Aerach

Den dag, Aaden første gang trådte ind i klasseværelset, begyndte tingene for alvor at ske. Jeg begyndte at stille store spørgsmål omkring min identitet og religion, jeg fik et anderledes syn på mennesker, og fandt ud af, at alle livets veje er uransagelige. Måske ville man sige, at jeg har mistet mere, end hvad jeg har fået, men sådan har jeg det ikke. Jeg ved nu, at jeg traf det rigtige valg, og om end det var smerteligt, var det det hele værd. Men der gik lang tid, før jeg nåede dette punkt.

120Likes
138Kommentarer
9247Visninger
AA

11. Kapitel 10.

Måske har jeg ikke været utro. Altså, Elijah er trods alt en dreng – og der var ingen følelser i! Jeg smider mig i sengen og tager mig til hovedet. Hvis jeg skal være ærlig, har jeg aldrig følt så meget som jeg følte, da Elijah og jeg kyssede. Jeg rejser mig hurtigt igen, fast besluttet på at tage i skole. Elijah kommer nok slet ikke! Han var der i hvert fald ikke i går. Hurtigt smører jeg nogle madpakker til de små, for derefter at følge dem i børnehave og skole. Og jeg skal jo være sammen med Rosa i dag, så glemmer jeg hurtigt Elijah!

 

”Og så sagde han bare, at jeg skulle skride!” slutter Rosa sin enetale af. Jeg ryster på hovedet for at vende tilbage til virkeligheden. Vi sidder på bænken i parken, med hinanden i hænderne. Hun sidder med foldede ben. Jeg lader en finger glide hen over hendes glatte, solbrune ben. Hun ser mig i øjnene, og jeg undrer mig. Hvordan kunne jeg dog bringe mit forhold med Rosa i fare for en sølle dreng som Elijah? Jeg er forelsket i Rosa, hvorfor skulle jeg dog skifte hende ud – og så med en dreng! En skøn dreng, med verdens sødeste smil og…

”Aaden?” Mine tanker bliver stoppet brat, da Rosa rusker i mig. ”Hvad er der med dig, min skat?” spørger hun bekymret.

Jeg virker nok lidt konfus da jeg svarer, måske er det derfor, hun ser tvivlende på mig: ”Intet. Jeg tænkte bare på os to.”

”Jeg tænkte på… Hvad skal du egentlig efter skolen?” spørger Rosa, og rykker sig tættere på mig. ”Hvis jeg bare vidste det… Eller, altså… Mellem os to, ikke? Så vil jeg gerne arbejde med børn,” svarer jeg.

Rosa kigger smilende på mig. ”Selvfølgelig vil du det,” griner hun, mens hun nusser mig på armen. Et billede af Elijah og mig i sofaen flyver igennem mit hoved. Elijah rørte mig på armen i går. Lige der, hvor Rosa rører. Jeg trækker armen til mig, men fortryder straks.

Rosa ser såret ned i jorden. ”Hvad er det med dig?” Hun ser mig ikke i øjnene. Jeg spejder ud over søen, mens jeg trøstende klemmer Rosas hånd. Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne fortælle hende det.

 

”Nej! De brænder på! Aaden, iiiih,” skriger Rosa, og jeg kilder hende endnu voldsommere. Pandekagerne syder på panden, men jeg er ligeglad. Rosa griner, smiler og er så uendelig glad. Det får mig til at smile. Et prik i siden igen, og hun lægger sig ned på gulvet. Jeg ligger mig skævt oven på hende, så hun ikke skal bære hele min vægt. ”Rosa,” sukker jeg og ligger hovedet på hendes bryst. Hun kører en hånd gennem håret på mig. ”De brænder på, Aaden,” fniser hun og jeg sukker lidt. Lad dem brænde på, tænker jeg og lukker øjnene. Gulvet er lidt hårdt, men Rosa er lige så blød som… Ikke som Elijah, han er for tynd og uformelig. Men Rosa har de blødeste, mest dejlige kurver! ”Det kalder I at lave pandekager?” Rosas mor står og smiler skævt i dørkarmen. Jeg rejser mig i en fart – hiver en hvinende Rosa med op. Jeg vender hurtigt pandekagen og konstaterer, at jeg ligeså godt kan smide den ud. Mine tanker strejfer de små, som sidder på hospitalet hos mor. Sygeplejersken sagde, at jeg godt kunne efterlade dem der et par timer. Mor ligger stadig i koma. De piller hun havde taget havde hun haft i sin krop i så lang tid, at det vidst havde ødelagt nogle ting i hendes krop. Men nu må vi se. Hun overlever vel nok, og hvis ikke går det nok. Gør det ikke?

