Aerach

Den dag, Aaden første gang trådte ind i klasseværelset, begyndte tingene for alvor at ske. Jeg begyndte at stille store spørgsmål omkring min identitet og religion, jeg fik et anderledes syn på mennesker, og fandt ud af, at alle livets veje er uransagelige. Måske ville man sige, at jeg har mistet mere, end hvad jeg har fået, men sådan har jeg det ikke. Jeg ved nu, at jeg traf det rigtige valg, og om end det var smerteligt, var det det hele værd. Men der gik lang tid, før jeg nåede dette punkt.

120Likes
138Kommentarer
9138Visninger
AA

3. Kapitel 2.

”Aaden!” skriger min mor skingert og kaster vredt vasketøjet på gulvet.

”Sagde jeg ikke, at du skulle ordne det før du tog i skole?”, spørger hun, mens hendes hænder dirrer af vrede. Eller af noget andet… Jeg ved ikke, om hun har taget sine piller i dag. Pligtskyldigt nikker jeg.  

”Du har heller ikke hentet de små endnu!” råber hun og smækker mig en syngende lussing. Nogle vil måske mene hun er ond, min mor. Men det er hun ikke. Jeg opfører mig bare ikke ordentligt. Mine forhåbninger havde været, at mor var på job, for så kunne jeg vente en hel time med at hente de små fra børnehaven og fritidsklubben. Tanken havde været at jeg så (for en gangs skyld) kunne lave mine lektier i fred og ro. Men sådan skulle det åbenbart ikke være.

”Og så ignorerer du mig! Skarnsknægt!” slutter mor sin salut af.

 

Da hun har smækket hoveddøren, skynder jeg mig at hive min matematikbog frem. Jeg er faktisk ret glad for matematik. Det er det eneste i skolen, som jeg kan finde ud af. Efter en halv time har jeg lavet alle de sider, vi skulle lave. Hurtigt pakker jeg det sammen, tager min slidte læderpung i baglommen, og er så ude af døren. Jeg fik løn fra bagerbutikken i går, hvor jeg arbejder i weekenderne. Så nu synes jeg, de små skal have noget godt. Irriteret hiver jeg igen mine store hængerøvsbukser op og forbander min generations syn på mode. Den friske luft kommer mig glædeligt i møde, da jeg åbner døren til opgangen. Jeg kommer længere og længere væk fra den store og klodsede bygning, som jeg kalder mit hjem. Da vi flyttede til for byen for en måned siden, var vi alle fulde af forventning. Selv min mor. Men hun fandt sig hurtigt en plads på byens bordel, og bruger det meste af sin tid der. Den eneste dag hun har fri, er om lørdagen. Så det er den eneste dag om ugen, jeg har mulighed for at holde lidt fri. Altså, når jeg først har fået fri fra bagerbutikken. Det var først i denne uge jeg startede i skole. Men heldigvis fik jeg job i bagerbutikken, allerede samme dag vi flyttede hertil. Jeg skæver over mod parken, hvor de fleste fra min nye skole hænger ud. Latter, råb og skrig er det eneste, jeg hører. Jeg ser også Rosa. Hendes lysebrune hår hænger fladt ned fra hendes smalle ansigt, der har en svag solbrun kulør. Hun smiler og vinker ivrigt, da hun ser mig. Jeg vinker igen, men sætter farten op. Rosa skulle nødigt invitere mig over til dem, for så ville jeg være nødsaget til at sige nej.

”Skal vi have en stor is?” spørger jeg Leelah og Keelah, mine mindste søskende på 4 år. De er enæggede tvillinger, og jeg er en af de få, der kan kende forskel på de to. De nikker begge ivrigt, mens jeg tager deres hænder i mine. Milo, Amal, og Sina går grinende bag os. Milo er 6, Amal er 8 og Sina er 9 år. Jeg er 18, så vi har selvfølgelig ikke samme far. I normale familier havde det ikke været en selvfølge, at man ikke kender sin far. Men i min… Ja, så er det den største selvfølgelighed i verden. Jeg aner ikke hvem min er, men har kort mødt de andres. Altså, mor siger at min far kommer fra Irland. Men om det er rigtigt, det ved jeg ikke. Min mor har haft 3 mænd, og en af dem har taget begge hans to børn med sig. Egentlig har jeg syv søskende, men ”kun” 5 af dem bor hos mor. Ved isboden genkender jeg Ethan fra klassen. Han er vidst en nar. Det siger Elijah i hvert fald. Jeg tænker lidt på Elijah, som jeg sidder ved siden af. Han virker lidt underlig. Det er som om, at når jeg taler til ham, så bliver han vildt nervøs og bevæger sig uroligt. Men der er noget over ham… Noget, som jeg godt kan lide. Hvad det er, ja, det ved jeg ikke.

