The music or me? (1D)

Det må være en drøm, eller det vil alle andre piger mene, men for Ella er det et maridt som først lige er ved at begynde, at stå foran ham er kun starten..

Ella er en pige på 18 år, hun lever livet, som alle andre unge i hendes alder gør, eller hun prøver problemet er at hun lever med en arbejdesnakoman af en mor, som behandler Ella som om hun stadig er 8 år gammel.
Lige indtil den mystiske fyr kontakter hende, og hjælper Ella til at komme videre i livet.
Hvad vil ske? Mødes de en dag? Bliver Ella helt vild med ham?.. Find ud af det.

9Likes
11Kommentarer
1951Visninger
AA

13. Kapitel 13

Da jeg vågner besluttet jeg at gå i bad? Men en helt masse spørgsmål dykker op i mit hovede! Hvad skal jeg sige til den far som jeg aldrig har mødt? Hvordan reagere han? Og det aller vigtigste hvad skal dog tage? Jeg har for vane at synge når jeg gå i bad.. Kun når jeg gå i bad! Men jeg kan lide det der, der ingen som nogensinde har hørt mig synge, selvfølgelig ud over min mor.. Men det sker heller ikke igen. " i knew you were trouble" jeg skåler og synger alt det jeg kan, da det banker på døren ud til badeværelset og Sofie stikker sit hovede ind. "Godmorgen Elle, du virker frisk og klar på en ny dag?" Fuck hun hørt mig synge. Nu håber jeg ikke at det var for slemt at hører på. "Godmorgen, ja jeg føler mig frisk, men jer er lidt nervøs?" "Nååår de skal du ikke være, og det er dejligt at hører at du er frisk. Det er det bedste" Jeg var nevøs, mere nervøs ind jeg var da jeg skulle til eksamen, men det var selvfølgelig også noget helt andet. " jeg tror ogsåpå at det nok skal gå." Jeg smiler stort til hende. Jeg sidder i badetkaret helt tildækket af skum. Jeg er glad for at have mødt Sofie, det betyder utrolig meget. "Jeg hørt dig forresten synge.." " det er jeg frygtelig ked af Sofie, det skal ikke ske igen!" Hun kigger underligt på mig, som om jeg har sagt noget forkert! "Hvad fabler du om? Det lød fantastisk, du bar en helt bestemt klan. Som jeg aldrig har hørt? Har du fået undervisning" Hvad sker der. Altså min mor har altid sagt at jeg sang godt, men jeg tænkte at det sagde hun bare Fordi hun var min mor! " waauw mange tak Sofie! Jeg synger normalt kun når jeg er i bad fordi jeg mener ikke at jeg er god nok til andet." Jeg kunne mærke varmen stige i min kinder. "Du er helt sikkert bedre end kun at synge i badekaret! Det løs fantastisk!" "Mange tak, og jeg har faktisk aldrig fåret undervisning men det er som sagt jo fordi jeg ikke troede at jeg kunne synge!" Jeg kunne mærke at jeg var helt rød i hovedet, jeg allermest lyst til bare at grave mig ned i et hul. Sofie forsvinder ud af døren og jeg gør mig færdig. Jeg beslutter mig for at jeg vil have mit hår løst, jeg har naturlige krøller, de minder nogle gange lidt som proptræk krøller. Jeg har farvet mit hår, lige for tiden har jeg brunt hår med rødt skær. Det er faktisk ret pænt og det passer godt til mig, da jeg har mørkebrune øjne og lidt mørk hud. Jeg ligger en lidt neutral make-up. Hvilket vil sige lidt mascara, puder og eyeliner. Fordi jeg vil helst ikke være for dullet. Tøj ender med at blive et par sorte højtaljede bukser, med en skjorte/bluse i en rødlige farve som jeg putter ned i min bukser. Med min cowboy jakke udover og mine conversar sko i grå/sort farve. Jeg tager en lang halskæde på med et stjerne vedhæng, som min mor har givet mig. (Lige da jeg tager den på savner jeg hende, men jeg prøve at skubbe hende lidt væk, fordi jeg vil ikke have dårlig samvittighed over at tage afsted uden at have talt med hende om det først.) Til sidst kommer jeg min mobil, pung og andre pige nødvendig ting i min mavebæltetaske sommer tager hen over skulderen. (Jeg ved hvad i tænker hvorfor gør hun det når det er en mavetaske, men jeg synes det ser sejt ud, og jeg har fået ideen fra en pige som jeg engang så hjemme i Danmark.) Så er jeg klar, og jeg synes selv, at jeg faktisk ikke er så grim. Ej joke. Jeg ser godt ud, men på sådan en lidt afslappet måde. Jeg gå nedenunder til Sofie. " jeg er klar nu Sofie" jeg smiler og kigget på hende. "Ej du ser godt ud smukke, det må jeg sige. Din far er heldig at have dig som datter. Har du lyst til noget at spise?" Jeg rømmer og for første gang, tænker jeg faktisk på om min far vil have noget af gøre med mig, når han finder ud af hem jeg. Og han virkelig ikke gad os på grund af sin karriere, og derfor aldrig prøvet at finde mig og min mor igen. "Mange tak, hvis du har noget frisk kaffe vil det være