Not good enough

Jessica går i High School i New York. Hun bliver mobbet hver dag, og hun begynder at cutte. Hun fortæller ikke sine forældre om det, og hun har ikke rigtig nogle gode veninder eller venner.
Så må vi se hvad der sker ;-)

3Likes
1Kommentarer
612Visninger

1. Mobning

Det var Torsdag morgen, og mit vækkeur ringede. Så var der endnu en forfærdelig dag på vej. Jeg stod op, tog tøj på, lagde make-up og ordnede hår. Jeg synes egentlig selv jeg var ret smuk i dag. Jeg gik ned og spiste morgenmad og gik så i skole. Men da jeg kom ind på skolen, begyndte mareridtet. Jeg gik hen til mit skab, for at tage bøgerne til første time. Der faldt en lille, pink seddel ud fra skabet. Jeg samlede den op og læste: "Kælling! Du er så grim, hvorfor lever du?" Jeg kunne høre nogle piger bag mig fnise. Jeg begyndte at græde, og løb ud på et af toiletterne og låste døren. Jeg gled langsomt ned af væggen, og begravede mit ansigt i mine hænder. Sådan var det hver dag. Jeg startede hver dag herude på toilettet.  Efter noget tid kom jeg ud igen, og gik ind i klassen. Jeg satte mig bagerst i klassen på min plads. Timerne gik utrolig langsomt. Da vi havde fri gik jeg direkte ud og på vej hjem. Men jeg blev stoppet af en gruppe piger. De begyndte at skubbe mig rundt i mellem dem. "Hvad så, Jessica? Hvorfor går du ikke bare hjem og dør?" sagde de og grinte. "Lad mig nu bare være!" sagde jeg. De grinte. "Lade dig være? Mh, lad mig tænke over det.. Nej" sagde de. De skubbede mig ned på jorden, sparkede til mig og skubbede mig. Lidt efter gik de væk. Jeg vaklede op på benene og skyndte mig hjem.  Da jeg kom hjem gik jeg direkte ind på mit værelse og smed min taske. Jeg gled ned af væggen og knækkede sammen. Jeg græd, græd, græd og græd. Jeg gik ud i køkkenet. Mine forældre var ikke hjemme hele ugen. Jeg bestilte en pizza og spiste det hele. Jeg tændte min computer, og tjekkede Facebook. Der poppede en besked op fra en af de lede piger. "Hvad så, kælling? Er du i gang med at begå selvmord? Hvis du er, så lyder det godt. Hvis ikke, så kom hellere i gang. Der er alligevel ingen der ligger mærke til om du er eller ej." Jeg knækkede sammen igen, igen, igen! Jeg græd helt vildt. Jeg rejste mig op og gik ud i køkkenet. Jeg åbnede en skuffe og tog en kniv op. Jeg satte mig på gulvet og satte den kolde kniv mod min arm. Jeg pressede og skar. Den gjorde ondt, men det hjalp med de andre smerter. Jeg græd stadig. Det røde blod løb ned af min arm og ned på gulvet.  Jeg vaskede kniven for blod, og bandt noget papir om det dybe sår. Så gik jeg ind og lagde mig i min seng og faldt i søvn.  Næste morgen vågnede jeg ved 08:30 tiden. Jeg skulle have været i skole for længst, men det var fint nok. Jeg havde heller ikke tænkt mig at tage i skole, mine forældre var alligevel ikke hjemme.  Så jeg stod op og spiste morgenmad  og lavede mig en smoothie. Så satte jeg mig ind foran fjernsynet, med et tæppe over og drak den. Jeg kiggede på mit sår. Det var stadig lidt åbent, stort og tydeligt. Det mindede mig bare om beskeden i går. Det var virkelig forfærdeligt at få af vide. Men i det mindste slipper jeg for lidt af det i dag. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...