Stjerne eller ej 2

Elena er kommet over hendes og Justins forhold. Hun har fået en ven med fordele, og lever livet fuldt ud. Hun snakker stadig med Caitlin, som fortæller at Justin ikke er kommet lige så godt over deres forhold som Elena selv. Hvad sker der når de begynder at rende ind i hinanden, og kærligheden er rundt om dem? Kan de tilgive hinanden? Og vigtigst af alt, har Elena stadig følelser for Justin?

19Likes
57Kommentarer
3517Visninger
AA

2. Stranden

 

Der var gået 4 måneder siden mig og Justins brud. Jeg havde det super godt, og faktisk kunne mit liv ikke blive meget bedre. Jeg havde intet hørt fra Justin hvilket passede mig fint. Caitlin havde kun fortalt, at han ikke var så glad fortiden, men hvad havde det med mig at gøre? Jeg havde set nogle billeder af ham og Selena, så han skulle ikke komme her og sige, at han ikke også var kommet over mig. Mine tanker blev afbrudt, da det ringede på hoveddøren.

 

Jeg skyndte mig ned af trapperne, og åbnede glad døren. Mit smil blev kun bredere da det var Shane som stod ude foran døren. Jeg kastede mig nærmest i armene på ham, hvilket fik ham til at grine. ”Jeg har også savnet dig.” sagde han kækt, og gav mig et kort kys på munden. ”Skal vi ikke gå udenfor i det her vejr?” spurgte jeg ivrigt. ”Jov kom” sagde han og lukkede døren bag mig. Han to min hånd og sammen gik vi ned til vandet. Der var mange mennesker på stranden, men vejret var jo også godt. ”Skal vi ikke bade?” spurgte Shane glad. ”Øhh jeg har altså ikke badetøj på.” konstaterede jeg surmulende, hvilket fik ham til at grine. ”Du kan bade i undertøj, og så bader jeg i shorts.” svarede han kækt. Jeg rystede dog hurtigt på hoved, ”jeg har g-strenge på, og dem viser jeg ikke offentligt.” Han kiggede overrasket på mig, ”du kan bare bade i de shorts du har på.” svarede han. Jeg kiggede ned af mig selv, og så at jeg havde sportsshorts på. ”okay så, men kan vi ikke gå lidt væk fra alle menneskerne?” spurgte jeg. Shane nikkede kort på hovedet, og trak mig så væk fra de fleste mennesker. Der lå kun et gammelt par, og et par inde i et soltelt. Jeg kunne ikke rigtig se andet end deres føder, men det var jo også lige meget. ”Det nu du skal smide tøjet.” sagde jeg kækt til Shane. ”I lige måde.” svarede han og blinkede med den ene øje. Jeg rystede kort på hovedet af ham, men smed så toppen. Han fløjtede for sjovt hvilket fik mig til, at række tunge af ham. Han smed dog hurtigt blusen, og en perfekt six pack kom frem. ”Er det så nu jeg skal fløjte?” spurgte jeg kækt. Han rystede kort på hovedet af mig, men gik så hen i mod mig. Hans hud ramte med et min, og en dejlig følelse fløj igennem min krop. Han kyssede mig kort på munden, og tog mig så i hans arme, så jeg lå i brudeform. ”Hvad laver du?” spurgte jeg overrasket. Han smilede dog hemmeligheds fuldt til mig, og gik så ud i mod vandet. ”Det gør du ikke!” råbte jeg truende. ”Jov jeg gør.” svarede han kækt. Jeg kunne nu mærke det kolde vand snitte mine balder, hvilket fik mig til at klamre mig til ham. ”Du er så ond.” råbte jeg igen, hvilket fik ham til at grine. ”Er du ikke sød at slippe mig.” spurgte jeg sødt. Han nikkede dog til min overraskelse, og med et blask landede jeg i vandet. Jeg svømmede hurtigt op til overfladen igen, ”det var jo ikke det jeg mente med at slippe mig.” surmulede jeg for sjovt. Han havde dog gemmen skuet mig, og dykkede selv ned i vandet.

 

Vi svømmede sammen op på land igen. Jeg løb nærmest hen til en sten, og satte mig så på den. Jeg kunne høre Shane grine af mig, og det fik også mig til at grine. ”Hvad nu hvis jeg sætter mig på stenen, og så kan du sætte dig oven på mig?” spurgte han sødt. Jeg rejste mig, og han satte sig hurtigt på stenen. Han trak mig ned til ham, og jeg puttede mig nærmest ind til ham. Jeg gav et forskrækket hop fra mig, da jeg kunne høre nogle piger skrige helt vildt. Jeg kiggede over på pigerne som stod i en flok. ”Tror du der er sket noget?” spurgte jeg en anelse nervøs. ”Lad os finde ud af det.” svarede Shane, og tog min hånd i hans. Han trak mig igennem flokken af piger. Jeg kiggede hen på den person pigerne havde skreget op over, og så hans blik mødte mit. Jeg gik helt i stå. Mit hjerte bankede næsten ikke, og det eneste jeg lagde mærke til var Justins sårede øjne. Jeg kom til mig selv, da Shane ruskede let i mig. ”Lad os gå.” hviskede han blidt i mit øre. Jeg nikkede kort på hovedet, og kiggede en sidste gang på Justin, som havde sit blik på Shanes og mine hænder, som holde om hinanden. Hans blik var såret ingen tvivl om det. Men hvorfor? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...