikke. Jeg ved nu, at jeg traf det rigtige valg, og om end det var smerteligt, var det det hele værd. Men der gik lang tid, før jeg nåede dette punkt.

120Likes
138Kommentarer
9315Visninger
AA

27. Kapitel 26.

 

”Gør hvad?” spørger jeg undrende, og Elijah sukker.

”Gøre det der med dig,” mumler han forlegent, og jeg lægger på. Mine hænder dirrer af vrede og jeg taber mobilen. Han skal ikke gøre det, bare fordi jeg vil. Og jeg vil for øvrigt heller ikke sådan noget bøssenoget. For sådan er jeg jo ikke. Jeg ser ned på Keelah, der har sat sig på gulvet og holder fast om mit ben. Al vreden siver langsomt ud af mig, som en sky, der bare passerede mig.
”Mig savne Aaden,” pludrer hun, mens hun smiler sit hullede smil. En tand hist og her i munden på hende, gør hende så utrolig charmerende. Leelah slutter sig til om det andet ben. og jeg sukker. Når de begynder på det der, ender det altid med, at jeg leger med dem i flere timer…

 

Da det ringer på, bliver jeg afbrudt i min leg med de små. Sina løber ud og åbner, og lidt efter kommer hun ind til mig igen.
”Det er til dig, Aaden,” siger hun begejstret, og jeg rejser mig undrende op. Hvem kan det dog være? Jeg går ud af stuen, ind i entreen og træder et skridt tilbage af overraskelse.

”Elijah, hej! Hvad laver du her?” spørger jeg forvirret, med tanke på den store taske, han har over skulderen.

”Min mor og jeg blev uvenner, og hun vil ikke have mig i huset, så længe jeg går mod ”hende og kirkens” ordre” forklarer han sørgmodigt, men tilføjer så: ”Hun har vist fejlfortolket det en smule..” Jeg byder ham indenfor, men tænker hurtigt, at han ikke kan sove her. Jeg deler jo værelse med Amal og sådan. Mor er på arbejde, så jeg kan ikke forlade de små endnu.

”Vil du have noget at drikke?” spørger jeg Elijah. Han nikker ivrigt og smiler til Keelah. Hun står og rokker frem og tilbage, mens hun nysgerrigt og med store øjne studerer Elijah.

Jeg blander noget saftevand, tager nogle glas og går ind i stuen med det.
”Vi bliver nødt til at tage hjem til Georg. Vi kan ikke være her,” forklarer jeg Elijah, mens jeg nikker over mod hans taske.

”Jeg må lige på toilettet.” Kort efter er Elijah ude af syne. Jeg hælder et glas saftevand op til Leelah, som står og ser fortryllet på det.

”Du må godt drikke det, Leelah,” griner jeg. Hun tager glasset med begge hænder og slubrer saftevanden i sig.

”Der var visst en der var tørstig, hva’ Gøj?” Jeg aer hende på kinden og får et smil til gengæld.

”Jeg troede du sagde, at I ikke havde spejle for selvtillidens skyld.” Elijah griner og slår sig ned i sofaen. Ups, ja. Jeg fandt hvis på noget med, at vi ville sikre os selv med anoreksi og meget andet, fordi spejlet ikke var der. Jeg kom jo til at slå det i stykker, fordi jeg var vred…

”Øh, jeg blev nødt til at få et. Jeg kan ikke tåle ikke at se på mig i så lang tid. Jeg får abstinenser,” lyver jeg, og han griner endnu mere. Men det er faktisk rigtigt. Jeg elsker at se på mig selv. Mit ansigt er så markeret, mine kindben er høje, mine øjne er omkranset af korte, sorte øjenvipper som omkranser og markerer mine øjne. Mine øjenbryn er lige (lidt plukkede er de nok, hihi) og mørkeblonde. Det skal jo passe til hårfarven, ikke?
”Som om,” mumler Elijah og drikker sin saftevand.

 

”Halløj!” råber mor, og jeg hører nøglerne rasle. Hun har nok problemer med at få dem ud. Igen.

”Blidt til højre, opad og så trække” råber jeg, og hun sukker, da hun endelig får den ud.

”Jeg skal nok lære det en dag!” råber hun tilbage og fniser.

En mor der fniser, er bare SÅ kikset. Jeg rejser mig og pakker nogle ting ned i en taske inde på værelset. Elijah efterlod jeg inde i stuen. Får jeg mon brug for ansigtsmasker? Jeg smider en enkelt ned i tasken, og kommer i tanke om hvor klam jeg er. Jeg har altid gået meget op i mig selv. Lige så meget som en tøs, faktisk. Det er jo et tydeligt tegn på, at jeg må være lidt til drenge altså. Ikke?
”Åh, altså,” sukker jeg, da jeg igen må sparke Amals legetøj til side for at kunne finde mine ting.

Det har efterhånden taget ret lang tid at pakke, så jeg håber ikke, at Elijah er blevet overfaldet af dem derinde. Eller at min mor stiller pinlige spørgsmål.

Irriteret går jeg ind i stuen igen.
”Amal, hvis du ikke skal blive smidt ud af værelset, så skal du fandeme til at rydde op. Jeg er træt af alt dit lort,” skælder jeg ud, og Amal styrter ind på værelset. Nok ikke for at rydde op.

”I har vel hilst på hinanden?” Mor og Elijah kigger på hinanden og nikker.

”Elijah er min ven fra skolen. Faktisk min bedste ven,” forklarer jeg, og Elijah lyser op i et smil.

”Nemlig, hans bedste ven.” Elijah ser stolt ud, og jeg ryster på hovedet.

