Aerach

Den dag, Aaden første gang trådte ind i klasseværelset, begyndte tingene for alvor at ske. Jeg begyndte at stille store spørgsmål omkring min identitet og religion, jeg fik et anderledes syn på mennesker, og fandt ud af, at alle livets veje er uransagelige. Måske ville man sige, at jeg har mistet mere, end hvad jeg har fået, men sådan har jeg det ikke. Jeg ved nu, at jeg traf det rigtige valg, og om end det var smerteligt, var det det hele værd. Men der gik lang tid, før jeg nåede dette punkt.

120Likes
138Kommentarer
9044Visninger
AA

17. Kapitel 16 .

Jeg tørrer skoene af, og træder indenfor. Sveden drypper fra mit ansigt, mit hår er gennemblødt og mit tøj fugtigt. Måske burde jeg tage et bad. En duft af lasagne rammer mig, og jeg smider skoene i en fart. Forundret går jeg ud i køkkenet, hvor mor sidder på hug og kigger ind i ovnen.

”Åh, hej skat. Jeg synes jeg ville lave mad i dag,” siger hun og smiler genert. Jeg samler min underkæbe op, og vender rundt. Hvad fanden tror hun, hun er? Tror hun, at hun bare kan komme her og lege mor? Jeg går ind i stuen, hvor Leelah og Keelah sidder og leger med dukker på gulvet.
”Aaden!” jubler Keelah, og lyser op i et stort smil.
”Vil du være med?” spørger hun, mens hun hiver mig ivrigt ned på gulvet. Jeg giver dukkerne tøj på, mens jeg tænker over dagen i går. Min øl-date med Georg gik faktisk overraskende godt… Han lyttede bare, og daskede mig på skulderen, når jeg var for ynkelig. Han rådede mig til at fortælle Rosa det hele, og hvis hun ville gøre det forbi med mig – så skulle jeg springe ud som biseksuel, og være sammen med Elijah og ødelægge min identitet og mit liv. Hvis Rosa forsat vil være kærester, efter at jeg har fortalt hende det – så skal jeg vælge hende og droppe homo-drømmene. Så… det har jeg tænkt mig at gøre. Hvornår ved jeg ikke, men det haster vel heller ikke.
”Aaden? Du hører ik’ efter, hvad Polly si'r,” klager Leelah med sin søde barnestemme. Hun stikker dukken op i hovedet på mig, og jeg sukker: ”Hvad siger Polly så?”

Da jeg ligger mig i seng, fortryder jeg min sportslige indsats i dag. Jeg er helt hundrede på, at jeg ikke kan gå i morgen. I stedet for at tage i skole, tog jeg hen i byens idrætspark. Jeg løb, pumpede, svømmede og en hel masse andet. Og det har jeg ikke gjort, siden jeg flyttede fra mit gamle Hood. Ømt vender jeg mig om på maven og lukker øjnene. Jeg orker ikke at tænke på noget. Heller ikke Elijah ...

 

”Du sidder og savler over mig, skat,” skriver jeg til Elijah på mobilen, mens jeg ser intenst på ham. Slem som han er, trækker han mobilen op ad lommen og læser sms’en. Han rødmer, mens han undgår mit blik. Han stirrer i stedet på den bredrøvede dame, som tilfældigvis er vores lærer. Jeg puffer til ham, men han vifter bare irriteret min arm væk. Jeg sender ham endnu en sms. Og endnu en. Han ignorerer sin mobil, helt indtil frikvarteret. Så går han ud på toilettet, mens Rosa kommer over mod mig.

”Hvordan kan det være, at du slet ikke svarede i går?” spørger hun, og hendes perfekt buede øjenbryn ryger i vejret.

”Øh…” stammer jeg. For en gangs skyld aner jeg ikke, hvad jeg skal sige. Hun kimede mig ned hele dagen og skrev utallige sms’er. Men jeg svarede ikke. Måske var jeg bare træt, eller også gad jeg ikke. Hun lægger armene over kors og stamper med foden i gulvet. Vi er alene i klassen, så et lille grin undslipper mig. Den fod!

