The music or me? (1D)

Det må være en drøm, eller det vil alle andre piger mene, men for Ella er det et maridt som først lige er ved at begynde, at stå foran ham er kun starten..

Ella er en pige på 18 år, hun lever livet, som alle andre unge i hendes alder gør, eller hun prøver problemet er at hun lever med en arbejdesnakoman af en mor, som behandler Ella som om hun stadig er 8 år gammel.
Lige indtil den mystiske fyr kontakter hende, og hjælper Ella til at komme videre i livet.
Hvad vil ske? Mødes de en dag? Bliver Ella helt vild med ham?.. Find ud af det.

9Likes
11Kommentarer
2015Visninger
AA

6. Kapitel 6

Skat din far er ikke død" Hun viskede det, jeg regner med at hun så tror at jeg ikke bliver lige så sur, men hun tager fejl.

Hvad vil det sige at i alle de år, har jeg levet på en løgn, jeg har ikke en død far som ligger i jorden, nej jeg er den heldig vinder af en far som jeg finder ud af er levende, jubbii.. FUCK noget lrot, jeg forstår det ikke.. Skred han, tog han benene på nakken da han fandt ud af at han skulle være far??

"Hvad mener du, med ikke død?" Jeg nåede ikke at sige mere, jeg kunne mærke tårene komme. Jeg løb op mit værelse smækkede døren så hårdt at en ramme, fra min billede hylde faldt på gulvet, og gik i stykker, der ødelagt glas ud over det hele nu. Da jeg tager det op og vender det om, er det, det eneste minde som jeg har af min far, det er et billede med min mor og min far a de var unge, og inden jeg ødelagde det. Tårene begyndte at trille ned af min kinder og lige så stille og roligt, jeg rev billedet ud, det eneste minde jeg havde om min far skulle ikke blive ødelagt, dte kunne godt være at var sur på ham, men jeg vil ikke miste det. Det sad satdig glas i rammen som var gået i stykker, jeg rev mig på det og det begyndte at bløde rigtig meegt, men ligenu var jeg ligeglad. Jeg forstår ikke mig følelser lige nu, før var jeg mega sur over at jeg har en far som lever, nu er jeg glad, fordi jeg har en far som lever..

HEY MIN FAR LEVER!!!!!!

                                               *******

Da jeg vångede igen var kl. 16:00 jeg var åbenbart faldet i søvn, jeg forstår det ellers ikke fordi jeg var ikke træt. Når man jeg ser på min hånd som er dækket med stivnede blod, jeg beslutter at jeg vil tage et langt bad. radioen.  

Jeg satte mig i mit karbad og tændte for radioen, jeg sidder bare hører musik, jeg renser mit sår på hånden.. Av det svir vildt meget, jeg forstår det bare ikke hvorfor har mine forældre valgt at lyve for mig hele mit liv????..

Det hele virker så uvirkeligt for mig, jeg er vokset op i troen at min far er død, men alting har ændret sig i løbet af 5 sølle minuntter. Jeg forstår bare ikke hvorfor jeg aldrig har hørt noget fra ham, han er jo min far, jeg er han kød og blod.

Det er som verden stå stille, jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere, jeg har aldrig haft så mange blandende føleleser inden i mig, spørgsmålet er om jeg skal være sur, ked af det eller glad, jeg er fuld af så mange forskellige tanker at jeg bare ikke kan klare det hele mere, det bliver for svært. Jeg kan bare ikke klare det mere, jeg kan ikke modstå presset mere, jeg tager bladet presser det mod mit våde hud på underarmen, jeg presser det ned i huden, mærker smerten som overtager alt, jeg kan ikke føle andet eller tænkte på andet end smerten som kommer igennem min arm. Jeg bliver ved, jeg gør det flere forskellige steder, jeg ser blodet, med det betyder ikke noget, jeg skal nok overleve, det har alle andre gjort, den smerte som skylder gennem min krop er ubeskrivelig, på en måde er det som at få en adrealin sys, jeg mærker tårene løbe ned af mine kinder, de drypper ned i vandet, blander sig med mit blod og vandet. Det hele er bare for meget jeg kan ikke klare at rejse mig fra badekaret, det hele bliver så anderledes hvordan skal jeg kunne se min mor i øjene, velvidende at hun har vist det hele tiden, alle de gange jeg har spurgt har hun bare løjet for mig, det er ikke retfædigt, jeg har brug for at snakke med nogle men hvem???