”Elijah og jeg tager over til en fælles ven nu. Jeg er der nok i nogle dage, det er vel ok?”
Mor ser ned. ”Hvis det er det du vil, kan jeg jo ikke gøre så meget” siger hun trist. Mine øjne ruller helt automatisk. Hun skal ikke til at spille den sårede, bekymrede mor.

 

Det trækker op til regn, så jeg trækker jakken tættere om mig. Heldigt at jeg tog en sweat på i dag i stedet for en af de latterlige T-shirts fra Obey. De er så grimme, og alligevel går jeg med det.

De første dråber lander i mit ansigt. Jeg ser over mod Elijah, som ikke ser ud til at lægge mærke til noget. Han ser travlt optaget ud af sine tanker. Jeg bukker mig ned og tager en grim, lille blomst op.

”Elijah elsker mig” synger jeg og hiver et kronblad af den.
”Elijah elsker mig ikke” synger jeg dybere og hiver endnu et blad af den.
”Han elsker mig”
”Elsker mig ikke”
”Elsker mig”
”Elsker mig ikke”

”Ha, det er den sidste. Du elsker mig vist,” jubler jeg, og Elijah griner.

”Som om dét der skulle bevise min kærlighed til dig,” siger han mere alvorligt.

”Jamen, du elsker mig da. Gør du ikke?” Jeg stopper op, og ligeså gør Elijah.

”Det gør jeg vel,” mumler han usikkert, og jeg træder et skridt tættere på ham.

”Nå, men jeg elsker i hvert fald dig,” siger jeg, trækker på skulderne og går videre. Jeg lader som om jeg er ligeglad, men det gjorde faktisk lidt ondt. Han lød ikke som om, at han elsker mig spor. Men han sagde jo i går, at han ”elskede mig”?

 

”Hej piger! Jeg vidste, at I ville dukke op på et tidspunkt,” hilser Georg muntert og gør gestus.

Vi træder ind og smider skoene. Her dufter af lasagne.

”Har du lavet mad til os?” spørger jeg undrende, og han griner.

”Nej, nej. Men der er nok til jer. Det er blot Zoey, der er i gang med at lave mad,” forklarer han, og jeg blinker frækt til ham. Jeg vidste, at han var i gang med at lave damer.

Elijah står og tripper, og jeg tager hans hånd. Her er det ingen hemmelighed, at vi er kærester. Eller, er vi det? Vi har aldrig spurgt hinanden om det. Og jeg er jo også kærester med Rosa, og man kan ikke rigtigt have to… Jeg trækker Elijah med ud i køkkenet til Zoey. Hun har langt, gråt hår og en del rynker som klasker sammen, når hun smiler. Men hun ser rigtig sød ud med sine varme, brune øjne. Hun er også lidt tyk i det. Men udvalget er vel ikke så stort, når man er i Georgs alder.

”Jeg er Aaden.” Jeg tager hendes fremstrakte hånd og det samme gør Elijah, mens han præsenterer sig.

”I kan bare være helt rolige. Efter maden smutter jeg, så skal I nok få Georg for jer selv,” siger hun grinende og vender sig mod komfuret igen.

Jeg går ind i stuen med Elijah, og vi sætter os tæt i sofaen. Han lægger sit hoved på min skulder og sukker.

”Tænk sig, at jeg er et sted, min mor ikke kender til. Hun ville hade det,” siger han og griner lidt. Jeg stikker ham et knytnæve og nyder hans nærvær.

 

”Jeg går i seng nu, sov nu godt,” siger Georg, efter at vi har snakket i nogle timer i stuen. Elijah kan vist vældig godt lide Georg og omvendt.

”Du ved hvor sengetingene er,” mumler Georg og jeg nikker. Med slæbende fødder går jeg hen til skabet,
med dyner og ting og sager.

”Jeg vil have den del af sofaen ved bordet,” kræver jeg, og Elijah lægger sig straks der.

”Den er optaget, desværre,” griner han. Sofaen maser hans dejlige krøller.

”Så må vi begge jo bare sove der,” sukker jeg glad, mens jeg hiver to dyner ud. ”Du får bøssedynen,” fniser jeg og kaster den lyserøde i hovedet på ham. Han griner højt.

Jeg tager den blå dyne til mig selv og nogle hovedpuder. Elijahs øjne bliver store, da jeg smider trøjen. Og bukserne.

”Hvad? Hvem sover med tøj på?” spørger jeg uskyldigt og Elijah trækker på skulderne. Han trækker sin bluse over hovedet, og tager liggende sine bukser af. Han har virkelig den mest kiksede smag i underbukser.
 

”Må jeg godt ligge her?” spørger jeg, med min mest flirtende stemme. Jeg ved, at han nyder at se på min veltrænede overkrop. Det piner ham, at han ikke er typen, der kaster sig over folk. Det ved jeg.

”Du må ligge her på én betingelse,” begynder Elijah, og jeg ruller øjne. Han er bange for jeg voldtager ham, selvfølgelig.

”Du får bøssedynen,” afslutter han og hiver den blå dyne ud af hånden på mig. Han fniser, og jeg langer ud efter ham. Da jeg ikke rammer, kaster jeg mig oven på ham og river i dynen.

”Kun bøsser sover med bøssedynen,” råber jeg og river den blå fra ham.

”Så er jeg ikke bøsse længere,” griner Elijah. Han tager fat om nakken på mig, og jeg stopper alle bevægelser. Han ser mig dybt i øjnene og lukker derefter sine egne. Han rykker hovedet lidt, og kort efter mødes vores læber i et livligt kys. Åh, de læber. Jeg lægger mig ned ved siden af ham, og holder om ham til vi falder i søvn.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...