 

”Har brug for at snakke – mød mig i parken om 10 minutter,” skriver jeg i sms’en til Elijah og sender den. Jeg er på vej hen til hospitalet fra Rosa af. Jeg sætter mig på den bænk, hvor Rosa og jeg sad tidligere og venter på, at han muligvis dukker op. Jeg hører gruset knase og nogle fødder der bevæger sig sløvt hen over stien. ”Jeg vidste at du ville komme,” siger jeg, uden at ha’ set Elijah. ”Hvad mener du?” hører jeg en dyb mandestemme sige, og jeg springer tilbage. En gammel mand – mindst 70, i hvert fald – kommer til syne. ”Undskyld, jeg troede du var en anden,” siger jeg og prøver at grine. Det bliver bare til en akavet gurglende lyd. Han går tættere på, og jeg kan se hans smilerynker. ”Må jeg slå mig ned?” spørger han, uden at forvente svar. Han sætter sig bare. Bænken knager ynkeligt, da manden forsøger at sætte sig til rette. ”Hvem venter du så på, knægt?” spørger han og lægger sin stok oven på sine ben. ”Min ven Elijah,” mumler jeg. Han nikker og ser ud i mørket. Ser ud i ingenting. ”Det er sådan en behagelig aften, synes du ikke?” Manden smiler varmt til mig. Jeg nikker svagt, men ser alligevel op. Stjernerne blinker smukt på himmelen og jeg tænker tilbage: ”Da jeg boede i Vancouver kiggede jeg på stjerner hver aften,” starter jeg, mens manden forsat ser ud. ”Jeg havde brugt et år på at spare op til en bestemt stjernekikkert, og da jeg endelig fik råd, var jeg lykkelig. I et helt år nøjedes jeg med at læse om stjerner i bøger, og se dem på så fjern afstand, som nu,” forsætter jeg. Manden kigger nu interesseret på mig. ”Når jeg vågnede om natten, fordi jeg ikke kunne sove… Så var stjernekikkerten den første ting jeg rørte ved. Jeg kunne bare ikke lade være at se på stjernerne. Studere dem. Men efter at jeg havde haft det i et par måneder, kom jeg en dag hjem til et hjem uden min kikkert. Jeg vidste med det samme, at min mor havde solgt den. Det eneste materielle der virkelig betød noget for mig, tog hun fra mig.” Manden kigger tænksomt på mig i lang tid. ”Der er noget der nager dig, knægt,” konstaterer han. Jeg fnyser højlydt. ”Det er fandeme herligt, at andre end jeg kan se det,” siger jeg ironisk. Straks fortryder jeg, for manden har ikke gjort noget forkert. Men han tager det med et forsigtigt smil. ”Georg,” hilser han og stikker sin krogede hånd frem. På et splitsekund tør jeg op, tager hans hånd og trykker den venligt.

”Og han gør bare alt muligt, som gør mig så underligt utilpas!” Jeg fortæller Georg om Elijah, Rosa, min mor og alt andet. Det føles bare som om, han forstår det hele. Som om at alt jeg siger, er noget han har hørt før. ”Du er vidst biseksuel, Aaden,” konstaterer han og jeg gisper. ”Bi-bi-biseksuel?” stammer jeg og klemmer hårdt fat om et af bænkens kolde bratte. Egentlig… Så vidste jeg det jo nok, på en eller anden måde. Jeg er forelsket i både Rosa og Elijah. En dreng, en pige. ”Se det på den lyse side – du er også til piger!” opmuntrer Georg og jeg nikker. Han har jo ret… Jeg ville blive udstødt af alt og alle, hvis jeg sprang ud som bøsse. Heldigvis har jeg Rosa til at holde fast i min lyst til piger.

”Du, Aaden. Mine katte venter derhjemme, så jeg bliver nødt til at smutte. Men hvad siger du til at kommer over til en omgang øl en dag? Her er mit kort” Georg hiver et fikst lille kort op ad lommen. ”Lov mig at du ringer,” beordrer han og jeg nikker.

Længe sidder jeg på bænken. Tankerne flyver rundt i hovedet på mig. Biseksuel… Jeg smager på ordet. En bi, og så seksuel. En seksuel bi. Jeg fniser højt af mig selv. En raslen i buskene gør mig et øjeblik stiv af skræk.

”Det er bare mig.” Elijahs blide stemme giver mig et sug i maven. Lettelse og glæde strømmer igennem mig. ”Min mor opdagede mig, da jeg ville snige mig ud… Så der gik altså noget tid. Men ikke nok tid til, at jeg ikke hørte hvad dig og manden snakkede om,” fortæller Elijah, og skubber en blød krølle væk fra ansigtet. Han ser mig direkte i øjnene. Han sætter sig en halv meter fra mig, hvilket på en måde sårer mig. Beslutsomt rykker jeg tæt hen til ham. ”Siden hvornår er du egentlig begyndt at få menstruation?” spørger jeg undrende. Elijah griner højt. ”Siden at jeg skrev det til dig, vel,” fniser han. Varmen breder sig i mig - helt ud i fingerspidserne. Hans fnis gør mig så… varm. ”Elijah… Kys mig nu bare.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...