The music or me? (1D)

Det må være en drøm, eller det vil alle andre piger mene, men for Ella er det et maridt som først lige er ved at begynde, at stå foran ham er kun starten..

Ella er en pige på 18 år, hun lever livet, som alle andre unge i hendes alder gør, eller hun prøver problemet er at hun lever med en arbejdesnakoman af en mor, som behandler Ella som om hun stadig er 8 år gammel.
Lige indtil den mystiske fyr kontakter hende, og hjælper Ella til at komme videre i livet.
Hvad vil ske? Mødes de en dag? Bliver Ella helt vild med ham?.. Find ud af det.

9Likes
11Kommentarer
2056Visninger
AA

8. Kapitel 8

Jeg var mega nervøs da jeg trådte ind i flyet, både fordi at jeg ikke vidste hvad der ventede mig i Englang og jeg var virkelig ikke glad for at flyve, og det var min første gang alene.

Jeg finder min plads, efter jeg havde siddet lidt kom der en ældre dame, hun smiler til mig og saætter sig ved siden af mig. Jeg vil gætte på at hun var omkring starten af de 50 år. Jeg smiler igen, jeg få en sms det er fra Sandra: Jeg synes at det er en virklig dårlig ide at du tager afsted, men jeg kender dig snart så godt så jeg ved at du alligevel ikke vil lytte til mig! Så jeg vil bare ønske dig held og lykke, huske hvad end der sker så Call me!! <3 Love you.

Hun er så sød, Sandra er min bedste veninde, vi har kendt hinanden siden vi var helt små og vi har siden det første dag, bare været et.

Jeg kommer virkelig til at savner hende, men jeg ved at det er det rigtig at gøre og jeg ved at jeg vil komme til at fortryde det hvis jeg dropper det nu.. Plus at jeg kan ikke droppe det nu, min mission er begyndt.. Formål at finde Jonas/ far...

Da vi er kommet på vingerne og er oppe i de rigtige højder, kan jeg mærke at jeg bliver vold nervøs og min mave gør ondt..

Damen ved siden af mig kigger på mig, jeg tror hun fornemmer at jeg er nervøs..

"hey er du okay, du ligner en som ikke har det for godt? Skal jeg kalde på nogle?" hun kigger på mig og smiler.

"Nej det går ellers tak, jeg er bare ikke så vild med at flyve og så er det første gang jeg flyver alene." Prøver at smile til hende så hun tror på mig.

"Jeg regnede også med at det var pågrund af at du ikke var så vild med at flyve.. Hov hvor er jeg uforskammet, forresten jeg hedder Sofie, det må du meget undskylde." Hun er virkelig flink, og hun smiler hele tiden til mig.

"Det skal du ikke være ked af, og jeg hedder Ella"

"Dejligt at møde dig Ella, hvor skal du så hen?" Uhh skal jeg fortælle hende sandheden eller lad vær og lyve. Måske hvis hun er kendt i England kan hun fortælle mig hvor min fars firma ligger.

"Ilm Sofie, det helt dejligt at sidde ved siden af en, som man kan snakke med og især når jeg er så nervøs hihih. Jeg skal til England, men jeg ved ikke hvor?" hun kigger sjovt på mig, som om du tror jeg joker, men så smiler hun lige pludselig igen.

"Nåår og hvorfor ved du så ikke hvor du skal hen, det må du da vide ellers vil du da ikke tage af sted alene.?" Hun har jo fuldstændig ret, jeg var overbevist om at det vil da være mega nemt, men jeg har overhovedet ikke overvejet det faktum at jeg kom til et fremmedland helt alene, puls jeg har aldrig været der..

"Altså jeg skal finde min far, det eneset jeg har er hans fulde navn og hans firma navn." Jeg smiler nervøst til hende, nu tror hun sikkert bare jeg er sådan en dum snåtunge som er løbet hjemmefra.

"Når det kan man bare se, og hvorfor skal du så finde din far?"

"Uhhm det er lidt lang og indviklet historie.."

"Min pige, vi har masser af tid, tro mig."

Også fortælle jeg Sofie det hele, fra ende til anden. Og under hele historie sidder hun bare lytter pænt, engang imellem ændre hendes smil sig lidt når jeg fortæller om mit forhold til min mor og hvorfor jeg er endt her.

"Det må jeg indrømme Ella, du har dig noget af et spængdene liv, selvom du også har stået overfor en masse problemer." Jeg er overrasket over at faktisk forstår mig.

"Tak tror jeg nok, men jeg vil pytte det til enhver pris, tro mig."

"Det forstår jeg overhovedet ikke, overvej hvilket eventyr du er på vej ud på, og alle de ting du har oplevet har gjort dig til den du er idag. Bare at tage en beslutning om at rejse til England for at finde din far, uden at du ved hvor du skal starte... Ejg må indrømme at jeg synes du er ret så sej." Den side havde jeg aldrig tænkt på jeg havde bare set det hele som noget dårligt.

"Jeg har faktisk aldrig tænkt på det på den måde, fordi at jeg aldrig har opfattet det som noget godt."

"Det er ikke alting her i livet som er godt Ella, men hver ting og oplevelse gør dig til den du er, og det handler om bare at nyde det så meget som muligt, fordi du kommer aldrig til at opleve det igen." Wohohoh

"Ej tak Sofie, du er virkelig sød og du få mig til at se tingene på en helt anden måde, på en god måde."

"Det var så lidt Ella, jeg kan ligeså godt få udbredt mine erfaringer, for tro mig dem har jeg haft mange af." Hun smiler hvor efter hun griner, jeg kan godt lide hendes grin, det er sødt.

"Tak fordi du skal til London idag, men vent.. Vi har kun snakke om mig, men hvad skal du egentlig i England?"

"Jeg skal hjem, altså jeg er født g opvokset i Danmark, men jeg har levet hele mit voksenliv i England, min afdødede mand var også fra England af, vi fik en søn som efter at have taget sin uddannelse flyttede til Danmark. Han bor der nu fast og er blevet gift, og have fået to fantastiske børn. Jeg rejser over og besøger den hver anden måned, en uge afgange også en gang i mellem kommer de allesammen over til mig." Den havde jeg virkelig ikke set komme.

"Det er ked af Sofie altså med din mand." Jeg smiler til hende og smiler igen, for at få hende til at forstår at jeg virkelig er ked af det.

"Det skal du ikke være Ella, han havde fået kræft i halsen og det var bedst for ham at få fred, men nu er det også over 5 år siden at han døde. Men jeg er glad for at jeg stadig har sin søn og hans familie, jeg vil ikke have klaret det uden dem overhovedet."

"Det var ikke godt for ham med kræften, men hvis du mener at det var bedst for ham at få fred, så er jeg gald for det på dine vegne. Du er heldig at du har sådan en fantastisk familie omkring dig."

"Kalder alle passagere, vi lander i London lufthavn om 10 minutter, så hver så venlig at spænge jeres sikkerhedsbælter igen, mange tak. Håber i har haft en en fantastisk rejse."

Puhah endelig er vi fremme, men nu kommer det væreste bare.. LANDNINGEN... Jeg sidder stiv i sædet og lukker øjnene, da jeg mærker at der er en som tager min hånd, jeg åbner øjene og kigger. Det er Sofie og hun har det støreste smil på læberne, nu skal vi nok klare den, godt hun er her..

********************************************************************************

Når hvad synes i så indtil videre, er Sofie lige sød eller hvad?

Tro i at Ella kommer til at møde HS96 i England og hvad med hendes far??

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...