The music or me? (1D)

Det må være en drøm, eller det vil alle andre piger mene, men for Ella er det et maridt som først lige er ved at begynde, at stå foran ham er kun starten..

Ella er en pige på 18 år, hun lever livet, som alle andre unge i hendes alder gør, eller hun prøver problemet er at hun lever med en arbejdesnakoman af en mor, som behandler Ella som om hun stadig er 8 år gammel.
Lige indtil den mystiske fyr kontakter hende, og hjælper Ella til at komme videre i livet.
Hvad vil ske? Mødes de en dag? Bliver Ella helt vild med ham?.. Find ud af det.

9Likes
11Kommentarer
1951Visninger
AA

5. Kapitel 5

Da jeg træder ind i klassen, bliver jeg nærmest overfaldet af Sandra... "Ved du hvad Ella, du gætter det aldrig?" siger hun til mig med et stort smil på læberne, det bedste ved det er, at jeg godt har en ide om hvad hun vil fortælle mig, men for sjov vil jeg bare lade som om jeg ikke ved det.

" Jeg hørte en radioprogram om One direction i morgen, og Harry ham fra bandet han skriver med en pige fra internette. Han har aldrig mødt hende, fordi hun bor for langt væk, du gætter aldrig hvor hun boor....... I Danmark, her i lille Danmark, Harry Styles skriver med en fra Danmark, hvor er det vildt!!!!!" Fuck hvor vildt, ej nu vil jeg helt vildt gerne have hørt programmet færdigt??? ej hvor nedern.. "EJ hvor vildt, fik man afvide hvem hun var eller er??" Det er vel ikke en man kender, ej helt ærligt Ella, tag dig lige sammen, jeg kender jo ligesom ikke alle i Danmark..

"Nej desværre, de vil gerne holde hendes identitet hemmelig, men jeg tror, jeg har en ide til hvordan man finder ud af det. Alle fansene flipper helt ud inde på Twitter, det er på en måde ret sjov. Vi tjekker Harry Twitter og ser om han skriver ekstra meget med en special pige.." "Det var ikke en helt dårlig ide, men om det vil virke ved jeg ikke. Tror du selv at han skriver med hende inde på, en så international hjemmeside? " Jeg ved ikke helt hvad hun regnede med at jeg sagde, men hendes ansigt så ikke specialt tilfreds ud, for min seneste kommentar. Fuck hvad gør jeg nu????

Jeg ved ikke hvad der skete, men Sandra vikrer sur en øjeblik og pludselig var det som der ikke var noget galt. Vores lærer kommer ind, vi skal desværre have dansk, vores lærer hedder Lars. "Godmorgen alle I unge mennesker, Idag skal vi arbejde med en stil som I får en måned til at arbejde med, men så forventer jeg også at I alle sammen sætter jer godt ind til emnet, emnet er jeres helt, jeres forbillede eller som har gjordt noget specielt som har ændret noget for dig eller andre. Jeg vil også lige sige at det ikke må være en kendt, når I har besluttet hvem I vil skrive, så kom til mig så kan vi snakke om det." Alle virker glad for emnet undtagen mig, hvem skal jeg skrive om???.. Maj eller min mor, men hvad har de gjort som var specielt for mig elle andre, min mor er i hvertfald ikke mit forbillede, Maj er bare sig selv og det er sejt men hun har heller ikke gjort noget specielt...

I frikvateret snakker pigerne selvfølgelig om vores danske stil. "Jeg vil skrive om min far, han er mit store forbillede.." Camilla siger det bare lige pludselig, jeg kan mærke at alles øjne ender på mig, hvorfor skal de altid kigge sådan på mig, når folk snakker om deres far, jeg ved godt at min far er død, inden jeg blev født, men hvad kan jeg gøre ved det. Jeg kendte jo ikke manden, men alligevel vil jeg gerne have en far, jeg vil opleve alle de der far-datter tidspunkter sammen, jeg vil gerne have en far, så jeg slipper for alle de her blikke altid..    "Ej undskyld Ella, det var ikke ondt ment eller noget vel, det skal du huske.." siger Camilla, jeg kan se og høre på hendes stemme at hun mener det, hun er virkelig ked af det. "Det gør ikke noget Camilla, det er jo ikke din skyld at min far døde inden jeg nåede at lære ham at kende." siger jeg lidt med smil på læben, selvom det er et falsk smil, jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige. Jeg vil ikke have at de skal vide hvad jeg tænker omkring min far, det behøver de ikke at vide. De kan jo ikke hjælpe mig, og hvorfor savner jeg ham overhovedet jeg kendte ham jo ikke.. Louise skifter hurtigt emne og jeg ender med at sidde og stene i min mad resten af tid inden, klokken ringer ind til næste time.

Da jeg træder ind for døren, bliver jeg nærmest overfaldet af min mor som kommer, for at krammer og kysser, jeg kan ikke gøre andet end at gengælde det for jeg har faktisk savnet hende rigtig meget, og jeg har besluttet mig for at jeg vil snakke med hende om far senere, jeg må vide hvad der skete. Hun har altid sagt at hun vil fortælle mig det når jeg blev gammel nok, jeg synes jeg er gammel nok nu og jeg behøver at vide det.

Som altid har hun en masse at fortælle og mange gaver til mig, så vi snakker og hygger i mens vi laver mad, eller det vil sige jeg laver mad, imens hun stå og ser på hvad jeg laver. "Ej hvor har jeg savnet dig meget skat, jeg har virklig glædet mig meget til at komme hjem og se dig igen, jeg synes du bliver højere og højere for hver gang, jeg rejser og så kommer hjem." det siger hun altid, jeg ved ikke om det er fordi hun ked af at hun ikke er der for mig særlig meget eller hvad, jeg finder heller aldrig ud af hvad hun mener, fordi sådan er min mor bare. " jeg har også savnet dig rigtig meget mor, jeg bliver nød til at spørge dig om noget?" det bliver nød til at være nu eller aldrig, jeg har beluttet mig. " Ja min skat, husk der er aldrig dumme spørgsmål, kun dumme svar." det siger hun så tit, og hvad hjælper det. "Mor!!! Du bliver nød til at fortælle mig hvad skete der med far?" I det jeg siger far, kan jeg se frygten i hendes øjne, hun stiller sit vinglas på bordet, gå hen mod mig og stiller sig lige foran mig.....

"Skat der er noget som du skal vide!" hun bliver virkelig alvorlig nu.. På en måde skræmmer hun mig..

"HVAD" siger jeg, måske lidt for overrakset over hendes tideligere kommentar.

"Skat din far er ikke død!!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...