fint. Det er ikke for meget vel Sofie?" Jeg kigger ned af mig selv. Jeg er ikke det største morgenmads menneske så en kop sort kaffe med mælk, som regel min måde at starte min dag på. Nogle gange tager jeg et stykke frugt med på vej til skole, som jeg så spiser, bare få at få lidt mad i maven. "Nej det er overhovedet ikke for meget, det er perfekt" hun smiler og rykker kaffen hen til mig. Jeg tager imod den og kigger mig omkring efter kopper. Jeg tror Sofie kan fornemme hvad jeg leder efter, med min øjne for i begynder at grine og fniser nærmest. " kopperne er i det øverste skab længst henne til højre." Jeg finder det og begynder selv at grine lidt. "Mange tak, jeg skal lige vende mig til det hele." **************************************************************************************************************** Efter lang snak ved "morgenmaden" kommer vi ud af døren, Sofie har fået hende butler eller hvad han nu var, til at finde adressen på min fars firma. Så vi bliver kørt derhenne. Det tager omkring en time, og under hele køreturen siger jeg ikke noget som helst, fordi jeg er så nervøs. Sofie fortæller en masse om London, men for at være ærlig hører jeg ikke efter. Jeg sidder i mine egne tanker hele vejen. Lige pludselig vender chaufføren sig om " så er vi her mis Ella!" Jeg stivner, jeg kan ikke bevæge mig. "Ella vi er her nu. Jeg ved du er nervøs, det kan jeg se på dig. Men du skal nok klare den. Jeg gå med dig ind, men jeg lader dig selv finde og snakke med din far. Jeg venter i indgangen på dig, hvis du vil have det." "Sofie jeg er virkelig nervøs, hvad nu hvis han ikke kan kende mig eller han ikke vil have noget med mig at gøre. Hvad nu hvis han bare er et stort røvhul!" "Ella det er nu du skal være postitiv! og tro på at din far er som du inderstinde vil have ham til at være." Hun har ret, jeg spænder min sele op meget langsomt. Jeg åbner døren og stiger ud. Jeg kan fornemme af Sofie gøre det sammen, men hun holder sig ligesome i baggrunden hele tiden. Da jeg endelig kigger op står jeg foran EN KÆMPE STOR BYGNING, det er ligesom om det hele f lavet af glas. Jeg lister ind af døren med Sofie ved min side. Jeg kigger rundt, lige foran mig er der en stor trappe som fører op til nogle elevator. Over ved siden af trappen er en skranke. Jeg gå stille og roligt derover, damen bagved skranken kigger på mig. "Kan jeg hjælpe?" Siger hun og smiler til mig, men der som om det er et smil ud følelse! "Ja, jeg leder efter Sam Anderson?" Hun kigger overraskende på mig, som om hun troede jeg vil noget andet. Men selvfølgelig der kommer en ung pige, spørg efter den øverst boss, ejeren af firmaet? "øhh, ha altså så skal du tage elevatoren op til øverst etage, men jeg ved ikke om han sidder i møde, det må du spørge hans sekretær om, når du kommer op." "Jo tak" siger jeg og vender mig om. Jeg havde ikke overvejet det faktum at han kunne side i møde. Da jeg tager elevatoren op, føles det som 100 år, jeg har aldrig prøvet noget hvor det tog så lang tid. Alverdens tanker løber igennem mit hovede. Jeg kan slet ikke holde styr på det. Elevatoren siger bling lyder, som gør opmærksom på at jeg er hvor jeg skal ud. Jeg bliver revet ud af mine tanker. Jeg træder ud af elevatoren og forsætter ind af en stor glasdør. På den anden side sidder en lyshåret ung kvind, og kigger ned i sin computer. Hun kigger op på mig da jeg kommer tæt på. "Hvad kan jeg hjælpe med" siger hun, ligesome damen tidligere. Men denne gang uden nogle form for et smil på læben. "Jeg leder efter Sam Anderson?" Hun kigger på mig, hvorefter hun kigger mig elevatorblikket? " har du en aftale" siger hun virkelig fornærmet eller hvad hun er? Først der lægger jeg mærke til den store dør, ved siden af mig, hvor ser hænger et skilt med navnet. "Sam Anderson" "Nej jeg har ikke en aftale?" "Det skal man for at snakke med ham. Men da du er meget ung kan jeg ligesom regne ud af det ved du nok ikke." Fuck en bitch. Hun udtaler som om noget hun overhovedet ikke ved en skid om. Hun forsætter. "Men du er heldig han er ledig, så gå bare ind." Jeg nikker uden at kigge på hende, jeg gider ikke sige noget, fordi så ved jeg bare at jeg flipper ud. Jeg åbner døren indtil kontoret, det er mega stort, med et stort bord forende, og en stor stole, som har ryglænet til mig. Stole vender mig om. Og der sidder han fuldstændig som på billedet. Han smiler til mig. "Hvad kan jeg gøre for dig" siger han til mig og........

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...