”Aaden,” kalder Leelah med sin søde og forsigtige stemme. Hun hiver mig i buksebenet, og peger op på skiltet, der viser en masse forskellige is. Hendes blonde fletninger hopper og danser, da hun vralter over mod Keelah.  De beslutter sig begge for en lille ispind. De tre andre har også besluttet sig. Jeg betaler for deres is, og de er stadig beskæftiget med at spise den, da vi når til supermarkedet.

”Mens I spiser is, går jeg lige ind og handler,” fortæller jeg dem og de nikker. ”Sina har ansvaret nu!” kommanderer jeg, og hun gør honnør. Jeg blinker smilende til hende.

 

To pakker toast, smør, pålæg, madpapir, mælk, saftevand, juice og havregryn. Da jeg har pakket det hele ned i poser og betalt, smutter jeg så hurtigt jeg kan ud af butikken. Elijah var derinde. Det var nok hans mor, som han gik sammen med.

 

Rosa klapper på pladsen ved siden af sig i bussen. Jeg sætter mig glædeligt ved siden af hende, og hilser med et forsigtigt kram. Alle har faktisk taget rigtig godt i mod mig. Men jeg kan bedst lide Elijah og Rosa. Hendes havblå øjne skinner.

”Hvorfor kom du ikke hen i går?” spørger hun og smiler skævt, så jeg får et glimt af hendes hvide og pinligt lige tænder. Mine er en smule skæve, men jeg får tit at vide, at det er sødt til mig. At det klæder mig.

”Jeg… Skulle noget andet,” mumler jeg. Da Elijah står på bussen, stopper han op foran mig. Han stirrer. Hvad sker der for ham? Han ryster på hovedet og rykker ned bagved. ”Jamen, hej Elijah!” råber jeg efter ham, uden at få svar. Rosa fniser højlydt: ”Lidt underlig er han altså,” griner hun.

 

”Vil du ha’ en?” spørger Ethan og rækker en cigaret frem imod mod mig. Egentlig ryger jeg ikke, men i selskab gør jeg. Jeg tager den hvide smøg i munden, og Ethan tænder den for mig.

”Han er fandeme klam, ham der,” siger en rødhåret fyr, hvis navn jeg ikke husker, og peger mod en lillebitte fyr. Han går vidst i parallelklassen, tror jeg. ”Hvorfor?” spørger jeg undrende. De griner alle.

”Han er lidt løs i håndleddet,” fniser Rosa.

”Lidt?” spørger Ethan skraldgrinende, og Rosa trækker på skulderne.

”Han er noget af det mest bøssede!” råber en sort fyr, som derefter spytter i jorden. Han går i vores klasse. Jeg har ladet mig høre, at han er noget af en hård fyr. Han går rundt med armene en halv meter ud fra brystet. Måske for at se mere pumpet ud, hvad ved jeg. Jeg ved i hvert fald, at han ser rigtig dum ud.

”Men han er meget sød,” slutter Rosa, og der lyder en spredt mumlen. Jeg kender ikke fyren, men jeg har bestemt ikke noget i mod homoseksuelle. Da klokken ringer, tager Rosa min hånd og trækker mig ind i klassen. Jeg fornemmer lidt, at Rosa er lidt småvild på mig. Hun er i hvert fald ret så nede med mig, det er der ingen tvivl om! Elijah ser forsigtigt op på mig, da jeg sætter mig ved siden af ham. Han finder straks en lille notat-tingeling frem, da Mrs. Watts kommer ind i klassen. Jeg ser mig rundt, og møder Rosas blik. Hun smiler til mig. Da jeg ser mig tilbage, ser Elijah underlig ud i hovedet. Var det fordi Rosa smilte til mig? Mon han er vild med hende? Hans krøller ryger ned i øjnene på ham, og han børster dem irriteret væk. Han ser lidt forulempet ud, da han møder mit blik. Han kigger i hvert fald hurtigt væk og skriver noget ned i sin notat-tingeling. Han er for underlig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...