Jeg beslutter mig for at rejse mig, vandet er blevet koldt og det er blandet med mit blod, det vil se forkert ud hvis min mor skulle finde på at komme, selvom det regner jeg nu ikke med at hun gør, hun forstod vist godt at jeg var ked af det, så hun holder mig sikkert væk... Hun vil ikke nyde noget... TYPISK.. hun skal altid holde sig væk, når endeligt har mest brug for hende.

Jeg tager undertøj på, smutter i mit nattøj og lader mit hår lufttørrer, det frembringer min naturlige krøller, alle mener at de er så flotte, men jeg synes bare for det meste at de er belastende! Jeg gider ikke gøre noget ud af mit ansigt fordi jeg kan bare fornemme at tårene presser sig på, hele tiden. jeg ender med at bruge aften på at ligge i min seng, har tvet tændt, men jeg ser det overhovedet, jeg kan slet ikke fokusere på hvad der forgår jeg har alt for meget af tanker som kører rundt i hovedet.

Jeg beslutter at gå på min pc, HS94 skriver til mig.

HS94: Hey søde hvordan går det, du har ikke været til at få fat på længe?

Mig: Hej, det er jeg ked af men jeg har det lidt svært for tiden.

HS94: Det er jeg ked af at hører, du skal vide at jeg er her for dig hvis det skulle være.

Jeg kan ikke forklare det, men han kan få selv det mørkeste rum til at blive lyst, han har en fantastisk evne til at forstår mig og jeg forstår ham.

Mig: Tak, du er der altid for mig, jeg vil ikke kunne leve uden dig, du er fantastisk <3 Jeg vil ikke blande dig ind i det, det er ikke det værd, det ender med at ødelægge dit humør ligesom det vil gøre mit værde. :(

HS94: Det er dig som er fantastisk, du er gør at jeg kan være mig selv når jeg skriver med dig. Jeg vil ikke have at du er ked af det, du skal fortælle mig det, jeg kan fornemme at du er ked af det, og det river mit hjerte i stykker ikke at vide det. <3

Jeg mærker tårene løber ned af mine kinder, jeg vil ikke fortælle ham det, han skal ikke kende den side af mig, det vil jeg ikke byde ham, jeg er vild med ham. Min far skal ikke ødelægge det, det håber jeg han forstår.

Mig: Det er indviklet at forklare, og jeg har ikke lyst til at skrive om det, fordi jeg bliver helt ked af det igen, det neder bare med at jeg sidder her og græder. jeg vil ikke have at du skal have ondt af mig.

Jeg logger af, smider min computer ned på gulvet jeg kan ikke klare det mere, jeg vil ikke mere.. Jeg vil ikke ødelægge det med ham fordi han er så dejlig, han skal ikke vide det, jeg kan ikke selv klare "nyheden"  selv, så hvordan skulle han kunne..

                                                                                   ************************

Jeg vågner næste morgen, jeg beslutter at jeg ikke vil i skole, vil ikke kunne klare det. Pigerne som vil kunne mærke det og spørge ind til det, jeg vil ende med at bryde sammen så det er det alligevel ikke vær at prøve..

Jeg fordriver tiden med at tagle ideen om at jeg har en far, det går bedre end i går, men jeg har også stort tudet et par gange, men jeg har besluttet at jeg bliver nød til at snakke med min mor når hun kommer hjem, fordi jeg kan ikke klare det her mere.

Jeg har taget mig selv i så mange gange i løbet af dagen i at jeg enten har slået med bladet eller har overvejet at gøre det igen, bare fordi det får smerten til at forsvinde i et stykket tid, men jeg har beslutte at det er min far slet ikke værd overhovedet at spille min tid på. Jeg ved at jeg nok skal klare det, det er hårdt, men det er livet i bund og grund....

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...