Stjerne eller ej 2

Elena er kommet over hendes og Justins forhold. Hun har fået en ven med fordele, og lever livet fuldt ud. Hun snakker stadig med Caitlin, som fortæller at Justin ikke er kommet lige så godt over deres forhold som Elena selv. Hvad sker der når de begynder at rende ind i hinanden, og kærligheden er rundt om dem? Kan de tilgive hinanden? Og vigtigst af alt, har Elena stadig følelser for Justin?

19Likes
57Kommentarer
3522Visninger
AA

12. Fuck

”Nårh ham popdrengen, med de brune øjne?” grinte jeg. ”Ja ham. Han siger ud røg?” svarede Justin mere fattet end før. ”Han er godt nok hurtig med sin sladder.” smilte jeg usikkert. ”Elena det er altså ikke sjovt det her.” sukkede Justin.  ”Nå det synes du ikke?” svarede jeg skarpt, ”Livet er ikke altid sjovt Justin.” Nogle skikkelser kom ud fra den lille bygning, men det lød ikke som om Justin havde hørt eller set det. ”Nej Elena det er jeg klar over. Men hvis du lod hver med at være så…” Jeg afbrød ham hurtigt, ”egoistisk? Selvoptaget? Hvis du nu havde ladet hver med, at skrive med Selena fra starten af, havde det hele været meget nemmere. I drenge kan fanme ikke andet end at ødelægge det hele! Det er du og Shane et super godt eksempel på! Hvis nu jeg aldrig havde mødt dig eller Shane ville mit liv være perfekt.” skreg jeg. Justin så såret på mig, ”det var ikke det jeg ville have sagt." ”Nej men det er virkeligheden.” hviskede jeg. De skikkelser jeg havde set lige før stod nogle meter væk fra os. ”Fedt.” udbrød jeg sarkastisk. Jeg gik hurtigt forbi Justin, og hen til de fem drenge der havde hørt det hele. De stod og spærrede indgangen til bussen. ”Gider i lige?” spurgte jeg irriteret. De fem drenge stod bare og kiggede dumt på mig. Den ene havde jeg set før. Det var ham der Zayn. ”Flyt jer nu.” vrissede jeg vredt. Ham den lyshårede var den første som kom til sig selv. ”Drenge flyt jer lige.” sagde han og skubbede til dem. Jeg kantede mig hurtigt forbi og nåede lige at høre ham med krøllerne hviske, ”sikke en tiger.”

 

***

 

Jeg har desværre fundet ud af, at drengene skal lave nogle shows sammen. Så jeg hænger på dem alle sammen, de næste 4 måneder. Fedt, nej ikke rigtigt. Justin og jeg var blevet gode venner igen, og alt var som før kysset. Intet var ændret, og ingen havde nævnt vores kys eller skænderi. Jeg må indrømme at jeg længtes efter hans kys, og hans kærlighed.

Jeg har endnu ikke fået snakket med de andre drenge. De kigger næsten altid på mig, og så sender de hinanden blikke. Det som om de ved noget de ikke burde at vide, ellers er det bare fordi de tror jeg er skør?

 

Jeg tog en kæmpe slurk af min Red Bull, og gik ind i det kæmpe øvelokale. Drengene opholder sig altid i det kæmpe rum, men i dag havde de fri, og rummet var dejligt stille. Jeg tog en guitar og besluttede mig for at skrive en sang. Som lille havde jeg skrevet digte med min far, så hvorfor ikke prøve med en sang? Jeg smed den tomme Red Bull ud, og tog en blyant og noget papir.

 

Det et såret hjerte, det der banker nu

Og det første gang, at det går itu

Det en iskold verden, den jeg vågner til

Alle ordene forstår jeg først nu

 

Jeg lod mine fingre spille melodien på guitaren, i mens jeg nynnede teksten.

 

Det her er lyden af hjertet der brister

Lyden af smerten og sjælen det mister

Mister sit eneste, ene

Det her er lyden af savnet efter dig, dig, dig..

Efter dig, dig, dig..

Efter dig..

 

Jeg nynnede det sidste stykke, og fik det til at passe hundrede procent. Jeg var godt tilfreds med teksten og melodien. Jeg havde allerede brugt lidt over to timer på de to vers, så jeg besluttede mig for holde en spise pause. Papiret foldede jeg pænt sammen og stak det ned i lommen. Mit humør var steget et par grader, så jeg gik nynnende ud i køkkenet. Jeg åbnede køleskabet, men sukkede irriteret da det var helt tomt. Heldigvis var der en frugtkurv og jeg tog hurtigt et æble derfra. Som jeg skulle til at gå ud af døren støtte en person ind i mig. ”Ej undskyld.” gispede han og hjalp mig op fra gulvet. Det var ham drengen med det lysehår, han hed vist Niall. ”Det er okay.” mumlede jeg surt og kantede mig forbi ham. ”Hey du tabte noget.” råbte han efter mig. Fuck papiret. Jeg tog hurtigt min hånd i lommen. Den var tom. Med hurtigt skridt stod jeg i køkkenet igen. Jeg gispede svagt, da Niall stod og læste det jeg havde skrevet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...