Stjerne eller ej 2

Elena er kommet over hendes og Justins forhold. Hun har fået en ven med fordele, og lever livet fuldt ud. Hun snakker stadig med Caitlin, som fortæller at Justin ikke er kommet lige så godt over deres forhold som Elena selv. Hvad sker der når de begynder at rende ind i hinanden, og kærligheden er rundt om dem? Kan de tilgive hinanden? Og vigtigst af alt, har Elena stadig følelser for Justin?

19Likes
57Kommentarer
3521Visninger
AA

11. Varmen

 

Hans læber var lige uden for mine, og hans vejrtrækning sendte små kuldegysninger igennem mig. ”Må jeg?” spurgte han hviskende. Jeg nikkede svagt, og en varm følelse brusede igennem mig, da hans læber ramte mine. Kysset udviklede sig hurtigt, og en dejlig følelse i maven spredte sig. Jeg trak mig forpustet væk og kiggede spørgende ind  hans øjne. Han så kærligt på mig, imens han kærtegnede min kind blidt. ”Du er smuk.” hviskede han og borede sine brune øjne ind i mine. Jeg bed mig usikkert i læben, ”i lige måde.” En banken på døren afbrød os, og jeg trak mig hurtigt væk fra ham. Han kiggede spørgende på mig, men jeg ignorerede det. ”Vi er her nu.” råbte scooter. ”Jeg kommer nu.” svarede Justin og gik hurtigt hen til døren. Han kiggede en sidste gang på mig inden han forsvandt ud af den. Med et irriteret suk satte jeg mig ned i sofaen. Hvad sker der? Hvorfor havde jeg ladet Justin kysse mig? Hvad med Caitlin og Shane? Nogle tårer samlede sig i øjenkrogen, men jeg blinkede dem hurtigt væk igen. Det er nu jeg skal være stærk!

 

Jeg havde besluttet mig for at gå udenfor, for at samle tankerne. Justin skulle mødes med et kendt drenge band, og jeg havde ærlig talt ikke lyst til at kende flere drenge. Dem jeg kendte var forvirrende nok i sig selv, så flere drenge? Nej tak. Det dryppede let, men ikke noget voldsomt. Nogle havde lige slået græs, og den dejlige friske duft af græs kom mig i møde. Jeg sukkede tilfreds da min krop begyndte at slappe af. Der kom nogle glade råb indefra den lille bygning, som drengene var i. Måske skulle jeg gå ind alligevel? Jeg nærmede mig døren, men fortrød hurtigt da dørhåndtaget blev trukket ned. Fuck! En dreng med mørkt hår og brune øjne kom ud af døren. Han stod kun tre skridt fra mig. ”Hej.” hilste han smilende. Jeg overvejede at vende om og løbe tilbage, men skubbede hurtigt tanken væk igen. Det havde været totalt barnligt at løbe væk! ”Hej.” mumlede jeg kort og vendte mig roligt om. ”Hey bliver du ikke?” spurgte han overrasket. Jeg vendte mig usikkert om, og lage hovedet på skrå. Han havde taget en cigaret frem, og var nu i gang med at tænde den. ”Det tror jeg ikke.” svarede jeg flabet. Hans øjenbryn hævede sig let, og hans ansigts udtryk var overrasket. ”Ryger du?” spurgte han igen fattet. ”Jeg fest ryger.” svarede jeg kort. ”Vil du have en?” smilede han og holdte en pak cigaretter frem. Jeg tog en og han gav mig hurtigt en lejder. En afslappende følelse spredte sig da jeg tog det første sug, og jeg tog ivrigt endnu et. Gad vide hvad Justin vil sige til dette her?  ”Hvad hedder du endelig?” spurgte drengen. ”Elena.” svarede jeg koldt. ”Og du er?” Han kiggede overrasket på mig, ”Zayn.” Jeg nikkede kort, ”Er Justin derinde?” spurgte jeg usikkert og smed mit cigaretskod på jorden. ”Ja, Niall er i gang med at overfalde ham.” grinede Zayn let, og tog et sidste sug af sin cigaret. ”Jeg må hellere gå ind til de andre. Skal du med?” spurgte han charmerende. Han så endelig ret godt ud. Ej nu stopper du Elena. ”Ja selvfølgelig.” svarede jeg forvirret. Hvad? Jeg skal ikke med ind til de andre. ”øh nej.” tilføjede jeg hurtigt. ”Var det et nej eller et ja?” grinede Zayn. ”Det var et nej.” konstaterede jeg og vendte mig irriteret om. Jeg gik med faste skridt hen til bussen, i mens jeg kunne mærke Zayns blik  bore sig ind i min nakke. Jeg sukkede lettet da jeg lukkede døren bagved mig.

***

”ELENA!” Justins stemme var ikke til at tage fejl af. Han må virkelig være sur. ”Jahh” svarede jeg og smed det blad jeg lige havde læst på bordet. ”Kan vi lige snakke sammen.” spurgte han vredt. ”Selvfølgelig.” smilte jeg uskyldigt, og fulgte med ham udenfor. ”Hvorfor udenfor?” spurgte jeg dumt og kiggede mærkeligt rundt. ”Fordi vores chauffør ligger og sover.” svarede han logisk. ”Nårhh.” grinte jeg dumt. ”Hvad er det jeg høre?” spurgte Justin, og han lød virkelig som min far. Jeg måtte hoste for ikke, at komme til at grine. ”Det ved jeg ikke? Hvad er det du høre?” spurgte jeg uskyldigt. ”Hvis jeg nævner en dreng med navnet Zayn?” hvæsede Justin surt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...