The music or me? (1D)

Det må være en drøm, eller det vil alle andre piger mene, men for Ella er det et maridt som først lige er ved at begynde, at stå foran ham er kun starten..

Ella er en pige på 18 år, hun lever livet, som alle andre unge i hendes alder gør, eller hun prøver problemet er at hun lever med en arbejdesnakoman af en mor, som behandler Ella som om hun stadig er 8 år gammel.
Lige indtil den mystiske fyr kontakter hende, og hjælper Ella til at komme videre i livet.
Hvad vil ske? Mødes de en dag? Bliver Ella helt vild med ham?.. Find ud af det.

9Likes
11Kommentarer
1961Visninger
AA

16. Kapitel 16

Dagene gik og eneste det jeg kunne tænke på var at jeg snart skulle møde ham, ham som jeg har drømt om at møde siden vi begyndte at skrive sammen, det er utrolig lang tid siden. Jeg aner ikke hvad jeg skulle have gjort uden ham, bare det at skrive med ham gør mig bare så glad.

Det var dagen før dagen! hiih. Jeg var så spændt, og havde derfor besluttet at jeg vil bruge tiden på at shoppe lidt rundt i London og måske finde en sæt tøj til imorgen fordi jeg aner ikke virkelig ikke hvad jeg skal gøre!!!  Få mine tanker på andre veje.

Jeg gå og kigger lidt i butikkerne, og jeg ender i en eller anden lille hyggelig en, hvor jeg bare finde det pæneste "kjole" det er endeligt en blus som er lidt lang, i sort med et aftryk hen over maven og brystet. jubbii Jeg ender med at køber den...

Jeg gå forbi en Starbucks, og pludselig får jeg lyst til en latte og en kage, så smutter ind i og køber en. Jeg elsker Starbucks det er mit liv, men jeg hader køen den er for lang og det tager alt for lang

Endelig få min Latte og kage. Idet jeg vender mig om for at gå væk fra disken,  nå jeg lige at kigge og BANG... SLASK....GUNG...PLANSK.... så har jeg kaffe ud over det hele... Nu er min hvid bluse brun på grund af min latte.. øv bøv..... Og MIN ELSKEDE KAGE ligger på gulvet.. ej hvor er det nedern hvem er den idiot som ikke har brugt sine øjne..

"Ej det er jeg virkelig ked! Er du ok? Skal jeg ikke købe en ny kaffe til dig?" Jeg står og prøver at tørrer min bluse bare en lille smule, men jeg bliver nød til at indse at den er død, det er umuligt at rede den.. lort...

"Ja hvorfor kigger du ikke for..." siger jeg mega surt og kigger på personen.. Og du gætter aldrig hvem der er stødt ind i mig.. fuck mit liv igen.. det er selvfølgelig Zayn Malik!!! Believe it.. or not.. but really it's him.. OMG

Jeg bliver fanget af hans virkelig flotte brune øjne, de er virkelig flotte. det lyder egoistisk men jeg tror at han kan genkende mig fordi han smiller og han griner meget lavt, men jeg kan stadig fornemme det..

"'Ella, det er jeg virkelig ked af. Kan du huske mig, Zayn? Jeg har skyld i at du blev væltet omkuld i lufthavnen.haha" Ja selvfølgelig husker jeg ham, hvad kan jeg gøre, det er jo ikke hverdag at du bliver væltet omkuld på grund af en berømt person.

"Ja jeg husker dig Zayn. Tydeligvis husker du også mmig. Og du kunne bare ikke nøjes at vælte mig omkuld en.. Du skulle gøre det igen? Og nu har du også ødelagt min bluse så nu er det brun i stedet for hvid, og nu er min kage blevet til gulvkage.. lækkert.." Jeg smiler i mens jeg siger det, men jeg er stadig sur over at han lige ødelage mit humør.

"Jeg glemmer da ikke en pæn pige og især ikke når jeg "vælter" hende omkuld" siger han imens han laver gåseøjne og blikker med øjet til mig.. Sagde Zayn Malik fra One Direction at jeg er lækker. WTF.....

"Skal jeg tage det som en kompliment??".. efter jeg har sagt kan jeg ikke lade være med at grine, den her samtale er endt et helt forkert sted, jeg vil bare gerne have min latte og komme videre, inden det her bliver for akavet og en af os ser noget dumt (det er så hundred procent mig!)

"Det skal du.. Helt sikkert for det er ikke noget som jeg siger hverdag, til hvem som helst... Tro mig. og jeg skal nok køber en kaffe til dig.." Han puffer til min skulder og stiller sig i kø..

"Osse en kage!!!!"

"Selvfølgelig, hvad damen ønsker skal hun få." Vi smiler og begynder at grine.

Jeg finder en bord, fordi jeg har en eller anden ide om at han ikke vil lade mig slippe efter jeg har fået min kaffe&Kage.Så jeg beslutter at sætte mig ned ved et to mandsbord. For ikke at virke akavet fisker jeg min mobil op af tasken. Jeg ender med at tjekke twitter.. Det er blevet min liv.

Det lyder et bump, som hvis en person ved navn Zayn satte sig foran mig. Jeg kigger op fra min mobil, og igen bliver jeg fanget af hans utrolig flotte øjne. Jeg få hurtigt lagt min mobil tilbage i tasken.

Han skubber min Latte og et stykke kage hen til mig.

"værsgo er din kaffe. og kage." Han lægger et ekstra tryk på kage. haha hvorfor mon?

Jeg kigger kort på min kaffe og opdager til min overraskelse at der stå et navn + et nummer og en lille hilsen.

