En ny begyndelse

Taylor er lidt af en slem dreng. Han går ikke op i skolen og altid med på ballade.
Men da han bliver intresseret i den mystiske pige, Blake anderson. Forandres hans liv fuldstændigt.

23Likes
21Kommentarer
2333Visninger
AA

2. Det var en fejl!

Sollyset ramte mig i ansigtet, jeg åbnede øjnene på klem og så mig rundt. Det her var ikke mit hjem, det lignede et gammelt lager eller et skur. Jeg rejste mig og fik et chok der jeg så en pige sidde og stirre på mig med sine orange brune øjne, ''Du burde være død'' sagde hun og lagde sit hoved på skrå, jeg lagde mærke til noget rødt der var tørret rundt omkring hendes mund. ''Hvorfor?'' sagde jeg og blinkede til hende, hun sukkede irriteret, men svarede ikke. ''Du har noget rundt om mundet'' sagde jeg ligeglad, hun skyndte sig at tørre det væk. ''Du må hellere fortælle mig hvor cykelstien er'', hun smilede og sagde: ''Du kommer ikke hjem lige i den senere tid''. ''Nå, hvorfor ikke?'' sagde jeg og smilede.

''Fordi du burde være død, jeg bed dig'' hendes øjenfarve ændrede sig til helt orange. ''Bed mig?, hahaha morsomt!'' sagde jeg med et smil om læben, der måtte være noget galt med det pigebarn, som iøvrigt var ret lækker, langt sort hår, smukke øjne, bleg, røde læber, jeg kunne godt den pige. Hvis ikke hun var gak i låget. ''Jeg er ikke gak i låget og tak'' sagde hun og smilede. Jeg forstod ingenting, læste hun lige mine tanker?. ''Ja det gjorde jeg og gør jeg stadig'' sagde hun og smilede ledt til mig. Jeg skulle til at rejse mig, da hun kiggede på mig som fik mig på et eller anden måde til at blive hvor jeg var. ''Du har brug for min hjælp'' sagde hun alvorligt, ''hvorfor det om jeg må spørge'' mumlede jeg utilfreds. ''Jeg bed dig tumpe'' hvæsede hun, på en måde som var ret skræmmende.

''Bed mig?, stop nu seriøst, hvis du ville hænge ud med mig så sig det dog!'' sagde jeg og var tilfreds over det jeg lige sagde.  ''Hænge ud med dig?, jeg ville helst slippe for at være sammen med  dig, men nu hvor det er min skyld du er igang med at blive forvandlet, skal jeg hjælpe dig'' sukkede hun. ''Vent? forvandlet? hvad mener du?'' sagde jeg forvirret. ''Jeg er vampyr din tumpe, hvorfor tror du ellers du ligger i et gammelt lager og du igår var fuldstændig smattet ind i blod og nu fuldstændig  ren og dine sår og mærker er væk undtagen nogle mærker på din hals'' hvæsede hun vredt af mig. ''Vent, hvad! du må være gak tøs, hvorfor skulle jeg tro på sådan noget pjat!?'' råbte jeg af hende, jeg rejste mig, gik forbi hende og på vej ud af døren da hun kom hurtigt, jeg mener det, RIGTIG hurtigt over til mig, og bed mig i halsen.. Alt blev sort igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...