5 Girls And 5 Boys (1D)

De 5 piger, Nicki på 17, Emily på 17, Susan på 18, Vanessa på 18 og Ida på 19, er bedste veninder og er flyttet til London fra Danmark for at gå i skole derovre. Men ingen af dem ved hvad der kommer til at ske i London! Bliver der kærlighed indblandet? Bliver de pludselig tilbudt en rolle i en film? Hvad sker der når der pludselig sidder 5 drenge i deres stue? Så mange spørgsmål som der overhovedet ikke er svar på!!!

7Likes
5Kommentarer
1268Visninger
AA

2. Supermarkedet

Vanessa's synsvinkel.

 

"For helved!!! vi har sku' da ikke brug for 10 pakker is" sagde jeg hidsigt til Nicki og Emily som var med nede og købe ind. "Ej kom nuuu!!" plagede Nicki mens hun lavede hundeøjne, "ja, helt ærligt!!" hjalp Emily hende og lavede hundeøjne ligesom Nicki, og selvfølgelig var det lige præcist de hundeøjne jeg bare ikke kunne sige nej til, "okay, vi nøjes med 5 pakker?" spurgte jeg, "NEJ!!" sagde Emily og stampede i jorden som en lille pige, "nemlig!" gav Nicki hende ret og efterlignede Emily's lille stamp og så sur ud.

"FINT!!" råbte jeg og gav vidst Nicki et lille chok, "så køber vi dem alle sammen!" mumlede jeg, imens Emily og Nicki hoppede jublende rundt og tiltrak en masse underlige blikke!! Vi smuttede op til kassen med vores indkøb, som foresten var ret meget da både Nicki og Emily var grovædere...

 

Emily's synsvinkel.

 

YAY! Vi fik lov til at købe 10 pakker is!!! Jeg er SÅ glad lige nu, "vi fik 10 pakker is!!" råber jeg da vi træder ind entreen i mit, Nicki's, Vanessa's, Ida's og Susan's hus. Mig og Nicki styrtede ud i køkkenet med isen og lagde den i fryseren, Susan stod derude og baksede med at lave varm kakao, "Uuuuuhhhh, varm kakao!!" sagde jeg og slikkede mig om munden, "det er ikke til jer! Det er til de 5 drenge Ida tog med hjem efter koncerten, de sidder inde i stuen!" sagde Susan og Gjorde et kast med hovedet i retning af stuen "SIDDER DER 5 DRENGE INDE I STUEN!" råber NIcki tvivlende og styrtede ind i stuen med mig i hælene.

"Wow, det var sku' ik' en løgn!" måbede jeg da jeg kom ind i stuen og så 5 drenge sidde i sofaen. "Hvad var det nu for en koncert i var til?" spurgte NIcki, "One Direction!" svarede Ida der så VILDT begejstret ud. "ej fuck, de der One Direction er bare overalt og vi aner ikke hvem det er!" muggede Nicki surt. "Det er rigtigt! Alle går rundt og taler om hvor godt de synger og hvor lækre de er!! Og vi aner hverken hvordan de ser ud eller hvordan de synger!!!! Det er så irriterende!" Sukker jeg irriteret, "ej, lad os nu ikke ødelægge den gode stemning!" siger Nicki friskt, "hvad hedder i fx.?" spørger hun lidt efter, "jeg er Louis...." "ej ligesom ham fra One Direction, ham Ida hele tiden taler om... Ham der Louis Tomlinson!" afbryder Nicki ham , "nååå ja, ham der hun syntes er såååå lækker!" giver jeg hende ret, "JA, nemlig ham! Det er faktisk begyndt at blive en smule irriterende hun taler jo kun om ham, det er virkelig bare åååhhh Louis, iiiiih Louis 24/7!" siger Nicki helt begejstret for at have fundet et emne.

"Det har været virkelig hyggeligt piger!" siger ham med krøllerne pludseligt og ser ærlig ud, "men vores manager har lige sendt en sms om at vi skal få lettet røven og komme tilbage! Ses måske igen en dag!" og så var de ellers ude af døren efter en del kram og farveller...

Vi gik ind i stuen igen hvor Nicki sad og lignede et stort spørgsmålstegn, "hva' så?" spurgte Susan mens jeg lagde mig og dasede på sofaen, "Hvorfor fanden har de en manager?" spørger hun og ser spørgende på os, "du skal sku' ikke spørge os!" siger Vanessa og klasker ned i en lænestol, "spørg Ida det var hende der tog dem med herhjem!" fortsætter Vanessa og tager en lakrids fra den lille skål vi altid har på sofabordet. Vi kigger alle på Ida der sidder i hjørnet af sofaen og ser mobset ud, "hva' så Ida? noget galt?" spørger jeg, "iiihh nej. I har jo slet ikke fortalt min hemmelighed for de drenge!!!" siger hun ironisk og kigger væk, "ej undskyld, vi troede ikke at det var en hemmelighed!" siger Nicki og laver hundeøjne for at få Ida til at blive god igen, men hun gør sig så umage på at se helt og aldeles uskyldig ud at hun ikke lægger mærke til, at Susan står bag ved hende, og skal til at skubbe hende af stolen. Hun lægger først mærke til hende da Susan har skubbet hende af stolen og hun ligger nede på jorden og ser fornærmet ud! Ida kan ikke lade vær' med at grine, "åårh, det er okay! Det skulle jo ud på et eller andet tidspunkt." siger hun da hun har fået pusten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...