"Jeg tror der er en hvis Sofie, som gerne vil have at du skal ringe til hende?" Han løfter hoved og sætter sin kaffe.

"Og hvorfor mener damen så det?'"

"Joo fordi det har hun skrevet på min kaffekop."

Call me!
XOXO Sofie

35427618

 

"Det mener du bare ikke. Hun fatter det bare ikke, det er der ingen som gør" Hans ansigt ser vredt ud og hans stemme jeg har aldrig hørt en så mørk stemme lyde så alvorlig. Jeg bliver næsten bange for hende.

"Det er da ikke hende skyld. Hvi hun nu synes at du er lækker eller sød. I det hele taget bare en dreng som hun gerne vil i kontakt med. Så lad vær med at blive så sur." Jeg mener det ikke ondt, men han skal altså give pigebarnet en chance, det er da ikke hendes skyld at han bare er selvglad. Det er for resten kun hans egen skyld.

"Når hvordan er du lige pludselig blevet så klog på det var? Hvordan synes DU så jeg skal gøre? Det er jo ikke fordi du ved hvordan det er at være verdenskendt eller noget. Det er jo ikke min skyld at jeg er en lækker dreng med en god stemme fra One Direction!" Han smiler kæmpe stort, som om han afventer min reaktion.

"OMG sidder jeg og deler min kaffe med selveste Zayn Malik fra One Direction... Jeg er overlykkelig over at jeg har stødt ind i ham og han har ødelagt min bluse. Jeg tror jeg kan dø.!" Helt ærligt, hvem tror han lige at han er? om jeg må spørge?

Han kigger overrasket på mig, så ligner han en som bliver sur, og så igen så ændre han reaktion igen og begynder at grine voldsomt.

"hahahaha...Der fik du mig squ Ella, det havde jeg ærligt ikke troet om dig." Jeg ender bare med at kigge overrasket på ham.

"Hvordan havde du regnet med at jeg vil reagere?" det her skulle nok blive sjovt.

"Det ved jeg ikke, måske bare lidt mere. OMG du er lækker."

"okay så du mener du er lækker eller du tror jeg synes det?"

"JA hvorfor.. Jeg er da lækker og nuttet?" Han lyder lige pludselig ikke så selvsikker.

"Jo du er da meget nuttet" Jeg kan ligesom fornemme at det begynder at brænde i mine kinder. Fuck altså, ikke nu...

"ha, jeg vidste det, du synes jeg er nuttet!"

"Ja og det synes over halvdelen af jordens teenagepigers sikkert også, så hvorfor er det så specielt med mig?" Han tro virkelig at han er noget specielt.

"Altså det ved jeg godt, men måske regnede jeg bare ikke med at hører det fra dig."

 

Også forsætter vores samtale i lang tid, jeg aner ikke hvorfor? Men det er virkelig hyggeligt og vi få snakket om alt fra ingenting til alting. Lige pludselig vibrere hans mobil, og han tjekker den og smiler.

"Jeg tænkte på om du kunne tænke dig at møde resten af bandet? og desuden kan du heller ikke tage hjem med den der bluse, jeg skylder dig at den idet mindste bliver vasket."   Ej det mener han ikke, jeg er da overhovedet klædt på til at møde 1D eller psykisk parat til det. Men på den anden side hvem bliver det?

"Altså det ved jeg ikke rigtig...." Han afbryder mig.. "Drengene vil gerne vide hvem det person er som jeg har tilbragt over 3 timer med?" EJ havde vi virkelig siddet her i over 3 timer, det er gået virkelig hurtigt.

"Altså det er jo ikke ligefrem fordi jeg ser godt ud med den her bluse."

"Det er derfor jeg skal vaske den for dig. Vi har en hel fantastisk vaskemaskine, som kan klare alt" Jeg ved ikke om jeg skal tro ham, men jeg fornemmer lidt at jeg virkelig ikke slipper uden om det her møde. så jeg kan lige så godt få det overstået, eller det siger man ikke nå det omhandler mødet med 1D.

"Okay, men så heller ikke så længe. Jeg lovede Sofie at vi skal ud og spise i aften."

"Super, hvem er Sofie." Vi rejser os. Vi forlader butikken og trasker af sted hen mod hans bil, han insistere på at vi skulle kører i hans bil.

Jeg fortæller ham historien omkring hvordan jeg mødte Sofie, men jeg har ikke lyst til at fortælle det med min far, så det har jeg valgt ikke at fortælle ham.

Vi stopper foran et VILDT stort lejlighedskompleks, det kommer en mand som tager i mod bilen, og kører den væk. Jeg kigger forundret efter den. Zayn opdager det vist fordi han griner stille af mig, tror jeg nok.

Vi træder ind i elevatoren og tager den op til 12. Hvor vi gå hen til en lejlighed. Zayn banker på og jeg kan hører skridt inde på den anden side. Zayn smiler til mig og kigger igen afventet på døren. Det er som om det få minutter gå i slowmotion.

Døren bliver åbnet og en dreng som jeg tror eller mener at huske hedder Harry Styles træder frem. Han bliver helt ligbleg i ansigt da han ser mig.

***********************************************************************************************************************************

Harrys synsvinkel

Det her an simpelthen ikke passe. Det kan ikke være hende. Det kan ikke være Ella som står foran mig, og pigen som Zayn har tilbragt hele eftermiddagen med. 
Hvad skal jeg gøre, skal jeg fortælle hende. Nu kan jeg jo ikke mødes med hende imorgen.. Ej hvad gør jeg... 

Det er ikke fedt det her, jeg vil virkelig ikke lyve for hende, men jeg vil heller ikke ødelægge det mellem os...?????????????????????????????????????????????????????????????????????????????

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...