”HVAD?” råber hun, og jeg træder forskrækket et skridt tilbage.

”Din fod og du…” stammer jeg, og hendes øjenbryn ryger i vejret igen. Denne gang ikke lige så charmerende som før.

”Ved du hvad jeg tror? Jeg tror, at nu da du er kommet i bukserne på mig, så gider du mig ikke mere. Du er afvisende og du har sikkert en anden allerede. Du sad ligesom med din mobil hele tiden. Tror du ikke, at jeg ved hvilken kælling du skriver med? Hva'? Hun var heller ikke i skole i går, så tror du ikke, jeg ved, hvad I lavede?” Hun står med knyttede næver, tårer ned ad kinderne og sammenbidte tænder. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Det er jo ikke rigtigt… det er jo ikke en kælling, eftersom Elijah er en dreng. Og han var da også i skole i går. Rosa ser afventende på mig.
Uden at svare hende, kysser jeg hende blidt på kinden og går min vej.

Den varme sommerluft slår mig i møde, da jeg løber ud i gennem skolegården. Jeg sender en hurtig sms til Elijah om, at han skal pjække. Og det skal være nu.

Forsigtigt tager han min hånd. Blidt aer han den, mens han ser ned i jorden. Selvom han er en dreng og bøsse, så er det rart.

”Er du ked af det?” spørger han lavt. Jeg nikker bare, selvom jeg ikke er helt sikker. Et følelseskaos indeni mig kan ikke helt bestemme sig for, om jeg er ked af det. Nu er Elijah her jo, men Rosa er i skolen med de små tårer ned ad kinderne. Skyldfølelsen vælder ind over mig et øjeblik og giver mig lyst til at græde. Græde over det, der sker med mig… en lille bøssekarl. Jeg er fandeme en bøssekarl, jeg er! Føj. Væmmelsen over mig selv giver mig endnu mere lyst til at græde.

”Jamen, Aaden… du græder jo?” Elijah stikker ansigtet helt op i fjæset på mig, så tæt, at hans krøller kilder på min kind.

”Du er ikke nem at narre, hva’?” mumler jeg, hvilket får ham til at grine.

”Kom, lad os tage hjem til mig,” siger han med sin sædvanlige, blide stemme. Den er så lille og skrøbelig, at jeg helt er bange for, at hans stemmebånd knækker. Det er noget af det, jeg elsker ved ham. Han er så lille og forsigtig og… anderledes.
Vi går i tavshed hjem til ham, og jeg ser forundret på ham, da han bare går ind med sit skoletøj. Altså, det cool tøj.

”De opdagede det i går, så,” mumler han og jeg nikker, som om jeg forstår. Hvad skal det betyde? Er de ligeglade? Elijahs mor kommer ud i entreen, hvor vi står. Hun ser op og ned af os begge.

”Det var da tidligt du er hjemme. Hej Aaden,” siger hun studst, spidser munden og går ud i køkkenet igen til sine gryder.

”Hun kender rigtig nok sin plads i køkkenet, hva’?” joker jeg, som får Elijah til at fnise.
Vi går op på hans værelse. Elijah sørger for, at døren er rigtigt lukket.

”Hun er meget sur, men hun har accepteret det, efter at jeg forklarede, hvorfor jeg ikke vil gå i nørde-tøj. Men jeg har så også fået dobbelt så mange gudstjenester i næste måned, som straf.”

Jeg griner højt og smider mig i sengen.

”Jeg har ondt af dig,” mumler jeg.

”Jeg ved ikke, om jeg tror på Gud mere… Gud kan jo ikke lide homoseksuelle. Eller, det siger mine forældre. Jeg er bare så… forkert,” slutter han trist, mens han kører fingeren i ring om en plet på sengetæppet.

”Vi er nogle bøssekarle, Elijah. Anderledes er det ikke.” Kækt hiver jeg ham ned på ryggen og lægger mig oven på ham. Jeg kysser ham på munden, og han kysser igen.
”Er det en måde at erklære din kærlighed til mig på?” spørger han, mens jeg planter et stort kys på hans mund igen. Hans dør går op, og mit hjerte går i stå.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...